Landsbyhistorier.dk

Pansergraven

I slutningen af sidste verdenskrig omkring 1944 kom tyskerne i tanker om at der skulde graves pansergrave her på vestkysten, og en af stederne var omkring Vittarp. Måske var det lige så meget for at holde den danske arbejdsstyrke i ro. Det hele blev lavet med skovl, spade og trillebør, men der var også mange mænd til det. Mange af dem boede i skolens gymnastiksal og ellers var de på gårde rundt i sognet, hvor de var tvangsindkvarteret til både logi og kost. Lønudbetalingen foregik oppe på Vittarpvej 11, hvor der var kø når lønnen blev udbetalt sidst på ugen.

Pansergraven kom nord fra, vest for Vittarpvej 31, tværs over Vittarp Nørregårds jord og syd på, vest for Vittarp Traktorlager og skulde så forsætte øst for gårdene i Vittarp over til Varde Nymindegabvej. Den var dog kun gravet i fuld brede og dybde til traktorlager, øst for byen var det bare muldjorden der var gravet af, da freden kom den 5. Maj 1945.

Den dag i dag kan man se hvor den har gået når der pløjes på Vittarp-Nørregårds jorde. Sådan en pansergrav var fem meter bred og dyb med skrå sider og var en meter i bunden, siderne var beklædt med faskiner.

Man sagde at sådan et grav kunde englænderne ikke komme over, men over Nordsøen var ingen problem”.

         

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.