Maj


1 1564 Tyge Brahe foretager sine første observationer med et rigtigt astronomisk instrument.
1890 For første gang fejres Majdagen i Danmark som Arbejderbevægelsens Internationale kampdag.
2 1368 I krigen med Hanseforbundet må København overgive sig. Byen plyndres.
3 1942 Statsminister Thorvald Stauning dør
4 1802 Niels Heidenreich bryder ind på Kunstkammeret og stjæler 2 guldhorn natten til den 5.
1875 Danmarks første socialistiske ledere, Pio, Brix og Geleff arresteres.
1909 Metersystemet indføres i Danmark med virkning fra 01.04.12
5 1875 "Slaget på Fælleden" Politiet spreder et socialistisk arbejdermøde på Fælleden, Store menneskemængder var mødt op, selvom mødet var blevet forbudt.
1846 Bondevenneselskabet dannes med A.F. Tscherning som formand.
1945 Den tyske besættelse af Danmark ophører.
6 1769 En forordning kræver for første gang hoverireglementer, som angiver, hvor meget hovarbejde fæsterne skal yde for godsejeren.
7 1661 Der indføres en særlig skat på giftermål - "kopulationspenge" - gradueret efter stand.
1778 Embedseksamen i medicin indføres.
1937 Uægte børn får ret til arv efter deres far.
8 1825 En plakat bekræfter mænds ret til at sværge sig fri, hvis de bliver udlagt i faderskabssager.
9 1682 Kongen udsteder en ny forordning vedrørende auktion over børnegods.
10 1875 Den latinske skrift indføres i skolerne ved cirkulære. Gotisk håndskrift er nu fortid.
11 1783 Søhelten Peter Willemoes fødes i Assens. Han falder i
1808 Ved Sjællands Odde ombord i linjeskibet "Prins Christian Frederik".
12 1705 Dorte Hansdatter omdanner Hanstedgård til hospital for fattige personer og skænker 10.000 sletdaler til godgørenhed.
13 1702 En forordning bestemmer, at alle københavnere, gejstlige, verdslige, civile og militære kan stilles for politiretten.
14 1867 Reglen om, at selvmordere ikke har ret til sædvanlig begravelse, ophæves.
1912 Frederik den 8. dør i Hamborg.
1935 Lillebæltsbroen indvies
15 1875 Fremmedloven påbyder bl.a. udvisning af fremmede sigøjnere.
16 1865 Anne Marie Mangor dør i København. Madam Magor kendes bl.a. for sin "Kogebog for smaa Husholdninger" fra 1837.
17 1814 Nordmændene vedtager en fri forfatning og vælger samtidigt den danske prins Christian Frederik (senere Chr. den 8.) til konge. Han giver dog afkald på tronen senere på året.
18 1483 Kong Hans krones
1937 Gymnastik gøres obligatorisk for piger i landsbyskoler.
19 1685 Leonora Christine løslades fra Blåtårn.
1810 Den senere politiker Orla Lehman fødes i København.
20 1645 Christian den 4. påbyder præsterne i Sjællands Stift at føre kirkebøger. Næste år kommer påbudet også til at gælde for Jyllands, Fyns og Skånes stifter.
21 1481 Christian den 1. dør
1692 Ved kgl. resolution overføres Københavns Havn ("canalerne") fra Københavns Magistrats forretningsområde til den samtidigt oprettede Københavns Havnekommission.
22 1952 Skuespillerinden Liva (Olivia) Weel dør i København.
23 1565 Herlufsholm grundlægges som skole.
1873 Med møntloven (og senere Møntkonventionen) afløses rigsdaler, mark og skilling af kroner og øre. Den Nordiske Møntunion dannes.
24 1848 F. A. Schleppegrel udnævnes til generalmajor. To år efter falder han ved fremrykningen mod Isted.
25 1714 I et stort søslag ødelægger C. Gabel den svenske flåde ved Fehmarn.
26 1810 Maleren Christen Købke fødes i København
27 1659 Freden i København. Roskildefreden er grundlaget - dog slipper Danmark for af aflevere Bornholm og Trondhjem len til svenskerne.
28 1831 De første anordninger om stænderforsamlinger  udstedes - hvilket er et skridt på vejen mod demokratiet.
29 1259 Christoffer den 1. dør pludseligt (- rygter beskylder abbeden i Ryd for at have givet ham forgiftet altervin.)
30 1828 Danske Lovs regel om, at børn skal døbes senest 8 dage efter fødslen lempes.
31 1961 Ophævelse af bestemmelsen om, at socialhjælpsmodtagere skal have myndighedernes tilladelse for at gifte sig.

Det er vores håb at vi med tiden kan få udbygget kalenderen med flere informationer, og dermed fortsætte arbejdet med at holde denne kalender i live. Skulle du ligge inde med information som du mener skal med i kalenderen, beder vi dig benytte vores kontaktside, til at sende os dit bidrag.