Landsbyhistorier.dk

Gedsted lægen 1878-1886

Min Oldefar Waldemar Dreyer havde som ung og nygift hvervet som landsbylæge i Gedsted fra 1878-1886. Ifølge folketællingen 1880 bestod byen dengang af 5 gårde og to huse. Han har nok ikke haft travlt i konsultationen, så han tilbragte en del tid med at køre i hestevogn – eller ride – rundt i landskabet og finde oldtidsminder.

Historien i familien fortæller, at aftalen var, at hvis der var nogen/noget der krævede hans opmærksomhed hjemme, skulle flaget hejses – det holdt han øje med, og returnerede så hurtigt som muligt.
Den senere så berømte forfatter Johannes V. Jensen, som dengang kun var en knægt, delte interesse med ham, det siges at Waldemar med sin entusiasme og gode fortæller-egenskaber lagde kimen til dele af det senere forfatterskab.

En anden detalje fra hans tid i Himmerland er:
Blandt Rinds herreds mest kendte hun-rakkere var Kristiane Augustenborg alias Gedsted-Kristiane, Rakkerlæppen o. s. v. Hendes generalieblad rummede en broget beretning om hendes samliv med forskellige mænd, om afsonede straffe m. m. I perioder vendte hun tilbage til Gedsted, hvor hun boede i fattighuset. Her var hun stærkt ombejlet af allehaande løse eksistenser, og her fejredes Bacchus og Eros med de vildeste orgier. Kristiane var ingenlunde karrig med gunstbevisninger, og hun fik da ogsaa med tiden en masse børn. Hun drev en tid god forretning som klog kone og var specialist i engelsk syge (Skøwwer).
Men hun var ikke ven med den unge, dygtige Gedsted-læge Waldemar Dreyer.
[Kilde: Søren Poulsen i Skive Folkeblad 7/3 1969]

I en artikel i “Tilskueren” [dansk månedsskrift for litteratur, kunst, samfund og videnskab 1884-1939]  skrev Waldemar om hende: “Jeg har den ære at være personlig bekendt med en saadan kvinde af natmandsslægt. Hun har sig et godt lille levebrød blot ved at rekvirere hos de omboende, hvad hun trænger til, det nægtes hende meget sjældent. Til adskillige af mine venners beklagelse lagde jeg mig alvorligt ud med denne dame, og jeg tror nok, at man var spændt paa, hvad der ville times mig, ja, jeg er ikke ganske sikker paa, at ikke een og anden, da der ikke skete mig noget, har faaet mistanke om, at jeg kan lidt mere end mit fadervor”.

4 af hans 5 børn blev født i Gedsted (deriblandt min morfar Ejnar Dreyer). Han skiftede praksis i 1886 til Nørre Aaby på Fyn, og 1893 blev han Distriktslæge i Ringsted. 1910 blev hans store ønske opfyldt: Han blev Direktør for Zoologisk Have i København. For – som han er citeret: ” Jo mere jeg lærer mennesker at kende, des mere holder jeg af dyrene”. Han døde 1924, 71 år gammel efter et spændende og yderst aktivt liv.

Og her er Lejlighedssangen ved Frøken Kirstine Marie Brummer og Hr. Johan Valdemar Dreyers Ægteforening den 22. April 1879.

Mel: “Nu for de Danske Studenter vi”
1. Vi for Marie og Dreyer her
Nu synger lystigt i kor.
For Kjærlighed dog det bedste er
paa denne syndige jord:
Den alting forsøde os kan
hvor den er os givet.
Der bliver os livet
saa let og lyst.
Livsmod i bryst den skaber hos kvinde og mand

2. Ja byg nu reden i Jyske land
og grund i Gjedsted et hjem.
Der vil nok Dreyer, den idrætsmand
som vældig kimrod staa frem
Nu sparer han dyrenes skind.
Men vent i kun bare,
snart raadyr og hare
og uhrhøns maa
til kjøknet gaa
og stegt dem i mund flyve ind.

3. Naar syge han har bragt lægedom
og skjænket lidende trøst
og vender mødig til hjemmet om,
han føler altid med lyst
at godt gro roserne der,
naar kun man derinde
kan finde en kvinde,
som stort og smaat
og ondt og godt
vil dele med den hun har kær.

4. Lad vind og vejr da kun rase vildt
og sandet hvirvle i ring.
Jeg kender den som i huset mildt
vil sprede solskin omkring.
Saa stille med sandhed og fred
hun blidt sig omgiver
og alting opliver.
Tit hendes røst
kan bringe trøst
saa storme kan stilles derved.

5. Vel fattes træer på hedeland
og skovløs er deres bo.
Men som et egetræ sikkert han
vil skjærme sin hustru tro,
thi stærk som en løve han er.
En hel tønde rug
som en svedske han tager
med tænderne,
paa hænderne:
Marie han sagtens da bær.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.