S Arkiv - Side 9 af 12 - Landsbyhistorier

Han forswan sgu

Anna og Jens Peter Svendsen, vores bedsteforældre, kom vi til at tilbringe en meget stor del af vores barndom sammen med. Især Karen og Anna havde et utroligt nært forhold til dem. Birthe kunne også finde på at pakke sin lille røde kuffert…

Sem

Kuglerne fløj os om ørene

Som 14-årig tjente jeg i 1943 hos Peter Svendsen i Annexgården i Sem. En dag gik Bay og jeg og tyndede roer på en mark, der lå lige op mod heden. Pludselig kom en kortege af hestevogne med tyske soldater ad den markvej, der gik langs…

Sem

Gravide sku' it go så læng den gång!

Jeg er ikke født eller opvokset i Sem. Jeg kom der kun på besøg, mest hos mine bedsteforældre. Jeg husker ikke så meget fra dengang, jeg kom der som barn, det var jo mest samværet med mine kusiner, der betød noget. Lidt erindrer jeg dog,…

Sem

Man småbandede og gnubbede sig

Pladsen som hjorddreng, hyrdedreng, hos Laurids Pedersen blev anset for at være den hårdeste i sognet. Køerne stod tøjret på marken, kvierne i engen neden for Sem, og fårene i Sem Hede. Man skulle tidligt op, for at nå at flytte alle…

Sem

Vi bryggede øl og bagte i bilæggerovn

Jeg gik i skole i Grove hos lærer Jacobsen. Han var en meget flink mand og en af de første i sognet, der havde bil. Jeg var så heldig, at jeg, da jeg kom ud af skolen, blev inviteret med på nogle af de bilture, familien med mellemrum foretog…

Sem

Tønden kom i flagstangen

Vores barnepiger var henholdsvis Manjane og Long-Kresjan. Mariane var også vaskekone på Annexgården. Fars største fornøjelse var at drille Manjane, vel at mærke uden at hun opdagede det. Det gjorde Aage Ranch også, når han spillede på…

Sem

Hun sagde, vi fegled - snød

Min morfar, Niels Thorsen Pedersen, boede i True før han flyttede til Sem. Han var gift og havde fem børn. Da hans kone døde lige før århundredeskiftet, stod han tilbage med børnene, der alle var ukonfirmerede. Bedstemor var en af de…

Sem

Lyngris giver varme

Engang under de hårde vintre i 1940'rene kneb det for mange at skaffe foder nok til dyrene og brændsel til kakkelovnen og komfuret. Elsine Nielsen, der blev kaldt Murer-Sine, fordi hendes mand arbejdede som murer, klagede sin nød til min…

Sem

A wæl ha howed å fædder mæ hjem!

Min farfar, Villum Andersen er født i Vive i 1862. Han var en lille, ilter og bredskuldret mand, med rødt hår. Det var nok hans udseende, der i Assens gav han øgenavnet: Den oversavede kæmpe. Han blev allerede som barn vant til at omgås…

Sem

Så vidste jeg, hvor nålen var

Vi boede i Alstrup og i Skrødstrup, indtil min far og mor den 6. marts 1930 købte et lille hus i Sem af Niels Peter Jensen for 3.850 kr. De følgende år arbejdede min far som fodermester på Sembygaard. Jeg husker tydeligt min første…

Sem

Vippede mig op over hegnet

Da jeg var dreng, havde vi to spand heste. Når vi kom hjem fra marken om aftenen skulle krikkerne vandes. De tre gik, når de blev spændt fra, roligt hen til vandtruget og drak og derefter ind i stalden. Den ældste, en frederiksborger, havde…

Sem

Et sølvbryllup

Mine forældres sølvbryllup var den 11. juni 1934. Det var også min fars fødselsdag. Jeg var seks år og forstod jo ikke rigtigt, hvad et sølvbryllup var. Det var mere fødselsdagen, jeg tænkte på. Det begyndte en 3-4 dage før. Der…