Landsbyhistorier.dk

Trygved – et hus med historie

Den 1. maj 2004 havde jeg fået en aftale med en ejendomsmægler i Sakskøbing om at se på et ganske bestemt hus på Krårup Møllevej.

På rundturen i haven og huset blev jeg ude i garagen opmærksom på et gult skilt med sorte bogstaver. Der stod “Martin Christensens 13. plads”. Jeg spurgte, hvad det betød. Det var hendes mand, som havde været buschauffør i København og da han gik på pension, skruede han skiltet af og tog det med hjem.

Jeg købte huset og var ikke andet end lige flyttet ind, da 2 forskellige naboer uafhængigt af hinanden fortalte mig, at det var Trygveds hus, jeg havde købt. Jeg forsøgte da med, at jeg havde handlet med Lillian Christensen, og hendes mand hed Martin. “Det hjælper dig ikke, det er Trygveds hus, du har købt”. “Så må I fortælle mig om Trygved”, svarede jeg. Jeg fik da historien om Trygved, som var en uhyre flittig mand. Han byggede huset i 1955, og mens det stod på, boede han med sin kone og 4 børn ude i garagen. Det første rum i garagen, hvor der kunne holde en bil, hvis jeg havde en, der stod deres senge, og der var så lidt plads, at de måtte kravle henover hinandens senge for at komme til den rigtige. Det næste rum var deres spisestue og er vel på 12 kvm. Så følger et langt og smalt rum vel 4 x 1,5 meter højst, som var køkken, og endelig en kælder af samme størrelse som køkkenet, hvor der er to trin ned.

En dag skulle jeg aflevere et brev i Toreby, og jeg kørte da selv med det. Jeg kom til at tale med en dame, som spurgte, hvor jeg bor nu, og jeg forklarede det. Da hun havde hørt min beskrivelse af huset, sagde hun: “Det er Trygveds hus”. Hendes fraskilte mand er Trygveds nevø. Efter nogle dage fik jeg selv et brev, som havde været omkring den gamle adresse, hvilket irriterede mig, hvorfor jeg kontaktede formanden for den forening, som havde sendt mig brevet. Han svarede, at det ikke var ham men næstformanden i foreningen, der havde sendt mig brevet, for han vidste godt, at jeg havde købt Trygveds hus. Hans kone er niece til Trygved.

Desuden har jeg også ude i garagen fundet en skilt, som har hængt over en æresport til et guldbryllup. Der står årstallene 1933 og 1983, datoen den 21/5, og Tillykke Ingeborg og Trygved på.

Trygved havde ret til at jage to harer hos den nærliggende gårdmand, mod at Trygveds hustru Ingeborg lugede roer i bondens mark. Bonden selv gik også og lugede roer. Huset er med fuld kælder under, og bonden og hans familie gik i marken og talte om, at det var da underligt, at der ikke snart kom vinduer i det hus, idet de sidder temmelig højt grundet kælderen. Stueplan er med andre ord en halv etage oppe.

Jeg kalder huset for Trygved. Og både skiltet med Martin Christensen 13. plads og Ingeborg og Trygveds guldbryllups skilt får naturligvis lov til at hænge, sålænge jeg bor i huset.

 

2 replies
  1. Lisa Madsen siger:

    Jeg arbejder på Maribo turistbureau, men bor selv i Våbensted i nr 92, den gl. slagter. Jeg har ladet mig høre via min chef af indgangen til helvede skulle ligge i Våbensted ved kirken – men helt præcist hvor ved jeg desværre ikke.

    Svar
  2. Jørgen Christiansen siger:

    Jeg er som barn kommet i Trygveds hjem i 8 år og gik 6 år i skole med sønnen Kjeld (født 1939). Hans søskende var Birgit (født 1934) og Jørgen (født ca. 1942).

    Jeg selv boede dengang på adressen, der i dag hedder Krårup Møllevej 16 i Våbensted.

    Garagen (altid kaldet “Bilgaragen”) (ca. 11,7 x 3,8 m) var opdelt i 6 rum:

    Man trådte udefra ind i en forgang (lavet af træ – uden på den murede garage)og derefter ind i køkkenet. Her gik man til højre ned ad et par trappetrin til spisekammeret i kælderen, og for at komme ind i stuen skulle man gå til venstre. Herinde var der en dør ud til en “aflang gang”, hvor der til højre uden døre og kun med skillevæg var 2 mindre soverum (man kunne godt gå i seng uden at skulle kravle over hinandens senge). For enden af “gangen” var der et pulterkammer, der ligesom stuen, køkkenet og spisekammeret var i hele garagens bredde.

    Mens det store hus blev bygget, boede kun de 2 sønner hjemme, idet datteren var “fløjet fra reden”.

    Trygved købte grunden med garagen, som han og familien boede i – i mindst 12 år. Grunden bagved stødte op til min fabror August Christiansens have.

    Hele familien var meget flittige mennesker. Trygved selv havde fuldtidsjob på Trio (kød- og benmelsfabrik), mens konen og børnene alle var beskæftiget på den nærliggende gård med roe- og høstarbejde. Sønnen Kjeld gik også med aviser.

    Familien var selvforsynende med en meget stor køkkenhave og flere blomme- og æbletræer. Desuden havde de høns, kyllinger og gæs (der var i et stort bur – ligesom et kaninbur). Det stod ude på grøftekanterne og blev flyttet jævnligt, så der hele tiden var frisk græs til dem). Familien havde også en stor brun korthåret jagthund.

    Når Trygved havde revet fortovet fint uden for garagen, kunne han blive tosset på os børn, hvis vi bremsede hårdt op eller stillede vores cykler på støttefoden i gruset.

    Svar

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.