Landsbyhistorier.dk

Laust Franks ophold i Handest

Den jyske længdebane nåede i 1869 til Hobro. Et par år senere oprettede Statsbanerne en grusgrav eller måske snarere en ballastgrav i Handest Vesterland, hvor de i de efterfølgende omkring 50 år tog endda rigtig meget grus. Da datidens gravemaskiner var af mærket ”Lysbro” med brødmotor, så gav det for en landsby en stor og stabil beskæftigelse til indsiddere og husmænd. En af dem, der blev på egnen efter selve jernbaneanlægget, var Karl Jensen Damhus. Han havde købt en nyoprettet ejendom netop i Vesterland nær ved grusgraven. Det er meget sandsynligt, at Laust Frank er kommet til Handest i disse år for at arbejde i grusgraven. Her har han været arbejdskammerat med Karl Damhus.

Sammen med sin kone var Laust vært i Forsamlingshuset. Hun var arbejdsom og vaskede og syede for tjenestekarle, der havde langt til deres hjem med tøjet. Det gav parret stor berøring med byens ungdom. Det var nok ikke tilfældigt, da en flok unge karle besluttede at holde sammenskudsgilde på grund af Forsamlingshusets lukning i forbindelse med Den spanske Syge omkring 1919. Gildet skulle holdes hos Laust Frank, der var blevet enkemand året før og var flyttet i en mindre lejlighed, der var beliggende umiddelbart op ad Glenstrupvejen / Kirkevejen. Sammenskudsgildet bestod nok mest i at konsumere det indkøbte spiritus, men der havde de unge mennesker forregnet sig. Der var mere, end de kunne klare lørdag aften, og de blev enige om, at de ville fortsætte søndag aften. Karl Damhus, der var nært knyttet til Indre Mission, var den søndag på sit sædvanlige besøg i Glenstrup Kirke – og på hjemvejen må han jo så have truffet sin gamle arbejdskammerat Laust Frank. Da de håbefulde unge mennesker søndag aften indfandt sig for at fortsætte festen, fandt de Laust og Karl siddende i hvert sit hjørne af stuen i dyb søvn, mens den tomme emballage, et læs af flasker, flød overalt. Det var tydeligt, at der ikke var mere at komme efter, og derfor forsvandt de unge ganske stille uden at forstyrre de sovende. Hen af mandag formiddag kom Karl Damhus ned gennem Handest By med salmebogen stikkende op af jakkelommen, alt i mens han sang: ”Her kommer Jesus dine små”. Det blev der talt meget om i byen det år! Det fortalte min far, der var et af de unge mennesker. På grund af en brand måtte Laust Frank flytte. Han kom til at bo i Mejlbjerggårds røgterhus lidt langt fra byen. Men han blev ikke glemt af byens folk, hvad det følgende viser. Petrine Mikkelsen, en ugift pige, der drev sin fødegård i Handest By, beordrede et år dagen til juleaften en karl til at spænde for jumben. De skulle ud til Laust Frank med suppe, som han skulle have til jul. Derudover medbragte Petrine også en beholdning brændevin. Nu må vejen have været endog meget dårlig, for da de var kommet godt igennem Mejlbjerggård væltede jumben og suppen gik tabt. Petrine reddede brændevinen. Karlen fik besked på at køre hjem efter mere suppe, mens Petrine fortsatte til fods. Da karlen ankom til røgterhuset med suppen, da havde Laust og Petrine smagt så grundigt på brændevinen, at tæppet var gået ned for deres juleaften. Karlen fik Petrine ud i jumben og kørte så hjem med hende. Og Laust, ja, han kunne så glæde sig til suppen i juledagene.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.