-
Landsbyindeks
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å -
Nyhedsbreve
Nr. 8 - Nov 2009 Nr. 7 - Maj 2009 Nr. 6 - Nov 2008 Nr. 5 - Apr 2008 Nr. 4 - Dec 2007 Nr. 3 - Nov 2007 Nr. 2 - Jul 2007 Nr. 1 - Maj 2007 -
Nyeste historier
-
Indhold
-
Sponsorer
-
Nyhedsbrev
Med jævne mellemrum udsender vi et nyhedsbrev. Det er gratis at modtage og du kan til enhver tid framelde dig hvis du ikke længere ønsker at modtage det.
Nyhedsbrev Nr. 6 - November 2008
Vi har rundet 300 historier
Det næste mål er 500 historier. Det kan lyde ambitiøst, og det er vi også. Vores mål er at skabe Danmarks største folkemindesamling, skrevet af danskerne selv. Det vil sikkert tage noget tid at nå dette mål, men vi har mange idéer til hvordan det kan lykkes. En række af disse idéer bliver sat i værk i de kommende måneder, og vi håber selvfølgelig på at det kan ses på antallet af historier, og ligeledes på antallet af besøgende på hjemmesiden.
Der er mange der kan bidrage til siden, og det er dem vi skal nå ud til. Den mest effektive måde er naturligvis at reklamere i stor stil, men dette kræver penge. Vi vil derfor gerne opfordre til at så mange af vore besøgende som muligt, vil hjælpe til med at sprede ordet. Især vil vi gerne opfordre til at åbne og udskrive opslaget (som findes for neden på forsiden), og hænge det op på det lokale bibliotek, aktivitetscenter, supermarkedet osv. Vi takker på forhånd for hjælpen.
Ved fælles hjælp kan vi uden tvivl skabe endnu større interesse for projektet.
Udtalelser
Et par af vore faste bidragydere har udtrykt deres glæde over vores projekt. Vi overvejer i øjeblikket om vi kan bruge disse udtalelser i forbindelse med markedsføring af hjemmesiden. Er der nogle der har lyst til at sende os tilsvarende udtalelser, tager vi imod disse med stor glæde.
Eksempler der er sendt til os:
"Som opvokset i en landsby langt ude på landet sætter jeg stor pris på dette initiativ til bevaring af landsbyernes historie. Udviklingen har gjort, at meget desværre er gået tabt. Landsbyerne er blevet til boligkvarterer uden liv om dagen."
"Tillykke med det gode initiativ med landsbyhistorier. Jeg tror det er en rigtig god idé."
"Tak i øvrigt for siden, som jeg finder spændende. Håber selv at kunne bidrage med noget en dag."
Langt imellem nyhedsbreve
Vi ved godt der har været langt imellem de seneste nyhedsbrev, og det beklager vi selvfølgelig. Der har været rigtig mange ting at se til, og så er nyhedsbrevet desværre blevet udskudt. Det råder vi nu bod på. Vi har fået nogle aftaler på plads, der gør at vi kan fokusere i større grad på projektet. Dette er vi utroligt glade for, og vi vil som tidligere nævnt lave nogle nye tiltag, deriblandt en oftere udsendelse af nyhedsbrevet.
Julen sig nærmer
Så er det ved at være tid til at komme i julestemning. Butikker, og sandelig også nogle byer, er godt i gang med at gøre klar til denne hyggelige højtid. Vi kunne godt tænke os at bringe nogle gode julefortællinger i det næste nyhedsbrev, som vi planlægger at sende ud lige inden jul. Skulle du sidde inde med en fortælling eller kender du nogen som gør, hører vi gerne fra dig.
Jagten på nye byer
Der er pt. 62 byer repræsenteret på hjemmesiden. Der findes mange flere byer i kongeriget Danmark. Vi blæser derfor til jagt på nye byer. Årsagen til at vi gerne ser flere byer er egentligt meget simpel. Jo flere byer der er repræsenteret, jo flere besøgende får hjemmesiden. Det vil i sidste ende resulterer i flere historier, og få de berømte ringe i vandet til at brede sig.
Nu har vi de lange mørke aftener, det kolde sus, regn og slud, og det er alt sammen med til at mange vælger at blive inden døre i denne tid. Vi synes jo at det ville være dejligt om mange valgte at skrive lidt historie om byerne, når nu man alligevel ikke kan lave så meget udenfor.
Vi glæder os til at se hvor den første nye by befinder sig.
Interessante links
Her prøver vi at videregive nogle af de interessante links vi finder indimellem.
- Friluftskort - Denne kortsamling indeholder gode idéer til aktiviteter lokalt i mange egne i Danmark.
- På sporet af slægten - Skulle man have lyst til at starte på denne omsiggribende hobby, er denne hjemmeside god at kigge på.
Nye tiltag
Et par nye tiltag vil snart se dagens lys. Vi er blevet gjort opmærksomme på en hjemmeside der hedder "Friluftskort", som ligger under Skov- og Naturstyrelsen. Denne side vedligeholdes af en række personer i kommuner, foreninger og også nogle private. Siden indeholder en række forslag til aktiviteter i naturen, specifikt for de enkelte kommuner i Danmark. Vores tanke er at tilføje et link til denne side under hver enkelt by, således at man hurtigt kan finde mulige aktiviteter for området byen befinder sig i.
Et andet nyt tiltag er en Forfatterliste. Dette har tidligere været et ønske fra besøgende på vores hjemmeside, og er nu igen blevet foreslået af en der har bidraget med historier på hjemmesiden. Derfor har vi nu besluttet at lave en sådan liste, i stil med den liste der allerede findes over alle Landsbyer på hjemmesiden. Tak for forslaget.
Det var hvad vi havde valgt at skrive i denne ombæring. Vi kunne have skrevet meget mere, men vi gemmer lidt til juleudgaven. Vi vil gerne slutte at med at sige, at vi er utroligt glade for den opbakning der har været siden starten, og vi håber at vi med tiden sammen kan skabe en hjemmeside der virkelig gør en forskel i Danmark.
Mange efterårshilsner,
Redaktionen på Landsbyhistorier.dk