Den specielle gravsten

Min tipoldefar Andreas Peter Pedersen Bach er født den 2. april 1812 i Vor Frue sogn i Aalborg, men på grund af at kirkebogen er utydelig har det kun været mig mulig at finde ud af, at hans moder var Marie Larsdatter eller Laustdatter og som fader er udlagt skipper Peder Bach der er udrejst til Lemvig. Som faddere er anført Købmand Ribye, jomfru? Bodesen, skriverkarl?, jomfru Lind og ? købmandskarl. Disse faddere giver ikke noget vink om andre forfædre og Andreas Peter ses ikke konfirmeret i sognet, ligesom forældrene ikke ses gift.

Han blev gift den 11. juni 1836 i Gudum Kirke med Karen Marie Jensdatter født den 16. januar 1811 i Gudumlund Fabrik. Ved vielsen nævnes de henholdsvis som ungkarl 24½ år og tjenestepige 25 år datter af Jens Chr. Thomsen (Thybo) og Ingeborg Nielsdatter, med forbehold da skriften næsten er ulæselig.

Efter vielsen slog de sig ned i Gudum og efter folketællingen i 1845 fremgår det, at han er husfæster og lever af sin jordlod. Den 1. maj 1853 forpagtede han Gunderup Præstegaard af sognepræsten, provst H. Wulff for Gunderup og Nøvling Menigheder i en periode på 8 år. Karen Marie der var døbt, konfirmeret og viet af pastor Fangel sagde, efter hvad sønnesønnen Andreas har nedskrevet, at hun også ville begraves af en Fangel. Præsten i Sønderholm, (hvor de flyttede til 1863 og fik skøde på matr. nr. 9 den 20. juni) hed også Fangel, men rejste inden hun døde, så derfor blev det pastor Barfod der kastede jord på hende.

Andreas Bach, som han kaldtes til daglig var en lille fast mand. Han var en bestemt og modig mand, således fortælles det, at engang der var indbrud i Gudum kom konen hvor der var indbrud, løbende efter Andreas Bach, og selv om der var 2 tyve, slog han dem i jorden og holdt dem i skak indtil de fik fat i sognefogeden.
Som aftægtsmand lærte han sønnesønnen Andreas at stave og var meget bestemt med den daglige læsning. Karen Marie havde været amme i en præstegård fortæller sønnesønnen Andreas.

Gården i Sønderholm var på 35 tdr. land mark, 12 tdr. land fækjær,7 tdr. land sønderkjær, 1½ tdr. land kalvekjær, 2 tdr. land toft, gårdsplads samt gadejord i alt 57½ tdr. land, og en hede på 24 tdr. land. I hartkorn var der 5 tdr., 4 skp., 3 fr. og ½ alb. Andreas døde den 20. december 1885, 73 år gammel og Karen Margrethe døde den 14. marts 1894, 83 år gammel. De var forældre til Niels Josias Andreasen og efterlod sig børnene: Inge Marie født den 26. september 1836, Birgitte Johanne Adolphine født den 8. juni 1843, Niels Josias (Stamfar) født den 18. april 1845, Johanne Elise født den 29. december 1846, Rudolphine født den 19. februar 1850 og Niels Peter født den 1. september 1853.

Den 8. februar 1994 besøgte jeg et oldebarn Kaj Andreasen, Tjelevej 10, Sønderholm, som viste mig et notat med teksten: ”Minde over Gmd. Andreas P.P. Bach født i Aalborg den 2. April 1812 død i Sønderholm den 20. December 1885 og Hustru Karen M. Andreasen født i Gudumholm den 24. Januar 1811 død i Sønderholm den 14. Marts 1894 Fred med eders Støv”. Notatet havde han fået af graveren ved Sønderholm kirke nogle år før, som under gravningen af en grav havde fundet en marmorplade med nævnte tekst. Pladen fandt jeg senere mellem sten fra nedlagte grave. Teksten var næsten umulig at læse. Jeg rengjorde den og malede teksten op i 1995. Den er nu opstillet sammen med andre sten fra nedlagte grave udenfor Kirkegårdsdiget.

Kaj havde ingen forklaring på, hvorfor hustruens efternavn stod som Andreasen. Vi var faktisk blevet enige om at hendes søn sognefogeden havde haft marmorpladen bag i fjedervognen til stenhuggeren i Nibe eller Aalborg, som han så havde bedt om at sætte hans mors navn på efter han har oplyst, hvad hun hed, hvor og hvornår hun var født og død uden at stenhuggeren har været klar over, at det var mandens navn der stod oven over, og så fordi han kendte sognefogeden har hugget navnet “Andreasen” i.

Senere har jeg imidlertid ved at læse i Aalborg Amtstidende for den 19. og 20. marts 1894 set at det i “Dødslisten” er anført, at Karen Marie Andreasen, Sønderholm begraves den 21. marts, så det er sikkert ikke rigtigt at give stenhuggeren skylden for forviklingerne. Hvor den er opstået har imidlertid ikke været mulig at opklare. I døds- og takkeannoncen ved mandens død underskriver hun sig som Karen Marie Bach. I kirkebogen er anført “Karen Marie Jensen død den 14. marts 1894, 83 år. Aftægtskone i Sønderholm født i Gudum hvor faderen Jens Christian Tomasen var arbejdsmand. Gift med gaardmand i Sønderholm Peter Pedersen Bach, der døde som aftægtsmand den 20. december 1885”. Det har ikke været mig mulig at finde nogen forklaring på, hvorfor hun ikke benævnes med sit føde- eller giftenavn på gravpladen.

Dusinus Petræus skriver i sin ”Familieoptegnelse og barndomserindringer”: Farfar var en lille firskåren, kraftig mand med en mængde kræfter. Han var meget bestemt og tålte ikke gerne modsigelse. Han døde 1895, så jeg har aldrig set ham, men hørt ham meget omtalt. Fars mor kan jeg huske. Hun døde 1894. Jeg var da 4 år. Jeg husker så tydeligt, at når hendes aftente blev båret ind i hendes stue listede jeg med og sad stille på en stol for til slut at få bedstemors sidste tvebak.

Den 5. april 2004 besøgte lærer Mogens Bach Andreasen, Vadum mig – han bor på en landejendom – Vejlen 78, som hans far overtog efter sin far Niels Peter (født 1. september 1853) yngste søn af Andreas Peter Pedersen Bach. Mogens medbragte fotokopier af dokumenter der bekræfter, at Andreas Peter er opvokset hos præsten i Hals, konfirmeret der i 1927, at de 4 ældste børn er født i Gudum, at den yngste Niels Peter er født i Gunderup, hvor de boede til de i 1863 flyttede til Sønderholm.
Mogens oplyste endvidere at han havde fået fortalt, at: Hans oldefar Peder Bach sejlede møllesten og kul fra Skotland og var gået ned med sit skib. Hans oldemor Marie Larsdatter havde vist en eller anden slægtsforbindelse til Herregården Lundbæk ved Nibe.
Han havde også hørt at familien ikke kunne godkende forbindelsen til skipperen Peder Bach – dette og sorgen over forliset havde, så vidt Mogens havde forstået, medført, at hun havde begået selvmord (formentlig grunden til der ikke i kirkebøgerne kan findes noget om hende).

Andreas Peter som havde arvet en del penge kom i pleje hos præsten i Hals. Præsten brugte pengene og Andreas Peter blev sendt ud at sejle i nogle år – formentlig fra 1830. En gammel sømand, som han arbejdede sammen med, skulle have sagt til ham, at sømand ikke var et liv for ham – han kunne jo bare se, hvad han (den gamle sømand) var blevet til. Andreas var derefter gået i land og bosat sig i Gudum.

Foranstående er udskrift af slægtsbogen ”Andreasenslægten fra Sønderholm” skrevet af mig.