Hyllinge – Historier indsendt af Svend C. Dahl

Sagn og gode historier
Historie og historier kan være mange ting. De historier, der gengives her, er folkelige, mundtlige fortællinger, der har cirkuleret blandt menigmand til ind i 1900-tallet. Fælles for historierne er, at de alle omhandler forhold eller personer fra Hyllinge Sogn eller et af nabosognene. Som hovedregel er kildernes gl. stavemåde og formulering bevaret for at give lidt tidskolorit. Udeladelser inde i teksten er markeret med … og evt. kommentarer inde i citater er sat i [ ]. Men de mange steder, der er sat komma eller punktum for at lette forståelsen, er ikke angivet.

Hovedkilden til historierne er Niels Peder Pedersen (NPP, 1868-1947). På hans gravsten lige t.v. for kirkegårdsindgangen, står meget passende “folkemindesamler”.

Hans optegnelser blev overtaget af Poul Steensgaard Hansen (PSH, 1918-94), der selv fandt meget andet lokalhistorisk stof frem fra arkiverne og delte det med mig. Nu er hele materialet afleveret på Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv.

Hyllinge – Karen Marie Mortensdatters liv og slægt

Karen blev født 6/10 1818 som barn af Morten Larsen (c. 1789-1848) og Mette Chris-tensdatter (c. 1779-1857), gårdfolk i Hyllinge på Pilegården, matr. nr. 12.

Mortens vej til denne gård er imidlertid lidt kringlet. Han var født i Sneslev, hvor forældrene, Lars Mortensen (ca. 1763-1817) og Karen Lars Datter (ca. 1763-1828), havde et husmandssted. Egentlig var Lars søn af gårdfolk i Arløsetorp, men en ældre bror skulle overtage gården. Efter udskiftningen af Hyllinge tilbød Førslev Gods Lars M. at blive gårdmand på en ”udflyttende gård” i Hyllinge i 1796.

Pilegården blev ikke flyttet ud, og gården Sneslevfolkene fik tilbudt var tilsyneladende matr. 7 (Bastdamgård). Det er lidt forvirrende, at der ved folketællingen i 1801 var 2 gårdmænd ved navnet Lars Mortensen. Selv om ”vores” Lars M. var 1 år ældre end den anden, blev han kaldt ”Unge Lars Mortensen”, eftersom han var sidst ankommet til Hyllinge.

Den ”Gl. Lars Mortensen” boede på Pilegården og blev i 1801 noteret som en 36-årig ”hosbonde”, der levede i det 2. ægteskab; hans tidligere kone var død. Mette Chri-stens Datter var kun 21 år og selvsagt i første ægteskab. Der var 3 tjenestefolk og en plejedatter på 17 år, der hed Karen Marie som hovedpersonen. Hun havde ikke noget efternavn, idet hun var et ”Khafns Barn”. En forkortelse for et københavnerbarn uden kendt far. De kom normalt fra Fødselsstiftelsen, hvor kvinder kunne føde anonymt eller aflevere det nyfødte barn udenfor i en skuffe, der derefter blev skubbet ind. In-denfor var der nogen til at tage imod barnet. Disse børn blev derfor også kaldt ”skuf-febørn”, og de kom i stor stil i pleje på landet (mod betaling).

Unge Lars Mortensen (37 år) og hustruen Karen Lars Datter (37) var begge i 1. ægteskab, og de havde i 1801 2 tjenestefolk og 3 sønner, hvoraf Morten Larsen var den ældste (9 år).

FT-1801
5te Familie [matr. 12 Pilegd.]
Gl. Lars Mortensen Hosbonde 37 2det Ægteskab Gaardbeboere
Mette Christens Datter Hustrue 22 1de Ægteskab
Peder Hansen Tienestefolk 32 ugift
Niels Nielsen Tienestefolk 15 –
Karen Anders Datter Tienestefolk 11 –
Karen Marie Et Khafns Barn 18 –
8de Familie [matr. 7 Bastdamgd.]
Unge Lars Mortensen Hosbonde 38 1de Ægteskab Gaardbeboer
Karen Lars Datter Hustrue 38 –
Morten Larsen Deres Barn 10 Ugift
Lars Larsen Deres Barn 6 –
Peder Larsen Deres Barn 2 –
Ulrich Nielsen Tjenestefolk 28 –
Maren Lars Datter Tjenestefolk 15 –

Både Unge og Gl. Lars Mortensen døde i 1817; henholdsvis ca. 53 og 52 år. Gl. LM døde den 1. februar. Enken (Mette Christensdatter) og sønnen fra Bastdamgård (Morten Larsen) fandt åbenbart ud af at slå pjalterne sammen, og de blev gift i Hyllinge Kirke samme år d. 14. november:

”UngKarl Morten Larsen, Gaardfæster af Hyllinge, og Enke Mette Christens Datter”. Han var da if. kirkebogen 28 år [Mette var if. kirkebogen i 34te år, men der burde have stået 39te. Måske udvisket med tiden – eller hørefejl?] Morten var ellers ældste søn og ville normalt få lov til at overtage faderens fæstekon-trakt, men Mette kunne tilbyde ham en gård, der var bedre. At så enken var en halv snes år ældre gjorde så ikke så meget. Morten overtog officielt fæstet med Førslev i 1818, men er også nævnt som gårdfæster året før ved brylluppet.

Der var et stort spring i folketællingerne i starten af 1800-tallet (optalt en 1. feb., hvor der var flest hjemme). Der var ingen tælling mellem 1801 og 1834. Imidlertid ville præsten i Marvede og Hyllinge have styr på sine sognebørn, så han lavede sin egen tælling i 1822, der blev skrevet ind i kirkebogen for 1797-1814. Unge LM var død og gården blev drevet af enken og 3 sønner: Lars, Peder og Cristen (20-26 år) samt 3 tjenestefolk.

FT-1822 – Præstens private tælling
Nr. 10 [Pilegd., matr. 12]
[] Morten Larsen 33
Konen Mette Christensdatter 43
Datter Karen Marie 4
Pigen Karen Andersdatter 14
Ditto Anne Christiansdatter 19
Karl Hans Andersen 22
Ditto Jens Andersen 20
Dreng Peder Christiansen 15
Aftægtsmd. Christen Jensen 78 [vel konens far]
Nr. 7 [matr. 7, Bastdamgd.]
Lars Mortens Enke Karen Larsdatter 60
Søn Lars Larsen 27
Ditto Peder 24
Ditto Cristen [u ”h”] 21 [født kort efter 1801-tællingen]
Dreng Morten Andersen 17
Pigen Mette Pedersdatter 30
Ditto Mette Sophie Jensdatter 15 [13?]

If. denne tælling havde Mette Christensdatter ikke nogen børn med ind i ægteskabet. De skulle i så fald have haft Larsen eller Larsdatter til efternavn og kunne have været op til 21 år gamle. Gårdmandsbørn blev normalt ikke sendt ud for at tjene hos andre. Der var rigeligt brug for dem hjemme, som det fremgår af de 5 tjenestefolk ovenfor.

Mette C. blev gift første gang 5/10-1800 efter at være bleven ”Indskreven til Ægteskab” d. 12/7: ”Gl. Lars Mortensen, Enkemand + Pigen Mette Christens Datter, begge af Hyllinge Sogn”.

Kirkebøgerne (kopi og film) mellem 1800 og 1817 er tjekket for at finde evt. sted-børn til Morten Larsen. En del af filmen er nærmest ulæselig pga. striber, men der er i al fald fundet 2 børn.

Under ”Om Barsel Quinders Kirkegang” er der d. 8/11 1801 nævnt: ”Gl. Lars Mortensens Hustrue” [u. navn!]. Inden da havde Mette født Morten, der imidlertid døde d. 5. okt.; 16 dage gammel!

15/9-1805 fødte Mette igen, denne gang en pige, Anne, der dog også døde (15/6-1806), 9 mdr. gl. [præsten skrev 12 mdr.] – Flere er ikke fundet.

Denne dødelighed var ikke så usædvanlig på den tid. I dette område (Øster Flakkebjerg Herred) døde ca. 13% af alle børn inden de nåede at fylde ét år! Det fremgår bl.a. af Anne Løkkes bog: ”Døden i Barndommen”, en doktordisputats fra 1998. At mange døde er ikke nyt, men det er hendes fortjeneste at påvise, at der var enorme regionale forskelle på dødeligheden i det første leveår. De 13% er fra 1836-40 (Syd-sjælland). På samme tid var der kun ca. 8% døde på Møn og Sydfyn, men ca. 21% i København og Århus.

De fleste børn blev døbt hurtigst muligt, oftest hjemmedøbt, idet man ville sikre sig deres salighed inden de måske døde. – Efter fødslen skulle der gå 40 dage før moren måtte komme i kirken igen (hendes ”kirkegang”). Og da kun døbte børn var kristne og kom i Himmerige var nyfødte pr. definition hedninge! Moren blev derfor efter denne tankegang besmittet af den lille hedning og skulle ved kirkegangen genoptages i menigheden. Hun blev derfor modtaget af præsten i våbenhuset og skulle gennem-gå nogle ritualer (”renses”) før hun måtte komme ind i det hellige kirkerum!

Karen blev også hjemmedøbt, endda dagen efter hendes fødsel d. 6/10; og 2 måneder senere, d. 6. december, blev dåben ”confirmeret” i kirken. Hun blev båret af: “Grdmd. Ped: Jespersens Hustru Marie Pedersd. i Taarnemark og Mølleren Niels Pedersens Hustru Maren Pedersdatter af Ahrløse.” Faddere var disses mænd, samt “Grdmd. Christen Pedersen af Kiuse.”

Karen var enebarn, og der er ingen optegnelser i kirkebogen om døde søskende. I 1830 skrev hun så sin dagbog over livet på gården. Næste gang hun optræder i kilderne er ved hendes konfirmation i 1832, hvor det også blev oplyst, at hun var blevet vaccineret mod kopper i 1820. Karen har tilsynela-dende været en dygtig elev i skolen, trods hendes mange stavefejl i dagbogen. Ved konfirmationen fik hun karaktererne ug i kundskaber og ug i opførsel. Det var det bedste, som man kunne opnå (“udmærket godt”).

1834-folketællingen
NB: alderen er løbende / i leveår. Et 6 mdr. gl. barn er i det første leveår, så ”56” betyder fyldt 55 år, men ikke 56.		 Morten Larsen 45 Gift Gaardfæster
Mette Christensdatter 55 – hans kone
Karen Marie Mortensdt 16 Ugift deres Datter
Jens Andersen 32 – som Tjenestefolk
Morten Andersen 29 – /:Opfødte paa
Karen Andersdatter 25 – Stedet::/
Niels Nielsen 18 – Tjenestedreng

Jens, Morten og Karen omtales i dagbogen (uden efternavne). De var ikke almindelige tjenestefolk, men “Opfødte på Stedet,” som der står. Det er måske 3 søskende, som familien har taget til sig da de var små. Måske familie, måske pga. plejevederlag eller af medlidenhed med de forældreløse(?) børn.

Ved folketællingen i 1840 har familien et “rigtigt” plejebarn på 4 år: Ane Frederikke Jensdatter. Karen Andersdatter er der stadig som tjenestepige (31 år), sammen med en ny på 16 år. Der var også kommet 2 nye tjenestekarle, Christen og Peder; sidstnævnte optræder sammen med plejebarnet i de næste 2 tællinger 1845 og 1850. Det var meget usædvanligt at tjene så lang tid et sted, normalt skiftede tyendet efter et halvt eller helt år.

1845-tællingen er den første, der oplyser fødesogn:
Morten Larsen 56 Gift Førsløv Sognefoged og Gaardmand
Mette Christensdatter 66 – Karrebek hans Kone
Karen Marie Mortensdatter 27 Ugift Hyllinge deres Datter
Peder Poulsen 24 – Førsløv Tjenestekarl
Peder Nielsen 15 – Haarsløv Tjenestedreng
Maren Mortensdatter 18 – Marvede Tjenestepige
Ane Frederikke Jensdatter 10 – Gundersløv Pleiebarn

Mette er her oplyst som født i Karrebæk Sogn, men ved hendes første bryllup i 1800 stod der, at hun var fra Hyllinge Sogn.

Karens far døde d. 20. december 1848 som 59-årig. Moren var derefter ”Gårdbrugende Enke” indtil Karen fandt sig en mand, der kunne blive familiens “overhoved.” Det var også “på tide” for Karen var gået hen og blevet pebermø.

1850-tællingen
Mette Christensdatter 71 Enke Karrebek Gaardbrugende Enke
Karen Marie Mortensdtr 32 ugift Hyllinge Datter
Ane (F.) Jensdatter 15 – Gundersløv Pleiedatter
Peder Poulsen 29 – Førsløv
Ole Jensen 18 – Hyllinge Tjenestefolk
A. Marie Jensdatter 17 – hyllinge

1851 skete det så: Karen blev gift – eller “copuleret” som det hedder i kirkebogen. Hendes udkårne var:

“Ungkarl Nicolai Madsen af Hyllinge, 33 Aar gl.” – samme alder som Karen. De blev viet i kirken d. l2. nov.; som forlovere havde de: “Gmd. Peder Hansen af Hyllinge og Gmd. Peder Larsen Arløse.” – Nicolais far var vel også død; ellers optræder fædre normalt blandt forloverne.

1855-tællingen placerer som normalt manden (Nicolai) øverst som “Huusfader” (husbond), familiens overhovede. Også når det, som i dette tilfælde, var hendes families gård, han havde giftet sig til. Karen mor boede stadig hos dem på aftægt, men kun et par år endnu. Den 5. februar 1857 døde hun, 77 år gammel.

Karen og Nicolai havde som Karens forældre ikke meget held med at få børn. Først d. 15. jan. 1857 fik de en datter: Maren Marie Nicolaisdatter, og hun blev tilsyneladende som sin mor enebarn. Endnu en gang skulle gården altså gå i arv gennem den mødrene linje.

Folketællingen 1860 fortæller, at Nicolai havde fået arvefæste på gården; dvs. hans (deres) arvinger havde automatisk ret til at overtage gården, men skulle dog underskrive en ny fæstekontrakt med godset. Først sidst i 1800-tallet havde de fleste købt deres ejendom i dette område; en del endda først i starten af 1900-tallet.

Selv om datteren if. kirkebogen hed Maren Marie, står der Mette Marie i folketællingerne fra 1870 til 1901. Det er også det navn ældre medborgere husker hende under.

Nicolai Madsen 71 Gift Jordbruger Mette Marie blev som sin mor sent gift; i tællingen 1890 optræder hun for sidste gang sammen med sine forældre. Henrik var født i Vallensved sogn og Peder i Sverige – ellers var alle “indfødte.”
Karen Marie Mortensdt. 71 Gift
Mette Marie Nicolaisdt. 33 Ugift Datter
Anna Dorthe Knudsen 13 – Tjenestepige
Maren Katr. Scheffer 16 – –
Lars Jørgensen 35 – Tjenestekarl
Henrik N. Nicolaisen 18 – –
Peder R.A. Jensen 14 – Tjenestedreng

Læg for øvrigt mærke til karlen Lars Jørgensen: ham fattede Mette sympati for. Måske fordi han var en rigtig slider og kraftkarl. Efter sigende havde han “næver som halvdøre og træsko i nr. 46” (PSH).

Lars og Mette blev gift i 1893, hvorefter Lars “Jør’n” må have været gårdbestyrer et par år, idet det først var i 1895 han overtog arvefæstegården, da Karen gik på aftægt (Nicolai døde 1894). Lars og Mette, som jo ikke var helt unge, fik ligesom de to tidligere slægtled på matrikel 12a kun ét barn – og også denne gang en datter. Dvs. gennem 3 generationer gik gården i arv gennem døtrene. Deres barn, Anne Marie Nikoline Jørgensen f. 1895, blev senere gift med Carl Nielsen – og de fik slet ingen børn.

En anden specialitet ved Pilegården: den leverede 3 generationer af sognefogeder; først Morten Larsen, så Nicolai Madsen og sidst Lars Jørgensen.

I folketællingen for 1901 er Karen Marie angivet som “Aftægtskone og Bedstemoder.” Der er også angivet, at hun udover Mette Marie ikke havde fået børn, der var afgået ved døden. Lars er for øvrigt blevet gårdejer og ikke fæster mere. Endelig, i 1908, døde Karen Marie Mortensdatter, ca. 90 år gammel, en flot alder dengang.

Karen Maries tid som aftægtskone var sikret med en aftægtskontrakt, hvor Lars Jørgensen forpligter sig til at yde hende ”fri Forplejning, lige så god som jeg selv med Familie nyder den, Opvartning, Vadsk, Renlighed. Lys og Varme, Medicin og Lægehjælp, omhyggelig og kjærlig Pleje … Min Svigermoder erholder fuldstændigt og stands-mæssig livsophold i enhver henseende.” Dertil betalte LJ 50 kr. årligt som ”lommepenge”.

Hvis Karen Marie skulle foretrække at sørge for sig selv (et andet sted), skulle der betales 800 kr. årligt, der ”erlægges portofrit på hendes Bopæl” fordelt i 4 portioner.

Det fremgår også, at den årlige arvefæsteafgift af Pilegården til Førslev var 15 tdr. 7 sk. og 3 1/4 fk. byg. Endvidere skulle der udredes i rede penge: 103 kr. og 98 øre. Gården var skyldsat for 6 tdr. l sk. 3 fk 1½ alb. hartkorn – desuden betaltes en “gammelskat” på 93 kr og 01 øre.