Landsbyhistorier.dk

Lig hængt op ved skægget

Fra 1619 til 1629 var Søren Stephansen sognepræst i Jelling Sogn. Efter Christian IV havde lidt et forsmædeligt nederlag i slaget ved Lutter am Barenberge, rykkede general Wallensteins tropper op i Slesvig-Holsten og Jylland. Sognepræsten var loyal over for kongen og sendte efterretninger om besættelsesmagtens bevægelser til den danske general, der lå på Fyn med sine styrker. Præstens sendebud blev pågrebet. I hans udhulede stok fandt man et brev til generalen.

Præsten blev arresteret og ført til Haderslev, hvor han i fængslet blev tortureret. I fortvivlelse tog han sit eget liv.

Fjenden førte hans lig til Jelling. De mishandlede hans krop og hængte ham op ved skægget i en jernkrog på en pæl, der stod på en høj. Så var alle forbipasserende advaret, om hvad der kunne ske. Hans hustru Maren Bloch sørgede for, at han blev taget ned og begravet inde i kirken. Jernkrogen fik hun sat ind over kirkedøren.

Enken giftede sig med eftermanden, Jørgen Pedersen.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.