Karen Jeppesen
Karen Jeppesen, vores tipoldemors lillesøster, er født i Marstal 13 januar 1821 af Inger Madsdatter, hendes fader er sømand Peder Rasmussen Jeppesen Marstald.
Karen Jeppesen er lillesøster til vores tipoldemor Ane Kirstine Jeppesen. Karen bliver konfirmeret i 1835 og rejser 15 oktober til Enø ved Karrebæk og er tjenestepige hos Morten Christian Bagger. Han er gårdmand på Enø, der har en kone og 6 børn og 5 tjenestefolk.
Hvordan kommer hun så fra Marstal til Enø, jeg har fantaseret lidt om det og følgende er kun fri fantasi.
Hendes far var sømand og har sejlet med en Skonnert fra Marstal til Enø med diverse vare og korn osv. Han kan have mødt Morten Bagger på kroen og lavet aftale om at hans datter skulle i tjeneste hos ham. Dette er dog usikkert for Karens far forsvinder, sandsynligvis druknet. Hvor og hvornår ved vi ikke, moderen gifter sig igen den 1 januar 1824 med Norman Faber Hansen.
Karen Jeppesen har sikkert været noget beklemt over at skulle ud på så lang en tur hjemmefra. Men hun er hos Bagger i til hun bliver gift med Peder Pedersen 5 maj 1853. Peder Petersen er født 11 maj 1824 i Køng.
De bosætter sig i et hun på Enø hvor han arbejder i landbruget og hun er husmoder. Hos dem bor hendes niece Matilde Hansen Født 14 maj 1852 i Magleby, Hun er vores oldefars Rasmus Hansens søster.
Jeg forstiller mig at de to søstre, Ane Kirstine Jeppesen og Karen Jeppesen har skrevet sammen, hvor efter Mathilde kommer til Enø i 1866 og er sypige og bor hos sin moster.
Mathilde Hansen bliver gift med styrmand Christen Christensen den 7 december 1879 søn af Hans Christen Hansen Karrebæk. De bor i samme hus som Karen og Peder.
Skriv en kommentar
Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?Så send gerne dine kommentarer!