Ud at tjene

Uddrag af vores (Michael og Emma Flarup) tidligere pige Ediths livshistorie, fundet på internettet

Den 1. nov. 1938 havde jeg fået plads i Vorning hos frisørparret Michael og Emma Flarup. Flarup tog også ud og spillede til baller og fester. Det var alle tiders plads. Jeg manglede aldrig gæster i køkkenet, alle kom ud og hilste på pigen, sådan var det bare derhenne. Men der var ved at være mangel på alting på grund af krigen. Når jeg bagte, var der altid en eller anden, der lige skulle smage. Til jul var det helt galt, de brune kager slog ikke til, så der måtte en portion mere til, men pyt, jeg havde fedtstof nok. Aldrig har jeg ordnet så stor en gris, som den vi fik ude fra Blikshøj, Michaels barndomshjem, uha, det flæsk og fedt. Jeg kan huske, jeg brugte megen havregryn i opskrifterne, som jeg havde med hjemmefra, mel var også ved at være rationeret. Jeg fik lov at købe henkogningsglas, og det blev meget vellykket med medisterpølse og karbonade. Det havde de aldrig fået før, børnene elskede det.

I Randers var der en dygtig husholdningskonsulent, der hed Anna Larsen, hun var ude i Læsten og undervise i madlavning og bagning, og disse opskrifter fik jeg med hjemmefra.

Det år var der bare en hård vinter, fra december og indtil I. maj 1939 havde vi ikke vand i hanerne, rørene var frosne i byen. Der skulle bruges meget vand hver dag hos os, men de var flinke til at komme med vand ude fra Michaels hjem, ellers kørte jeg med slæde ned i byen og hentede vand et sted, det gjorde alle. Det var bare en drøj vinter, til tider omkring 30 graders frost.

Sommeren 39 rejste jeg hjem igen, de kunne ikke undvære mig, jeg skulle jo hjælpe til i mark og stald. Michael bød mig mere i løn, men far sagde: “Vi kan ikke undvære dig i sommermånederne, dermed basta!” Sådan var det bare.