Den levende begravede hest i Malle

Malle - Stenen med de 3 jernkiler (foto: Charlotte Lindhart)På en gård i Malle var dyrene blevet syge. Gårdejeren troede, at en kone på nabogården forheksede dyrene. Som modgift begravede han en levende hest i markskellet. Ovenpå lagde man en sten med tre jernkiler, så hesten ikke gik igen. Stenen blev siden gravet op og findes på Ølgod Museum. (foto: Charlotte Lindhart)

To nabogårde
I Malle lå to gårde, som delte markskel. På den ene gård boede mandens eller konens mor på aftægt. Dengang var det almindeligt, at den ældre generation blev boende hos den yngre, når gården gik videre i arv. På nabogården var man bange for den gamle kone. Her mente de, at hun dyrkede trolddom, og at hun flyttede markskellene om natten. De mente også, at hun forheksede gårdens dyr, så de blev syge. Derfor blev konen holdt skjult i nogle udhuse på den gård, hvor hun boede.

Trolddomskuren
Hekseafbrændingerne var for længst afskaffet, så man kunne ikke gøre den gamle kone noget. I stedet måtte man finde en anden måde at ophæve trolddommen på. Den ulykkesramte familie havde fået det råd, at de skulle begrave en levende hest i skellet mellem de to gårdes jorder. Derfor hørte man en dag larm og råben fra skellet. Der var blevet gravet et stort hul, og nu forsøgte man at lægge en hest ned i hullet. Naturligvis gjorde hesten modstand, og man kunne jo ikke slå den ihjel, for så ville kuren ikke virke. I stedet lagde man en tung sten gennemboret med tre jernnagler over hesten. I nogle versioner af historien fortælles det også, at hesten forsøgte at sparke sig fri og grave sig op fra hullet. Det lykkedes at begrave hesten, men om det hjalp på alle ulykkerne, vides ikke. Det er ganske vist… Historien er overleveret fra Karoline Jessen, den tidligere ejer af Horne Afholdshotel. Hun har fortalt, at det var hendes tipoldemor, der var den gamle kone på aftægt. På Ølgod Museum findes den sten, som blev lagt over hesten, og det burde jo være bevis nok. Stenen kom til museet i 1960’erne.

Overtro om kvæg
Sygdom blandt kvæget var og er en økonomisk katastrofe for landmændene. For 200 år siden kunne man ikke forklare alle sygdomme, og derfor var troen på hekse, nisser og trolde almindelig. Der var mange gode husråd om, hvorledes man kunne undgå sygdomme blandt sine dyr. Et af rådene lød på, at man hver juleaften skulle gnide dyrenes tænder med sod og salt, så troldene ikke gjorde dem fortræd. Når der kom fattige, fik de ofte lidt at drikke og spise. Man skulle dog være sikker på, at det ikke var en heks, som ville forhekse dyrene. Derfor hældte man lidt salt i mælken, så enhver trolddom ville blive ophævet.

         

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.