Landsbyhistorier.dk

Gjesing i 40 år

Sonja, vores tre børn og jeg flyttede til Gjesing lige før Jul 1969. Det var i et nybygget hus, som vi selv, med hjælp fra Familie og venner, havde bygget gennem de sidste par år. Dengang var byen helt anderledes, der var adskillige butikker og byen var meget mere levende.

Når man kom til Gjesing fra Auning passerede man først Plejehjemmet Bakkely, som var bygget af den lokale murermester Jensen Nielsen, som boede i Rønnebo på Løvenholmvej. Bakkely er udvidet siden.
Man kom så til krydset, hvor der i dag er rundkørsel. På det første hjørne lå der dengang en forretning, hvor der handledes med cykler og tobaksvarer, på det andet hjørne lå Købmandsgården, ejet af Købmand Lauridsen, som også var sognerådsformand. Købmandsgården havde næsten alt, også isenkram, og jeg mindes stadig, da vi en vinter havde en strømafbrydelse, at Lauridsen bare gik en tur på loftet for at finde et glas til vores gamle petroleumslampe.
På tredje hjørne lå Bageren, hvor bager Harbo altid havde friskbagt brød, også når vores børn kom sent hjem fra halbal og gerne ville have rundstykker til morgenkaffen. Ved siden af bageren boede Michaelsen, som drev Vognmandsforretning.
Videre gennem byen, hen mod Kirken, fandt man på højre hånd først isenkramudstillingen fra Købmandsgården, senere, lige før Gjesing Bæk, Forsamlingshuset, nuværende Virkelyst, som dengang var i meget ringe forfatning og blev opgivet. I stedet blev der af Beboerforeningen tilbygget og indrettet Forsamlingshus på den modsatte side af gaden, hvor det stadig ligger, og er velbenyttet.
Videre på venstre side var der for mange, mange år siden en manufakturforretning og derefter Skolen, Menighedshuset, hvor der i dag er Genbrugs,  og så Mejeriet. Henne i svinget boede Smeden Borup, som havde sit Værksted ved siden af.
Lige før man nåede Smeden, hvor der nu er Vandværk, lå der dengang et hus, hvor der kort forinden havde været Slagterforretning, drevet af Kaj og Lilly, men i 1969 var der bolig. Senere boede forskellige mennesker i huset. Ved en tragisk brand i 1984 døde en 37-årig enlig mor, mens hendes datter overlevede. Huset blev derefter revet ned.
Fortsætter man mod Nørager ligger der på højre side efter Præstegården et hus, hvor der dengang var Mælkeudsalg, hvor man også købte slik, brød, ugeblade og aviser. Længere fremme på venstre side boede Købmand Kjærsgaard, der også havde en stor velassorteret købmandsforretning og ligesom Lauridsen handlede med isenkram og nips.

Videre i Nordgjesing var der Snedkerforretning med eget Savværk, og her lå også Nordre Skole.
Går man tilbage til krydset ved Købmandsgården og betragter det fjerde hjørne, hvor huset i dag er revet ned, for at give plads til rundkørslen, var der her en gang indrettet først Smugkro (stormet af politi og toldvæsen) og siden, mere officiel, Hjørnebodegaen. I huset til højre for Bodegaen havde “Skakken” i nogen tid, i en lille tilbygning mod vejen, indrettet Isenkramforretning, hvor man især kunne købe kædesæve og skovarbejderudstyr.
Alle disse butikker er lukket i dag, selv om der har været mange forskellige initiativer. Både Købmandsgården og Bageren har været døgnbutik, Cykelforretningen har været cigar- og skomagerforretning med blade og aviser og en spillehal i et hjørne.
Ad Løvenholmvej mod øst var der en tid Radio og TV-forretning, senere Ivers Malerforretning. Der var også for en tid Kunsthandel i Købmandsgården.
I dag er der kun lidt erhverv: maskinfabrikken Linco, der laver fjerkræslagterimaskiner i rustfri stål, hvor der før blev lavet traktorførerhuse på maskinfabrikken Femax (tidl. Mesan), en mindre Flagstangsfabrik og Afrodite som har havefigurer af granit. Der er dog også rundt i byen steder, hvor der sælges honning og vokslys i det små, samt grøntsager og blomster fra boder ved vejen.

Byudviklingen i øvrigt er også stagneret. Da vi kom til Gjesing havde man netop mageskiftet et areal med Løvenholm Skov, som blev til det nye kvarter i byen. Det blev byggemodnet og gav plads til 24 parcelhuse, hvoraf vores blev det ene. Prisen dengang var inkl. byggemodning, og endog gadebelysning 4,50 krone pr. kvm. Grundene var mellem 1000 og 1100 kvm. Det var igen den driftige sognerådsformand, købmand Lauridsen, som stod for udviklingen.
Senere blev tre af byggegrundene skilt fra og på kommunens initiativ bebygget med otte pensionist boliger. De er siden blevet privatiserede.

I den vestlige ende af byen, i det der dengang hed Femax-kvarteret udstykkede kommunen i 1972 igen 24 parcelhusgrunde, Kæragervej, Kærhavevej og Villavej, kun én grund er i dag stadig ubebygget. På Parcelvej blev der, også i 70-erne, bygget otte enfamiliehuse; bygherren var hér, som mange andre steder i byen “Sømanden”.

Herudover er der ikke sket meget: et hus på Syrenvej, også i 70-erne. Indenfor de sidste få år, endnu et hus på Syrenvej, og på Løvenholmvej to selvbyggerhuse, det ene på en ældre udstykning, der hørte til Rønnebo, det andet som erstatning for Gunnars og Jennys stråtækte hus, som lå lige op ad vejen og blev revet ned for mange år siden.

Linco har også lavet store udvidelser af fabrikken. Den største omvæltning i de seneste år må siges at være rundkørslen i byens “store” gadekryds. Den blev udført i kommunalt regi i 2005, og er til stor gavn for trafiksikkerheden, men lidt vanskeligt fremkommelig for store lastbiler.

På det nærliggende Løvenholm Slot, i gå­afstand fra byen, er der også sket lidt: På selve slottet er tagstenene totalrenoverede, en del vinduer er reparerede, dele skiftet, og der er bygget om indvendig, sovesalene til kostskoleelever er ændret til noget, der mest ligner hotelværelser.
En del af ladegårdens gamle bygninger med mødding og gamle spændende værksteder er revet ned, og der er bygget ny kæmpelade. De gamle hovdiger omkring Slottet er også renoveret. Søen, der fandtes engang, er blevet renset op, og er i dag et dejligt sted med ænder, blishøns og svaner.

Den gamle Smedje blev for år tilbage ramt af et væltende træ, og taget og skorstenen blev repareret. For nylig har Smedjen så været igennem den store tur, det nederste af bindingsværket er skiftet, vægtavl er fornyet, tagsten har været nede, taget, som var skredet ud, blev skrumpet til den originale størrelse, dørene blev fjernet og vinduerne fornyet. I dag står Smedjen meget flot, men det må have kostet en formue.
Parken og Løvenholm Skov om Slottet er et yndet sted at spadsere.

 

4 replies
  1. Henning Toft says:

    Hej jeg fandt lige over siden med Gjesing, hvor jeg er vokset op.

    Mine forældre og os børn kom til byen og vi boede i et lille hus på Løvenholmvej. Der var ikke langt at gå til Bager Helbo på hjørnet, ved siden af bageren boede Michaelsen, som havde en Vognmandsforretning, jeg husker ikke hans bil men, han havde en meget flot gammel Ford A som blev pudset og poleret når det var tørvejr og vi drenge måtte kun se på ikke røre. Købmand Lauridsen lige over krydset.

    Senere flyttede ind i Porthuset der hørte til Løvenholmslot hvor min far var Gartner. I porthuset boede i forvejen en fodermester (tror jeg nok) og i lejligheden over porten Laurits (en person som at alokholikker) På løvenholm var der en tilhørende tørvemose og en Briketfabrik som nu er nedlagt.

    I 1952 begyndte jeg at gå i skole inde i Gjesing I huset der ligger lige ved siden af Missionshuset, hvor jeg gik i søndagsskole. Læreinden de første to år hed Fr. Grand. I tredje klasse gik jeg omme i den store skole ved lære Madsen, vi var to tre klasser i samme skolestue. Lære Madsen var hård og svingede dagligt spangsrøret. Når vi skulle have gymnstik gik vi i kolonne om til forsamlingshuset den ligger ved side af Gjesing Å.

    Min far var både i gartneriet, parken, og nogle gange var han i tørvemosen, hvor jeg var med til at rejse torv når de var tøre nok så blev de stakket i nogle høje kuber som en bikube der vender på hovedet. I den forbindelse fik min far tilbudt at skulle køre med en Buldoser som Godset ville købe, far blev sendt til Ulfborg Kjærgård for at lære at køre med den.

    Da Laurits var kommet hjem fra af hans ofte lange 1-2 måneders drukture, turde mor ikke være der allene med os drenge så vi rejste ind til min mormor inde i Randers. En aften kom politiet og bankede os op og fortalte, at Porthuset vort hjem, var brændt og vores del af huset manglede taget, Porten over vejen ned til slottet var væk og den anden side af porthuset var brændt hel ned.

    Jeg havde fået en skoletaske af læder i Julegave af min mormor, den havde jeg med med mit skifte tøj og mine skolesager i det var det eneste der var tilbage, alt andet var væk! Huset var med stråtag og det hele var bindingsværk. Far fandt en lejlighed og vi flyttede ud på en gård som havde en gavllejlighed på en ejendom lidt længere ude ved Aksel og Kristiane.

    Svar
  2. Kirsten Ladefoged says:

    Morsomt at læse om Gjesing, hvor jeg som barn ofte var på ferie hos mine bedsteforældre , Emma og Chresten Ladefoged, som boede i villa Lindehøj. Hvem bor mon der i dag?
    De ejede tidligere Gjesing Østergård. Min far var præst i Gjesing og mødte der min mor, Agnethe Kirstine Ladefoged. Min far hed Jens Poulsen.
    Venlig hilsen Kirsten Ladefoged.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.