Den åndelige og kulturelle udvikling

Det har uden tvivl haft stor betydning for sognet at få sin egen kirke, og vi ser da også den åndelige og religiøse udvikling nu kommer igang. I sognets vest- og nordvestlige del havde man været meget præget af de Indre Missionske strømninger der udgik fra Bording Sogn og mange havde søgt sognebåndsløsning fra Kragelund til Bording Kirke. Men da Engesvang nu blev et selvstændigt sogn, oprettedes det indre- missionske samfund, som oprettede et missionshus i Julianehede i 1901 og i Skygge i 1904, men ingen i Engesvang by. Det er som om, der opstår en usynlig grænse igennem sognet i de følgende år, mellem den vestlige del hvor Indre Mission udvikler sig, og den østlige del, hvor tørveværkerne er beliggende. Noget af forklaringen ligger måske i, at vestlig i sognet var det landbruget der var dominerende og her var man mere præget af nabosognene vestpå, hvor livet også handlede om landbrug og Indre Mission. Den østlige del af sognet havde efterhånden udviklet sig til et industrisamfund, og tørvearbejderen havde måske ikke så meget overskud til det åndelige efter en 12 timers arbejdsdag på akkord. Som nævnt blev der ikke opført missionshus i Engesvang, men i 1897 opstod der en afholdsbevægelse under “Good Templar Ordenen”. Bygningen, hvor bevægelsen havde til huse, blev kaldt “Good Templar Logen”, og var beliggende på omtrent samme sted, som Afholdshotellet blev opført i 1913. Det er den nuværende Engesvang Kro. I sognets sydlige del opførtes der heller ikke noget missionshus, men i 1908 gik en kreds af borgere i Paarup sammen om at opføre et forsamlingshus, der i mange år var sognets eneste.

Engesvang KFUM stiftedes i 1916, men først i 1923 stiftedes KFUK. En pigeforening havde dog eksisteret nogle år omkring 1900. Først i 1920 stiftedes Engesvang Borger- og Håndværkerforening, og i 1927 stiftedes Gymnastikforeningen. Der havde dog været afviklet gymnastikkurser flere år før. Bemærkelsesværdigt er det, at der i 1930 anlægges et friluftsbad i Engesvang – det første i Danmark uden for købstæderne. Initiativet hertil blev taget af en lærer ved Engesvang Skole, Jørn Andersen, der sammen med andre af sognets borgere anlagde badet i deres fritid. Før badet blev anlagt, blev der badet i en af egnens tørvegrave. Ud over de sportslige aktiviteter i Engesvang fandtes også en vis politisk organisering, f.eks. kan spores en socialdemokratisk forening tilbage til 1912. Af andre kulturelle tiltag i sognet bør også nævnes anlæg af Skallerund Sø. Det var her tørvefabrikant Emil Ernst begyndte sin tørvegravning i Engesvang i 1904, og fik det industrialiseret med succes. Da alt tørv her var bortgravet, anlagde ejeren Martin Anchersen en dæmning i 1933, hvorved søen opstod. Ved søens bred anlagde Martin Anchersen samme år “Klosterlund Museum”, der blev en af sognets største seværdigheder.