Hjelmdrupgård, Egtved

Hjelmdrupvej i Egtved og om gården, den fik sit navn fra

Egtved - Hjelmdrupvej etableres

Hjelmdrupvej etableres.
Egtveds gamle rytterskole ligger til højre i baggrunden.

Vejen stik øst fra Egtved mod gårdene Ballesgårde, Hjelmdrup, Borlev og videre mod Gravens er ikke så gammel. Der findes et gammelt foto på arkivet, hvor vejen bliver etableret som beskæftigelsesarbejde ved håndkraft i 30’erne. Billedet er taget ud for den gamle rytterskole i Egtved, men i dag er vejen blevet meget benyttet og trafikeret, og der køres langt hurtigere end de skiltede 40 km ved skole, hal og børnehave. I gamle dage må der dog også have foregået en del trafik, men det har åbenbart været uden en egentlig vejbelægning.

Gårdene øst for byen har dog altid været noget af den bedste bonitet og hartkorn, og imellem Ballesgårde og Hjelmdrup, boede engang den ret så navnkundige Hjelmdrup smed, der var kendt viden om og blev besøgt af utallige i 18-hundredtallet, som søgte helbred for deres mange forskellige skavanker – ”den tids kloge Mand.”

Kortudsnit, Egtved

På kortudsnit fra 1920, vises kun en stiplet markvej mod Hjelmdrup.

Hjelmdrupgård, også kaldet Kaptajnsgården på et gl. foto

Hjelmdrupgård var i mange år et Enemærke, dvs. at det var en selvstændig gård, der var udenfor det almindelige fællesskab i gamle dage, og der findes mange dokumenter gennem tiderne om gårdens ejere og drift. I ryttergodsets tid fra 1680 til 1765 var gården en selvejergård, den havde dog kun få rettigheder frem for fæstegårdene, der var almindelige engang her på egnen.

I Egtved kirke hænger en mindetavle med indskriften: Anno 1622 lod ærlig og velagtet mand, Jens Rasmussen, Kaptajn i Hjelmdrup, denne tavle stafere og bekoste over sin Hustru, Bunder Jensdatter, som døde 1619, til Minde over hende og tvende Småbørn. Gud give dennem tilsammen en glædelig Opstandelse, og det evige Liv.

Egtved - Stråtægt hus

Det gamle stråtækte hus i Hjelmdrup med smeden udenfor. Huset er for længst nedrevet.

Gården var i rytterdistriktes tid hjemsted for en kaptajn af rytteriet, der havde hjemme på Brakker Nygård, og var kongens stående garde på Koldinghus. De fleste større gårde havde dengang en rytter boende og havde derfor også visse rettigheder med hensyn til skat. Hjelmdrupgård fik i folkemunde derfor også sit navn Kaptajnsgården fordi rytterne hørte til der, når de da ikke var ude i krig. Det var de nu ulykkeligvis næsten stadig under Christian d.4, og kongen fik også lavet en lille krudtfabrik i Borlev, men det er en helt anden historie, som befolkningen havde meget bøvl med, særlig under svenskekrigene.

Hjelmdrupgård, Egtved

Hjelmdrupgård, Egtved

Hjelmdrupgård fik også stjålet en hel del sølvting i 1714 af nogle svenske ryttere. Mærkværdigvis dukkede nogle af de forsvundne sølvting op for få år siden på et svensk museum. Gården har i et par århundrede været i samme families eje, helt siden auktionen fra ryttergodsets tid, da gården blev delt mellem de andre gårde, der senere var kommet til i byen Hjelmdrup.

Herunder følger et gammelt bønneskrift fra de Hjelmdrupbønder til sogneforstanderskabet i Egtved. Inden kommunalreformen, der gav sognerådene mere magt og indflydelse, var det de lokale bønders pligt at vedligeholde kommunevejene, og der var altid udpeget hvor mange favn hver matrikel var fælles om at udbedre, men her i Hjelmdrup, følte de åbenbart, at de nu var blevet pålagt at lave en helt ny vej hen imod Borlev og Gravens i Starup sogn. Hvordan udfaldet blev, er der desværre ikke noteret noget om på arkivet i Egtved, men det har vel også været en stor udgift og ulejlighed, hvis der vitterligt var tale om en helt ny vejføring, som beboerne hævder.

Hjelmdrupgaard 1845

Brev angående en vej mellem Hjelmdrup og Borlev

Undertegnede beboere af Hjelmdrup by i Egtved sogn vover at henvende os til Deres højvelbårenhed, da vi anser os i høj grad forurettet ved det, er pålagt os, at istandsætte, eller snarere at bane en vej fra Borlev by gennem Hjelmdrup Skov til vores by i Hjelmdrup.

Sogneforstanderskabet har nemlig besluttet, at en sådan vej skulle sættes i farbar stand for Spjarupbeboernes skyld, men lige så rigtig, som denne beslutning er, ligeså urigtig og ubilligt er det, at pålægge otte beboere i sognet, thi flere mulige er vi ikke i Hjelmdrup by, som før efter billighed har deltaget med sognets fem bys beboere i vejenes vedligeholdelse at istandsætte dette vejstykke, der er hen ved 1000 favne i længde, og foruden, at det overalt skal indgrøftes, skal trærødder på flere steder opryddes og lægges tre stenkister. Thi har nu som en følge af det, vi anså dette arbejde for uoverkommeligt for os at udføre alene, anmode beboerne i Egtved om at hjælpe os med istandsættelsen af vejen denne gang mod, at vi så herefter holdt den ved lige.

Vi har ladet sagen stå hen, indtil vi forleden dag blev underrettet om, at sognefogeden i Egtved havde fået ordre til på vor bekostning at istandsætte vejstykket. Af den grund er det, at vi nu underdanigst vover at henvende os til Deres højvelbårenhed, og bede Dem at tage de anførte omstændigheder i betragtning, og vil foranstalte, at sognets øvrige beboere må hjælpe os med istandsættelsen, da vi ikke her er i stand til på denne årstid alene at lægge vor arbejdsdrift til side, og på ingen måde kunne undvære den pengesum, som vejens istandsættelse ville koste, hvis det skulle ske med lejede folk på denne tid, da enhver nu kan få arbejde nok, og daglønnen følgelig er langt større end ellers.

Hjelmdrup by den 8 juli 1845

Underdanigst Anders Sejersen og de øvrige 7 navne, der er omtrent ulæselige.

Mindevers over afdøde Anders Sejersen,

Født i Ure 5 august 1817, død i Hjelmdrup 26 december 1873.

Hvil i Fred min Mage Kjære i Guds klare Himmerig
Gid Gud vil mig nådig være, at jeg samles hist med dig.
Længe vi tilsammen vandre, delte kjærlig vores Kaar.
Giv til sidst vi med Hverandre, der et Hjem i Himlen faar.

Nu ej mere dit Faderhjerte, leder dine Børn her.
Men det lindre skal vor Smerte, Mindet om vor Fader Kjær.
Hav Farvel vor kære Fader, Minder i vort Hjerte bor.
Gid vi hisset med dig Glade, samles blandt Guds Englekor.

(Afskrift bl.a. fra Lokalhistorisk arkiv i Egtved af Lars Peter Lund)

         

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.