Landsbyhistorier.dk

Minder fra Sundby

Jeg flyttede med mine forældre til Sundby i 1953, Sundby Alle 39, i øvrigt et gammelt husmandssted som har hørt til Refugiet Fuglsang. Jeg har ikke gået på den Røde skole, men kan huske at det var der man kom for at få sukker imod børnelammelse, og når der skulle stemmes til valg.

Ellers skete der jo meget i Sundby dengang. Bl.a. Peter med hestene, og bager Wetterberg. Vi kom også rigtig meget nede i Ellekrattet, som var samlingssted for de unge dengang. Der var også Sct.Hans bål tilbage i 1950’erne, hvor FDF spejderne var nede og spille. De kom marcherende fra Nyk. F. så det var noget hele Sundby var samlet omkring.

Man kunne også gå i Søndagsskole, som foregik i det gule hus lige over for den Røde skole, på Sundby Alle. Ham der havde det hed “Gartner Kristensen”, så det var hver søndag formiddag.

Dengang var der også både Slagter, Bager og 2 købmænd, men ingen af delene er mere. Købmanden var Buxbom, og Sundbyhus på Toftevej.

Peter med hestene, som boede nede ved Hamborgskoven lige ud til Gulborgsund, hvor vi kom meget, han hentede gammelt brød fra Jappes Mølle til hestene. Så når han kørte forbi hvor vi boede hoppede vi op i hestevognen, og fik lov til at køre med ned til ham, og så gåben den anden vej. Han havde belgierheste, som han tog på dyrskue med, og vandt mange præmier, desværre brændte han inde sammen med alle sine præmier, og meget anden historie. Ja, man kan blive ved, blot et lille bidrag.

 

1 svar
  1. Otto Rasmussen siger:

    Jeg havde fornøjelsen at komme frem til Sundby i julen 1952. Sundby var fyldt med børn dengang, og leg på gaden foregik med 3 – 4 årgange på en gang. Jeg kan dog ikke huske en pige med dit navn. Vi har nu en muglighed for at fylde Sundbys historie på nettet.

    Med venlig Hilsen
    Otto

    Svar

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.