Fejø - Kærlighedens ø

Den gang Fejø var kærlighedens ø

Det var den gang, der boede 85 ungkarle på øen.
En gang i begyndelsen af 50’erne sad der en flok mænd over et par øl på Landbolyst på Fejø. Som altid, når der er mange mænd samlet, bliver verdenssituationen drøftet grundigt.
På et tidspunkt kommer forsamlingen ind på de mange ungkarle på Fejø.
Carl Alex Jørgensen, kaldet Lasse , overtjener og medejer af Landbolyst, udbrød pludselig ”Vi burde lave en ungkarleforening!” Der blev almindelig mumlen om bordet, ja hvem mon kunne det, lød det her og der.

Hvem ku´ – Lasse kú…
”Det kan jeg da”, sagde Carl alias Lasse. Mændene omkring bordet begyndte at grine og en sagde:
”Det tør jeg godt vædde en kasse ’øl på, at det får du da aldrig gjort”.
Der blev væddet, men der tog de gode mænd fra Fejø fejl. For Lasse gjorde noget ved det og fik sat en annonce i et lokalt blad, som blev omdelt på Fejø Og nu tog pokker ved Ungkarleforeningen.
Der kom et hav af indmeldelser — endda også fra ungkarle i USA og Sverige!

I dansk og tyske aviser
Et par københavnske aviser havde fået færten af, hvad der skete på Fejø og begyndte at skrive om det. En tysk avis skrev om Fejø Heiratsmarkt — og i det hele taget kom Fejø pludselig på verdenskortet. En driftig forretningsmand fra København, Anders Nyborg vejrede straks økonomiske fordele og fik arrangeret de første fester på Fejø, hvor hr. Nyborg sendte en busfuld med københavnske kvinder til fest på Fejø endda på skuddagen 1956, så lå det jo lige for, at kvinder kunne fri, hvis de faldt over noget, som havde interesse.

Kvindebussen
Avisudklip fra 1953
Jeg kan se det for mig, når bussen kørte op foran Landbolyst.
Ud nærmest vælter en flok kåde københavnske kvinder godt rigget til her og der — og indenfor i festsalen står de 85 ungkarle og tager det stille og roligt, men selvfølgelig beskuer de damerne, det vil enhver mand vel gøre i deres situation?
Men nu er en øbo jo ikke sådan at vælte af pinden, så der har sikkert være en del overvejelser med i ungkarlenes vurderinger: Vil sådan et bette kvindfolk mon kunne malke en ko? Ville hun kunne luge en roemark? Kan hun lave frikadeller?

Tog sig en øl
Måske rystede de fleste på hovedet og tog sig endnu en øl. Og det kommer der som bekendt ikke noget giftemål ud af.
Men ellers gik festen godt og den sluttede først, da bussen kørte af sted med de københavnske damer ved fire tiden om natten, og ungkarle fra Fejø kunne gå hjem til deres gårde, eller hvad de nu havde med at gøre, for ganske passende at tænke lidt over tingene.
Det vides ikke med sikkerhed, om der kom nogle giftermål mellem københavnerdamerne og en ungkarlene fra Fejø ud af de fester, som i den periode blev holdt på Fejø.

Maiken og Jens
Min romantiske sjæl kunne ellers godt fantasere om en scene, hvor københavnske Maiken, som stod af bussen på Fejø, fik øje på en af Fejøs ungkarle – han hed måske Jens eller måske Arne, og ”BANG” sagde det, og horisonten stod i flammer, og der blev kort efter lyst til bryllup i Fejø Kirke!
Så enkelt gik det ikke, men nogle af ungkarlene må have været blevet gift, for til sidst blev ungkarleforeningen opløst, fordi der ikke var nok medlemmer.

Farmer dating
Man kan sige, at Ungkarleforeningen på Fejø var datidens ”Farmer Dating”, hvor ensomme landmænd i dag lægger deres profil ud på nettet, med det håb, at der vil melde sig interesserede kvinder.
Om ikke andet, så blev der holdt nogle gode fester på Fejø den gang i 50’erne! Derudover er det en kendsgerning, at Fejø blev kendt vidt omkring i det danske land — ikke så dårlig en bedrift, for det fortjener den smukke og helt unikke ø.

         

 

1 svar
  1. Lotte Orthmann Rasmussen siger:

    Lasse var min morbror. Ved nu ikke om han har været medejer af Landbolyst. Min mormor og morfar ejede Landbolyst. Lasse blev dog gift med sin Lis 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.