Vemmelev Præstegård

Stakkels præst

I 1640 blev Anders Madsen sognepræst til Vemmelev og Hemmeshøj sogne. Han blev pastoratets sjælehyrde til 1682 og døde i 1691.

I juli 1660 sendte han et brev til sin Allernaadigste Herre og Konning, kong Frederik III, og bad om penge fra kirkerne til istandsættelse af præstegården. En sådan kongelig gunst og almisse vil Gud visseligen Eders Majestæt og det ganske kongelige Hus ved Jesus Krist rigeligt belønne, skrev han.

Brevet giver et billede af den svenske besættelsesmagts voldelige optræden. Den stakkels præst blev ramt af en svensk pistolkugle i ryggen. Kuglen var endnu ikke blevet fjernet af en læge. Den voldte ham mange smerter. Svenskerne havde også hærværket præstegården og andre gårde i landsbyen.

Lensmand Hugo Lutzöw, Antvorskov, gav bønskriftet følgende påtegning:

“Denne fattige Præst bor ret paa Landevejen og haver udstaaet megen stor Besværing foruden et Skud, som han fik af en svensk Rytter og maaske aldrig kommer tilpas igjen. Vilde Hans Majertæt naadigst unde hannem, da var det hannem en stor Naade, og Præstegaarden kunde komme noget paa Fod igjen.”

Brevet gjorde indtryk på kongen. Han tillod, at 200 rigsdaler af kirkernes beholdning måtte anvendes til præstegårdens reparation.

Han var gift med Mette Ditlevsdatter. De efterlod sig ingen arvinger.

Den forsigtige pennefører skrev i skrifteprotokollen: “”Ingen arvinger lod sig finde”.

Kirkebøgerne indtil 1762 er gået tabt. Det skete den 26. maj 1762, hvor smedehuset, en del gårde og præstegården i Vemmelev brændte.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.