En anden version af Gyrstinge Præstegårds brand fremgår af A. F. Elmquists novelle ”Mølleren i Gyrstinge”. Den udkom i 1828 i ”Læsefrugter”.
Novellen hævdes baseret på to håndskrevne, nu forsvundne ark efterladt af Anders Møller. Han blev født i dølgsmål af Hellestrups ejer, jomfru Anna Grubbe på Hellestrup. Faren var Christian IV. Anders blev som spæd afleveret i nattens mulm og mørke med en pose penge til mølleren i Gyrstinge. Da plejeforældrene døde, overtog han møllen.
Anders Møller var en voldelig herre. Som ung dræbte han på Torvet i Ringsted en mand, der greb fat i hans stedfar, den gamle møller. Anna Grubbe gik til kongen og fik ham benådet. Senere druknede han sognepræst Jens Povelsens søn i Gyrstinge Sø, fordi han havde besvangret hans trolovede. Et antal svenske soldater fik han også dræbt. Han satte ild til præstegården for at hævne sig på de to præster. Henrik Thygesen Colding havde engang forført en pige, han var forelsket i, og Jens Povelsens søn havde gjort Anders Møllers trolovede gravid, mens hun opholdt sig i præstegården.
Gyrstinge Sogns Kirkebog 1645-1778 er bevaret. Formentligt har den været opbevaret hos degnen, Jens Ramussen Atterup, der boede i Flintinge. Han bestred embedet i 40 år. Døde i 1680. Kirkebogen afslører, at svenske soldater har stået fadder til børn døbt i Gyrstinge Kirke 1659 og 1660, hvor svenskerne var besættelsesmagt. Det skete også i andre sogne. Blandt andet i Jystrup.
Peter havde sin egen måde at klare tingene på. Vi skal huske på, at den gang gik folk til sognefogeden, hvis der var noget, de var utilfredse med.
En landmand i Lille Åskov, som havde slået vej græs, det skulle være til hø, havde stakket det midt på vejen, det var naboerne irriterede over, så de ringede til Peter, om han ikke kunne sørge for, at det blev fjernet. Han cyklede ned og snakkede med manden, men det hjalp åbenbart ikke, så næste dag cyklede Peter ned og satte ild til høet. Så var det fjernet.
Vejgræs, som stod langs med vejen, kunne folk, som havde en ko eller to, købe af bylauget. Der blev holdt auktion om foråret, hvor man kunne købe så mange meter, som man havde brug for.
Jeg har set en kone i Åløkke gå med to køer, som græssede, samtidig med at hun strikkede.
Peter tog ikke tingene så højtideligt. En gang blev han stoppet af politiet, fordi han cyklede i venstre side og ydermere på fortovet. Da politiet fik at vide, hvem han var, syntes de nok, at han som sognefoged burde overholde færdselsreglerne.
Der var også engang, da Peter og Henny, hans kone, var til fest i forsamlingshuset. Da festen var slut, og de skulle hjem, tilbød Henny deres naboer, at de kunne køre med hjem. Så de satte sig ind i bilen for at vente på Peter, men da det varede noget inden han kom, gik Henny ind for at se, hvor han blev af. Det viste sig, at han var gået hjem.
Peter og Henny mistede deres klaver. Det gik til på den måde, at der kom nogen indtil dem og spurgte, om deres klaver ikke trængte til at blive stemt. ”jo det kan da godt være, ”sagde Peter, ”men i kan jo se på det.” det gjorde de så, men efter kort tid fandt de ud af, at det kunne de ikke lave på stedet, så de var nød til at tage det med hjem for at stemme det. Så klaveret blev læsset på bilen.
Da de var kørt, kom Peter i tanke om, at han havde glemt at spørge om, hvor de kom fra, så han så aldrig sit klaver mer.
Peter Sognefoged, var sammen med nogle venner, på en sommertur til Kerteminde, her var han så uheldig at han fik tandpine, så han gik op til en tandlæge, for at få tanden trukket ud, han blev bedøvet, men da bedøvelsen virkede, og tandpinen gik over, forlod han tandlægen, uden at få tanden trukket ud.
Pludselig siger Peter, da han gik sammen vennerne, der kommer han sku, det var tandlægen, så Peter forsvandt ind i en port.
Gården brændte i 1950, men genopført. Peter og Henny blev gift d. 18. maj 1911 på Møen. Peter blev født 28/3 1899 og døde 24/11 1967. Henny blev født 18/5 1888 og døde 2/2 1968.
Vi skal til Frørup sogn for at få de tidligste kendte oplysninger om slægten Hans S. Hansen.
Her boede gårdfæster Hans Hansen (kaldet Brabrandt). Han var født ca. 1733 og var fæster af en af de 4 gårde, der blev sammenlagt til gården ”Fredrikshøj”. Hans Hansens fødested kendes ikke, men han var gift 2 gange. Ifølge Frørup kirkebog viedes d. 2. oktober 1778 Hans Hansen Landsoldat og Maren, Peder Kragelunds datter i Frørup.
Hun døde allerede 1784 og begravedes 24 november, men allerede samme år, 6. december, trolovedes Hans Hansen, Enkemand på Raskenberg gods i Frørup og pigen Maren Andersdatter, ” saglig Anders Rasmussens datter i Frørup” (Frørup Kirkebog pag. 259).
Når Hans Hansen ved sit første bryllup angives at være landsoldat, må det for modes, at han har været en af de i Ryttergårdene stationerede ryttere. I Frørup by var der 13 ryttergårde.
Navnet Brabrandt er sikkert hans fødested, han døde 17. juni 1796, ” ihjelslagen i en nedstyrtende leergrav ” Frørup kirkebog pag. 375”).
I hans sidste ægteskab var der 3 børn, heriblandt sønnen Hans, født 23. oktober 1785 og døbt 4. december i kirken, ” Madam Gram, Degnens kone i Frørup bar ham.” (Frørup kirkebog pag. 88) at han senere kom til Avnslev skyldes, at ved udstykningen før 1797 hørte den nordlige del af Frørups byjord under Juelsberg ved Nyborg.
Fæstegården i Avnslev Sogn, som dagens artikel omfatter, hører man landbrugsmæssigt om omkring 1820, da Stamhuset Juelsberg med misfornøje betragtede gårdens drift, Gårdens fæstere var ældre folk, hvis økonomi tilsidts ikke rakte til at få jorden tilsået, ikke desto mindre harvede man hele foråret i jorden, men høst blev der naturligvis ikke, så tabte Stamhuset tålmodigheden, og da man vidste, at man på en af fæstegårdene i Frørup havde en dygtig søn, (ovenfor nævnte Hans) blev denne tilkaldt til samtale på Juelsberg, og resultatet kan vi læse i Juelsbergs fæsteprotokol pagina 63 hvor ”jeg Knud Frederich Juel til Stamhuset Juelsberg, Hans Kongelige Majestæts Kammerherre og Generaladjudant, Oberst af Infanteriet, Ridder af Dannebrog gjør vitterlig at have stædt og fæst,, ligesom jeg og herved stæder og bortfæster den mig og i Avnslev Sogn og Bye tilhørende og beliggende gård, der står for Hartkorn Ager og Eng til 9 Tdr. til Ungkarl Hans Hansen af Frørup”. Gårdens nye fæster blev gift med Kirsten Knudsdatter af Avnslev, og ved folketællingen i 1845 består husstanden af 9 personer samt en tjenestepige.
Blandt børnene var også den 9-årige Hans, født 25. marts 1836, døbt 23. maj og konfirmeret 7. april 1850 og fik karakter: ”meget gode kundskaber og udmærket opførsel”. (Avnslev kirkebog pag.65).
Ved folketællingen i 1870 står den tredje Hans Hansen opført som gårdbestyrer for sin moder, der sidder i enkestand, og af hjemmeboende børn er der stadig 2, derudover en tjenestedreng og en pige.
Umiddelbart herefter bliver han gift med Karen Marie Sørensen, født 26. april 1843 i Mesinge sogn, og de har ved folketællingen i 1880 2 børn, Maren Kirstine og sønnen Hans, som imidlertid døde kun 5 år gammel. I 1882, 5. december forøges familien dog med endnu et drengebarn, og han bliver 28. januar 1883 i Avnslev Kirke døbt: Hans Søren Hansen og ”frembaaren af barnets egen moder” (Avnslev Kirkebog pagina 5),Faddere: Husmand Lars Clausen, gårdmand Jørgen Pedersen og Hjulmand Lars Rasmussen, alle af Avnslev.
Efter faderens død overtog Hans Søren Hansen, ”Alfhøgård” i 1916 og giftede sig i 1925 med Louise Cathrine Møller, født 1. november 1896 i Brøns Sogn i Sønderjylland, i ægteskabet er der 2 børn, Clara og Hans Møller Hansen, som overtog gården i 1958.
Alfhøgård blev fra 1860 til 1900 forøget i areal, således at man havde et tilliggende på omkring 100 tdr. land, i 1909 frasolgtes en stor del af den såkaldte Bymose og i stedet kom det til handel med en mindre del af Skalkendrup Præstegårds jorder, Gårdens tilliggende af jord med god dyrkningsmæssig værdig er i dag 60 tdr. land.
Men hvorfra stammer gårdens navn? vil mange med god ret spørge, navnet er dog af nyere dato, oplyser Hans Møller Hansen, ved indkøb af Præstegårdsjorden fik gården også det fredede oldtidsminde, kæmpehøjen ved Avnslev Kirke med, Højen på det tidspunkt intet navn, men min farmoder kaldte den Alfhøj og hæftede også senere navnet på gården, måske har hun haft slørende tåge og alfedans i tankerne, siger Hans Møller Hansen, Tåge kan forekomme i det idylliske område, men om højen hæver sig i ny og næ med alfedans og andet trolddom, har jeg dog ikke selv iagttaget, hvis det alligevel skulle være tilfældet, er der i fremtiden fred og ro til sådanne tildragelser, idet hele ”Alfhøjgårds” jordtilliggende ved Avnslev Kirke er omfattende fredningsforslag, som Fyns amt og fredningsnævnet Nylig har fremlagt.
Alfhøjgård er en af de 3 gårde der ligger på Kertemindvej, gårdens navn er opkaldt efter den høj der ligger over for Avnslev Kirke.
Hans Søren Hansen ejede gården, han var i mange år sognerådsformand i Avnslev – Bovense kommune valgt af Venstre. Hans S. Hansen havde en mark i Bymosen, da Avnslev Boldklub manglede en fodboldbane, skænkede Hans S. Hansen klubben et stykke jord i Bymosen, hvor klubben fik anlagt en fin sportsplads, der blev også bygget et nyt klubhus.
Efter Hans S. Hansens død overtog hans søn Hans Møller Hansen gården, han er ugift og bor sammen med sin søster Clara på gården. Clara døde i 2009. Møller har solgt gården til sin nabo Bent Mikkelsen, og flyttet ud i et hus på Odensevej, som hans faster havde bygget.
Christiansminde var tidligere fæste under Juelsberg, men blev 1854 frikøbt af Abelone og Christian Pedersen, som 3 år forinden havde fået den i fæste, han skødede i 1898 ejendommen til sin søn, Dines Pedersen, som er født på ejendommen 11. jul. 1868 og gift med Karen Marie Hansen, født i Avnslev 3. okt. 1860, Karen Marie var en driftig dame, hun sørgede for, da kvinderne fik valgret, at der blev plantet et egetræ og sat en sten i indkørslen op til gården.
Harald, som var søn af Hans Pedersen var flyttet til Møen, overtog gården i år? Harald var gift med Laura, men døde meget ung, så Laura fik en bestyrer, Johan. Harald og Laura fik 2 børn, Kristian og Inge, det var meningen at Kristian skulle overtage gården, men han var ikke ret gammel da hans far døde, så bestyreren Johan blev hos Laura til Kristian kunne overtage gården.
Kristian, født d. 6 feb. 1917 blev i ? gift med Anna Nielsen fra Hornskroggård født 1923. Kristian døde i 1997.
I erindringer fra 1870 til 1900 skrevet af P. D. Pedersen, fortæller han at hans far og mor kom og arbejdede meget på Christiansminde og de blev altid godt betalt, Christian sagde gerne: hvorfor skal vi agrarer beholde det hele for os selv og ikke unde andre mennesker lidt af goderne.
Gården Christoffersminde er en af de 3 gårde der ligger på Kertemindevej. Den første ejer jeg kan huske hed Christoffer, hans datter, Helga, blev gift med Kristian Madsen, han stammede fra Langeskov, Helga arvede gården efter sin far.
Jeg har fundet frem til at Helgas farfar hed Hans Peder Hansen født 17 mar. 1866 død 2. okt. 1930 og hendes mormor hed Karen Marie Hansen født 13. feb. 1868 død 13. jun. 1947. Da Helga og Kristian solgte gården til deres søn Peter, byggede de et hus på Regstrupvejen. Huset byggede Murermester Kristian Jørgensen og Karetmager Hans Pedersen.
Efter Helga og Kristians død overtog Peter huset, som han lejede ud, til han selv flyttede ind, efter at have solgt gården i 1999 til Bent Mikkelsen.
Peter blev gift med Kirsten (Beck) i 1966, Kirsten født 12 nov.1939 død 20 jun. 1996. Peter født 30. jun. 1930, død 29. jun. 2010.
Jeg kan huske at jeg har set en mand, som hver dag kom gående fra Nederby op til Christoffersminde for at spise til middag, man kaldte ham den lille skrædder, om han var i familie med dem ved jeg ikke.
Det ældste kort over Avnslev by er fra 1788, på dette ligger Højgård, hvor den også ligger i dag, den ligger på Krages banke, hvor Bymosegård, som lå meget tæt på Højgård, også har ligget.
Et gammelt sagn fortæller at Avnslev Kirke skulle have ligget her, da det var det højeste punkt i sognet, men en trold brød ned om natten hvad der var bygget op om dagen. Så for at finde ud af hvor kirken så skulle ligge, bandt man to unge tyre sammen, der hvor de lå næste dag blev Avnslev kirke bygget.
Højgård er arvefæste under Nyborg Kirke, hvor til den betalte Tiende og ikke til Juelsberg som mange andre gårde i Avnslev.
Indtil midten af forrige århundrede var den simpel livsfæste, men købtes da til arvefæste af Lars Eriksen, hvis svigersøn, Thomas Pedersen, tog den i arv 1874. Han døde i 1892, hvorpå hans enke sad inde med ejendommen, til hun i 1911 skødede den til sin søn Hans Laurits Pedersen, han er født på ejendommen 6. aug. 1875 og gift med Maren Hansen født i Flødstrup 14. apr. 1887.
Hans Laurits Johansen, født 1901, død 1996, gift med Estrid (Mortensen), født 1904, død 2003, købte gården i 1927. I 1965 forpagtede deres eneste søn Niels Johansen og hans hustru Karen Margrethe (Bonnesen) gården.
Da Karen Margrethe og Niels blev gift gift 7. maj 1959 købte de Villa Dana på Odensevej, hvor de boede til de købte Højgård i 1972, da Niels overtog gården, flyttede hans far og mor ind i Dana.
Karen Margrethe døde i 1992, og i 1995 solgte Niels gården til datteren, Kirsten, som forpagtede jorden ud til sin bror Jens Johansen som købte Grønholt i 1991.
De ældste nuværende dele af bygningerne er fra ca. 1860 og af bindingsværk, laden er bygget i 1883, i 1911 blev der bygget nyt stuehus, det gamle var sammenbygget med længerne. I den forbindelse blev der frasolgt 27 tdr. land, hvor Allegården i Hjulby blev bygget, den brændte i 1958 og blev ikke genopført, jorden blev delt mellem Svend Pedersen og Gunner Pedersen i Lystighed. (Allegården er omtalt i beskrivelse om Hjulbys gårde).
I erindringer fra 1870 til 1900 skrevet af P. D. Pedersen, fortæller han, at han blev fæstet som anden karl på gården, som lå i den store krog i Overby (Højgård). Peter Diderik Pedersen blev født i 1862 i et lille stråtækt hus, som lå i den lille krog, som hans far ejede.
Mensalgården var underlagt kirken, mensal betyder kirkegods, hvor ejeren havde pligt til at køre for præsten, ejeren skulle også kører for Kapellanen som boede på gården. Engang karlen skulle kører for ham, kørte han rundt om møddingen som den gang lå midt på gårdspladsen, her kom det ene hjul ned i et hul så vognen væltede og Kapellanen røg ud i møddingen.
Gården undgik at brænde ned under Svenskekrigen, i 1659 var Anders Jensen fæster af gården, han efterfulgtes af Niels Hansen født 1797, gift med Karen Poulsdatter fra Hjulby, Karen købte gården fri i 1861, sønnen Hans Nielsen, født 1838, død 1916, gift med Erne Kirstine født Sørensen i Langeskov 1855, død 1941, overtog gården, Søren Nielsen, født 1890, død 1989, gift med Petrea (født Evald) 1898 i Brøns i Sønderjylland, død 1968, overtog gården, på gården boede en 3. søn. Peter Nielsen, født 1819, død 1928 og en søster Karen Nielsen, født 1878, død 1882. Hans Nielsen var gift 2 gange, hans første kone, Ane Dorthea Pedersen, født 1845 – døde 1882.
Knud Peter Nielsen er den nuværende ejer som i år? overtog gården efter sin far Søren Nielsen. Søren Nielsen var en dygtig landmand, som drev en meget velholdt gård, han havde også meget med byens kulturelle liv at gøre, han var formand for foredragsforeningen i mange år, som han gjorde meget for, han sørgede for at mange fine kunstnere og foredragsholdere kom til Avnslev. Hele den korrespondance, som han havde med dem, samt protokoller fra foreningen, fra den startede til den sluttede findes på Nyborg Lokalhistoriske Arkiv i Nyborg.
Mensalgården havde et stykke jord i Skovgyden som i 1912 blev udskilt fra gården, hvor Søren Nilsens halvbror, Niels Laurits Nielsen, søn af Hans Nielsen og Dorthea, byggede sig en gård (Lindegård).
På et gammelt kort fra 1788 kan man se hvor tæt Mensalgården lå på Kertemindevej 29.
Torsdag den 13. Juni Valdemarsdagen 1944, kom der en kandidat til Bistrup skole og skulle være der i 14 dage. Det vides ikke hvem det er, med vedkommende har lavet en rapport om opholdet, og jeg har forkortet dem meget.
Dagen har været stærke blæsende og med byger, men da jeg kørte ind i skoven brød solen frem. Den nyudsprungne skov var meget smuk, og da jeg kom til Saltø skovriddergård punkterede jeg og stod et øjeblik og betragtede den statelige bindingsværks bygning beliggende med den nyudsprungne bøgeskov bag ved. Da jeg kom til skolen mindede den om en gammeldags bondegård.
Jeg blev modtaget af lærer Høgsvig og frue, som bød mig velkommen til Bistrup. Da jeg var blevet installeret begav jeg mig ud, for at se mig lidt omkring. Jeg opdagede straks en samling hustage 1 km. borte og begav mig af sted i den retning.
Bistrup skole består af 3 længer, skolelængen der er bygget i 1838 er den bedst vedligeholdte. Op af vægen slynger vinrankerne sig og mødes af roserne som står i knop, de får mig til at tænke på en idyllisk bondegård. Bygningerne er gulkalkede og med stråtag, og ikke grundmurede, men har lerklinede væge, hvor rotterne uhindret kan løber ud og ind. Loen bliver nu anvendt til et andet formål end tiltænkt, da skoleloden består af 9 tønder land der er forpagtet ud.
I den østlige længe står skolens gymnastikredskaber, og på bygningen findes 8 ribbe i meget dårlig stand, men anvendelige. Det er kun om sommeren drengene der laver gymnastik, på gamle gødningssække, pigerne laver ikke gymnastik.
Den vestlige længe er nu toiletter, de var ellers anbragt 1,35 meter fra vandpumpen. Men af sikkerhedsgrunde flyttede sognerådet dem så de blev anbragt op til vejen. Her er også et rum til oplagring.
I hovedbygningen findes et klasseværelse og lærens lejlighed. Klasseværelset er et rum på7 ½ x 8 ½ x 2,1 m. Men lysforholdene er meget dårlige, idet der er vinduer til 3 forskellige sider. Børnene har vanskelig ved at se både tavle og de ophængte landkort.
I klassen findes 9 to – mandsborde, der er forskellige bordplads, og nogle med fodbræt og lavt ryglæn der får børnenes holdning til at blive dårlig. Værelset er malet i lyse farver. Fodpanelet lyserød, vindueskarmene, døre og panelet, som går til miden af vægen er gule. Resten af vægen er hvidkalket kun adskilt af en lysegrøn liste. Nærmeste udsyn består af skabe og reoler til skolen materiel, som rummer en del fugle og en hel del sten fra stenalderen.
På vægens østlige del lige bag karakterer, er den sorte tavle anbragt. En del af den er med røde streger inddelt i kvadrater og resten er linjeret med rødt. Et europakort er ophængt mod nord, og et andet mod øst. Desuden er der en billeder på væggene forstillende undervisningen i folkehøjskolen og heden opdyrkning. Et klaver forefindes, dette er ikke skolen, med ungdomsforeningens der holder alle deres møder her.
Der er en lille gang som børnene benytter i tilfælde af dårligt vejr, som også benyttes til børnenes overtøj . Her står en lille bænk hvor børnene kan sidde og spise deres mad på. Foruden der også står en reol til stilehæfte og lignende langs vægen. Der er anbragt et lille vindue mod nord, det er i det hele taget et usundt koldt lokale for børnene at opholde sig i.
Foruden de omtalte lokaler findes lærens lejlighed i hovedbygningen. Den består af entre, køkken, bryggers, kontor, spisestue, havestue, soveværelse, børneværelse, gæsteværelse, dagligstue, og veranda.
Foran skolebygningen er legepladsen der er stor og solrig. Den er kun åben mod syd og har bygninger til de øvrige sider. Størrelsen er ca. 630 m2, mod syd er der 2 bomme der bruges til gymnastik. Hele pladsen er belagt med småsten, et meget dårligt materiale da børnene altid er nød til at have fodtøj på. Dette er en sag der for mange hjems vedkommende volder store problemer, de risikere ellers at skære fødderne, hvis de falder er de sikre på at slå sig slemt.
Bag ved skolen ligger lærerens have, som er meget stor. En del er beplantet med æbletræer, og så er der blomster og urtehave. Læreren har en hobby som er biavl og har 18 stader i sin egen have. Desuden har han lige så mange hos en bekendt. Så snart solen skinnede kunne man finde Lærer Høgsvig ned hos bierne.
Sådan ser den nuværende skole ud anno 1944, det er nok passende at fortælle om skolens historie på dette tidspunkt.
Frederik den 4 søskende, Prins Carl og Prinsesse Hedvig oprettede flere skoler på sine gårde, i alt 20 skoler. Overkammerherre på Vemmetofte Carl Adolf Plessen grundlagde skoler på sine godser og den daværende Bistrup skole.
De nyopførte skoler bestod af 7 fag, ege bindingsværk, stråtag og skorsten. Til hver skole er henlagt et jordstykke til kålhave. Skolen var 42 x 25 ½ alen, til indgang 2 halvdøre, til højreside en dør til skolestuen. Derudover 4 vindueskarme, med 8 vinduer og lergulv i skolestuen. 3 lange fyrreborde på pæle og bænke af fyrrebræder. Til resten af indgangen en dør til skolemesterens stue med ler kakkelovn.
Vindueskarme med 2 vinduer, lergulv, en anden dør til skolestuen (som opvarmedes ved at denne dør stod åben). En dør til køkkenet, hvor skorstenen, med en dertil indrettet bageovn stod, en dør ud til gangen, 2 vinduer ud til gangen, en dør til spisekammeret, 2 vinduer ud til haven, en lem til loftet, og en stige. Skolen indeholdt 1 bibel, 40 testementer, 100 katekismer, 100 ABC’er, hvor af nogle tilhørte kirken, andre skolen.
Kålhaven forsynes med grøft og gærer, som vedligeholdes af bønderne, der også årligt skal reparerer huset med langhalm, men ellers påhviler det ejeren at vedligeholde bygningen. Dog skal skolemesteren selv fortage små reparationer.
Således så den første skole ud og man kan ved at betragte den gamle skole i Bistrup, populært kaldet Højskolen, da den ligger på bakken som strækker sig gennem byen, forestille sig hvordan skole så ud.
Der er ikke ændret noget videre ved huset, (1944) der nu bliver brugt til almindelig beboelse for en familie med 5 børn. Pladsen er snæver, og man forstår ikke hvorledes dette hus har kunne tjene både som skole og beboelse for læreren. Huset blev solgt for 172 Rdl sedler i 1838 og i 1876 solgte man det for 1528 kr.
Foruden hovedskolen er der en forskole der er opført i 1914. Den er opført af røde mursten har tegltag er grundmurede og har store lyse vinduer i klasseværelset, som vender mod syd. Det er et stort venligt lokale med mange billeder på væggene og grønne planter i vinduerne.
Her har alle 1 klasserne deres timer og 2 klasserne de fleste af deres. Bistrup skole har i 1944 38 børn, dette er en væsentlig nedgang i børnetallet, i 1934 var der 51 børn fordelt på de to skoler. Dette skyldes formodentlig krisen sidst i 30-erne.
Skolegangen er ordnet således at i 1 klasse går man hver dag, på forskellige tidspunkter. Idet de begynder klokken 8 om morgenen de dage hvor 2 klasserne går i hovedskolen, ellers kl.11 eller 12. 2 klasserne går hver dag og 3 klasse i 5 dage med lørdag fri.
De første år af deres skolegang er børnene givet i forskolelærerindens varetægt. Frk. Kirstine Mortens10en er en dame på ca. 43 år der har været ved forskolen siden 1929.
Hun er en livlig og har en sjælden evne til at forstå børnene. Inden de begynder at gå i skole får indprentet at de skal sige de, og være høflige når de tiltaler lærerinden. Men gang på gang ryger “du” ud af munden på dem. Frk. Mortensen er også engang blevet tiltalt “far”. Det er morsomt at overvære undervisningen i de mindste klasser, navnlig i 1 klasse. Som lige havde begyndt at gå i skole.
Det var navnlig når de havde historie eller bibelhistorie, havde det deres interesse. Frk. Mortensen var også en god fortæller, og fortalte meget fængslende.
Navnlig er Gerner meget optaget af fortællinger fra bibelhistorien. Han ser ikke overbegavet ud, men følger med det gør han. En dag fortæller Frk. Mortensen om Abrahams ofringen af sin søn på bjerget. Gerner er meget letbevægelig og græder konstant under gemengangen. Ofringen volde han stor sorg. Men han klarede synlig op da han hører at englen forhindre Abraham i at ofre sin søn.
Dog arbejder hans tanker stadig med emnet og han vejer både for og imod. Endelig kommer han til det resultat, at ulykken meget vel kunne være sket. Hvis ham englen var kommet for sent, sikke en øretæve han havde fået af gud, når han kom hjem.
I det hele taget var det fornøjeligt at se den måde Frk. Mortensen behandlede de små på, der var det ideelle forhold mellem elev og lærer.
Lærer Høgsvig er en mand på ca. 48 år høj og slang med et anglo -aristokratisk udseende. Han har milde øjne og når de hviler på et barn, lyser de med en særlig glans, som straks fortæller lidt om ejerens store omsorg for de små poder, der er overgård i hans varetægt.
Han blev ansat ved skolen i 1931, og de år der er gået har han mere og mere vundet befolkningens sympati og agtelse. Han er som en far for sine børn og børnenes tillid afspejler sig tydeligt i hele deres væsen, over for læreren. Man mærker ikke her den atmosfærer af skræk og nervøsitet, som kan præge mange børn over for en lærer.
Lærer Høgsvig undervisnings måde er den gamle fortæller måde. For en lærer der har evnen til at fortælle, må det være den absolutte rigtige måde. Jeg så her hvilken betydning det har været for børnene at stå under den samme personlige indflydelse i deres skoletid.
For at bringe børnene i nærmere kontakt til naturen blev undervisningen ofte forlagt til skoven, der ligger i nærheden. Måde dyre og plante liv er skoven rig på, men også de talrige høje findes i stor mængde i skoven. Hans store interesse er ubetinget historie, dernæst følger sognet, dansk og regning. I det hele taget kunne man ønske at der var mange flerer lærer som hr. Høgsvig i den danske folkeskole.
Her boede Hans Søren og Karen, de fik 2 piger Karen og Margrethe, Margrethe blev gift med Niels Peter Christiansen. Karen og hendes mand, hans navn ukendt, fik 3 piger, Edel, Bodil og Karen Lisbeth.
Omkring 1950 forpagtede Ingeborg og Evald Nørregård Gården, Ingeborg var datter af Sognefoged Ejner Pedersen i Hjulby.
Omkring 1956 købte Arne Christiansen gården, han var søn af Margrethe og Niels Peter, Arne og hans kone, Rigmor fik 3 drenge.
I1964-65 solgte Arne gården til Erling Hansen. Nuværende ejer er dog en anden.
Nedenstående er beskrevet i Fæstegårde i Hjulby: A 872 Nyborg Lokalhistoriske Arkiv Under Svenskekrigen Fæster Rasmus Brudsen 1688-Fæster Hans Pedersen – Fæster Christen Pedersen 1751 Fæster Peder Rasmussen 1773 Fæster Søren Jespersen fra Flødstrup I 1801 sælges gården på auktion ½ part til Købmand Arne Lund Nyborg ½ til Niels Jensen fra Hjulby ½ part sælges af Arne Lunds Enke Marie Kirstine Wegner til Købmand Lars Klemme Nyborg.
I 1818 sælges tørvegrund til Rasmus Møller Nyborg 1818 fra L.H. Klemme til J.S. Suhr og søn København.
Proprietær Harboe i sogneråd1880-1885, Sognefoged H. Christian Pedersen Danbrogsmand i sognerådet 1895-1900 igen 1907-1909, Sognefoged Hans Ejner Pedersen i sognerådet 1925-1929.
Efterfølgende er skrevet af Inger Pedersen Her boede Marie og sognefoged Ejner Petersen, Marie stammer fra Åløkkegården født d. 6-12-1892 som datter af Hans Jørgensen. Ejner Petersen født på Sognefogedgården d.7-1-1890 søn af H.C. Pedersen Marie og Ejner fik 5 børn alle piger. Gården har været i slægtens eje fra 1884. Ejner Pedersen overtog gården i 1924. Da Ejner ikke ville drive gården mere overtog et barnebarn, Jørgen Kjærsgård, gården som han solgte i 1994 til Henrik Kongstad Hedengård. Nuværende ejer er en dog anden.
Året 1931 d.19-4 blev Ingeborg og Eigil Larsen gift i Hjulby kirke. Ingeborg var datter af Rasmine Danielsen og de kom til at bo hos Rasmine hvor Eigil så skulle være bestyrer, men det gik ikke. Men der var købt 15 tønder land fra Gartner Jens Peder Larsens ejendom som en af Rasmines piger skulle have og bygge på, men det blev , Ingeborg og Eigil der overtog de 15 tønder land hvor de fik bygget en lille fin gård, det var Ingeborgs arv efter hendes mor Ingeborg er født 20-4-1910 i Hjulby og har haft sin barndom på gården.
Da Ingeborg var konfirmeret skulle hun ud og tjene, hun fik plads plads på Avernakgården som ligger over for fængselet i Nyborg, derefter kom hun ud på Dyrehavegård. Her lærte hun Eigil at kende, som hun senere blev gift med. Eigil var søn af Hansine og Jens Peter Larsen i Hobro, hvor han blev født 19-6-1905, kort tid efter rejste familien til Fyn hvor Eigils far blev gartner på Dyrehavegård.
I 1916 flyttede de til Hjulby og her lærte Eigil gartnerfaget. Da Eigil fyldte 21 blev han bestyrer hos Thea på Flødegården i Nyborg den lå oppe på Pilevej.
Gården Bakken på Højagervej, som Eigil og Ingeborg havde overtaget drev de med kreatur og grise, de drev den også med gartneri så som kartofler, rabarber, rosenkål, peberrod og skorzonerrod, de leverede en del til Christianslund Badehotel, Ingeborg syltede drueaugurker til Hotel Nyborg.
Min far døde d. 25-7-1969 og blev begravet d. 28-7-1969. Inger og Hans Åge forpagtede gården, hvor det blev bestemt at Ingers mor skulle blive boende hos dem. Inger gik på arbejde i Nyborg. Hans Åge, som er født d. 1-6-1933 i Bred, havde en maskinstation i nogle år, hvorefter han blev transportchauffør, hvor han kørte grise til slagterierne i Odense, Blaus, Skærbæk og Grindsted, men på grund af sygdom måtte han holde op med at arbejde da han var 59 år.
Hans Åges forældre hed Marie og Jens Pedersen Ullerslev. Inger og Hans Åge har 2 børn, Knud der bor i Tårup er gift med Elna og Lisbeth der er gift med Jes Høijer.
I 2005 kom Ingeborg på plejehjem i Nyborg (Tårnparken) Inger Hans Åge fik en Lejlighed i Åparken i Nyborg. Lisbeth og Jes købte gården i Hjulby, som de lavede helt om, de har 2 børn Emilie og Victor.
Ingeborg døde d. 29-1-2008 i en alder af 97 år. Min mormor og morfar var Rasmine og Knud Danielsen i Hjulby.
Først hed gården Kaptajngården senere kom den til at hede Allegården i 1800 årstallet hørte gården til Hans Laurits Johansens gård i Aunslev omkring 1900 købte en kaptajn gården og havde den til 1916 så købte min farfar og farmor den, da var der 27 tønder land til gården, men det var for meget, da de drev jorden med gartneri, derfor solgte de 16 tønder land til min mormor og morfar.
Min farfar hed Jens Peter Larsen født d. 3-2-1874, søn af Johan Chhristian Larsen Svindinge, gift med Hansigne Kristine født Olsen d.16-11-1879 i Løvl ved Viborg, datter af Karl Olsen. De fik 7 børn, Frank, Edith, Eigil, Børge, Yrsa, Gudrun o Karl Gunde.
Jens Peter var en dygtig gartner, han havde lært på Glorup, Lykkesholm, og Dyrehavegård, han havde også været landbrugselev på Lykkesholm, det var han meget stolt af. Han stod på torvet i Nyborg i mange år, med mange slags grønsager og blomster, min farmor hjalp også til på torvet. Jens Peter Larsen var i mange år formand for Nyborg gartnerforening.
I 1945 overtog Karl Gunde Larsen gården, han var født d. 29-3-1921. Karl Gunde var gift med Dora Voldgård Nielsen født d. 20-9-1929 i Bøjden ved Horne, Karl Gunde var yngste søn af Hansigne Jens Peter, han drev ligeledes med gartneri og kreatur, han var også en dygtig gartner, stod på torvet, var med på gartneriudstilling i Odense samt udstilling i Borger og Håndværkerforeningen i Nyborg.
Men den 7-7-1958 brændte gården. Det var et meget tørt år så hele gården brændte ned til grunden. Min farmor Hanssigne boede også på gården så nu skulle de finde ud af hvad der skulle ske. Det endte med at jorden blev delt mellem 2 naboer, Svend Pedersen og Gunnar Pedersen, senere mageskiftede Svend Pedersen og Johannes Pedersen.
Hanssigne og Karl Gunder flyttede til Bøjden, Hanssigne døde 19-10-1958 og blev begravet på Hjulby Kirkegård. Karl Gunde døde 2001.
Højagervej nr. 1 Her boede Anne Dorthea Henriksen, hun var frøken, hun havde en bestyrer, Kristian Rasmussen, han og Dorthea passede gården som var meget gammel.
I 1935 solgte de gården og flyttede op et nyt hus på hovedvejen, de boede der i nogle år. Anne Dorthea passede huset, kristian gik på daglejerarbejde på gårdene i Hjulby, han hjalp til når der skulle slås møg på, samles kartofler, tærskes korn, kalke huse samt slås reb, det tjente han sine penge ved.
Da Anne Dorthe blev ældre, kom hun ud på Stella Marris og var der til hun døde, Kristian blev boende i huset.
I 1935 købte Karen og Olaf Jensen gården, det var en gammel gård, men i 1936 byggede de 3 længer om, stuehuset fik glaseret tag, der blev muret mursten uden på bindingsværket så det blev en rigtig flot gård. Karen og Olaf fik 2 børn, Jens 1936,Gunna 1940.
Da Jens blev gift med Annelise, hun var datter af smeden i Korkendrup, købte de et hus på Stationsvej hvor de flyttede op, Jens tog hjem og hjalp sin far på gården, og Annelise blev ansat på kommunekontoret i Aunslev.
Gunna blev gift med Eigil Nielsen, søn af Richardt Nielsen Skalkendrup, dem boede de sammen med indtil de købte en gård i Bovense.
Da Jens og Annelise overtog gården flyttede Karen og Olaf på Stationsvej og Jens og Annelise på gården, de fik 2 drenge, Henrik der er smed og Anders der er landmand.
Gunna og Eigils gård i Bovense købte Anders hvor han bor sammen med sin kone Rikke, de har 3 børn, Anders har forpagtet sin far og mors gård.
Da Olaf blev ældre blev han så dårlig at han måtte flytte på de ældres hjem i Aunslev, hvor Karen cyklede op og besøgte ham hver dag. Da Karen døde blev huset på Stationsvej solgt.
Vi havde længe været på udkik efter en anden bolig. En dag kom en handelsmand og fortalte, at der i Edderup var en ejendom til salg. Den tilhørte Ajs Skovrider i Hou men var beboet af en anden familie. Ejendommen var på 7 tønder land og kostede 4000 kr. med 250 kr. i udbetaling. I får aldrig noget billigere, erklærede han. Det lød fristende, og vi besluttede at give det en chance.
Dagny passede børnene, så Jens og jeg kunne tage med til Edderup. Heden strakte sig til alle sider. Jorden var afgjort ikke meget værd. Fordybet sad jeg i mine egne tanker, da jeg mærkede, at vognen satte farten ned. Det gav et sæt i mig, da jeg foran mig så et faldefærdigt hus. Der, hvor ruderne skulle sidde, var der stoppet frakker, klude og pap ind. ”Det er da vel ikke det hus der” udbrød jeg forskrækket. ”Jens er håndværker. Han kan sagtens sætte vinduer i”, sagde handelsmanden beroligende.
Da vi kom op til huset, så vi forfald overalt. Yderdøren hang i kun 1 hængsel. Inden døre var det ikke bedre. Skorstenen var åben, så det kunne regne ned. Der var brolagt gulv i køkken og gang. Stuegulvet bestod af rådne brædder, hvoraf flere manglede, så det var den bare jord, man gik på. Lidt forlegne hilste vi på konen i huset. Hun stod med en kost, og foran hende lå et dynge lyng. Hun var i gang med at bage. Efter hendes opfattelse var husets tilstand ikke det værste. Hun sagde: ”Det værste er, at der ikke er vand i juli og august. I skal da dyppe en spand i brønden, der ligger i skellet til naboen. Og nabokonen er ikke nem at komme overens med”.
Jeg havde set tilstrækkeligt. ”Her vil jeg altså ikke være, erklærede jeg uden tøven. Jens udtrykte sig på en anden måde: ”Med i købet skal vi have en halv tønde kartofler til at sætte og en halv tønde korn til såning”.
”Ikke tale om. Det er billigt nok i forvejen”, svarede ejeren. Jeg åndede lettet op ved tanken om, at der så heldigvis ikke blev noget af den handel. Jeg skulle blive klogere. Vi blev budt på kaffe hos Skovrider i Hou, og bedst som snakken gik, sagde han: ”Så skidt da, så får I får kartofler og korn med i handlen”. Dermed var sagen var afgjort. Vi skulle bo i Edderup.
Påstanden er rigtig, da en del af vores kirke stammer fra omkring år 1225, og da navnet Ledøje kan henføres til tiden omkring år 1370, hvor stedet er betegnet som Ledøwe i fortegnelsen over jordegods under Roskilde bispestol.
Vi har kun dele af kirken og landskabet fra denne tid. De ældste gårde og huse kan nok med sikkerhed føres tilbage til 1700-tallet, mens resten er kommet til senere – ja de nyeste er endnu på vej.
Vi skal altså tilbage til middelalderen for at finde vore aner. I omegnen boede flere riddere af Hvideslægten, og der hvor vi i dag finder Brydegården, havde en ridder på Valdemar den Stores tid bygget en ridderborg ”Ledøwe” med tilhørende borgkapel – den senere Ledøje Kirke. Omkring denne borg opstod landsbyen Ledøwe. Borgen forsvandt i 1430’erne, der blev bygget en almindelig bondegård – og borgjorden blev fordelt mellem denne og et antal andre bondegårde. Ledøwe blev anlagt efter en byplan, der den dag i dag er bevaret og kan ses i vejnettet.
Den ældste del af landsbyen er den vestlige, hvor gårdene lå i en aflang kreds, som omsluttede kirken og gadekæret. I den østlige del lå gårdene i en række mellem bygaden og det, der dengang hed bymosen – en tidligere sø syd for landsbyen. Det er i dag lavningen mellem Ledøjes sydkant og bakken med Øbakkegård.
Ledøje landsby og egnen omkring led i 1600-tallet under svenskekrigene, misvækst og sygdomme, og Ledøje måtte som ryttergods under kronen i en meget lang periode bære indkvartering af kongelige ryttere og deres familier. Det var perioden, før landets forsvar blev baseret på almindelig værnepligt. Man byggede soldaterhuse til disse ryttere, der måtte stille til eksercits og øvelser ved gadekæret hver søndag efter kirketid – småhuse, der den dag i dag findes i bybilledet, f.eks. i Nordre Gade. Her havde jeg fornøjelsen at bo i nr. 4 i nogle år – i en atmosfære af historie. Sjovt som chef for landets værnepligtssystem at bo, hvor bonde- soldater og tidligere våbenfæller har levet.
Ledøje fik som landsby i rytterdistriktet i øvrigt en kongelig rytterskole omkring år 1725 – den blev bygget lige nord for gadekæret, hvor den findes den dag i dag i Ledøje Bygade.
