Malkepige

Den seje Malkepige Cathrine Jørgensdatter på Schougaard

I den årle morgenstund I året 1812 den 9 juli drog Malkepigerne på Schougaard i Humble, afsted med deres skamler og spande ud over markerne til de græssende og ventende køer, på den beliggende malkeplads. Cathrine som var højgravid mente nok at hun kunne klare endnu en morgen malkning, inden hun skulle føde. Hun havde ikke tilkendegivet over for de andre malkepiger at det var op over. Og hun fik da også malket 10 køer, men blev så overfaldet af fødselssmerter. Da gik hun så 20 skridt over ved noget kvas og fødte et pigebarn på hvilket hun overrev naglestrengen, og da det ikke gav livstegn tilkende, bandt hun sit strømpebånd om dets hals. Og skjulte det hængende under skørterne i linningen, i hvilke hun fæstede barnet. Hun gik så tilbage og malkede endnu 9 køer. Men da de andre piger nu havde fattet mistanke om at hun havde født, udfrittede de hende. Hun nægtede det i førstningen, men da de nu var færdige med malkningen. Viste hun dem dog barnet til sidst, som hun havde hængende under skørterne. Det var nu aldeles livløst.

Cathrine blev senere anmeldt til myndighederne. Da det jo var fødsel i dølgsmål. Blev sagen nærmere undersøgt og hun blev arresteret. Og den 11 januar 1813 blev der afsagt Dom.

Hun nægtede over for Dommeren At hun ikke havde bemærket noget Livstegn hos barnet. Og hun forsikrede at det da ikke var hendes hensigt at tage livet af barnet, hvis det havde haft liv. Og at skille det ved livet, og hun foregav også at hun ej på den tid da fødslen på kom hende, havde ventet sin nedkomst.

Den fremlagte obduktionsforretning viste at barnet var aldeles fuldbårent, og havde levet efter fødslen, men at dets liv er forkortet ved et tryk på halsen, som har hindret åndedrættet og blodets cirkulation og som ikke kan antages at være tilført barnet, derved at det i fødslen, som efter arrestantindens forklaring skulle være faldet fra hende.

Thi i Sundhedskollegiets betænkning er det berøvet livet ved strangulering. Således om tiden på hvilke sammenlejet er foregået, hvor barnet skal havde været avlet, er det ikke sandsynligt at fødslen er på kommet hende, da hun ikke før har født et barn uventet.

Da Arrestantindens således må ansvares ikke alene at havde født i Dølgsmål, men og ved håndgerning havde været årsag til sit barns død er hun rettelig ved den adgangene Dom anset med straf efter 6-6-7-8 sammenholdt med forordning af 6 februar 1694, samt tilpligtet at betale Aktionens omkostninger i bemeldte Dom, blev derfor da de Aktorer og Defensorer ved Underretten tilkendte sallærer også af Overretten tillige at stadfæste I henseende til sagens førelse i første Instans, da har den befalede Aktor Eksaminator Juris Nyborg, skønne den hans tillagte Aktion ordre er udstedt den 29 juli 1812 , er udtaget stævning i sagen førend den 20 august næst efter. For det herved forårsagede ophold, bliver han at anse med mulkt, efter forordningen af 3 juni 1796 § 35, hvilken mulkt efter omstændighederne bestemmes til 10 Rdr. m. m.

Thi kendes for Ret.

Herredstings Dommen bør ved Magt at stande. Den ved Underretten befalede Aktor eksaminator Juris Nyborg. Bør til Svendborg Amts Fattigkasse bøde 10 rigsdaler, samt til Aktionens omkostninger som var medgået fra den 6 til den 20 august 1812. Det idømte udredes inden 8 uger efter denne Doms lovpligtige forkyndelse og det øvrige efterkommes under adfærd efter Loven.

Cathrine Jørgensdatter Blev formentlig Dømt Fængsel på Livstid. Før 6 februar 1694 blev de som fødte i dølgsmål halshugget og hovedet sat på en stage. Jeg har ledt efter lignede sager på Rigsarkivet, Roskilde Bibliotek og på Internettet. Hvor det blev mig oplyst af Connie Rosengaard i Hedensted.

Uddrag af sag 559/1812. Domprotokol. 1812 feb. 24 – 1813 aug. 31. ved 1 og 2 Instans. Lands over; samt Hof og Stadsretten.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.