Hørmested By

Jeg fik aldrig det lovede ur

I 1968 – 1970 handlede jeg købmandsvare for en gammel mand der ikke havde helbred til at gå til købmanden. Den gamle mand som hed Osvaldus boede i kommunens hus, et lille hus på ca 60 kvm. der var opdelt i 2 lejligheder, modsat Osvaldus boede en familie bestående af 2 voksne og 4 børn.

For at få vand skulle man ned og hente vand i en bæk der løb 100 m fra huset, Der var heller ikke strøm indlagt, så lyset var petrol lamper, der var et køleskab der gik på gas. Et lille fjernsyn og radio som gik på et bil batteri, som blev opladet ved mine forældre. Toilet besøg forgik ude i den lille skov hvor huset lå.

Tilbage til Osvaldus

Når jeg handlede for ham fik jeg ikke penge for det, men aftalen var at jeg skulle have et guldur. En dag sagde Osvaldus at nu var tiden inde til at få det ur, men min mor sagde at det skulle jeg ikke have før til maj 1970 hvor jeg skulle konfirmeres.

Så skete det, vinteren 1969 hvor der var snestorm, ville Osvaldus tænde op i kakkelovnen, men det ville ikke rigtig brænde, så han tog en flaske sprit og hældte ind i ovnen, med det resultat at det stod en stik flamme ud af kakkelovnen og Osvaldus blev meget hårdt forbrændt. Den nærmeste telefon var 3 km derfra, en ambulance blev tilkaldt men snestormen havde lukket den 2 km private jordvej. Min far havde en traktor, så Osvaldus blev sat bag på traktorens lift med hans dyne over sig, og kørt de 2 km. op til ambulancen hvor han så kom på sygehuset, men Osvaldus overlevede ikke sin forbrænding.
Og jeg fik ikke mit guldur.

Den anden familie overtog også Osvaldus lille værelse. Sindal kommune havde denne familie til at bo på denne måde op i 1990.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.