-
Landsbyindeks
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å -
Nyhedsbreve
Nr. 8 - Nov 2009 Nr. 7 - Maj 2009 Nr. 6 - Nov 2008 Nr. 5 - Apr 2008 Nr. 4 - Dec 2007 Nr. 3 - Nov 2007 Nr. 2 - Jul 2007 Nr. 1 - Maj 2007 -
Nyeste historier
-
Indhold
-
Sponsorer
-
Nyhedsbrev
Med jævne mellemrum udsender vi et nyhedsbrev. Det er gratis at modtage og du kan til enhver tid framelde dig hvis du ikke længere ønsker at modtage det.
Nyhedsbrev Nr. 5 - April 2008
Vi er her stadig og vi skriver Danmarks historie
Det har holdt hårdt i de første par måneder i det nye år. Der har været meget at se til udover Landsbyhistorier, men det råder vi bod på nu. Vores hjemmeside er stadig ung, men vi har nu mere end 260 historier og en hel del kommentarer. Vi har mange gode idéer til siden som vi arbejder på løbende. Vi er på nuværende tidspunkt Danmarks største portal for folkemindesamlinger på Internettet. Det er vores påstand, men vi kan ikke finde andre steder med så meget historie samlet under ét, skrevet af danskerne selv. Vi er meget stolte af dette og projektet har allerede nu oversteget vores forventninger. Vi glæder os meget til at fortsætte med at bygge denne samling op til at blive meget mere end bare en fodnote i dansk landsbyhistorisk sammenhæng.
Konkurrencen
Så er det første gang vi skal trække lod om en af de nye gaver fra vores nye sponsor, vildmedhistorie.dk. Fremover trækkes der lod hver anden måned, og ikke kun en gang i kvartalet som tidligere. Det vil sige næste trækning er 30. april 2008, så det er bare med at få sendt nogle historier, så i har chancen for at vinde. Vi kontakter vinderen direkte med information omkring gevinsten m.m.
Vinderen af den seneste trækning er: Børge Askholm, vi ønsker tillykke!
Danske mærkedage og dagenes folkenavne
Vi har på opfordring lavet en side med danske mærkedage. Det er ikke helt rigtigt at de alle er mærkedage, men vi har valgt at kalde dem sådan indtil videre. Idéen er, at vi har fået lavet et udgangspunkt med information om dage i en given måned samt en beskrivelse af de enkelte dage. Vi vil meget gerne opfordre til at alle der kan, bidrager med mere information om dagene, og meget gerne skriver til os hvis der er mangler eller rettelser.
Danmarkshistorisk kalender
Vi har lagt mærke til at flere har søgt efter denne kalender, som i sin tid var tilgængelig på Statens Arkivers hjemmeside. Det er den ikke længere, og vi har derfor valgt at føre den videre. Vi synes det er et fantastisk simpelt og godt opslagsværk, og håber meget på at alle vore besøgende vil være med til at føre den videre. Derfor opfordrer vi alle til at indsende begivenheder og andet til os, således at vi kan udbygge den information der allerede findes.
Flammen og Citronen
Vi har ingen planer om at lave en anmeldelse af denne fremragende film, men vil alligevel driste os til at skrive lidt, da den behandler en del historiske områder, som falder inden for vores interesse. Filmen er baseret på virkelige hændelser og øjenvidneberetninger fra nogle af de personer, der har oplevet Bent Faurschou-Hviid (kendt under dæknavnet Flammen) og Jørgen Haagen Schmith (som Citronen) på allernærmeste hold. Flammen og Citronen var blandt de meget aktive modstandsfolk i Danmark under 2. verdenskrig og mistede begge livet i forbindelse med deres indsats. Det er en rigtig god film, med mange historiske informationer og indblik. Filmen er meget flot lavet og skuespillerne klarer det rigtig flot. Det er helt klart vores anbefaling at få set filmen, hvis man ikke allerede har været i biografen. Se i øvrigt sektionen med interessante links for mere information.
Interessante links
- Flammen og Citronen på den danske wikipedia
- Familiekrøniken er en moderne slægtsbog beregnet til internettet. Her bliver stoffet levende.
Lokalhistoriske aftener
Mange lokalhistoriske foreninger afholder såkaldte "lokalhistorisk aften", hvor lokale personer holder foredrag om byen, gårdene, livet eller andre interessante lokale emner. Disse arrangementer er i stigende grad blevet mere og mere populære, hvilket vi synes man kan tage som udtryk for at flere og flere interesserer sig for lokalhistorie. Vi vil derfor gerne anbefale disse arrangementer, og vil i samme åndedræt opfordre til at medbringe vores opslag. Det er vores håb, på denne måde, at kunne udbrede kendskabet til Landsbyhistorier.dk yderligere. Vi vil på forhånd takke for hjælpen til de som måtte følge vores opfordring.
Det var hvad vi havde valgt at bringe i denne omgang. Vi ønsker alle et glædeligt forår og ser frem til at høre fra mange flere om livet i de danske landsbyer. Vi vil gerne endnu en gang benytte lejligheden til at takke alle der har bidraget med historier, fortællinger, kommentarer og konstruktiv kritik generelt.
Mange forårshilsner,
Redaktionen på Landsbyhistorier.dk