Lars Hansen er født i Kyse den 10 Februar 1842, som søn af Husmand Hans Christiansen og hustru Lisbeth Hansdatter bgge fra Kyse. Han var gift med Karen Sørensen, født i Skraverup den 19 December 1847, datter af indsidder Søren Madsen og hustru Maren Hansdatter.

De bliver gift 28 April 1872, og i 1922 fejrede de guldbryllup, dette blev dog holdt i stilhed da de lige havde mistet en svigersøn, nemlig Peter Hansen Fodby Mark.

Lars Hansen har i mange år boet i Skyttehuset ude ved skoven på Møllevænget. Han havde været i  Saltø skov i 26 år, og arbejdet  sammen med den samme makker i alle årene. Hans nærmeste arbejdsgiver var Skovridder Hegner

I 1907 holder han op i skoven og begynder at arbejde for Rasmus Andersen og senere hos hans enke, de havde gården Merritzshøj Bistrupgade 35.

I 1917 holder han op med at gå på arbejde og trækker sig tilbage. Han er nu blevet 75 år gammel. Han er stadig rask og rørig, og går jævnlig til Næstved en tur på 2 mil.
De har 2 døtre bosiddende her på egnen og en søn bosiddende i Sønderjylland.

Lars Hansen dør 5-5 1924, og hans hustru flytter til Fodby hos datteren, og dør her i 1929 den 30 juni.

Mads Emanuel Madsen var født 10 maj 1903. Hans moder og fader var bosat i Holløse og var Husmand Lars Nicolai Marinus Madsen og hustru Petrine Emilie Petersen. De blev viet i Vallensved kirke den 2 april 1898. Lars Marius Madsen var søn af  en gårdejer i Lund, Mads Jensen der var sognerådsformand og hans hustru hed Ane Margrethe Larsdatter.

Emanuels moder var Petrine Emilie Petersen, hun var datter af ugifte Anne Marie Petersen, som senere blev gift med Husmand Kristian Hansen Hyllinge, i Vallensved den 2 april 1889. Hun er født den 1 december 1868 i Fyrendal og konfirmeret i Marvede, udlagt barnefader er Hans Nielsen Skafterup.

Emanuel arbejdede om sommeren på Ladby Teglværk og om vinteren i Saltø skov. Han boede i Mange år i en af de tilhørende huse til skoven, på Møllevænget.

Emanuel var gift med Karen Kirstine Johansen, født den 18 oktober 1906. Hendes forældre var Ole Johansen og hustru Else Marie Nielsen. De blev viet i Vester Egesborg kirke den 3 maj 1898, Ole Johansen var for øvrigt med til at bygge Ladby  stubmølle. Else Marie Nielsen blev født 21 december 1869. Hendes far var Hans Nielsen, han var tømmer og levede af dette, hendes moder hed Nicoline Fransine Jensen hun kom fra Ruds Vedby i Holbæk amt.

Hun havde 5 søskende:
– Jens Christian Nielsen
– Niels Peder Nielsen
– Christiane Vilhelmine Nielsen
– Nicoline Nielsine Nielsen
– Magdalene Kirstine Nielsen

Hendes bedsteforældre var væver Niels Christiansen og Maren Hansdatter,  alle er fra Vester Egesborg.

Karen, Emanuels kone døde i 1939 og Alma flytter ind, i ægteskabet med Karen har han en søn, Bent Ove Madsen, født 1930 den 25 maj i Bistrupgade 29. Til husmandsstedet var der 4 tønder land, og de havde køer, heste og grise, som blev passet samtidig med at man gik på arbejde.

En skovriders arbejde bestod ved århundredeskiftet i administration og regnskab, over lønninger og indtægter af salg og han skulle føre tilsyn med fældede træer, at det blev opmålt rigtigt af skovfogderne . En del af skovriderens løn bestod i at dyrke jorden til den gård han boede i. Han var alsidig uddannet og teorien fik han på landbohøjskolen. Han skulle helst være en dygtig kortspiller og vide besked med alt der foregik på egnen, samt ligge inde med en del gode historier. Så kunne han være en nyttig person for godsejeren, og selvfølgelig skulle han kunne alt med hensyn af takt og tone. Skovrideren på Saltø var i en længere periode i 1860 – 70- og 80-erne en  Kann af samme slægt.  Niels Jørgen Kann var skovridder i 1863 da denne historie fortælles, han var enkemand,  og det var hans datter Birgitte Sofie Kann der bestyrede huset.

Johan Miskow
Johan Miskow født i 1862 i Kerteminde, hans far var manufakturhandler indtil 1869, så kom han til København som kontorassistent. Johan Miskow kom på ferie på Saltø Skovridergård som 10 åring, fordi hans helbred var dårligt. Det er han der fortæller om skovridergården til Dank folkemindesamling.

Skovridergårdens udsende
Den gamle hovedbygning var lav, den havde to skorstene og var med stråtag. Facaden vente mod syd, med en rummelig gårdsplads. I forstuen stod nogle skabe og et lille bord under et spejl. Gulvet var hvidskuret med sand. Man gik derfor til daglig gennem køkkenet for ankomme ind, for at skåne rengøringen.

I gangen var der en dør indtil dagligstuen, der havde 3 fag lave vinduer. For det midterste vindue stod et blomsterbord af naturtræ, grankogler og mos. På kakkelovnen stod en udstoppet kongeørn, spisebordet var rundt og på vægen over sofaen hang billeder af herskabet. Der var den gamle skovrider, to tvillingedøtre Marie og Birgitte og Birgitte var forlovet med forstasistenten fætter Ernst. De blev også gift, men Ernst havde tuberkulose  og døde efter 7 mdr. Birgitte kom hjem på gården , med sin lille dreng og blev til faderen døde. Hvor efter søstrene åbnede en brodeributik i Næstved. Foruden de to døtre var der en gammel faster Rikke, som ofte var på besøg hos familien. Hun boede i gæsteværelset når hun var hjemme. Døtrenes værelse vente ud mod gården og blev af folkene kaldt jomfruburet, fordi folkene på gården altid benævnte de unge piger jomfruer.

Det var i gæsteværelset de spøgte, det kunne bankbog knalde hårdt i møblerne, nogle gik hen over gulvet og flyttede om på møblerne, men om morgenen var alt som det plejede at være. Det var ikke bare en person, der havde oplevet dette, det var en hel del.

Havestuen havde 2 fags vinduer og en dobbelt glasdør, endvidere var der skovriderens værelse og folkestuen. Det var i folkestuen pigernes seng stod sammen med deres skabe og kister.

Karlen og drengen sov i den vestlige længe der4 var adskilt fra stuehuset. Her var en port ud til møddingen, hvor der om sommeren vrimlede med snoge. Her var også hestestald og selekammer, og så var der et smalt foderkammer.

Fadeburet vente ud mod gården, køkkenet havde indgang fra smøgen og i baggården var den store ladebygning og brændeskuret. Så var der bryggerset der også rummede kontor til assistenten som også sov her, med sine protokoller dette  hus blev også benyttet som gæstehus om sommeren, og mælkestue om vinteren. Adskilt fra bryggerset med en væg var hughuset med høvlbænk, sav, økse også videre.

I baggården var der et lille hus til 4 svin de gik 2 og 2 sammen og havde en indhegning udendørs. Sydligst havde de kostalden med plads til 11 kreaturer der vente hovederne mod hinanden med en smal fodergang i midten.

Mod øst var der en laden og loen på den anden side af loen var vognporten hvor charabancen og fjedervognen stod. Arbejdsvognen stod i laden.

Haven var på ca. 3 tdr. land, der var bøgehæk langs skoven og langs markvejen mod nord, uden om var der et flettet risgære. I den første del af haven var der blomsterbede indrammet af vinca. Der var også en græsplæne med en spejlglaskule på miden. I miden var der frugttræer og frugtbuske, og så var der en tørreplads og bagerst humlehaven og urtehaven. Der var også en dan med et risgære omkring midt i haven. Gangene var snor lige og græsplænen firkantet.

Til gården hørte 14 tønder land agerjord og 9 tønder eng på den anden side af skoven.