Landsbyhistorier.dk

En landarbejder

Under 1. Verdenskrig fejrede husmand Lars Peder Nielsen og hustru guldbryllup i Ørslevunderskov ved Ringsted. Guldbruden hed Joanne Lisbeth.
Lars Peder Nielsen blev født på Kværkeby Mark. Forældrene var daglejer Niels Larsen og Karen Christensdatter. De blev gift 1843. Faren var enkemand. Han døde 44 år gammel i 1853, hvor Lars kun var seks år gammel.
Johanne Lisbeths far var husfæster og daglejer. Hans løn blev suppleret med, hvad to plejebørn – to brødre på henholdsvis fire og fem år født i København – kunne indbringe.
Hun blev konfirmeret i 1861. Sognepræsten gav hende meget god i opførsel og kundskaber. Karen Christensdatter var i tredje måned, da manden døde. I forvejen havde hun fire børn. Den niårige Karen, den syvårige Lars, den femårige Christen og den toårige Niels Christian.

Det var mere end hun kunne klare at brødføde. Lars blev sendt ud at tjene. Skolegangen fik husbonden begrænset til et lille års tid. Han havde brug for drengens arbejdskraft hele dagen. Egentligt skulle husbond betale mulkt, når drengen ikke passede sin skole. Med det var der råd for dengang. Husbond gav læreren et læs tørv en gang eller to hver vinter, og så var alt om mulkt glemt. – På denne måde fik jeg ikke lov til at lære at skrive eller læse. I stedet måtte jeg gå i marken fra tidlig morgen til sen aften for at passe omkring halvandet hundrede gæs.

I 1860 blev han konfirmeret i Kværkeby Kirke. Fik karakteren meget god i kundskaber trods den begrænsede skolegang af pastor Johannes Dorph. Moren var stadig enke og fattiglem i Kværkeby Sogn. Hun stammede selv fra Farendløse Sogn.
Når de andre satte sig ved bordet for at nyde deres aftensmad, blev Lars sendt ud i marken for at flytte fårene. – De ture i mørket var ikke altid morsomme. Når jeg så kom hjem, kunne jeg begynde at gnave på skorperne og spise de andres levninger, fortalte den 71-årige.

I 1869 mødte han op for at aftjene værnepligten. Da den var overstået, giftede han sig med Johanne. De flyttede til Ørslevunderskov. Han fik plads hos sognerådsformand Søren Hansen. Der blev han i tretten år. Næste plads fik han på Torpegården, han var der tre år. Derefter gik turen til Lønningegården. Her blev han i fire år. Fra 1896 tjente han hos familien Johannes Larsen som daglejer. Som bierhverv fuskede han lidt som skomager. I 1916 arbejdede han som 71 årig stadig for Johannes Larsen, selvom han fik alderdomsunderstøttelse. Årsindtægten var hele 300 kr. svarende til lidt over 12.000 kr. i 2012. Kommuneskatten var sat til 45 øre. I 1921 var han under skattegrænsen.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.