Plejelt - Kroen

Trak lod om hvem der skulle flytte!

Plejelt - Kort fra 1948Plejelt har postadressen “3230 Græsted”, men ligger alligevel i Helsingør Kommunes vestligste del. Den historiske baggrund er, at landsbyen oprindelig hørte under Esrum Postdistrikt, hvor der i 1860 var blevet indrettet et lille brevsamlingssted. I 1971 blev posthuset i Esrum imidlertid nedlagt og dermed forsvandt også postdistriktet “3240 Esrum” – og i stedet blev Plejelt sammen med resten af Esrum Postdistrikt lagt ind under Græsted, selvom denne by ligger 10 km væk og i en helt anden kommune!

Kort fra 1948 med placeringen af Plejelt Landsbys oprindelige gårde.

Det ældste Plejelt
Ganske vist findes der ingen tidlige dokumenter, der fortælle eksakt hvor gammel Plejelt er, men byens navn indikerer, at den må være opstået i tidlig middelalder. Den ældste form vi kender stednavnet i, er nemlig Plegholt, hvilket betyder Plæghis skov. Plæghi er et gammelt mandsnavn. Desuden er Plejelt så stor, at den må anses som en områdets oprindelige landsbyer, d.v.s. at nogle af de omkringliggende byer, f.eks. Bøtterup, er udflytterbebyggelser herfra. Men allerede længe før middelalderen har der været bosættelser i området. De mange – nu nedlagte – oldtidshøje i området, vidner om en udbredte bosættelser i området i ældre tid.

Den ældste dokumentation på Plejelts eksistens er imidlertid først overleveret i Esrum Klosters annaler. Det stammer fra en fortegnelse over ejendomme fra året 1497, og heri fremgår bl.a., at klosteret havde indsat en bryde (d.v.s. en slags godsforvalter) ved navn Niels Griis. Hvilken af byens daværende gårde der var brydegård (den største) vides dog ikke med sikkerhed – der kan med nogen ret peges på den senere Sonnerupgaard, men også den gård, der nu kaldes Linderupgaard. På den tid var der i øvrigt – udoverPlejelt - Landsbyen i 1959 bryden – sytten andre ejendomme – altså en ganske stor landsby.

Plejelt landsby i sommeren 1959 (billedet til højre). Man ser fra venstre gårdene Dagerød, Linderup, Hammerød, Langevang og forrest i billedet Langevad. I bevoksningen forrest er der siden indrettet campingplads. I ejendommen på hjørnet af Plejeltvej og Esrumvej – umiddelbart overfor gadekæret – var der dengang indrettet købmandshandel. Her lå indtil omkring 1800 Plejelt Kro.

Efter reformationen overgik Plejelt til krongods, og det forhold fortsatte i omkring 250 år, indtil jordreformerne i slutningen af 1700-tallet helt ændrede både det geografiske og det ejendomsretlige landskab.

Plejelt i 1600-tallet
Umiddelbart efter svenskekrigene i 1660’erne, findes der en indberetning om byens tilstand. Nu er der 13 gårde i byen – og det fremgår, at flere af gårdene er brøstfældige eller øde – d.v.s. at de enten er faldet sammen eller ude af drift. Krigen havde taget hårdt på såvel Plejelt som de øvrige landsbyer i Nordsjælland.
Og små tyve år senere, i 1681, ses også, at der er 13 gårde i landsbyen, men at den ene er en såkaldt fjerdingsgård, der altså er langt mindre end de øvrige, som ellers er gjort tilnærmelsesvis lige store i forbindelse med overgangen til krongods.

Af 1681-matriklen fremgår også, at der også er fem andre huse i landsbyen, hvoraf en er smedje, placeret på vangen øst for byen. Af hensyn til brandfaren var det ganske almindeligt at placere de brandfarlige smedjer et stykke fra den øvrige bebyggelse.

Plejelt Kro
Netop i 1700-tallet kendes navnene på en lang stribe kromænd i Plejelt. De residerede i en ejendom, der lå på hjørnet af Plejelt Gade (nuv. Plejeltvej) ogPlejelt - Kroen landevejen mellem Helsingør og Esrum (nuv. Esrumvej). Det var lige overfor gadekæret. Den ejendom, der blev indrettet til kro var måske Plejelts 13. gård (Fjerdingsgaarden, som var omtalt i 1600-tallet) – men den blev i al fald nedlagt som sådan engang efter 1681.

I bygningen på billedet til højre (eller en bygning på samme sted) på hjørnet af Esrumvej og Havreholmvej lå oprindelig  Plejelt Kro. Billedet, der er fra 1930’erne viser bygningen, da den var købmandshandel.

I forskellige kilder omtales Plejelt Kro flere gange, bl.a. i forbindelse med uro eller spektakler. I starten af 1760’erne havde et par bønder således en søndag efter gudstjenesten sat sig i Plejelt Kro. Det var sognefoged Peder Larsen fra Plejelt og gårdmand Lars Andersen fra Nyrup. De to fik noget at drikke og den unge Lars Andersen lod en bemærkning falde om, at der foregik snyderi med hoveriet. Da det var fogedens ansvar svarede Peder Larsen, at det kendte han ikke noget til – han handlede kun efter ordrer. Lars fortsatte med beskyldningerne, hvortil fogeden til sidst sagde: Du er kun en grønskolling, som for nylig er kommet til verden og endda vil du gøre nar af folk. Lars Andersen blev vred og råbte: Mener du ikke at jeg kunne være foged? En foged og en lort er lige snart gjort! Ved en efterfølgende retssag fik den unge Lars Andersen en bøde for den bemærkning.

Kroen lukker
Det gik somme tider mere voldsomt til. Den 5. august 1765 kom nogle gæster i krostuen op at skændes om nogle penge. En smed fra Horneby, Peder Buss, sparkede Hans Mouritzen fra Plejelt og den videre meningsudveksling blev forlagt til området udenfor krostuen. De øvrige gæster kunne høre dem “buldre” udenfor og da de atter kom ind blødte Hans Mouritzen. Smeden slog ham imidlertid igen på næsen og kaldte ham for en fattig krøbling. Smeden måtte senere betale en bøde for denne voldsanvendelse.
Der var med andre ord også den slags problemer i “de gode gamle dage”. Omkring år 1800 lukkede kroen imidlertid og ejendommen blev flyttet ud af landsbyen og blev til et større husmandssted, kaldet Thyesminde – opkaldt efter den første selvejer.

Tilbage i landsbyen på hjørnet lå imidlertid stadig den bygning, som havde rummet kroen. Den blev i de følgende år anvendt til andre formål, men blev senere ombygget eller indrettet til høkerbutik. Familien Petersen drev købmandsforretningen fra 1883 – sidst med købmand Hagan, som lukkede butikken i 1963. Siden har ejendommen været anvendt til privat beboelse.

Plejelt - Gården SonnerupGården Sonnerup var ikke en af de gårde, der skulle flytte ud af landsbyen i forbindelse med udflytningen. Det skete imidlertid alligevel – og placeringen blev ved Harreshøjvejen, hvor den i 1860’erne blev slået sammen med nabogården, Harresbjerg, der efterfølgende blev nedlagt. Gården blev efterfølgende regnet som en af egnens mindre proprietærgårde. Billedet viser stuehuset til Sonnerup, fotograferet omkring 1905.

Lodtrækningen
I 1785 blev Plejelt by udskiftet. På det tidspunkt var der 12 gårde og et enkelt husmandssted med jord, samt dertil 6 husmandssteder uden jord. Som alle andre steder blev Plejelts jord nu omlagt, således at hver gård fik sin jord samlet – og for at undgå at nogle gårde kom til at ligge langt fra den jord de fik tildelt, blev det besluttet at fire gårde skulle flytte ud af landsbyen.Plejelt - Donsved

Donsved fotograferet omkring 1890. Det er familien, der står i haven med gårdens fire heste. Gårdejer Christian Daniel Jensen står som nr 3 fra højre, medens sønnen Carl står som nr 4 fra højre. Sidstnævnte overtog gården i 1905. Gården var blevet sammenlagt med Linderup og ved en fejl i forbindelse med et senere ejerskifte blev Donsved kaldt Linderup, selvom det oprindelig var en ejendom, der lå på modsatte side af Plejelt Gade.

Imidlertid lå det fra starten kun fast at fire gårde skulle blive liggende – de fik hver et såkaldt indlod. De øvrige otte Plejelt - Sønderrisgårde skulle så trække lod om hvilke fire gårde der skulle flytte ud og når den lodtrækning var overstået, skulle de fire gårde så trække lod om hvilken udlod de skulle have.

Luftfoto af Sønderris fra 1936. Gården har været i samme slægts eje i mange generationer, men lå oprindelig i selve landsbyen umiddelbart vest for bygaden.

Så det var ret tilfældigt hvem der egentlig fik lov at blive liggende – og hvem der skulle flytte ud på marken. Senere skete yderligere en række ændringer, hvilket betød, at der blev nedlagt tre gårde og to yderligere flyttede ud. Tilbage i selve landsbyen er derfor i dag kun fire gårde nemlig Langevang, Linderup, Hammerød og Langevad. Harresbjerg er nedlagt og sammenlagt med Sonnerup, Aggeløv nedlagt og sammenlagt med Linderup og den oprindelige Linderup er nedlagt, men navnet bevaret i den oprindelige Donsved. Ude på markerne ligger i dag gårdene Dagerød, Nørreris, Sønderris, Sønderborg samt Sonnerup – så Plejelt har stadig 9 gårde.Plejelt - Hammerødgaard - ca. 1915

Det er imidlertid kun et fåtal, der stadig er i landbrugsmæssig drift. En af undtagelserne er Sønderborg, der som en af de ganske få nordsjællandske gårde endda endnu har malkekvæg. Sønderborg drives i øvrigt i dag som økologisk landbrug. Gården Sønderris har også endnu markdrift, men ejeren har hovedbeskæftigelse andet sted.

Overdrevet
I forbindelse med jordreformerne i slutningen af 1700-tallet blev de gamle overdrevsarealer, der var blev brugt af landsbyerne Tikøb, Harreshøj og Plejelt, delt mellem byerne. Det indebar bl.a. et Plejelt - Nørrerisgaard - 1961mageskifte med den såkaldte kolonistgård (nuv. Lottesminde) ved Harreshøj, men det betød i sidste ende, at Plejelt fik tildelt et meget stort overdrev, der strækker sig helt over til Dalekrydset i øst. Her blev der oprettet en række husmandssteder, hvoraf flere endnu eksisterer i dag.

En enkelt ejendom yderst på overdrevet skal dog lige fremhæves. Det er området omkring Langesø og Storesø, som i tidsrummet 1909-42 rummede en meget berømt planteskole kaldet “Langesø Plantage” drevet af den legendariske gartner N. W. Larsen. Hans planteskole fik ry ud over landets grænser, og hans interesse i sjældne planter og træer afspejler sig i, at man i området endnu i dag kan finde rigtig mange ualmindelige træer – selvom området nu er udstykket til sommerhuse.

(Kilde: www.tikobkommune.dk)

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.