Omkring grødfadet på Femø

Når nutidens mennesker læser og hører om gamle dage, hvor f.eks. alle gårdens folk spiste af samme grødfad, gyser det i os.
Mange steder havde man stadig den skik i 20’erne i Danmark. Således også hos gårdejer Jørgen (Frandsen) Grymer på Femø.
Nu var der sket det, at gårdens datter, Anna Marie, havde forlovet sig med en skolelærer, og det passede muligvis ikke den velstående gårdejer.

Og så blev der dyppet
Skolelærer Robert Krauch blev dog høfligt anmodet om at spise med ved bordet, da han besøgte sin forlovedes hjem. Ind kom det varme grødfad med en stor smørklat i midten. Husbond, pigerog karle tog deres ske, som altid hang under bordet i en krog, og alle rakte til samme fad og dyppede ihærdigt og uafbrudt deres ske i smørklatten i midten af grødfadet.

En smule utilpas
Skolelæreren, der åbenbart var uvant med at spise grød på den måde, satte sig en smule utilpas på den anviste stol. Men skolelæreren fandt på råd. Han gravede en kanal fra smørret ned til sin side af grødfadet, således, at han slap for at dyppe i smørklatten, som de andre dyppede i. Men gårdejeren havde ikke til sinds at lade sådan en nymodens skolelærer slippe så let. Han tog en klat grød og lagde tværs over skolelærerens kanal, så smørstrømmen blev bremset.

Men de blev gift
”Her i huset dypper alle i samme smørklat”, lød det gnavent fra gårdejeren. Smørklat eller ej — skolelærer Krauch og gårdejerdatteren fra Femø blev gift, og Krauch fik embede som skolelærer på Askø, hvor familien blev forøget med fem børn.