Taterdåb i Idom

Taterdåb i Idom kirke, 4. søndag advent (den 22. december) 1782.

Man kan forestille sig den lidt knarvorren stemning i Idom lige før jul 1782.

Pæne landbokoner havde nok at gøre med juleforberedelserne:
Slagtning, bagning og rengøring – og så gør taterkællingen, Ingeborg Jørgensdatter, barsel på Oluf Østerlunds mark. Det kunne endda være, men at ordentlige folk skulle blandes ind i det.

Ja, har mener do?
Det gav problemer i en landsby som Idom i slutningen af 1700-tallet. Tatere kunne bruges til urent arbejde som at flå døde dyr, skære grise og den slags, men ingen brød sig om at have omgang med dem. For tilfældet fandtes i mange hjem og på kroer et specielt glas, rakkerglasset, hvis man blev nødt til at beværte dem – de urene.
Taterne var den tids udstødte.
Og nu havde hun lavet til barsel – taterkællingen. Folk dukkede sig, for de vidste, ungen skulle døbes i kirken, og dertil behøvedes en bæremoder og flere faddere. Da ingen meldte sig frivilligt, måtte nådigherren udpege de uheldige.

Vi er jo stadig i tiden før stavnsbåndets ophævelse i 1788.

Alle andre åndede lettet op, da præstekonen frivilligt meldte sig som bæremoder og Knud og Søren Idomlunds koner blev udpeget til at hente ungen (moderen måtte jo ikke selv komme i kirken).
Så kunne resten af menigheden nøjes med at rejse sig under dåben som vidner.
Og det er ganske vist, for præsten, Johan Vilhelm Nielsen Kannewurff, har selv fortalt det i kirkebogen – og præster lyver ikke.

No 10:
Dom. 4de Adv. blev en omløbende Natmand Christian Nielsen og Hustrue Ingeborg Jørgensdatter Deres Søn døbt her i Kirken og kaldet Niels efterdi Madammen hafde født Barnet den 11 December paa Østerlunds Mark, og derefter søgt til første Sted, navnlig: Olufs i Østerlund at have Huuslye som og blev dem forundt, indtil Barnet var blevet døbt. Efter Herskabets Ønske blev Knud og Søren Idomlunds Hustruer udnævnede til at afhente Barnet med een vogn fra Østerlund og føre det til Kirken, hvor min Kone da, for at foregaaende anden med Eksempel paatog sig at holde Barnet over Dåben og alle tilstedeværende bleve kærede til at være vidner til Daaben.

(Idom Kirkebog (1636 – 1816) 4. søndag i Advent 1782 – side 73 – opslag 27)