Moderen græd af glæde
Moderen græd af glæde, da jeg afleverede min julegave. Julegaver giver man jo for at glæde modtageren.
Men – een af de største glæder har dog for mig ikke været at modtage, men ved at give en gave!
Det er nu cirka 25 år siden, og jeg kan endnu blive så glad, når jeg tænker på den jul og netop de julegaver.
Kun en fire- fem dage før julen var det lykkedes mig at købe nogle forholdsvis billige “fabriksrester” af stof, som jeg hurtigt regnede ud, at jeg kunne sy julegaver af. Jeg havde en rimelig god symaskine og snitmønstre, så jeg syede to små lysegrønne poplin-skjorter, samt to par mørkeblå fløjlsbukser i tyrolerfacon til et par smådrenge på to og fire år.
Jeg kendte nemlig de små drenges forældre temmelig godt, og vidste, at deres far i et stykke tid havde været syg og var indlagt på et hospital, og at det var endda meget småt med penge i det lille hjem, hvor der en månedstid før julen var kommet en lille bror til de to førnævnte smådrenge. Imens jeg havde travlt med at sy så snart, jeg kunne tage lidt tid fra de øvrige juleforberedelser, kom min mand flere gange og så på mit arbejde og spurgte, om jeg nu også troede, jeg kunne få de små dragter færdige, så vi kunne køre ud til det lille hjem inden juleaften?
Lillejuleaften blev jeg færdig, og juleaftensdag om formiddagen tog vi af sted med pakkerne. Vi ville selvfølgelig gerne se, hvordan tøjet passede – og det gjorde det.
Jeg glemmer aldrig, hvor glade min mand og jeg blev, da vi så de små drenges glædesstrålende øjne, og den ældste af dem jublende udbrød. “Så kan vi alligevel komme med til juletræ”!
Deres mor havde nok forberedt dem på, at hun ikke syntes, de havde noget tøj, der var pænt nok at komme i til juletræet i forsamlingshuset. Også moderen var jublende glad for gaverne. Hun græd af glæde. Den oplevelse glemmer min mand og jeg sikkert aldrig.
Cecilie døde ved en tragisk færdselsulykke ved Uggelbølle i oktober 1986.
Skriv en kommentar
Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?Så send gerne dine kommentarer!