Tag: Fiskebæk

  • En tår over tørsten

    En tår over tørsten

    I 1963 startede jeg som arbejdsdreng på en Maskinfabrik i Nykøbing Falster, det viste sig at arbejdsmanden Tage Olsen kendte min farfar fra dengang Tage arbejde på Gedsergård.

    Tage Olsen fortæller i 1963
    Jo i gamle dage! – om lørdagen gik folk til købmanden og der blev betalt hvad der stod på “bogen”, der blev købt tobak, brændevin, og hvad der ellers var brug for.

    Rasmus var også endt hos købmanden, og formodentlig kradset sin pibe ud i skuffen – den skuffe hvor de fattige kunne få sig et stop til piben når der ikke var penge til selv at købe tobak for.

    Rasmus fik sig så også en ordentlig tår over tørsten, for han kom ikke længere end over på den anden side af gaden, hvor han havde fundet hvile, siddende op af kirkemuren på Skelby kirke. Det var for stor en fristelse for ungerne i Skelby, så Rasmus fik et skilt på brystet med ordene, “Her hviler fanden hakeme jeg” – ifølge Tage Olsen var det et af Rasmus` kraftudtryk. For at glatte lidt ud på historien; overfor en knægt på 17 år som mig, så var det dengang ganske almindelig at tage sig en ordentlig tår over tørsten.

  • Historier fortalt af far

    Historier fortalt af far

    Juletræet anno ca. 1926
    Når julen nærmede sig skulle juletræet findes, og familien gik ud for at finde et træ. De udså sig den grantop der ville se bedst ud, og ned med træet og derefter af med toppen. En lidt bagvendt måde at få et juletræ på, men omvendt resten af træet er selvfølgelig gået til gavntræ. Der blev ikke brugt jord til at plante “juletræer” på.

    Bikuben
    Smeden far var i lære hos, havde også bier. Og som jeg husker det fortalt, medens vi kørte på landevejen forbi “Bikuben” i Stavreby, så havde far givet huset navn. En dag sværmede der en bisværm og så tog F….en ved smeden – og den stakkels lærling skulle med for bisværmen skulle fanges og indsamles. Det foregik i tagskægget på “det” hus. Opgaven var ikke lige det far var interesseret i at lave, og jeg forstår det godt – de stikker – det kravl.

  • Betty fortæller

    Betty fortæller

    I 1970 besluttede vi at købe et stykke jord til vores ejendom. Det var nærliggende at spørge naboen, et ældre ægtepar i 80´erne. “Godav! – kan vi købet et stykke jord af jer, så vi kan bygge vores hus lidt større?” (det kunne vi godt)

    Betty var næsten blind, og manden havde fået et slagtilfælde for ikke så længe siden så det var lidt svært at tale med dem. Men Betty var jo nysgerrig – hvor kommer I fra – jo vi var da Falstringer begge to. Hvad laver din Far? osv. og så er han født på Gedsergård – jamen så må vi da kende ham! – Jo min farfar og farmor Tekla og Rasmus som boede i Fiskebækskoven og var nogle af deres venner fra de unge dage – og så fortæller Betty!
    “Jeg husker tydeligt din farfar og hans brødre og især en gang hvor Peter – overskrævs på”- når ja! Her begynder historien: Jo!

    Brødrene havde været i Nykøbing og rejsen var foregået på isen som var tyk nok til transport, men de glade brødre havde fået for meget at drikke i byen så forsigtigheden var sivet ud af hovedet på brødrene og desværre gik Karl i en våge og han blev under isen – Karl var omkommet og han var væk – Men isen bryder op i foråret og brødrene havde arbejde på roebroen ved Gedsergård og der står Karl ifølge Betty lodret i vandet og en af Karls brødre opdager ham – Hva´ dælen Karl! Er du gået neden om og hjem! Jo Karl var næsten hjemme, den stive vogn blev hentet på Gedsergård, Karl blev bjærget og lagt i en kiste og da oplevelsen formodentlig ikke var så spændene at gennemleve så havde de overlevende brødre fået en ordentlig tår af snapsdunken – så Peter han sad overskrævs på Karls kiste medens han med høj røst forkyndte at “Ja Karl var kommet hjem – han gik neden om og hjem”