Landsbyhistorier.dk

En utrolig hård straf

Johan Christopher Wolfram fra Plejelt havde i 1755 begået et tyveri Esrum Mølle. Han havde taget fire sølvskeer og 3 blå og hvidstribede vinduesgardiner samt en malmmorter med støder. Han havde ikke før stjålet og han havde i dette tilfælde heller ikke gjort indbrud, da de stjålne ting ikke var låst inde, hvad der ville have forhøjet hans straf. Men hans straf var meget hård. Se blot her:
– Han skulle stryges til kagen, d.v.s. bindes til en pæl og piskes.
– Han skulle have et tyvsmærke brændt i panden.
– Han skulle arbejde i jern på Kronborg i livstid.
– Han skulle have sin hovedlod forbrudt – d.v.s. miste sin ejendom
– Han skulle betale en bøde på 24 rdl – det dobbelte af værdien af tyvekosterne.

Det var en tid – hvor man for alvor troede, at strengere og strengere straffe ville betyde færre forbrydelser!

Retterstedet i brug
Ude ved Esrumvejen findes der en bakke, der engang var galgebakke eller rettersted. Vi kender indtil videre kun en henrettelse, der har fundet sted dér, men der har uden tvivl været foretaget flere, da galgebakken eksisterede i mindst 100 år. Den ulykkelige, der blev dømt var såmænd blot en lidt naiv pige…

Fra året 1756 haves således en beretning hvis barske afslutning fandt sted på Plejelt Galgebakke. Det var den kun 22 år gamle Maria Kirstine Pedersdatter fra Blistrup, der i dette år stod anklaget for at have født et uægte barn i dølgsmål, for at have ombragt barnet umiddelbart efter fødslen, samt for at have forsøgt at brænde barnet i en bilæggerovn. Det gjorde ikke sagen bedre, at det i forbindelse med sagen kom frem, at det var anden gang at hun fødte i dølgsmål.

Retssagen førtes ved Kronborg Rytterdistrikts birkeret, der havde sit hjemsted på Esrum Kloster. Dommen kom til at lyde således: “Saa kiendes hermed for Ræt, at Deliqventinden Maria Kirstine Pedersdatter til velfortient straf for denne begaaede grove misgjerning bør at miste sit hovet med øxe, hovedet derefter at sættes paa en Stage, og Legemet at needgraves ved Galgen“.

Maria vælger – naturligt nok – at anke denne dom til højesteret. Men højesterets dommere var ikke af en anden mening end birkeretten havde været, og den 29. maj 1756 stadfæstede retten dommen. Nu var der kun en redning tilbage, nemlig den mulighed, at kongen ville benåde hende. Han fik imidlertid først tid til at se på sagen den 1. september – og imens sad Maria i arresten i Esrum. Men der kom ingen benådning, så nu var Marias dage talte.

16 dage senere fandt henrettelsen sted. De fleste henrettelser er formodentlig sket på Tingbakken i Esrum, men denne sag havde vakt så stor interesse, at man forventede en meget stor tilstrømning af tilskuere, og derfor blev den henlagt til distriktets anden galgebakke i nærheden af Plejelt landsby. Og ganske rigtigt – der mødte rigtig mange op, og selv den ledsagende præst kunne ikke råbe alle op. Maria forsøgte også selv at sige noget, men hendes spinkle røst druknede helt i mængden.

Efter en kort velsignelse førte skarpretteren sin økse mod Maria og efterfølgende blev hovedet fæstet på en træstage, der blev opsat ved galgen. Resten af kroppen blev begravet på stedet, hvor det antagelig vil kunne findes ved en arkæologisk undersøgelse – måske sammen med flere andre ulykkelige mennesker, der er kommet af dage på tilsvarende vis.

(Kilde: www.tikobkommune.dk)

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.