Da egnen omkring Glenstrup sø fik liv

Glenstrup Sø gav livsbetingelser for de første mennesker efter istidens landskabsændringer for sådan ca. 10.000 år siden. Vi tager på en vandring i søens opland og ser på det landskab, som er formet af vore forfædre gennem de sidste 5000 år.

Vores udgangspunkt er parkeringspladsen ved Glenstrup Kirke, hvorfra vi tager mod vest i retning Strølægget og Holmgaard. Det første vi ser i landskabet, når vi er uden for bebyggelsen er de vældige Glenshøje. Tre bronzealderhøje til venstre for vores vej – højt placeret i landskabet, og den største med et kolossalt volumen af sammenslæbt jord. Den kan med fantasiens hjælp sagtens indeholde de jordiske rester af grundlæggeren af Glenstrup. Landsbyens navn er i øvrigt oldnordisk og betyder ”Stedet hvor lyset er”. Altså et godt sted at bo og leve. Det fortælles om højene, at en skidt karl fra Fjeldsted i begyndelsen af 1800-årene gravede i den store høj og fandt to armbånd af det pureste guld og solgte dem for et betydeligt beløb.

På vores videre færd kan vi fra Strølægget se Galgebakken, hvorpå der i middelalderen sikkert er eksekveret flere dødsdomme, for hvad skulle man ellers med en ”Galge høj”. I Glenstrup var der tingsted, hvor også dødsdomme blev afsagt.

Fra Strølægget fortsætter vi mod Holmgaard og kommer tæt på det senest konstaterede fund af forhistorien i Skaubakken. Her fandt to amatørarkæologer efter længere tids sondering og undren over, at strukturen her kunne være naturskabt frem til den konklusion, at det burde undersøges nærmere. Efter fornøden søgen om tilladelse ved Nationalmuseet begyndte man en udgravning ind i siden af bakken og fandt et såkaldt randdige, som omkranser et anlæg på 9 x 150 m. Foreløbige undersøgelser indikerer en langhøj fra den tidlige stenalder, eller nærmere betegnet et bygningsværk med en alder på mellem 5000 og 5500 år. Et godt vidnesbyrd om menneskelig aktivitet i umindelige tider.

Når man står på Skaubakken og ser mod sydvest, så har man foran sig en mark, hvorpå landsbyen Skortorp skulle have haft sin beliggenhed. Der findes tydelige spor i afgrøderne på marken, og da ejeren af gården Kirkholm, som marken tilhører, har fundet ting og sager af middelalderlig oprindelse i området, ja, så er der ingen tvivl om byens tilstedeværelse her. I Glenstrup Klosters fortegnelse af jordbesiddelserne fremgår det her klart, at denne by har tilhørt klosteret.

Nu nærmer vi os vestenden af søen i Holmgaard. Her er udløbet til Kongsvad Mølleå, og her har der siden Arrilds tid været en ålekiste til fangst af ål og andre fisk, som var på vandring ud af søen. Ålekisten er højst sandsynlig etableret og bygget af Glenstrup Kloster en gang i 1200-årene og har siden klosterets nedlæggelse midt i 1400-tallet tilhørt mange forskellige ejere, indtil den til sidst blev købt af fire lodsejere til søen. I dag ejes ålekisten af 8 partshavere, som alle skal være bosiddende i Glenstrup Sogn.

Her vil jeg slutte dette historiske tilbageblik omkring en fjerdedel af søens opland. Ved en senere lejlighed kan vi fortsætte vores vandring, som bestemt ikke bliver mindre spændende.