Slagsmål i Bandholm den 5 august 1812

Imellem Vejleby bønder og Soldater af det Slesvigske Infanteri Regiment.

Der havde været travlhed og megen uro på Havnen i Bandholm den hele formiddag. Brænde var kørt til udskibning fra Knuthenborg skovene af Bønder fra Vejleby under Grevskabet Christiansæde.
Provideringskommissionen havde rekvireret brænde til forsyninger i København, og det nærmeste og bedst velegnede sted på grund af de gode tilsejlings forhold var Bandholm.
Til Skovkommando, var udvalgt dertil. 37 soldater, dels af Det Slesvigske Infanteri Regiment og dels af Det 3de Jyske. Disse militære skovarbejdere, skulle skrabe bark og være til rådighed for udskibningen ved Bandholm her den 5 august.
De havde nu i flere år været indkvarteret her på gårdene. rundt på egnen, mange af dem var ankommet for flere år siden sammen med godt 2000 andre våbenføre mænd fra det Slesvigske Infanteri regiment til Lolland-Falster som forsvar under Englandskrigen (1807-1814) De fleste var fra de slesvigske områder og var Indkvarterede på gårdene for 6 skilling dagligt.
Krigen føltes jo nu at være på det sidste, og længslen efter at vende hjem for disse unge mænd må jo havde været stor, men en del af disse, blev dog integreret her på Lolland-Falster, Da naturen jo kræver sin ret. Nye gener drages mod hinanden og man kan jo ikke sådan forlade mor og barn, nogen gange kunde de jo også være heldige at der fulgte en gård med, hvis der ikke lige var mandlige arvinger. En del faderskabssager blev der dog anlagt, uden at man fandt barnefaderen ud fra pigernes oplysninger.
Den dag, den 5 august var det gået helt galt, for de må havde følt sig kraftigt udnyttet.
Om luften har været varm og tung, som den nu engang kan være her i sensommerens høst måned, først i august er ikke utænkeligt. Det blev aldrig siden nævnt som en mulig årsag i de mange senere forhører.:
Hvorfor skovarbejderne pludselig begyndte at kaste barkstykker efter bønderne som i kongelig tjeneste, kørte brænde til udskibningen.

Infanterister 1809 – Hærens arkiv

Det var nu blevet middagsstund, mange af soldaterne blev over i korn og pakhusene hvor de spiste deres medbragte mad og tog sig en middagslur, inden der blev kaldt til arbejde igen,
Men nogle var gået over i kromanden Poul Hellemanns Krostue.

Forhøret af Familien Hellemann. Den 19 august 1812 på Knuthenborg Tingstue ved Bandholm.
efter Skrivelse af 11 august 1812 fra Forvalter Kiergaard på Grevskabet Christiansæde til Stiftamtmanden

Poul Hellemann havde også lagt sig for at få en middagshvil, men han var kort efter blevet vækket af en tumult inde i krostuen. Han stod da straks op, og i det han kom i døren, erfarede han slagsmål mellem 4 af de ommeldte militære skov arbejdere; hvoraf den ene navnlig Laurits som ligger i kvarter hos Lars Krøll i Maglemer, den anden navnlig Cornelius i kvarter hos Øster Peder Jørgensen i Reersnæs, den tredje navnlig Store Hans i kvarter hos Lars Jensen i Pårup og den fjerde en Vicekorporal hvis navn og kvarter var ham ubekendt. På den ene side og nogle Bønder fra Vejleby under Grevskabet Christiansæde. På den anden side. Deres navne var ham ubekendt.
I døren havde han mødt sin Datter Lotte Christiane som skreg og græd, og da hun er skrøbelig af helbred og har haft krampe tilfælde. Viste han hende straks ud i gården. og hun gik da også øjeblikkelig derud. Hellemann løb derpå ud på gaden og i mod ham, kom flere andre Soldater af samme kommando, disse vilde ind; Han bad dem at blive udenfor, for at forhindre videre slagsmål, men de adlød ham ikke, og gik bare ind. Samme kommando samledes imidlertid og slagsmålet vedblev da ude på gaden, mellem bønderne og soldaterne. En bonde ved navn. Søren Munk, så han næsten liggende blodig i ansigtet og næse grus på stenbroen, ; alle fire soldater især Store Hans og Korporalen så han ligeledes og med sår i hovedet, men årsagen eller oprindelsen til dette slagsmål, kunde han ingen forklaring give.
Han ved at Bønderne den dag havde været nede herved Bandholm, for at køre brænde fra skoven til udskibning for den kongelige Kommission.
De som var nærværende, da slagsmålet begyndte. var hans broder Skipper Jacob Hellmann, hans kone og hans datter. Videre til oplysning viste han ikke. End da der den næste dag, da her atter fra Christiansædes Grevskab var bønder nede med brænde. Fortalte nogle af dem , at nogle soldater som sad og huggede bark, kastede barkstykker ud efter dem, medens de kørte forbi. –
Skipper Hr. Jacob Hellemann forklarede at han ikke var tilstede ved slagsmålets begyndelse. Han forklarede også at hans broder havde bedt ham: ikke at indleve sig i slagsmålet, Han så flere soldater, hvoraf den ene over i døren, fik fat i håret på en bonde, som hedder Søren Munk, som han blev ved med mod den andens hoved længe at give Næsestyver og derefter fik ham ud på gaden og med et piske skaft slog ham, medens han, lå næsegrus på broen. Nogle Bønder så han flygte ud af vinduerne på gaden, hvor Slagsmålet fortsatte. Mange Bønder: dem som har været her ved Bandholm med brænde, har siden for Jacob Hellemann klaget over at de Soldater som havde siddet på en korn båd herved Bandholm, havde medens de kørte forbi, råbt efter dem, samt kastet barkstykker efter dem, men det har ingen videre følger haft, da Bønderne ikke tog sig af deres fornærmelser.
Om Bonden Munk fortalte han, at Soldaten var ikke ene om at få Bonden ført uden for på gaden, men der var fire soldater om at bære ham uden for, hvor han som en død, lå næsegrus, medens 2 ad 3 Soldater slog på ham med Piskeskafter. Hellemann så også, at nogle Soldater slog nogle Bønder ude ved gadeporten om slagsmålets oprindelse ved han intet.
Madame Hellmann, blev forhørt og forklarede: at hun den dag havde set, som hendes mand. 3 Soldater og Vicekorporalen hvis navn er Hans Larsen og ligger i Kvarter hos Anders Michelsen i Paarup. Ved bordet i Krostuen tillige med nogle Bønder fra Vejleby. Hvilke hun kun kendte Søren Munk ved navn; Soldaterne og Bønderne var først noget uenige, men gav dog Bønderne at drikke af deres brændevin og Bønderne delte ud mellem Soldaterne noget af deres mad, mellem soldaterne opstod en ordstrid, hvor ved de blev højrøstede. Fru Hellemann som stod ved skænken i stuen, bad dem da: ikke at yppe klammeri, hvortil Laurits svarede “Nej: det tør vi ikke frygte” og en bonde, som sad ved siden af Store Hans, skal havde talt et par ord; også forpagter Aagaards karl fra Christiansæde, som og var nærværende, fortalte hende siden. Havde sagt “Jeg skulle dog tro vi måtte have ro at sidde og spise vores mad” hvorover. Store Hans ruskede i ham og talte nogle hårde ord, hvis indhold hun ej ved. Søren Munk tog dennes parti, og sprang ud fra bordet. Og øjeblikkelig derpå var Soldaterne og Bønderne i håndgemæng og i fuld slagsmål. Bønderne havde overmagten indtil der kom flere Soldater, så at nogle Bønder til sidst måtte flygte ud af vinduerne, hvor slagsmålet ved blev ude på gaden. Vicekorporalen og store Hans, så hun siden efter: blodige, da de, fik de fleste hug ude på gaden, hvor hun ikke var nærværende, hun har siden hørt, af et par af bønderne var bleven ilde tilredte, videre viste hun ikke til oplysning, Det medtages , at nogle bønder fra samme Grevskab, som dagen efter ligeledes var herved Bandholm med brænde, klagede over at Soldaterne som sad ved en kornbåd og huggede bark, råbte efter dem. Fru Hellemann råde dem da til, ikke at svare dem; hvortil disse svarede “Nej det gør vi ej heller” Om slagsmålets oprindelse ved hun intet, og ingen andre vare nærværende end hende.
Hendes datter Lotte Christiane var i køkkenet ved stuen og begyndte at skrige, men som fraværende i køkkenet førend slagsmålets begyndelse, ved hun intet herom. Hun ved at Store Hans, er bekendt for at være et uroligt menneske og som oftest beskænket.
Kommiszonens opsynsmand Hr. Kuhn af Bandholm, afgav sin forklaring, han meddelte tillige: han så at Vicekorporalen, vilde standse og hindre bønderne i at køre hjem efter at slagsmålet var forbi, men kromand Hellemann frarådede ham dette og sagde. At det kunde få videre ubehagelige følger. Korporalen lod dem dog køre.
Kromand Hellemann, vilde dog have haft sendt bud til Etatsmanden på Vaarskov, for at få tilgivelse, men nu var de kørt Forhøret sluttet.
Udskrift: af Grevskabet Knuthenborgs Politiprotokol. Fol: 181.
Dette var Familien Hellemans Forklaring den 19 aug. i et forhør Til stedets Politimester med vitterligheds vidnerne Jens Christophersen af Bandholm og Hans Nielsen af Svaneevig udi Knuthenborg Tingstue ved Bandholm.
Da Bønderne var vendt hjem, gik de til Forvalter Kiergaard og fortalte hvad der var hent dem.
Forvalter Kiergaard sendte straks en klage om dette overfald Til Stiftamtmanden Cederfeld de Simonsen.
hvori han skrev
At den sande årsag til dette af Soldater gjorte overfald, skal alene der ses; at Bonden Christen Christophersen af Vejleby, en velagtet mand, sagde til de 4 soldater, som gjorde sådan en støj. “At de måtte være lidt rolig. At han og de andre bønder, kunde sidde i ro og spise deres mad,” Hvorpå de straks overfaldt ham med hug og slag, og Ligeledes for de Korterup mænd, også under Grevskabet, havde dagen efter, den 6te dennes, klaget over. Da de også udskibede brænde, af disse soldater var blevet udskældt, og truet med og med andre trusler at de med en Båndkniv de havde i Hånden, vilde skære deres Heste i Krydset, men da bønderne tiede ganske stille, undgik de at få prygl.
De som kunne give nogen oplysning i denne sag, er de Vejleby og Ågeby sogns bønder, som jeg når det befales, navnlig skal opgive, ligesom Hr. Hellemann og hus kvinderne kunde meddele beretning om sagens opkomst.
Christiansæde d. 11 aug. 1812.

Forhøret den 28 august 1812, af de Bønder under Grevskabet Christiansæde, som havde været i Bandholm med brænde den 5 og 6 august 1812 og havde været tilstede i Kromand Hellemans Krostue.

Bandholm – Hovedgade omkring 1800

Niels Hjulmand fra Vejleby forklarede, fra først til sidst, at den 5 august, var vi en del af Vejlebys Bønder i Bandholm for i Kongens tjeneste at nedskibe en del brænde til Provideringskommisioen, vi tog da ind på kroen for at fortære noget medbragt mad, hvortil vi købte os en Snaps; samme sted sad 6 mænd af militæret, hvor af de 4 efter først at have fortæret noget af vores mad, og til gengæld beskænkede de Søren Munk med snaps.
Disse militære, som Niels Hjulmand, kunne skønne, talte tysk indbyrdes, og da en af soldaterne slog i bordet for en underofficer, hvorved et glas Brændevin faldt over mod en anden soldat,
Den såkaldte Store Hans, rejste sig da op og sagde. “slår du i bordet for min Underofficer: så er jeg her”. Derpå kom Værtens hustru. Madame Hellemann og tog det væltede Brændevins glas og sagde til benævnte Store Hans: “O. Herre Gud; vær rolig og gør ingen spektakler”. hvorpå Christen Christophersen og sagde “Jeg beder om vi måtte sidde i ro med vort med havende brød”. derpå greb Store Hans benævnte Christen Christophersen i armen, og en anden af soldaterne støttede ham for brystet; i dette øjeblik opstod bonden Søren Munk; “Hvad tager i jer for; kan i ikke lade os side i ro og spise vort brød.” derpå rakte store Hans over efter Søren Munk, og i hårde vending var en efter anden af soldaterne i begreb til slagsmål og overfaldt den første den bedste af bønderne, uden hensyn til at have noget imod dem. Straks efter hentede en af soldaterne hjælp af de andre soldater, fra det sted hvor de sad og skrabede Bark.
Madame Hellmann søgte at ville skjule nogle af bønderne for overfaldet, men forgæves, for de måtte retirere ud af vinduerne, de andre blev slæbte ud, nemlig Søren Munk, unge Peder Rasmussen Christian Jensen, unge Bruns og Peder Jensen; som nævnt i forhøret i Knuthenborg, de flere som fik prygl, hvoraf næsten ingen undgik, der var omtrent 16 i alt.
Årsagen til det slag i hovedet, som i det Knuthenborgske forhør melder om, at en underofficer og en soldat havde fået, kom ved den lejlighed. At værten Hr. Hellmann bad en bonde, nemlig gamle Peder Rasmussen fra Vejlby som stod ved døren ud til Forstuen, at sætte nogle af de urolige Soldater ud. Han greb derpå først underofficeren og da denne var barhovedet, fik han ved at kaste ham ud hvor der var stenbro. Han fik da det hul i hovet som er nævnt, på samme måde blev og en anden soldat blodig.
Uden for kroen anholdt de Bønderne med trussel om arrest og anmeldelse for Løjtnanten, men disse undveg.
Denne Niels Hjulmands forklaring, blev fra først til sidst godkendt af Rasmus Kåre, Jørgen Kromand, Peder Henriksen og Rasmus Bødker af Vejleby som undgik et overfald, skønt det nok var tilsigtet Peder Sørensen af Korterup og Christen Hendriksen af Opager forklarede: at de Aagebys sogns 14 mand i tallet. Dagen derpå den 6 te var i samme Forretning i Bandholm da kom en del af de nævnte Soldater efter dem med vild og uanstændig tiltale, hvori i blandt en med en båndkniv som spurgte Jørgen Due i Aageby om han ikke måtte knibe Knoglerne af hans hest: thi han ville da blive meget synligere.
De var alle forud af Madame Hellemann advaret om at de intet måtte svare eller indlade sig med soldaterne, hvilke de adlød og ved den lejlighed undgik de videre overfald, som formentlig kunde havde funden sted. Når de blot ved brændets kørsel, kørte så langsomt som muligt forbi, hvor soldaterne sad og huggede bark.
Denne forklaring blev af Christen Christophersen fra Vejleby deklareret sandfærdig og ind sendt til videre oplysning

Forhøret den 9 og 10 september 1812, af de Soldater fra det Slesvigske Infanteri Regiment, der var udtaget til Skovkomanndo og var kommanderet til barkskrabning den 5 og 6 august 1812.

Maribo d. 9 september 1812 nedsattes ved foretræde af Hr. Kaptajn von Lange af Hans Højhed Prins Christian Frederiks Regiments 3 de Bataljon. Med underskrevne herved. Assessoren med forhører, som var foranlediget af Lolland og Falsters Stiftamtmandskabs skrivelse af 3 september på disse Skovkommandoers vegne var Hr. Løjtnanten Rodenborg overværende.

I retten fremstod først Korporalen, som angav ad generalia.
At han hedder Hans Larsen var Korporal ved 7 Musketer Kompagni. af Slesvigske Infanteri regiment. og var 27 år gammel, født i Hammelev i Haderslev amt.
Han angiver at hans fader lever. Han har Tjent siden 1806 ved Regimentet som rekrut, og er Snedker af profession. og er ej straffet.
Han fortalte at
Han er udvidende om anledningen til det den 5 august dette år ved Bandholm forefaldne slagsmål, thi som han forklarede i akterne, sad han tillige med Andreas Lanrup, Cornelius Holck og Hans Fisker, eller “den såkaldte Store Hans” i krostuen i Bandholm hvor bønderne fra Vejleby, af hvilke han ej kender nogen af dem ved navn, Her var også de anmeldte soldater og de var enige med Bønderne fra begyndelsen af, De gav hver andre indbyrdes kage og brændevin, men da som soldaterne talte Tysk indbyrdes og derved lo, formener Han, at dette sprog, som formentlig var bønderne ubekendt, kan have give anledning til at bønderne troede at der blev gjort nar af dem. Han forklarede imidlertid at der ikke blev talt om andet end hvad der angik deres skovarbejde, og at der ikke blev gjort nar af bønderne.
Bønderne stod derpå op og slog med deres piske skafter på Musketererne. Cornelius og Hans, skønt han forsøgte at styre dem tilfreds. Så blev han, såvel som de øvrige soldater imod deres vilje indviklede i slagsmålet, og de måtte vige for overmagten.
Han fik selv så mange prygl, at han blev ganske fortumlet i hovedet, samt blev kastet ud på gaden og fik så under affæren et sår bag til i hovedet. Imidlertid havde han dog så meget fatning, at han gik over til korn laden, for at få de øvrige soldater, over for at hjælpe deres kammerater væk fra bønderne. Nogle af dem gik derover, men han husker ej hvilke, Der blev ingen videre spektakler, så vidt han husker, thi formedelst smerte af de erholdte prygl og såret i hovedet så han ej senere hvad der videre foregik.
Hans Fisker blev også stærkt slået i hovedet, men ej såret, dog formener han at det sår han fik, kan være sket med et skarpt instrument. Såret blev ej ved nogen læge undersøgt, dog benægter han at vilde hindre bønderne i at køre hjem,
ligeså er det ham ubekendt, at der de påfølgende dage, er blevet kastet barkstykker ud efter de forbi kørende bønder.
Han havde dengang der var spektakler og de påfølgende dage kommando som under officer. Ved Gafrauteren Claus Klap havde han underrettet Løjtnant von Rodenborg, at der havde være spektakel ved Bandholm, og at bønderne havde frygtet dem. og Hr. Løjtnanten var kommet derned, men intet videre skete, da bønderne var kørt hjem. .
Næst fremstod Musketerer Hans Fisker som forklarede. ad generalia.
At han hedder Hans Sønnichsen. Han kendes også som Hans Fisker af 5 Kompagni, 23 år gammel, født i Kaspelænge i Tønder Amt angiver at Forældrene lever. I 1809 kom han som Landrekrut til regimentet. er ej straffet. Han har ingen profession.
Han oplyste
At hverken ham eller nogen af hans kammerater har fornærmet bønderne, men at de på engang begyndte at slå soldaterne med deres piske skafter, og da alle mand begyndte, vel nok en halv snes bønder, og slog ham således på ryggen og i hovedet, at han ganske tabte bevidstheden og han kom ikke til sig selv før bønderne var borte og at han i flere dage ikke kunde gå på arbejde.
Fra begyndelsen af, da de sad i krostuen. Herskede der såvel mellem Bønderne som Soldaterne enighed. De talte indbyrdes tysk i mellem hverandre, men intet som angik bønderne, men om deres skovarbejde, dog benægte han endvidere at det der var anført om ham, at der skal være slået i bordet hos Under officeren og at han havde taget dennes parti, da han tabte bevidstheden under affæren og ikke kom til sig selv igen, før end alt var forbi, så han kan intet angive til videre oplysning.
Næst fremstod Musketerer Cornelius Holck af 7 Kompagni som forklarede, ad generalia.
At han hedder som formeldt. er 28 år gammel. Født i Tetenbuttel i Eiderstadt. Han angiver at moderen lever. I 1805 kom han som landrekrut til regimentet. og er ej straffet. Han har ingen profession.
Han oplyste.
At Han kender heller ikke anledningen til spektaklet fra soldaternes side og at der ikke givet. Bønderne anledning til begynde at slå, og da de havde overmagten og kun 4 soldater imod dem, Så blev han således pryglet at han og de forrige, blev rent fortumlet i hovedet og ej kunde observere, hvad der foregik, det er ham ikke bekendt at Under officeren vilde standse bønderne i deres hjemkørsel, ligeledes benægter han, det om det tidligere nævnte klammeri.
Næst fremstod Musketerer Andreas Lanrup af 4 kompagni han, ad generalia.
At hedde som nævnt her, han er 29 År gammel. Født i Løgumkloster i Agenrodel Amt. Han angiver at forældrene er døde. og at han er Bager af profession. Har tjent 1806 som landrekrut. er ej straffet.
Han oplyste.
At han er overensstemmende med de andre, og han tilføjer, at han blev slaget i hovedet, og at han faldt ned inde i stuen, hvor han først kom til sig selv igen, da det vel var forbi, Forhøret sluttedes indtil videre.
Hr. Løjtnant von Rodenborg var anmodet at indsende hertil i morgen, den del af kommandoet som var ved Bandholm til bark skrabning.
Lange                  Scheltes                  Schaathie

Maribo d. 10de Septbr.1812.
Forhøret kontinueres under samme præsidium som i går. Hr. Løjtnant von Rodenborg var overværende. og medbragte en fortegnelse, over det mandskab der den 5 august var Kommanderet til barkskrabning og som i dag før middag gav møde.
De 15 soldater som blev forhørt, havde alle haft middagshvil og sovet på kornboden og kunne derfor kun lidet oplyse.
Dog kunde Musketer Lorenz Lorentsen 28 år gammel oplyse, at han vågnede op ved en tumult. Først troede han: at der var Engelske skibe i farvandene. Løb derfor hen til hjørnet af kromandens lade, hvorfra han kan se ned til stranden, men ca. fra skurdøren, så han ikke noget af det slagsmål der skal have fundet sted, da han løb derfra, mødte han en bonde der sagde, : at han skulle nok træffe de karle, og en pige sagde, : de slåer alle ihjel, men han kan ingen af dem navngive, han aftrådte.
Forhøret sluttedes derpå indtil videre og blev underskrevet.
Lange                  Scheltes                  Schaathie.

Fr. Fischer. Regimentets Auditør. Brædstrup.

Liste ove det Mandskab af 3de Jyske og Slesvigske Infanteri Regiment som den 5te august 1812 skrabede bark ved Bandholm.
No. 1 Ref.: Korporal. Hans Larsen, af 7de Kompagni.
No. 2 Musketer. Ketil Sievers, af 1te Kompagni.
No. 3 Musketer. Niels Bierholm, af 1te Kompagni.
No. 4 Musketer. Poul Poulsen, af 1te Kompagni.
No. 5 Musketer. Lorenz Lorenzen, af 1te Kompagni.
No. 6 Musketer. Christen Christensen, af 1te Kompagni.
No. 7 Musketer. Peter Rosendahl, af 2de Kompagni.
No. 8 Musketer. Laurits Kling, af 2de Kompagni.
No. 9 Musketer. Claus Grab, af 2de Kompagni.
No. 10 Musketer. Jacob Nissen, af 2de Kompagni.
No. 11 Musketer. Thomas Thomsen, af 2de Kompagni.
No. 12 Musketer. Jørgen Nissen, af 3de Kompagni.
No. 13 Musketter. Andreas Laudrup, af 4de Kompagni.
No. 14 Musketer. Christen Petersen, af 4de Kompagni.
No. 15 Musketer. Asmus Mau, af 5te Kompagni.
No. 16 Musketer. Claus Mech, af 5te Kompagni.
No. 17 Musketer. Hans Sønnigsen, af 5te Kompagni.
No. 18 Musketer. Nis Lauritsen, af 5te Kompagni.
No. 19 Musketer. Frederik Jespersen, af 5te Kompagni.
No. 20 Musketer. Christian Schiødt, af 5te Kompagni.
No. 21 Musketer. Andreas Jacobsgaard, af 5te Kompagni.
No. 22 Musketer. Thomas Hansen, af 5te Kompagni.
No. 23 Musketer. Peter Walbohm, af 6te Kompagni.
No. 24 Musketer. Christen Andersen, af 6te Kompagni.
No. 25 Musketer. Jens Christensen, af 7de Kompagni.
No. 26 Musketer. Christen Hansen, af 7de Kompagni.
No. 27 Musketer. Christen Lorenzen, af 7de Kompagni.
No. 28 Musketer. Cornelius Hasch, af 7de Kompagni.
No. 29 Musketer. Michael Michaelsen, af 7de Kompagni.
No. 30 Musketer. Poul Kamp, af 7de Kompagni.
No. 31 Musketer. Claus Jacobsen, af 7de Kompagni.
No. 32 Musketer. Rasmus Fransen, af 7de Kompagni.
No. 33 Musketer. Chr. Rasmus Holm, af 8de Kompagni.
No. 34 Jæger. Thomas Nielsen af Jægerkompagniet.
No. 35 Jæger Jørgen Hansen af Jægerkompagniet.
af 3de Jyske Infanteri Regiment.
No. 36 Musketer. Peter Kratten.
No. 37 Musketer Jens Esten.

Virket den 11te Oktober 1812 Rodenborg, Bræstrup.

Sagen blev sendt fra Oberst Gryner på Juellinnge den 3 oktober
til Generalmajor von Kardorff chef for 4 Arme Division, af Divisions Kvarteret i Nykøbing, som den 5 oktober forlangte Sagen nærmere undersøgt og forventede sig underrettet om den dom der måtte falde ved Krigsretten.

Så der blev afholdt endnu et forhør ifølge det Slesvigske Infanteri Regiments Justitsprotokol som blev fremlagt ved et Forhør i Nykøbing på Falster den 22 oktober 1812 af en del af soldaterne. Skovkommandoen var dog ikke indkaldt, men intet nyt kom frem

Så fremkaldtes de 4re i Slagsmålet deltagende, som vedblev deres forrige forklaringer hertil. Hans Sønnigsen sagde at han lå i forstuen, da han kom til sig selv og Andreas Lanrup, samt Cornelius Harch, at de lå i stuen. Hans Larsen vedgik at have kaldt folkene til arbejde og at Peter Walbom, havde fået tilladelse til at gå hjem, samt at han ej ved at have været i Korn huset for at kalde nogen til hjælp eller ved bestemt om flere kom over, men at han først kom der, da han kaldte dem på arbejde. Alle erklærede de fra deres part, da de sår de havde fået, nu var lægte, ønskede at sagen blev bilagt og ikke at ville forlange nogen Regaration for de erholdte slag, ifald sagen kunde blive bilagt, og de erholdte slag på begge sider går lige op med hinanden, alle angav tillige at Kromanden ej havde været i stuen, og at han havde for Løjtnanten, da han kom til, erklæret intet at vide derom, samt at bønderne i stuen så vidt de kunne komme til, alle tog del i slagsmålet, hvor på de aftrådte og forhøret sluttedes.
Munderloh                  Licht.                  Wulfsdorff.

Udskriftens rigtighed bevidnes
C.J.C. Bræstrup. Auditør ved det Slesvigske Infanteri Regiment.

Regimentets Formening,

Det vilde være meget ønskeligt, om sagen kunde bilægges, da parterne nu var, adskilt fra hinanden, og ikke ville medføre vidtløftighed og vanskelighed, hvad enten det skulde behandles af en kontinueret kommission eller for de skyldiges værneting og så vidt at alt er oplyst, kan skønnes et ønskeligt udfald, for parterne, Da der synes at være skyld på begge sider, hvorved videre møder og sammenkomst kunde spares dem.
Nykøbing på Falster den 26 de Oktober 1812
Woserior.
Højvelbårne
Hr. General Major von Kardorff.
Chef for 4de Arme Division.
Kommandør af Dannebrogene

Forhør af alle Bønderne
Efter skrivelse af 7 novbr. fra Stiftamtmanden
Udskrift af Grevskabet Christiansædes politiprotokol. pag 431
Anno 1812 den 13de novbr.

Transport af brænde. J. J. Bruuns stik af Ringsted 1753

Først blev fremkaldt, de som havde været i Atakqven, og uddelt eller modtaget prygl. Disse vare.:
a. Gårdmand Søren Munk. b. Peder Rasmussen den unge. c. ungkarl Christian Jensen. d. unge Hans Bruns og e. Peder Jensen, disse tilstod som forhen forklaret som rigtig og sandfærdig; derimod benægtede de at det under de militære forhører fra 29 oktober og 10de september af soldaterne er modsat udsagt, de er senere kommen i kendskab om, at andre tillige med dem, er overfaldet således:
f. Ungkarl Hans Nielsen,, som tjener Anders Ploug i Vejleby, der fremstod da blandt disse og forklarede: at han var i Hellemands stue da klammeriet opkom, fortalte at han talte ikke til nogen på den tid, men det uagtet, kom en soldat og slog ham i næse og mund, uden at tale et ord eller meddele nogen årsag dertil. Han blev derover stum, men flere kom og tæskede ham i hovedet og jog ham ud af døren, han retirerede derpå til sin vogn, og kørte hjem.
g. igen fremstod Christen Christensen , som ligeledes var overfaldet, efter sigende med slag i hovedet, og derpå retirere udi i Hellemands køkken, hvor han, så vel som Hans Nielsen var i stuen ved klammeriets og slagsmålets begyndelse, men uden deltagelse fra sin side. Flere kendte han ikke der have taget tvungen del i slagsmålet.
Rasmus Kåre, Jørgen Kromand, Peder Hendriksen, og Rasmus Bødker fremstod og ved ed bekræfter deres beretning som sandfærdig og rigtig, og med det tillæg i hensyn til soldaternes foregivende.
At Bønderne skulle være blevet opbragt for det de talte tysk, som formodes de ikke forstod; imidlertid bevidner, de da dog; at inden en af Soldaterne stod op og slog i bordet for Underofficeren, forstod de da så meget af deres tyske sprog, at en sagde til de flere: “Vi 4re karle” :nemlig de som sad ved bordet: kunde let feje de bønder på døren, skønt ingen svarede dem derpå.
Igen fremstod Hans Haurbølle, Jørgen Due, og Ungkarl Christen Mogensen af Vejleby, som forklarede: at skønt de var i samme ærinde ved Bandholm som de øvrige bønder, var de så heldig ikke at blive overfaldet eller tog del i slagsmålet, dog var de øjne vidner til det passerede, som af Niels Hjulmands er udsagt.
Tallet af Bønderne som var i stuen da slagsmålet opkom var 17ten og soldaternes antal foruden de i stuen værende 6 som tilkom under Atakqven, kunde de skønne at være omtrent en 30ve i tallet.-
Dette var alt hvad retten kunde indlede til oplysning og vidner kunde bekræfte det samme. Forhøret blev sluttet til beskrivelse og blev befalet til indsendelse.
Da bønderne ikke kunde bekvemme sig til at tilstå noget bestemt forlig, lod de øvrighedens bestemmelse afgøre sagen, således at de som fornærmede nød en passende Sattisfaction.
Datum ut supra Dall.
Christen Nielsen af Tirsted og Søren Nymann af Skørringe.
konfereret med førstnævnte Rets Protokol.
Dall.

Stiftamtmanden indsendte skrivelsen fra Kommandøren, og kommenterede sagen til Generalmajor von Normann

Majoren modtog følgende Skrivelse fra Kommandøren for det Slesvigske Infanteri Regiment hvoraf erfares: at han formener at bøndernes opførsel heller ikke ganske kunne undskyldes, ligesom han i øvrigt er villig til at lade soldaterne afstraffe for dette slagsmål. På denne Skrivelsens bestemte måde, således formener han at bønderne heller ikke kan sige at være ganske uskyldige og de bør afstraffes med mult. Da Stiftet formener det hensigtsmæssig, at denne sag bilægges og ligesom Regimentet er villig, til at lade pågældende straffe på en efter Stiftets Formening passende måde, så findes det ikke mindre upassende at bønderne, som efter de indhentede oplysninger, heller ikke synes at være ganske brøde frie, så må jeg tjenstligt anmode deres Velærværdighed behageligen, at ville snarest mulig indhente vedkommende erklæring, hvorvidt de måtte være villig til at bilægge sagen, således at de militære straffes på den i Regimentes foreslåede måde med mere, hvorimod . Gmd. Søren Munk. Peder Rasmussen den Unge. Ungkarl Christian Jensen. Unge Hans Brems og Peder Jensen, for at have gået videre med slagsmålet ved omstændighederne fordrede bøder til Vejleby sogns Fattigkasse hver 2 rigsdaler. Skulde på gældende ikke være villige til at indgå disse vilkår,
som stiftet på grund af omstændighederne finder passende og hvorom man aldeles ikke på tvivler at Hr. Birkedommeren jo vil søge at overtyde vedkommende, vil sagen blive Hr. Majestæts foredraget til nærmere allernådigst Resolution meddelelse hvorledes denne sag skal behandles.
Cederfeld de. Simonsen.

Generalmajor von Normanns afgørelse af sagen, sendes til Stiftamtmanden

Da intet nyt var kommet frem efter de mange forhør, og som bønderne var villige til sagens arbitrære Afgørelse, med mindre de erholdte slag kunne gå lige op mod hinanden, er det derfor anmodet mig om min medvirkning, samt der er erklæret at de ville underkaste sig enhver følge af denne handlemåde regimentet måtte bestemme om dem. De hertil udleverede 4 soldater, som ved slagsmålet havde været tilstede, havde vedstået, Jeg mener at hvorvidt soldaterne ej have til dels måtte bruge stødværge, kunne for den på ståede ene
Hans Sønnichsen, som efter alt det oplyste har været tilstede ved slagsmålets første begyndelse indsættes 5 dage i Kachot på vand og brød;
For Hans Larsen som ved at tilkalde sine kamerater efter sin tilståelse i det første forhør, havde forlænget slagsmålet. i 48 timer
og fra Cornelius Holck og Andreas Lanrup hvis deltagelse i samme synes mindre, formentlig i 24 timer.
Endelig tilbyder jeg mig om det skulle til sikkerhed i fremtiden forlanges at tage Hans Sønnichsen bort fra Skovarbejdet på Lolland og ej sende nogen af de personer derhen i fremtiden. Men da på den anden side de optagne Forhører udviser, at også bøndernes forhold har været ulovligt,
Da denne min forventning om sagens afgørelse på det offentlige i fremtiden tilskrevet, beder jeg ærbødigst, at deres Højvelbårenhed, vilde underrette Stiftamtmanskabet sagen, eller ikke. I første tilfælde, skal jeg staks så snart alt er indkommen, lade det tilbudene i henseende til soldaterne og ingen, igen ved dette er hændt til videre, så udbeder jeg mig ærbødigst at deres Højvelbårenhed ville forelægge hans Majestæt Kongen den i sagens akt optagne forhører, som indeholder de erhvervede oplysninger for kommissionen eneste passende til sagens videre undersøgelse og handling uagtet kunde være allernådigst befalet, denne kommission, måtte da vel nedsættes i Maribo, som det jo for begge parters bedst bekvemmende sted eller i omegnen,
Nykøbing på Falster den 5te december 1812
Woserior.
fra
Højvelbårne
Hr. Generalmajor von Normann
Kommandør for 4de Arme Division. P: B:

Brevet af 19 December 1812 fra Forvalter Kiergaard på Christiansæde
Til Birkedommer Dahl

Stiftamtmanden samt Oberstløjtnant v. Schrivers forslag til sagens bilæggelse.
Hvis Oberstløjtnanten i fremtiden vil tage de vedkommende soldater væk fra Øen, ønsker de bemeldte bønder gerne at sagen bortfalder ligesom at soldaterne ikke kommer uden Straf.
Christiansæde den 19 December 1812.
Kiergaard.

Birkedommer Thomas Dall’s brev til Stiftamtmanden af 22 December 1812

I følge Deres Højt velbårenheds ordrer
Da Bønderne ved Hr. Forvalter Kiergaard har vedtaget alt og med begæring, at soldaterne bliver ustraffet, og alene anvist et andet arbejdssted efter Hr. Oberst Løjtnantens løfte,
Således håbes sagen i det hele at bortfalde.

Underdanig Dall
Aaserup d: 22de decbr. 1812

Sagen sendt til Stiftamtmandskabet for Lolland og Falster til Høyvelbårne Hrr. Cederfeld de Simonsen Deres Kongel: Majts Ridder Kommers Herre Stift befalings og Amtmand af Nykøbing på Falster.

Lolland-Falsters Stiftamtskopibog. Sagens afgørelse sendes til Regimentet.

Nykøbing den 6 Januar 1813. Skrivelse til Oberstløjtnant Scriver
I Anledning af deres Højvelærværdigheds behagelige skrivelse af 5 December 1812, hvori foreslås at sagen mellem Skovkommandoet ved Knuthenborg af Slesvigske Infanteri Regiment og nogle Bønder af Vejleby med flere Sagen under Grevskabet Christiansæde foranlediget af et i mellem dem under 5 August 1812 opkomne slagsmål, måtte bilægges således at de mest straf skyldige af soldaterne straffes dels med Krim slutning, dels med Fængsel på Vand og brød, samt at disse derefter ikke mere ansættes til arbejde ved skovkommandoet sammesteds, har jeg igennem vedkommende øvrighed indhentet de pågældende bønders erklæring, hvorvidt de måtte være villige til at bilægge sagen efter forslaget, efter Birkedommer Dall og Forvalter Kiergaards hertil i denne anledning indkomne erklæring, have disse ytret foruden at den fra deres side aldeles intet haver imod at sagen bortfalde, ønsker de soldaterne befriede for straf og alene anholder, om at pågældende måtte til deres fremtidige sikkerhed ikke oftere komme på Skovkommandoet ved Knuthenborg eller omliggende gårde, hvorfra fornævnte bønder ere pligtige at præstere brænde kørsel på grund af foran førte bønders ønsker haves, derfra stiftes side ikke noget imod at sagen ganske bortfalder når alene bemeldte soldater efter deres Høj-velærværdigheds Tilbud behagelige skrivelse bortlægges fra dette Skovkommando og ikke efter dertil kommanderes.

Cederfeld de. Simonsen.

Kilde: Journalsag 1967. Militærsager 1812. Maribo Amt., Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm