Under jorden på Askø

Som 16-årig sad Ringsteddrengen Erik Jensen fire måneder i fængsel i Vestre Fængsel og Horserødlejren. Han var ikke den yngste i lejren. Under besættelsen var han i radiobranchen. I fritiden var han en modstandsmand. Han hjalp en anden, meget ældre modstandsmand med forskellige ting. Da sidstnævnte fik kontakt med to andre påståede modstandsfolk, gik det galt. De to var i virkeligheden tyskerhåndlangere. Begge blev henrettet efter krigen.

Efter løsladelsen den 21. juli 1944 vendte han hjem til Ringsted. Hjemme i Ringsted igen gik Erik Jensen hen til bylederen, isenkræmmer Niels Marius Petersen. – Det er godt, du er kommet hjem. Allerbedst er det, at du ikke har røbet noget. Du kommer til at tage til Sverige, sagde han. – Det har jeg ikke lyst til. Jeg kan ikke tale svensk, svarede Poul Erik. I stedet tog han ned til sin svoger, som var mejeribestyrer på Askø.

Dengang stod M/S Femøsund for sejladsen til Fejø, Femø og Askø. Skibsfører og færgekaptajn O. Bloksgaard. Svogeren aftalte med færgens kaptajn Bloksgaard, at han skulle advare dem, hvis der var mystiske passagerer med færgen. Aftalen blev, at han i givet fald skulle hive to gange i fløjten. Endvidere fik han en aftale med folk bosat på Lilleø. Hvis han måtte væk, skulle han cykle derover og tage en jolle for at ro til Fejø eller Femø.

En dag kom der et par mystiske personer med færgen til Askø. De bar lange cottoncoats og støvler. De ville gerne sælge et bogværk om Danmarks herregårde. Erik Jensen blev på Askø til kapitulationen. Han hjalp til i mejeriet og reparerede radioer.

Han var ikke den eneste flygtning på Askø. Der var også en politibetjent, som boede hos brugsuddeler Dall. – Der var mennesker, vi skulle passe på. Blandt andet en familie, hvor to sønner var gået i tysk tjeneste, fortalte Erik Jensen. Samtalen fandt sted i oktober 2001. Erik Jensen døde nogle år senere.