Landsbyhistorier.dk

En udvandring fra Nørholm

Min morfar Andreas Peter Andreasen er søn af sognefoged Niels Josias Andreasen og født den 24. januar 1877 i Sønderholm, han er konfirmeret 1897 i Sønderholm kirke af pastor Barfod, der da de var konfirmerede, holdt en tale fra briksdøren og sagde, at nu drog de ud på det store verdenshav i en lille båd, men så gjaldt det om at tage Jesus ombord, så han kunne styre.

Han var hjemme på gården til han kom på Støvring Højskole i 3 mdr. fra efter nytår 1895. Det var medens Søren Frederiksen var forstander der. De havde en lærer Voigt til skrivning og regning, der var ca. 30 elever på skolen. En af dem var Laurits Fr. Andersen, der senere fik en møbelforretning i Aars. Ham og Andreas var sammen hjemme i Sønderholm een gang i løbet af vinteren – i Fastelavn, hvor de rejste med tog fra Støvring til Svenstrup og gik derfra til Sønderholm. De havde planlagt at de skulle til Fastelavnsbal, men det gik ikke for forældrene sagde nej.

Andreas kom på session i 1896, og blev taget til artillerist og blev indkaldt den 18.april 1897, hvor han først lå på Frederiksholms kaserne, senere 2 mdr. i Avedørelejren for til slut at blive afmønstret fra Strandgades kaserne den 28. oktober 1897 efter 6 mdrs. tjeneste, hvorefter han kom hjem og blev gift første gang med Ane Kirstine Andersen, som han havde været forlovet med i ca. 3 år. Hun er datter af gårdejer Morten Andersen, Tostrup Nørgaard ved Sønderholm. Ane Kirstine er født den 11. september 1875 i Guldbæk og døbt den 14. april 1876 i Øster Hornum kirke, konfirmeret den 14. april 1889 i Sønderholm kirke, hvor hun også er gift den 17. december 1897. Hun har gået i skole til Gerhard Jensen, der var en dygtig lærer, som gav flidspræmier til børnene. Ane Kirstine fik 6 præmier i skoletiden.

Nørholm Præstegård
De fik Nørholm præstegård i forpagtning fra 1. april 1898. Forpagtningen var ca. 900 – 1.000 kr. i værdier af naturalier: ca. 3 – 400 pund smør, 2558 l sødmælk, føde til 1 hest = ca.150 kr. 2 får = 50 kr., høns – ca. 3 læs strandsand, 3 læs staldgødning, han skulle spænde for og fra og køre til Aalborg, Klitgaard, Sønderholm for præsten.

Efter 2 års forløb solgte præsten hesten og Andreas købte en til eget brug som præsten kunne benytte af og til. Derefter skulle Præsten betale 1 kr. Pr løbende mil i kørepenge til Andreas. Skatter på præstegården skulle præsten betale. Til præstegården hørte 10 tdr. land mark, 20 tdr. land kær. Andreas købte selv besætningen, hvortil han lånte 2.000 kr. Han fik dog et par køer og en del arbejdsredskaber hjemme i Sønderholm. Forpagtning havde de i 7 år på disse betingelser.

I 1899 fik de bygningerne i præstegården forbedret, idet stalden blev flyttet op i vestenden af den alt for store lade. Der havde oprindelig været ca. 80 tdr. land til præstegården. Kohus og svinestald blev udvidet, der blev lavet nye ajlekummer. Forpagtningen gav ikke særligt overskud. Besætningen var blevet lidt bedre, men der var ikke noget særligt fremskridt, hvorfor de bestemte sig til at flytte og få en selvejerejendom.

Købet i Aarestrup
Manden i Bonderup Mølle der hed Abildgaard, havde besøgt sin svoger Niels Krovsen i Kærsgaard i Ersted ved Aarestrup, og der havde han fået at vide, at Chr. Henriksens fæstegård (Af lokalhistorikeren lærer Th. Johansen, Aarestrup navngivet som ”Tvedehøjgaard” efter de 2 gravhøje der var på marken) nord for Aarestrup kunne købes. Det fortalte han til Andreas fader, som foreslog Andreas at de skulle tage hen og se på den.

Det var først i september 1904, hvor de en formiddag kørte fra Sønderholm med faderens befordring over Øster Hornum, Sørup og Gravlev mark, hvor de var inde ved Poul Nielsen, der var fætter til Niels Josias Andreasen. De bedede (bedede = gjorde ophold) der og de fik en kop kaffe, før de fortsatte over Oplev, Ersted til Aarestrup. Her holdt de ind ved Chr. Terkildsen, der havde været sognefoged. Niels Josias Andreasen, var også sognefoged, så de kendte hinanden fra sessioner og andre sogneforretninger i Nibe. Han tog pænt imod dem og viste dem hen til Morten Skovfoged, der ordnede slige handler for godsejer Kaptajn Bluhme, Torstedlund og Nørrelund godser. Man sagde, at han i dette stykke var Kaptajnens højre hånd. Jo, gården var til salg. De kunne gå ud og se på den. Han ville ikke med.

De gik så derud, Chr. Terkildsen fulgte med. Her traf de fæsteren Chr. Henriksen, der viste rundt. – Han havde 8 køer og 5 rigtig gode heste foruden får og ungkreaturer. Han viste rundt på fæstegårdens 82 tdr. land, hvoraf de 20 var hede. De spurgte ham, om han havde noget imod deres forehavende, men dette sagde han nej til, thi han turde ikke købe gården og ville hellere have noget mindre. Derpå vendte de tilbage til Morten Skovfoged, der forlangte 14.000 kr. for gården på godsets vegne. Andreas og faderen talte så sammen om det og blev enige om at byde 13.000 kr. Hertil bemærkede Morten Skovfoged, at Bluhme var i Amerika, men han ville skrive til Kaptajnen, at de havde budt 13.000 kr. med 5. 000 kr. i udbetaling og resten over 10 år at forrente med 4 %. Når der kom svar fra Kaptajn Bluhme, skulle han meddele dem, om gården kunne købes for det tilbudte.

I 1904 havde de også været oppe at se på Igelsøgaard ved Nibe, men den kunne de ikke bruge. Den var på ca. 300 tdr. land, og lå langt fra vej og alt. Den blev dog solgt senere til Laurits Fristrup for ca. 22.000 kr., det samme som de forlangte af Andreas. Ved oktobertid havde Morten Skovfoged fået svar fra Amerika, om at han måtte sælge gården for nævnte pris. Ved novemberstid var Andreas henne på gården for at få noget hø og halm på plads. I januar 1905 kørte Andreas og faderen atter til Aarestrup, hvor de staldede (staldede = sat hestene i stald) ind hos Morten Skovfoged. Han spændte så for sin vogn og kørte dem ind til Nørlund for at få skrevet skøde på godskontoret, der dengang lå i fløjen til venstre, når man kom ind i slotsgården. De fik det ordnet, og papirerne skulle derefter til Nibe og tinglyses.

Flytningen til Aarestrup
Den 2. marts 1905 kørte Andreas med familien – konen og de små børn: Mary, Niels, Magda og Birthe i en lukket vogn som de have lejet/lånt i Nibe samt 7 – 8 andre vogne med deres flyttegods fra Nørholm præstegård over Svenstrup – Støvring – Gravlev – Oplev – Ersted til Aarestrup. Kreaturerne blev trukket til Sønderholm station og sendt med tog over Svenstrup til Støvring og igen trukket til Aarestrup. Det havde været bedre at have trukket den hele vejen og ladet dem bede en nat midtvejs, det havde også været noget billigere. Andreas kørte selv den lukkede vogn. Af andre kuske kan nævnes sognefoged A. Christensen, Nørholm, samt Buus Nielsen, Restrup og teglbrænderen på Restrup Kær, Andreas’ bror Ingvard (1.11) samt han fars karle. De nåede alle vel til gården.

Der var god plads i den gamle gård, der jo var tom både i stald og nøds, da kreaturerne ikke var kommet. Ane Kirstine havde mad med fra præstegården, og hun fik travlt med at varme maden. Peder Nielsen Edvards kone, Aarestrup mark havde de fået til at fyre op i huset. Vejret havde dog været smukt og klart. Senius Poulsen havde pumpet vand af brønden, der var 5 – 6 alen dyb, så vandet smagte frisk og godt. Gårdens gamle langbord, og de to alkover i dagligstuen der var fulgt med i handlen stod stadig i stuen. Her bænkede kuskene sig til maden der efter den 4 – 5 timers lange kørsel smagte dem. Man havde dog fået en kop kaffe på Støvring Kro. Andreas var på grund af travlhed ikke med ved bordet, men konen og hendes søster Anine, (Anine blev senere gift med Peter Stoffersen ”Mysagergaard”, Sønderholm) der var med, vartede de sultne kuske op. De fik smørrebrød med pålæg, æg, frikadeller, bøf o.s.v. De smurte selv brødet, og een af dem brækkede en kniv. De fik snapse til og sluttede med kaffe og kage og til allersidst en kaffepunch med tobak til piben eller en cigar. Det tog et par timer inden de spændte for igen, hvorpå vogntoget satte ud af østre gårdsled (gårdsled = gammel betegnelse for indkørsel) med teglbrænderen i spidsen. Det var helt rørende for Andreas og Ane Kirstine at sige farvel til de gamle og tro venner fra Nørholm, der havde vist dem så megen godhed med at følge dem til det nye hjem. Det var allerede hen imod mørkningen da de drog af sted.

Indretningen
Nu skulle de selv til at stille sagerne på plads. Det er som bekendt svært at begynde. Ane Kirstine følte sig vemodig stemt, da hun kom ind i det gamle stuehus. Hun satte sig på bænken, så sig om, og et par tårer trillede ned ad hendes kinder (Det var ikke så mærkeligt for det ses ingen steder, at hun havde haft lejlighed til at se deres nye hjem før), men der var ikke tid til sligt.

Den første nat sov børnene i alkoverne i stuen. Inde i sovekammeret stod nok en gammel alkove, som Chr. Henriksen havde brugt. Den var ikke meget tillokkende. I bunden af den sad to store kampesten under sengehalmen og fodenden sluttede op mod en stor grundsten i husmuren. Heldigvis fik de deres dobbeltseng stillet op ved siden af alkoven, og her sov de selv den første nat.

Dagen efter ryddede de den gamle alkove ud. Der var gulvfjæl (gulvfjæl = gulvbrædder) i sovekammeret, og det var af den gode gamle slags ca. 10 tommer brede. Lars Nielsen fra Nørholm, der både var murer og tømrer var med og hjalp dem de første 2 dage. I dagligstuen var cementgulv. Da børnene stod op om morgenen følte de den kolde isnende cement. Året efter blev der lagt fjælgluv (fjælgulv = bræddegulv).

I storstuen var der gammel lergulv, i køkken og brygges var der stenpikning (stenpikning = små kampesten banket ned i ler og sand). Ane Kirstine, Andreas og børnene fandt sig snart hjemme i det ret rummelige stuehus, hvis tag var velholdt ligesom skorstenen var i orden. Om sommeren 1905 tapetserede Ane Kirstine sovekammeret og dagligstuen, og der blev helt hyggeligt. Vandet i brønden var godt, men den var sat op med fjæl (benævnt som ”Bulk” = brede og kraftige brædder, som tidligere blev benyttet til huse jvf. de fredede Bulklader) og med ”kjaalhus” (Et firkantet træhus svarende til et legehus/hundehus) med vinde og træspand. De havde et gammelt langbord med fra Nørholm, som tidligere havde tilhørt Andreas’ far og bedstefar. På bordenden var der under albuepladsen skuret så tyndt, at samlenaglerne kom frem. Det blev senere sat på loftet som rullebord. Møblementet bestod af et rundt bord med 4 svenske stole, en kurvestol som Andreas selv havde lavet, en kommode, 2 skabe, 3 senge og husgeråd. I storstuen boede der en officer under indkvarteringen ved efterårsmanøvren i 1906. Han var godt tilfreds med kvarteret, det samme var de menige som lå i laden. De fik middagsmad og var kun i gården een nat.

Medbragt besætning – løsøre til driften
Andreas havde 2 arbejdsvogne, fjedervogn, slåmaskine, rensemaskine, roesåmaskine, hakkelsemaskine (En maskine hvorpå man skar kornnegene i små stykker som foder til hestene. (kan sammenlignes med en forstørret gammeldags brødmaskine med den forskel at kniven sad på et svinghjul)), 2 plove, 2 harver, 3 heste, 8 køer, 2 kvier, 2 kalve, 3 grise med fra Nørholm. Om sommeren købte han 3 får og 20 høns. Om foråret kom der yderligere 10 tdr. byg, 5 tdr. havre og 40 tdr. kartofler fra Nørholm.

Bygningerne var meget ringe – i østerhuset der var af kampesten var kohus, og i sydenden var der hestestald. Laden og vesterhuset var gammelt bindingsværk, her var svinestald og vognport. Hestestalden hvor taget var meget utæt blev straks tækket om af Rosted Kristian.

Chr. Henriksen havde sået 6 tdr. land med rug om efteråret, om foråret blev der sået 12 tdr. land blandingskorn, 12 tdr. land havre og 2 tdr. land med byg som dog blev meget dårlig og lav. Naboen Chr. Jensen sagde, at det kunne nok gå, for Andreas skulle huske på at jorden var udsultet. Andreas’ bror Ingvard (1.11) var med og blev til november. De fæstede også en anden karl fra Sønderholm – Emanuel Christoffersen og Johanne Borup som pige. Ingvard fik ingen løn, karlen fik ca. 150 kr. og pigen fik 120 kr. begge til november. Det var en meget tør sommer og Andreas tænkte ofte på, at det var en dårlig handel han havde gjort. Hans mistanke blev ikke mindre ved at naboen Chr. Jensen, der også stod for at skulle købe gård til sønnen Jens M. Jensen, ikke havde købt gården da den var til salg.

De første år
Handlen var dog ikke så ringe. Andreas ville ikke så spergel (Spergel = en enårig, klæbrig- håret plante med forholdsvis tykke blade, der dyrkedes som foderplante på mager jord) i marken, men måtte alligevel så 8 tdr. land med det, for der blev meget lidt græs. Det varede flere år inden Andreas begyndte at kridte marken.

Der blev tidlig høst i 1905. Det blev spændende, for Andreas syntes selv, at han sad hårdt ved gården. Han havde fire opbindere. Karlene, pigen og ”Røde Line” (En fattig kraftig husmandskone der arbejdede på gårdene. Navnet ”Røde” havde hun efter sin mand ”Røde Niels”, en bror til ”Røde Anders”, så det må sikkert være et gammel tilnavn). Høsten gik rask og det kom godt i hus. Kornet var dog tyndt og der var langt mellem kernerne. Karlene og Andreas tærskede det hele med plejl. Det var ikke nær så godt som i Nørholm. Køerne malkede godt og de fik kalve om foråret, så det kunne give 70 kr. i mælkepenge hver 14. dag fra Suldrup mejeri, hvor Chr. Bak var mælkekusk.

I det første år havde han 8 grise og en so som han havde købt hos Chr. Terkildsen for 55 kr. Det var en bitte simpel en, der fik 7 grise, heraf levede de 5. Året efter solgte han en gold fedeso (En griseso der ikke var drægtig og derfor skulle slagtes) på 1200 pund. Den solgte han på Rebild Bakke for 200 kr. til en handelsmand.

Det kneb dog med at svare udgifterne, hvorfor Andreas meldte sig ind i Suldrup og Omegns Forskudsforening i 1907 og lånte 360 kr. På indtegnet 12 køer (= 30 kr. pr. ko), der atter skulle betales tilbage efter 9 mdr. forløb med 3 1/2 % rente. Efter en måneds forløb kunne der igen lånes 9/10 af det oprindelige beløb. Andreas havde købt en ny vogn hos smed Nørgaard, den blev betalt sammen med anden smågæld. Det gik godt med udgifterne, mindre godt med indtægterne, men der var en god kredit i de dage. Ved købmand Hvorup i Aalborg købte han 10.000 pund majs på kredit, der skulle betales efterhånden. Da Niels Mortensen i Ersted hørte det, ville han også prøve om han kunne købe på kredit, men det kunne han ikke få, skønt han var sikker nok (Han blev anset for at være en af de mest velhavende i sognet. Tilliden til Andreas skyldtes utvivlsomt at han var søn af den velanskrevne sognefoged i Sønderholm). Andreas kom op på en kredit på 4.000 kr.

Opførelsen af nye bygninger
Den gamle gård var kassabel, og husene var for små til de 82 tdr. land. I vinteren 1908 begyndte Andreas at købe tømmer. Han købte for 400 kr. i skoven. Det var dengang at Anders Gregersen var skovfoged. Det var rundt tømmer han købte til de 3 huse, hvor længden på laden var 45 alen og fløjhusene hver på 43 alen, heraf var de 21 alen beboelseshus i østfløjen. De slæbte selv granerne i skoven og hentede dem på arbejdsvogne med 5 – 6 stammer pr. læs. Andreas afbarkede (Afbarkede = skrællede barken af. Man brugte på denne tid ikke at skære tømmeret op i firkanter, men brugte den som rundtømmer) dem alle inden sommeren 1908.

Han begyndte at bygge den 1. juni 1908. Murer var Chr. Thomsen, Sønderholm sammen med 1 – 2 svende, Andreas Johs. Jensen, Niels Rasmussen og karlen var skiftevis håndlangere. Det gik jævnt godt, men murerne blev trætte af det, for det var for langt fra Sønderholm til Aarestrup. Så fik Andreas murer Anders Larsen med en doven svend, der dog snart blev jaget væk, til at gøre byggeriet færdig. Anders Larsens svoger Lars Nielsen, Nørholm hjalp også en tid.

Tømrer Niels Chr. Nielsen, Oplev huggede tømmeret i juli og august, men han havde også påtaget sig at bygge for Laurits Rasmussen, Korshøj, hvis gård var brændt og andre, så det varede for længe, så han blev kasseret og Andreas antog tømrer Niels Aagaard fra Støvring med to sønner. Han gjorde alt det indvendige færdigt med vinduer, døre og borde i lejligheden, spilbomme (Adskillelsen mellem hestebåsene) i staldene og svinestier i udhuset.

Året efter malede, maler Rolf, Nibe hele gården. Han malede også i Ørnsgaard (Nabogården). Rosted Kristian tækkede det hele og lavede bund i udhusene og cement-gulv i 3 gulve i laden.

Gården var klar til indflytning den 1. november 1908, men den 11. september havde man dog flyttet kreaturerne ind fordi man den sidste tid, man malkede i den gamle gård efter taget var taget af, ofte var blevet gennemblødt, når det regnede stærkt. Alligevel var mælken så god at den på Suldrup mejeri blev benyttet til syrning. Om efteråret lidt efter november kom en storm, hvor de fleste møntørv (Møntørv = græstørv som blev lagt op på tagryggen som afslutning på stråtaget) blæste ned, de var ellers rigtige solide for det var P. Evert der havde gravet dem i kæret. Andreas havde stormskadeforsikret, så han fik 400 kr. i erstatning.

I 1909 blev hele gården pudset af ”Rosted Kristian” (En lokal murer som hed Kristian Christiansen, men havde tilnavnet Rosted formentlig fordi han eller hans forfædre havde tilknytning til lokalområdet ”Rosted”), som tog det øverste og Andreas pudsede selv det nederste, hvorefter ”Rosted Kristian” stenpikkede (Små kampesten banket ned i ler og sand) gårdspladsen.

Udgifterne til nybygningen betaltes ved et lån af faderen på 4.400 kr., hertil kom kost og logi til håndværkerne og eget arbejde. Aarestrup bys mænd var flinke til at hjælpe, de hentede cementen i Støvring ca. 300 sække ved købmand Andersen. Fra den gamle gård tog man det tag, som kunne bruges. Faderen kom med 3 læs fra Sønderholm, fra Frederik Borup i Oplev og Jens Østergaard i Ersted fik han et læs fra hver, resten tog man af gårdens eget avl, selv om der ellers nok var brug for det til kreaturerne.

I 1909 begyndte Andreas at bryde murene fra den gamle gård ned. En del af murene blev brugt til grunden af Aarestrup mejeri og solgt for 1.50 kr. pr. m3. I løbet af ca. 3 år var hele tomten efter den gamle gård ryddet og jorden blev pløjet og taget i drift. De få og forblæste træer, der var vest for stuehuset og øst for gården blev ryddet op og brændt.

Foranstående beretning om Ane Kirstine og Andreas Peter Andreasen, er så at sige direkte afskrift af nogle håndskrevne stikordsnotater førstelærer Th. Johansen, Aarestrup havde taget efter samtale med Andreas). Notaterne bad min mor Ella (Elna Dorthea hendes svigerdatter (min kone) Kirsten Randers om at maskinskrive i 1958). Hvor originalen er blevet af ved jeg ikke. Foruden de 4 børn der er født i Nørholm fødte Ane Kirstine 6 børn i Aarestrup: Anine, Elna Dorthea, (min mor), Andreas Bak, en dødfødt pige, Holger og Anna inden hun døde den 9. januar 1920 af kræft. Det var en stor sorg i hele familien over dødsfaldet og hendes søster- datter Else Hansen, Nørresundby har fortalt mig, at hun kan huske den dag hendes onkel Dres ringede til ”Mysagergaard” og fortalte, at nu var hans kone – Ane Kirstine død, græd hendes mor Anine meget og sagde flere gange til sin mand Peter Stoffersen, ”hvad skal der dog blive af de bette (Bette = små) børn”. At hun var elsket fremgår også af teksten: ”Et elskeligt menneske. Hun døde i 1920”, som hendes svoger Dusinus Petræus (har tilføjet i margen af sin ”Familieoptegnelse og barndomserindringer”) Den yngste af de 7 overlevende børn, var Anna på 5 år, Holger på 6 år og Elna der blev konfirmeret samme år i oktober måned. Andreas giftede sig igen den 9. september 1921 i Hospitalskirken (Den lille kirke der er i tilknytning til Aalborg Kloster på C. W. Obels Plads. Den hører ind under Budolfi sogn) i Aalborg. Martine var datter af husfolkene Morten Christensen (Kaldet ”Kræmmer Morten”) Aarestrup mark og hustru Ane Johanne Nielsen. Forlovere var Morten Kristian Kristensen, aftægtsmand, Aarestrup og Morten Andersen (Svigerfader af første ægteskab) Rentier, Tostrup. Der var ingen børn i dette ægteskab. Forklaringerne i parentets ( ) er indsat af indsendere.

 

1 svar
  1. Johs Stoffersen siger:

    En virkelig god beretning …. Du nævner et sted, at der bliver fæstet en karl fra Sønderholm ved navn Emanuel Cristoffersen omkring ved år 1905 . . Kunne hans efternavn have været Stoffersen, da ville han have været min bedstefars bror Emanuel . Han emigrede for øvrigt til Amerika . Jeg kan svagt huske Peter Stoffersen Mysagergård. Vi er i familie , men meget langt ude .
    Med venlig hilsen Johs Stoffersen

    Svar

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.