September


1 1871 Danmarks første levedygtige fagforening, cigarmagerforeningen "Enigheden" af 1/9 1871 grundlægges.
2 1807 Englænderne bombarderer København - hvilket er verdens første terrorbombardement mod civile.
1773 Forbud mod privat brændevinsbrænding på landet.
3 1961 Den konservative avis "Dagens Nyheder" udkommer for sidste gang.
4 1564 Den svenske fæstning Älvsborg kapitulerer under den nordiske syvårskrig. Senere køber svenskerne fæstningen tilbage for en løsesum på 150.000 rdl.
5 1794 En forordning fastslår, at kvalsalvere er en fare for almuens helbred.
1819 Den såkaldte "Jødefejde" bryder ud i København
1899 Med underskrivelsen af "Septemberforliget" får arbejdsmarkedet sin "grundlov", der giver arbejderen ret til organisering og arbejdsgiverne ret til at lede og fordele arbejdet.
6 1658 Kronborg overgiver sig til svenskerne.
7 1736 En forordning indskærper, at "supplikanter" der skriver til kongen, skal underskrive sig korrekt. Det gælder især de, der søger tilladelse til at blive gift i hjemmet.
8 1783 Nikolai Frederik Severin Grundtvig fødes
1908 Justitsminister P.A. Alberti melder sig selv til politiet i bedragerisagen om Bondestandens Sparekasse.
9 1836 Bernhard Olsen fødes. Han bliver senere grundlægger af Frilandsmuseet, der starter meget beskedent med nogle enkelte svenske huse, som først placeres i Kongens have.
1956 Der fremsættes lovforslag om folkepension til alle.
10 1655 Lægen Caspar Bartholin fødes i København.
11 1743 Maleren Nicolai Abraham Abildgaard fødes i København.
12 1792 Det bliver påbudt, at alle dødsfald skal anmeldes for myndighederne - uanset om der skal ske skifte eller ej.
1906 Som den første i Europa får J. C. Ellehammer en flyvemaskine til at lette.
13 1748 Gamle pengesedler skal ombyttes med nye, og efter 14 dage er gamle sedler ugyldige.
14 1328 Sjællandske bønder, som har gjort oprør mod at betale skat til holstenerne, slås ned ved Torslunde bro af grev Gerhard.
15 1663 Cort Adeler udnævnes til admiral og rigsråd.
16 1709 Forbud mod udførsel af heste og hopper i Danmark og Norge.
17 1780 Kunstneren Joh. Senn fødes i Liestahl.
1838 Efter mange år i Rom vender billedhuggeren Bertel Thorvaldsen hjem til København, hvor han får en heltemodtagelse.
18 1137 Erik 2. Emune dør.
1786 Christian den 8. dør på Christiansborg.
19 1944 Tyskerne arresterer det danske politikorps, ca. 2000 mand sendes til Tyskland.
20 1709 En plakat kundgør, at folk der "henlægger deres spæde børn på gaderne i København" skal straffes på livet.
21 1517 Christian den 2.´s elskerinde Dyveke dør. Senere henrettes adelsmanden Torben Oxe - vistnok bla. for underslæb o.lign. - eftertidens folkelige mening er dog, at han har myrdet Dyveke med forgiftede kirsebær.
22 1814 Handelsgartneren J.E. Ohlsen fødes i København. Efter hans død driver hans enke et handelsfrima med frø videre: J.E. Ohlsens enke.
23 1722 Det første danske teater, Grønnegade-teateret i København åbner.  Første forestilling er Molieres "Den gerrige".
24 1824 Loven om konfiskation af selvmorderes arvegods ophæves.
25 1830 Forlæggeren Gottlieb Ernst Clausen Gad fødes i København.
26 1799 Der udstedes en forordning, som "forklarer og bestemmer trykkefrihedens grænser".
1870 Christian den 10. fødes på Charlottenlund.
27 1805 Obligatorisk udskiftning af alle skove påbydes i en forordning.
28 1933 Københavnske aviser kan meddele, at politiet har forbudt " børns anvendelse af rulleskøjter og løbehjul på offentlige pladser".
29 1917 Danmarks første aktieselskabslov.
30 1748 Gennem et reskript til Københavns magistrat inddeles hovedstaden i skorstensfejerdistrikter.

Det er vores håb at vi med tiden kan få udbygget kalenderen med flere informationer, og dermed fortsætte arbejdet med at holde denne kalender i live. Skulle du ligge inde med information som du mener skal med i kalenderen, beder vi dig benytte vores kontaktside, til at sende os dit bidrag.