Enelærer og kirkesanger i Tyvelse

I de gamle landsbysogne spillede enelæreren og kirkesangeren en rolle, der rakte langt ud over, hvad embedet krævede. De var aktive i andelsbevægelsen og foreningslivet. De var meddelere til lokale aviser og holdt aftenskoler. De skrev ofte i aviser og tidsskrifter. Nogle skrev bøger. Der opstod en litterær retning kaldet skolelærerlitteraturen. Men sognets førstemand var og blev sognepræsten. Han var født formand for skolekommissionen og kunne blive ridder af Dannebrog. Skolelærere og sognefogeder måtte nøjes med at blive dannebrogsmænd.

Enelærer og kirkesanger Hans Lambert var en af de lærere, hvis interesser strakte sig langt ud over skolestuens og kirkens mure. Han blev født 3. april 1850 i Kærby i Rørby Sogn. Faderen var gårdmand og gift for fjerde gang.

Inden sessionen gik Hans til en lokal godsejer for at få hans støtte til at blive marinesoldat. På sessionen bad han om at måtte aftjene værnepligten i marinen. Udskrivningschefen spurgte, om han havde været ude at sejle.

– Ja, fra sit hjem og op til præstens havegærde, kom det fra godsejeren, inden Hans havde fået åbnet munden.

– Javel, vi tager ham til marinen, sagde udskrivningschefen, der gerne ville være imødekommende over for godsejeren.

Som marinesoldat var han med på togt til Grækenland, hvor en dansk prins skulle indsættes som konge. Han blev aldrig træt af at fortælle om sine oplevelser på den rejse. Rejsen inspirerede ham til at skrive bogen “Under halvmånens Segl” om kretensernes frihedskamp. Den blev udgivet på Hagerups forlag i 1899. Det blev kun til den ene udgivelse. Den næste bog blev skrevet, men aldrig udgivet. Efter rejsen holdt han også foredrag om muhamedanismen, som man sagde dengang.

Hans Lambert og Ane Kirstine med 2 af deres børn

Ægteskab

Han drømte om at studere teologi, men måtte nøjes med at tage lærereksamen fra Blågårds Seminarium. Efter seminariet

blev han lærer ved Sandby Friskole. Da han fik ansættelsesbrevet som lærer ved Tyvelse Skole, gik han om lørdagen efter skoletid til Rørby, hvor hans forlovedes hjem var. Hun skulle som den første høre den gode nyhed. Søndag gik han hjem til Sandby. Mandag underviste han som sædvanlig.

Den 4. januar 1875 blev ungkarl, kirkesanger og skolelærer Hans Lambert af Tyvelse gift med den jævnaldrende pige Ane Kirstine Hansen af Rørby. De indrettede deres hjem i Tyvelse Skole. Den var bygget i 1871. Derefter tog Hans Lambert sin kone under armen og gik fra hjem til hjem for at lære folk at kende.

Lønnen

I 1901 opgjorde Hans Lambert sin årsindtægt som lærer til 2.080 kr. Det svarer til knapt 125.000 kr. i 2007. Jordlodden var forpagtet ud. Forpagtningsafgiften var 250 kr.. Fra kommunen fik han fourage for 112 kr. Lønnen som lærer var 405 kr., kirkesangerlønnen 100 kr. og lønnen som kirkebylærer 50 kr. Højtidsofferet og accidenter (vederlag for kirkelige handlinger) gav en indtægt på 233 kr. 50 øre. Dertil kom et tillæg på 700 kr. Alt i alt 1.851 kr. 49 øre. Bolig og have var vel 150 kr. værd, skrev Hans Lambert i dagbogen. De fire favne brænde til eget brug satte han til 78 kr. og 51 øre.

Jordloddens størrelse var fastsat til, at den skulle kunne føde to køer og seks får.

Men han havde også et par gode ben. Godsforvalterstillingen på Sandbygård gav 200 kr. og stillingen som regnskabsfører i brugsforeningen 190 kr. Som formand for æggeforeningen fik han 30 kr.

I 1897 tjente han 100 kr. på sin biavl, 110 kr. på grise- og hønsehold, 150 kr. som regnskabsfører for andelsmejeriet og 144 som regnskabsfører for brugsforeningen. Fra Sandbygård fik han 25 kr.

Frem til 1887 drev han selv skolelodden. Nævnte år var nettofortjenesten kun 263 kr. . Det var formentligt årsagen til, at han forpagtede skolelodden ud 1888-1889 og igen 1898-91, 1896-97 samt 1900-1901 for 250 kr. om året.

Som kirkebylærer førte han kirkebogen og alterbogen, holdt kirken rengjort og sørgede for ringning med kirkeklokken tre gange om søndagen. Morgen og aften på søgnedage, dog ikke ved bryllupper og begravelser.

Dagbogen fortæller

Provst lic. theol. O. Waage visiterede som provst i 1884, 1887, 1891 og 1894. Han fandt skolen i orden og børnene vel underviste. I 1891 var retskrivningen dog mindre god.

Samme Waage var formand for skolekommissionen 1871 – 1882, hvor han var sognepræst i Næsby-Tyvelse sogn. Ved efterårseksamen i oktober 1880 viste pigerne sig i det hele vel flinke. Drengene stod noget tilbage, står der i dagbogen.

Skolen havde to klasser. Børnene gik i skole hver anden dag. Fra maj til oktober var der en særlig vogterklasse bestående af drenge og piger, som kun havde en skoledag om ugen. Det er omhyggeligt anført i dagbogen, hos hvem vogterbørnene tjente. I 1885 gik Hans Lambert over til at betegne vogterbørnene som tjenestebørn.

I dagbogen skelnes der mellem fravær på grund af sygdom, fravær med lovlig grund og fravær uden lovlig grund. Vogterbørnene havde meget få fraværsdage uden lovlig grund, mens resten af øverste klasse havde en del. I september 1876 var der hele 53 fraværsdage uden lovlig grund.

Blandt de ulovlige grunde skal nævnes husbonds begravelsesgilde, deltagelse i barnedåb, deltagelse i gilde aftenen før, pasning af en idiotisk broder, familieforøgelse, syg mor, søsterens død i morgenstunden, forældrene til begravelse, høstede, slagtede, lugede roer, besøg i hjemmet, dyrskue, hentning af brænde i skoven, blev hjemme, fordi forældrene skulle til Ringsted, begge forældre meget syge og tordenvejr om natten.

Den mulkt, som forældrene måtte betale ved ulovligt fravær, har tilsyneladende været for lav. Sognerådet opkrævede mulkten. Efter pålæg fra højeste sted gik man håndfast til værks, når pengene skulle kradses ind.

Den 17. juli 1894 var der ingen skolegang, fordi lærerens søn, Hans Lambert, senere skolelærer i Ørslevvester, var blevet optaget på Sorø Akademi.

Urolig sjæl

Skolen og kirken var de centrale punkter i hans liv, men hans interesser strakte sig langt videre. Han var en urolig sjæl med mange jern i ilden. Han havde masser af planer. Tiden strakte blot ikke til. Af natur han energisk og temperamentsfuld. Det skulle gå stærkt. Det fortælles, at dørfyldingerne i skolen måtte forstærkes, fordi han ikke havde tid til at lukke dørene, men trak eller smækkede dem i.

Efter skoletid sad han ofte ved katedret og skrev dagbøger, breve til sine søskende, artikler og noveller.

Han skrev meget. En del artikler og noveller blev trykt i “Noget for Alle”, “Hver 8 dag.” og i Indre Missions Tidsskrift. Ved sin død efterlod han sig ti dagbøger, som en af hans sønner arvede. Dagbøgerne var meget åbenhjertige. Han efterlod også et manuskript til en bog. Den er aldrig blevet trykt.

I 1919 tog han sin afsked og flyttede til Vordingborg, hvor han døde i 1930. Han blev begravet på Rørby Kirkegård.

Dominerende

Han var hjælpsom, men ikke jævn og ligefrem. Der var noget højtideligt over hans tale. Han talte lidt salvelsesfuldt. Udtalte ordet kommune på fransk. Man skulle ikke diskutere med ham, for han blev let vred.

I forsamlinger tog han gerne ordet og kom måske til at fylde lidt meget. Indremissionær Hans Kristensen har fortalt om et kristeligt møde i Tyvelse, hvor Hans Lambert deltog og kom med et langt og udførligt indlæg.

Det fik Hans Kristensen til sagtmodigt at bemærke, at folk vist egentligt var kommet for at høre ham.

Det hjalp. Men et par dage efter fik han et brev fra Hans Lambert med kritik af denne bemærkning. Den havde krænket ham.

Hans Lambert anskaffede en cykel på et tidspunkt, hvor der ikke var mange cyklister på egnen. Det vakte derfor opsigt, da han engang kom til at køre en dreng ned. Han sikrede sig, at drengen ikke var kommet til skade og gav ham en krone.

Men dermed sluttede historien ikke. Et af Ringsteds dagblade bragte til hans store ærgrelse en notits om, at en hensynsløs cyklist havde på kørt en dreng.

Offentlige hverv

I Tyvelse Skoles embedsprotokol har Hans Lambert listet de forskellige hverv, han har haft. Blandt andet nævner han regnskabsfører i brugsforeningen og mejeriet, formand for tyreforeningen, godsforvalter på Sandbygaard og den efter hans mening ganske ubetydelige post som formand for sognets læseforening fra 1875. Lidt arbejde har der dog været. Efter lovene skulle bogsamlingen være hos formanden, der skulle lede udlånet. Folkebogsamlingen blev oprettet i 1871.

I Tyvelse sygekasse var han enevældig. Det var også nødvendig at have en myndig mand her. Sygekassens læge var nemlig den særprægede Hans Sophus Kaarsberg. Han kom altid på motorcykel. Den ene ben holdt han, så han kunne sparke så mange hunde som muligt.

Hans Sophus Kaarsberg (1854-1929) var distrikts- og sygehuslæge i Sorø, digter og forfatter. Skrev om sine rejser i svensk Lapland, Tunis, Lilleasien og Sibirien, hvor han studerede kalmykkerne.

Kirken og skolen

Kirken var, har et af hans børnebørn sagt, hans åndelige hjem. Han var dybt religiøs. Var oprindeligt indremissionsk og endte som grundtvigianer. Hans ældste datter fik navnet Eulalia og den ældste søn navnet Immanuel, som betyder “Gud med os”. De andre børn fik almindelige navne som Kirstine og Aage.

Han var loyal over for sine gejstlige foresatte, men der var grænser.

En søndag var provsten på visitats. Da han stod med ornatet på, bad han Hans Lambert om at tage der. Det var noget med ryggen.

Hans Lambert troede ornatet sad skævt og rettede det.

– Nej, det er der, det klør, sagde provsten.

Der satte Hans Lambert grænsen. Han ville ikke agere kløpind for provsten.

– Det står ikke i mit kaldsbrev, at jeg skal gøre det, svarede han og gik.

Sognet fik ny sognepræst et af de sidste år, Hans Lambert fungerede. Præsten kritiserede undervisningen. Den skulle laves om. Det kom den gode præst ikke godt fra.

Den årlige prøve varede dengang to dage. Forældrene demonstrerede mod sognepræsten ved at holde børnene hjemme den ene dag. Da præsten forklarede forældrene, hvorledes undervisningen burde være, blev han afvist.

Sognepræsten gik til myndighederne. Provsten kom på visitats. Hans Lambert fik fuld anerkendelse.

Senere bad biskoppen sognepræsten om at søge andet embede. Han havde lagt sig ud med befolkningen. Blandt andet ved at holde en særlig “faddertale” ved en dåb, hvor han bemærkede, at det lod til, at man valgte faddere efter dygtighed i l`Hombrespil.

Kilder:

1) Dagbog bestående af 188 blade for Tyvelse Skoles ældste Classe
2) Notat dateret januar 1984 af sognepræst A. Lambert-Jensen.
3) Rørby Sogns Kirkebog 1843-1858, side 24.
4) De danske folkebibliotekers historie. 1876-1940 / H. Hvenegaard Lassen. København, 1962. 352 sider. Udgivet af Dansk Bibliografisk Kontor.
5) Dansk Biografisk Leksikon, J. H. Schultz Forlag, 1937.
6) Venstres Folkeblad, 24. og 26. januar 1914.