Et bryllup under krigen

At holde bryllup under krigen gav mange praktiske vanskeligheder. Annelise Nielsen, Vædeløbsvej 54, fortæller om, hvordan hendes bryllup blev forberedt og fejret i september 1943.

Annelise var flyttet til Bellinge et par år før og tjente som ung pige hos Karls mor, Marie Katrine, og hjalp til i gartneriet. Efter faderens, Laurits Nielsens død i 1940 havde Karl Grønbæk Nielsen overtaget gartneriet. Han havde været i lære som gartner på Gedeholm og drev nu frilandsgartneriet ”Flintagerhus” på Svelkegyden, en sidevej til den daværende Rousehøjvej. Gartneriet lå i en tidligere grusgrav og var på 3½ tdr. land, og her dyrkede Karl hovedsagelig grøntsager i mistbænk. ”Flintagerhus” på Svelkegyden, en sidevej til Rousehøjvej.

Karl friede til Annelise, som efter nogen betænkningstid sagde ja. Karls mor boede stadig på gartneriet, og Annelise havde betænkeligheder med, om det også kunne gå efter brylluppet. Men det gav nu ikke problemer.

Brylluppet blev fastsat til den 12. september 1943. Planlægningen kunne gå i gang, og der var mange ting, der skulle arrangeres op til en sådan familiefest. Det var således næsten umuligt at finde stof til brudekjolen. Udvalget var småt og lagrene små. Men inden Annelise kunne begive sig på handlen, måtte hun til landbetjenten i Fangel for at få en passerseddel, så hun kunne komme til Odense. En hel dag vandrede hun fra den ene butik til den anden. Endelig lykkedes det hende i Odense Kamgarnsspinderis udsalg på Klosterbakken at finde noget passende stof samt et par hvide silkesko. Karl kunne ikke skaffe et kjolesæt og mente nok, at hans habit kunne være god nok. Så hans nøjedes med at anskaffe en hvid butterfly og et par nye sko.

Når der nu skulle komme mange gæster, måtte der også pyntes i ”Flintagerhus”. Maleren, der var Karls gode ven, blev tilkaldt for at male og tapetsere i stuerne. Da han var færdig hermed inviterede han Karl og dennes nabo til polterabend en aften på kroen.

Brylluppet blev fejret i ”Flintagerhus”. Stuerne var ryddede for møbler, og borde og stole var lånt i forsamlingshuset. Efter datidens forhold var der nemlig inviteret mange gæster: 25 i alt. Det var hovedsagelig Karls familie, der var lokale, samt naboerne til ”Flintagerhus”. Annelises søskende kunne ikke komme, da de ikke kunne få en passerseddel. Der var også vanskeligheder med at hendes forældre, som boede i Ålsbo, kunne få lov at komme, men den flinke landbetjent i Fangel hjalp dem med en passerseddel.

Der var rationering på en mængde varer, bl.a. sukker og kaffe, så der blev sparet på forbruget og samlet rationeringsmærker sammen over en længere periode op til brylluppet.

Vielsen foregik i Bellinge kirke og blev foretaget af pastor Lademann. Transporten til og fra kirken foregik standsmæssigt, idet vognmand ”Prins” Harald kørte i sin gasgeneratordrevne bil. Harald havde fået sit tilnavn, fordi han havde købt sin bil af den rigtige prins Harald, Kongens bror. Selskabet ved Annelise og Karl Grønbæk Nielsens bryllup.

Middagen blev tilberedt af Clara ”kogekone”, som boede ikke langt derfra på Rousehøjvej, og den bestod af hønsekødsuppe, tarteletter, grisesteg og is. Hønsene havde de selv, og flæskestegen havde de købt hos slagter Marius Larsen, der havde set lidt gennem fingrene med, at de ikke helt havde rationeringsmærker nok. Til middagen blev der serveret dansk vin og øl. Da der senere blev bud på kaffe, syntes et par af gæsterne, at den smagte mærkeligt. Måske ikke underligt. Man var jo vænnet til kaffe med tilsætning eller ren tilsætning. Nu blev der serveret rigtig kaffe og uden tilsætning. Luksus. En af bryllupsgaverne var et pund ”rigtig” kaffe fra en tante og onkel i Odense, og den blev straks taget i brug. Af andre gaver fik de af deres familier dels et spisestel og dels et kaffestel og som Annelise siger: ”Det var jo godt nok anden sortering, men det har alligevel holdt i vor tid.”

Festen blev efter mørklægningstiden holdt for nedrullede gardiner, og da der var udgangsforbud efter kl. 20, måtte naboerne senere på aftenen gå hjem i vejgrøften for ikke at blive set. Annelises forældre overnattede hos naboerne, så de måtte også en tur på langs ad grøften.

Det lykkedes et stykke tid efter brylluppet for Annelises søskende at få passersedler, og der blev da holdt et eftergilde for dem.

Der blev ikke nogen bryllupsrejse, for dels var mulighederne der ikke for at tage nogen steder hen, og så var det jo arbejdsdag dagen derpå.