Landsbyhistorier.dk

N. P. Nielsen lærer i Menstrup

Nielsen var lærer i Menstrup i 36 år, han var født som søn af grd. Chr. Nielsen Størlinge senere Lille Tvede 4 Næstelsø sogn. Han var født den 27 oktober 1863. Han trak sig tilbage, sammen med sin hustru Zerine Nielsen i 1929, og bosatte sig i Li. Næstved, de var gift i lige ved 40 år.

Lærer Nielsen var uddannet på P. Bojsens seminarium i Gedved hvor han afsluttede i 1888. Derefter var han vikar på Næstved realskole, Stenmanle, Staunstrup, Hvalsø, Fodby og Ladby. Men så i 1891 blev han lærer i Tolstrup, Hvalsø-Særløse kommune. Her var han dog kun et års tid, til han kom til Menstrup september 1892, her blev han og har holdt 25 års jubilæum der som lærer. Det var et afholdt lærerpar der rejste i 1929 og lærer Nielsen fik da også overrakt Dannebrogsmændenes hæderstegn af Provst Lund Magleby.

Han var også en flittig mand i sin fritid, han var formand for værgerådet i 8 år, formand for menighedsrådet i 9 år, sekretær for sognerådet og i 20 år regnskabsfører for brugsen. Desuden var han revisor i 35 år i Næstvedegnens Lanboforening. Formand for foredragsforeningen og i bestyrelsen i sognets sparekasse. Han var også kirkesanger ved Marvede kirke. Lærer Nielsen døde 11 september af sukkersyge.

         

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.