Landsbyhistorier.dk

En konfirmands trængsler

Min tidligere nabo fortalte om sin far, at faderen var blevet sendt ud at tjene, før sin konfimation. Den bonde i Flintinge, han tjente hos var meget nærrig, og drengen fik ikke nok at spise. Derfor måtte han spise grøft (malet korn beregnet til grisefoder med skaller i).

Det var aftalen, at bonden skulle give drengen konfirmationstøj som led i den løn, han fik. Men det ville bonden ikke. Der var da en anden person, der sagde til denne dreng, at han skulle gå ned til Bodil de Neergaard på Fuglsang og forklare hende om sagen, så ville hun ganske givet hjælpe ham. Det gjorde drengen, og der blev sendt bud efter en skrædder på Bodil de Neergaards opfordring, så drengen fik skræddersyet tøj til sin konfirmation. Han blev Toreby kirkes flotteste konfirmand det år, men han var også den fattigste.

Min tidligere nabo er i midten af firserne, så historien er formodentlig fra omkring 1900-1910.

         

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.