Hjulby - Bakken

Gårde i Hjulby – Bakken

Hjulby - BakkenÅret 1931 d.19-4 blev Ingeborg og Eigil Larsen gift i Hjulby kirke. Ingeborg var datter af Rasmine Danielsen og de kom til at bo hos Rasmine hvor Eigil så skulle være bestyrer, men det gik ikke. Men der var købt 15 tønder land fra Gartner Jens Peder Larsens ejendom som en af Rasmines piger skulle have og bygge på, men det blev , Ingeborg og Eigil der overtog de 15 tønder land hvor de fik bygget en lille fin gård, det var Ingeborgs arv efter hendes mor Ingeborg er født 20-4-1910 i Hjulby og har haft sin barndom på gården.

Da Ingeborg var konfirmeret skulle hun ud og tjene, hun fik plads plads på Avernakgården som ligger over for fængselet i Nyborg, derefter kom hun ud på Dyrehavegård. Her lærte hun Eigil at kende, som hun senere blev gift med. Eigil var søn af Hansine og Jens Peter Larsen i Hobro, hvor han blev født 19-6-1905, kort tid efter rejste familien til Fyn hvor Eigils far blev gartner på Dyrehavegård.

I 1916 flyttede de til Hjulby og her lærte Eigil gartnerfaget. Da Eigil fyldte 21 blev han bestyrer hos Thea på Flødegården i Nyborg den lå oppe på Pilevej.

Hjulby - BakkenGården Bakken på Højagervej, som Eigil og Ingeborg havde overtaget drev de med kreatur og grise, de drev den også med gartneri så som kartofler, rabarber, rosenkål, peberrod og skorzonerrod, de leverede en del til Christianslund Badehotel, Ingeborg syltede drueaugurker til Hotel Nyborg.

Min far døde d. 25-7-1969 og blev begravet d. 28-7-1969. Inger og Hans Åge forpagtede gården, hvor det blev bestemt at Ingers mor skulle blive boende hos dem. Inger gik på arbejde i Nyborg. Hans Åge, som er født d. 1-6-1933 i Bred, havde en maskinstation i nogle år, hvorefter han blev transportchauffør, hvor han kørte grise til slagterierne i Odense, Blaus, Skærbæk og Grindsted, men på grund af sygdom måtte han holde op med at arbejde da han var 59 år.

Hans Åges forældre hed Marie og Jens Pedersen Ullerslev. Inger og Hans Åge har 2 børn, Knud der bor i Tårup er gift med Elna og Lisbeth der er gift med Jes Høijer.

I 2005 kom Ingeborg på plejehjem i Nyborg (Tårnparken) Inger Hans Åge fik en Lejlighed i Åparken i Nyborg. Lisbeth og Jes købte gården i Hjulby, som de lavede helt om, de har 2 børn Emilie og Victor.

Ingeborg døde d. 29-1-2008 i en alder af 97 år. Min mormor og morfar var Rasmine og Knud Danielsen i Hjulby.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.