Landsbyhistorier.dk

Ingen kan vide sig sikker

I G. Th. Graversens bog: Gårde og slægter i Salling og Hardsyssel kan man læse, at gården Frøjk i Måbjerg i 1683 var en dobbeltgård (den ene var øde, og at der i 1687 – 88 var to fæstere Niels Christensen og Christen Nielsen.

Det er interessante navne, for det er nærliggende at tro, min ane Poul Nielsen, der er født omkring 1703 er søn af Niels Christensen i Frøjkgårdene og hvem ved måske sønnesøn af den anden fæster Christen Nielsen sammesteds, men intet er bevist, for kirkebogen i Måbjerg begynder først 1752.
Den 30. oktober 1730 møder Poul Nielsen, der er blevet hjemsendt fra soldatertjenesten, i herredsretten med et fæstebrev, der lyder på den halvgård, som Bertel Christensen Torn fradøde uden arvinger. Denne gård er lige så ringe som den anden. Der gives skattefrihed i tre år.

Fogeden forklarer, at der: – – – – til de gamle huses uomgængelige reparation – førend korn og hø deri kan lægges – må indkøbes fra Holstebro og Struer, 7 stk. fyrretræ, 2 – 3 tylter fyrrelægter, 150 favne simer mm. Bertel Øgaard laver tømmerarbejdet for 4 mark og kosten. 22. december 1730 får Poul Nielsen fæstebrev på Frøjkgården. Han bevilges skattefrihed i tre år. I den periode skal han for egne penge bringe sætte gården i stand samt indkøbe besætning og avlskorn. Efter de tre år skal han årligt betale 8 rigsdaler i landgilde.

Tilsyneladende er Poul kommet godt i vej. Måske har han været så heldig at undgå kvægpest, uår og stormene, der i de tider ødelagde mange bøndergårde.

Den 17. april 1731 bliver Poul i gården, Birkild, i Asp sogn trolovet med Poul Sørensen datter, Mette. Brylluppet stod i Asp kirke den 16. juni samme år.

Syv år senere bemærker Poul, en aften han går tur, at et par mænd fisker i den å, der løber langs hans marker. Det er tyveri. I en tid, hvor man trods saltning og røgning ofte havde svært ved at få maden til at holde sig, var ferske råvarer som fisk efterspurgte, så Poul Frøjk tjente lidt til skatter og afgifter ved at udleje fiskeriet i sin halvdel af åen til Sig. Christen Møller i Holstebro. Da det kommer ham for øre, at en person kaldet Christen Ræv stjæler hans fisk, anmelder han sagen, og Poul bliver selvfølgelig indkaldt som vidne, hvilket ses i tingbogen under (22. maj 1739 s. 227- 228.)

– – hvorefter de 2de naungifne Vidner af Retten blev paaraabt og Eeden for dem af Dommeren oplæst og forklaret og efter at Eeden som meldt for dennem af lovbogen lydelig var læst fremstod for Retten det vidne naufn. Niels Davidsen og Christen Ouergaard begge af Holstebro som giorde deres Eed med opragte fingre efter Loven, hvor efter de af Høeg paa Citantens Vegne blev tilspurgt om de ike har seet og er bevidst at Christen Rev udi Østerlund ere og bor den tiid saa velsom færdedes mellem d. 2 og 3 april sidst udi hans naunl. Christen Møllers berettigede Fiskeri er skeed de da ville forklare om sagen med sligt fra først til sidst. hvorpaa begge vidner forklarede, at først i Marty sidst afvigte, var de af Sig. Christen Møller begieret, at gaa med til Frøik, for at fornemme om bem.te Christen Rev der var at fiske, og som de der da henkom ved aftenen omtrendt klokken mel-lem 7 à 8 slett. Da det var mørkt forrefandt de en Persohn paa denne siide Frøik som gik paa Landet og trækkede med et fiske reeb eller ret kaldet Vaad Reeb, og som de talte med samme Persohn der gick og træckede med et Vaad Reeb hørte de Christen Revs lydelig talte paa den anden siide af Storaaen og nefnte samme Persohn som gick paa denne siide samme Aa, ved Naun Jacob, og sagde Christen Rev da til same Persohn at Hand skulle lade sit Reeb løss fordi der var indtet for dem videre at gaa efter at fiske, og med det samme loed benefnte Jacob sit reeb løss som Christen Rev hafde sagt ham, hvoreftter da begge vidnerne gik til bage hiem, og betydede same for Sr. Christen Møller, ydermeere forklarede vidnerne  at imellem 2den og 3die april sidst var de atter af bem. Sig: Chr: Møller begieret. at gaae til Storaaen needen for Frøik for igien at reconnosere om bemt. Christen Rev der var at fiske og som de derdid kom omtrent Klocken ved 7 slett, da Dagen end icke var af himlen, og som de der kom til Storeaaen neden for Frøik da forrien fandt de atter der en Person paa denne side som gick med et Baad Reeb og træckede med et fisker Garn saa nær ind paa denne side saa at de faar Gangstangen paa dend ene siide af Garnet, saa nær ved landet som de kunde træcke med Vaadet eller Garn, mens same Person som de baade saa og talte med ville ike give dem sit navn tilkiende men som de saa og kiente Christen Ræv, som gik paa den anden side af Storeaaen, med bagreebet af Baadgarnet, spurgte Vidnerne hannem ad hvad rettighed eller adgang hand hafde til at fiscke i Storeaaen længere ind til mit: strømm, og om hand ike af Sr. Møller var bleven forbuddet hand icke maatte, derpaa svarede Christen Ræv, det var saa længe siden saa hand huskede det ike.
Og blev saa fremdeles ved at fiske, og vidnerne gik derfra hiem til Sr Christen Møller og betydede ham hvad der i saa maade passerede. Sr. Ellerup tilspurgte disse 2de Vidner om de kunde forklare at bem. Christen Rev, hafde brugt fiskeriet anderleedes end som tilforn i mands minde af ham og hans formænd ja end og af Frøick beboere paa begge siider hafde været brugt, hvor paa vidnere svarede, derom kunde de ingen forklaring giøre siden de ingen har seet Frøickmænd som paa denne side Storeaaen er boende. icke heller paa dend anden siide Storeaaen nogen af Øøsterlunds beboere af Idom Sogn nogen sinde der at fiske.
= Følgende dend 228 Citert hans Seddel, saaledes som følger herved tilstaar underskrevne Laurs Lauridsen og Poul Nielsen iboende Frøickgaard, Maabjerg Sogn, da som det er enhver bekiendt her omkring at der løber en storeaae vester synden om Vores iboende gaard, som vi vil kunde fiske noget lidet fisk udi inderst inde, mens da for hvilken min gaardmand eller mig icke haver lejlighed dertil formedelst vores aufilng dermed at forsøme saa haver vi begge med en God villie forundt og accorderet med Christen Møller i Holstebro udi en 3 aars tiid, at hand maa have fri forlov der at fiske i ovenmeeldte aae mit: strøm, saa langt Vores Grund og Ejendom varer som er fra Frøick Mølle beck gaar til som løber i same aae og saa langs med i Vester til Jegebjerg Backe undtagen, og som Fisking og Rettighed paa Vores Grund maa hand antage ad Mickeld. dend. 29. Septr 1738 og kan blive til mand skrivendes Vorder 1741 – d: 29de Septr. som ovenmeldte Christen Møller haver fornøyet og afbetalt os for dend første aar forud, og ligeledes skal vi nyde for hver af de andre Aaringer som er tilbage og derimod lover vi begge for een og een for begge at ingen hvo det end være maa skal have forlov eller maa gaa paa vores Grund at Fiske enten med Garn eller Reeb saa Vidt Vores Eiendom stræker ved Aaen ide ovenmeldte 3de aar uden som ovenmeldte Møller eller hans Folck som der til haver fri forlov, og skulle nogen omkringsnige sig til samme aae derudi at fiske efter loulig advarsel til dem maa de tage imod dend straf som Loven befaler om Fiskeris Rettighed, mens aparte om det skulle Være med vores hosbondes Villie som vi icke paaber eller troer bliver ventelig, saa skal vi være Christen Møller svalig og fornøye hannem igien, dets til bekræftelse under vores hænder Poul Nielsen, Laurs Laursen, Frøickgaard dend 18de Septr. 1738. (Justitspr. Hjerm-Ginding 22.05.1739 s.228-233)

Laurids Nielsen Skomager og Bertel Andersen Mejer indkaldes af Christen Møller i sagen om fiskeri langs Frøjkgaardens jord samme dag. Også den 8. maj er der forhandling i sagen.

Domsdagen fastsættes til om 14 dage. Christen Rev dømmes og skal betale processen med 8 rigsdaler. Hans advokat giver dog ikke så let op. Han påstår, at en fæstebondes seddel ikke kan danne grundlag for dom, og kræver, at sagen forelægges en anden ret. Det modsætter både forsvarer og dommer sig – og sådan bliver det.

Poul Frøjk blev en holden mand. Alle børnene fik gårde og blev senere selvejere. Man kan sikkert regne med, at familiens velstand ikke udelukkende er kommet af opgangstiderne i landbruget eller et veldrevet landbrug. Poul Frøjk har sikkert med held deltaget i den udbredte heste- og kreatur-handel der foregik på Holstebroegnen på den tid. Omkring 1770 er han gået på aftægt på gården efter et langt liv som bonde.

Sønnen, Peder Poulsen, og naboen, Laurs Laursen, køber hver sin gård i 1771, hvilket ses i auktionsprotokollen for Hjerm og Ginding herreder under den 22. oktober samme år. Hartkornet var da 5 td. 2 skp. 0 fdk. 2 alb. og landgilde 8 rigsdaler. Laurs betalte 82 rigsdaler for sin halvgård, Peder lidt mindre. Den 16. april 1775 låner Peder 200 rd. af Chr. Madsen Naursgaard.

Næste gang vi hører om Poul Nielsen Frøjk er Påskelørdag 1777 Det er den 29. marts. I kirkebogen, beretter sognepræsten:

29. marts døde Povel Froick, da han tillige med begge Froickgaardene op brændte, den overblevne Del af ham, som blev reddet fra Ilden, blev 31. Marts begravet i Maabjerg Kirkegaard.  Hans Alder var 74 Aar.

I fantasien kan man forestille sig en gammel mand tumle ud af sengen hin martsmorgen 1777. Bæsterne, der var familiens livsgrundlag, skulle reddes, men Poul Frøjk tabte kampen. Gården, høsten og bæsterne var borte – hvordan med  fremtiden. Det har ikke været en lykkelig familie, der den 31. marts 1777 for sidste gang fulgte Poul Frøjk til kirkegården i Maabjerg.
Hvordan det videre gik, kan vi få et lille indblik i justitsprotokollen under den 22. august 1777.  (B78A – 3, 27.08.1777 s.)

Peder Poulsen Frøjk mødte for Retten og i Henseende til den ham vederfarne ulykkelige Ildebrand, producerede en udtagen Rettens Stævning, Herredernes og Amternes Øvrighed samt Etatsraad Hansen eriIndkaldt at anhøre de Vidner, som om den ulykkelige Hændelse kan give Oplysning Alle indkaldte Vidner mødte, men kun Karlen i Frøjk og Mølleren Laurs Pederen saa Ildebranden og løb straks til Hjælp for at redde, hvad reddes kunne, men da  han kom til, var Salshuuset paa Fald.  Ilden opstod ved 7 tidligen om Morgenen, hos Henrik Laursen i Øster Frøjk, Øster for Skorstenen i Salshuuset, men hvordan den opstod, vidste ingen. Hele Vester Frøjk blev aldeles lagt i Aske, undtagen ti Fag smaa Huse, der brugtes til Faarehøveder, 40 Fag blev lagt i Aske, 4 gode Bæster, alt Indbo og Tøj, alt det tærskede korn, 70 tønder Byg og Havre samt det utærskede Korn blev fortæret af Ilden. Peder Poulsens Far omkom, da han ville redde sin Søns Bæster. Ligesaa mødte Henrik Laursen i Øster Frøjk og berettede om branden, som opkom hos ham Lørdagen før Paaske, og hvor alt ligeledes opbrændte undtagen lidt Sengeklæder, der blev reddet, og en gammel Bygning, der blev brugt til Hestestald paa 4 – 5 Fag.
Begge de to Frøjkmænd bad ydmygst om at faa en skriftlig Tingsvidne, saa de allernaadigst kunne ansøge Hans Majestæt om noget Frifindelse for de kongelige Skatter, dette blev dem bevilget, var for begges Vedkommende 5 Td. 2 Skp., men hvem der havde beboet i Landopmaalingstiden, vidste de ikke.

De to gårdmænd fra Frøjk er sikkert, som det var sædvane, blevet fritaget for skat og afgifter i en periode på to eller tre år, mens de opbyggede gården. Derefter var alt, som det hidtil havde været, med hoveri, tiende og ekstraskatter.
Peder Poulsen og Laurs Laursen havde allerede den 22. oktober 1771 købt henholdsvis Vestre- og Østre Frøjk. Laurs Laursen måtte betale 82 rd. Peder lidt mindre.
(Hjerm Ginding justitsprotokol.)

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.