En mand ved navn Bakke

Her følger en beretning fra den tid, hvor en stor del af sognets gårde var ejet af Førslevgård. Resten hørte til Harrestedgård, Saltø eller Universitetet (klostergods i middelalderen). Gårdene var derfor pligtige til at yde hoveri på herregården:

”Bakke hed han og boede i Agerup. Han blev tilsagt at komme op og tække [på Førslev]. Han kom ogsaa, og gav sig i Lag med sin Haandtering. Samme Bakke var en tyk og meget stærk Mand, men umaadelig rolig – og tillige en lun skælm. Som nu Bakke laa oppe paa Taget, faar han øje paa Etatsraaden [godsejeren], der gik nede i Gaarden; og saa for Skælmen op i Bakke: han slap en Vind, som gav Genlyd fra den store Gaard.

Lidt efter kom der Bud til Bakke, om han øjeblikkelig ville møde op paa Godskontoret. Bakke gik. Da han kom ind paa Kontoret, stod Ridefoged og Ladefoged med hver sin svare Ridepisk i Haanden. Nu skulle Bakke have tak for den “Skænk,” han havde givet Etatsraaden. Men inden de to Herrer rigtigt fik begyndt, snappede Bakke Ridepisken fra Fogden, tog med to Fingre om den tynde Ende og rykkede en Ende af Snoren:

“I – usle – Drenge,” sagde Bakke, og for hvert Ord han sagde, røg der en Stump af Pisken, “Hvis – jeg – tog – fat – paa – jer – ” Mere fik han ikke udtalt, førend begge Fogederne fór ud af Døren. De havde faaet respekt for hans kæmpekræfter. Siden den Tid var der sjældent bud efter Bakke; at han skulle gøre Spanddage” (NPP).

Hvis historien er sand, er den fra før 1787, da der ingen Bakke har været siden den tid i Agerup. En anden beretning om Bakke fortæller, at han havde 3 tdr. land (husmand), og at ikke havde råd til vogn, hvorfor han gik den lange vej til møllen i Tornemark med en sæk korn på ryggen, når han skulle have malet mel.