Tornemark
| Sogn | Fyrendal |
| Herred | Øster Flakkebjerg |
| Amt (i 1970) | Sorø |
| Pastorat | Kvislemark, Fyrendal og Førslev |
| Provsti | Skælskør |
| Stift | Roskilde |
| Kommune | Næstved |
| Region | Sjælland |
| Stednavne i sognet | Lunghuse, Nyboder, Nyrup, Sandved, Skafterup, Sømmermose, Tornemark |
| Indbyggere | ca. 450 |
Rigsråd Gunde Rosenkrantz
Fortalt af Knud LambertRigsråd Gunde Rosenkrantz var en farverig person. Lensmand, rigsråd
fra 1653, godsejer, bogsamler og forfatter af både religiøse og
politiske skrifter. Han skrev skarpt og bidende både på dansk og latin.
Ved fredsslutningen i 1660 gjorde den svenske konge det til en
betingelse, at hans politiske skrifter skulle tilintetgøres.
Han havde studeret i Giessen, Strassbourg, Helmstedt og Leiden.
Han samlede på godser og handlede med dem. Han skal ikke have været så nøjeregnende med midlerne, når det drejede sig om at skaffe sig mere jordisk gods.
Godsspekulant er vist en passende beskrivelse. Over for bønderne var han hård og krævende. Da han i 1657 havde svært ved at betale renterne på sine mange lån måtte han bortforpagte Vindinge.
I 1646 aftalte Gunde Rosenkrantz med præst og degn, som endnu boede i Vindinge, at de skulle flytte til Quislemark. Præstegårdens jord og degnelodden i Vindinge blev lagt ind under herregården.
Bogsamler
Hans far, den lærde Holger Rosenkrantz havde på Rosenholm et
enestående bibliotek. Da Wallensteins tropper hærgede Jylland i
1627, blev samlingen ført til Tyskland. Efter fredsslutningen
kom den tilbage. Ikke helt uskadt.
Da faderen døde, blev bogsamlingen - bøger og inkunabler - delt mellem sønnerne. De var alle bogsamlere. Gunde Rosenkrantz´s del blev opbevaret på Vindinge.
I 1658 røvede den svenske besættelsesmagt biblioteket på Vindinge og indlemmede det i den svenske rigsråd og general Magnus de la Gardies bibliotek. Han var en stor bogsamler.
Patriot
Gunde Rosenkrantz ivrede både i tale og på skrift for, at
Danmark skulle gå i krig med Sverige. Marsken Anders Bille gik
forgæves imod. Adelen forsøgte forgæves at skaffe penge og
tropper. Der var heller ikke tid til at uddanne soldaterne.
Under krigen i 1657 indgik Gunde Rosenkrantz en aftale med kongen om at betale alle udgifter - håndpenge, lønninger, uniformer, våben og ammunition - til et infanteriregiment på 1.000 mand. Når tiderne var blevet bedre, ville kongen refundere hans udgifter.
Regimentet blev sprængt ved Fredericia. Obersten, hans søn Jørgen, faldt. Under Københavns belejring faldt sønnen Holger ved hans side.
Landflygtig
Kongen arbejdede på det tidspunkt allerede med at indføre
enevælden i Danmark. Gunde Rosenkrantz gav både i tale og skrift
sit besyv med. Han gik ind for en ændring af regeringsformen,
men med lempe. Samtidigt advarede han kongen imod at benytte de
mange tyske eventyrere, der magre og fattige var kommet til
Danmark og nu var blevet rige. Landets egne børn havde ofret
hele deres formue for at støtte regeringen. De var nu fattige,
fordi de ikke kunne få deres udlagte penge.
Gunde Rosenkrantz havde en gæld på 60.000 rigsdaler. Regeringen
skyldte ham et langt højere beløb. Han forsøgte at låne penge
under en rejse til Kiel og Gottorp. Kongen mistænkte ham for
forsøg på at overtale hertugen af Holsten til at omstyrte den
nye forfatning, enevælden.
Da kongen forbød ham at møde op i rigsrådet, flygtede han til
Helsingborg i Sverige, hvor han døde i 1675, 71 år gammel.
Hans ansøgning om svensk statsborgerskab blev aldrig besvaret.
Æblet faldt langt fra stammen
Fortalt af Knud LambertEt gammelt ordsprog siger, at æblet falder ikke langt fra stammen. Det gælder sikkert i mange tilfælde. Men der er også undtagelser.
Det var provst Frederik Klyne, sognepræst i Vindinge-Qvislemark 1622 - 1657. Da Vindingegård blev gjort til baroni under navnet Fuirendal i 1677, skiftede sognet navn til Qvislemark-Fuirendal.
Hans far, Anders Klyne, var en velhavende købmand, vintapper
og fra 1588 rådmand i Ribe. I sine unge dage dræbte han under et
drikkelag en rådmands søn med kniv. I 1598 deltog han i et
drikkelag i bispegården hos sin svigersøn, biskop Peder Hegelund.
Da herredsfogeden i Gørding Herred truede Anders Sørensen Klyne
med sit sværd, parerede han med sit spyd. Den berusede
herredsfoged mistede balancen og kom til at såre Klyne. Det døde
han af fire dage senere, 48 år gammel.
Sønnen Frederik var kun ni år gammel. Drabsmanden blev dømt
fredløs. Dommen blev annulleret. Sagen endte med et forlig.
Moren, Kirstine Lauridz Tøgersdatter drev sin mands forretninger
videre. Hun døde i 1634.
Provstens ældste bror blev dræbt under et slagsmål på skibsbroen
i Ribe. En anden bror blev såret på et værtshus uden for Hamburg
og døde tre dage senere.
En tredje bror blev halshugget kun 20 år gammel for mordet på
den 72-årige Hans Jessen Søhane. Det var i øvrigt hans søsters
svigerfar.
Dannelsesrejse
Frederik Klyne slægtede hverken sin far eller brødre på. Han
valgte den teologiske løbebane. Fra 1610 til 1614 var Giesen
hans faste base. Han var indforskrevet ved universitetet her.
Hans stambog viser, at han i kortere eller længere perioder
opholdt sig i Marburg, Wetzler og Strassbourg.
1611 blev han immatrikuleret ved universitetet i Heidelberg,
hvor han mødte Ole Worm, og i 1613 ved universitetet i Tübingen.
I 1614 rejste han hjem via Utrecht, Leiden, Amsterdam, Enthuizen
og Køln. Året efter tog han magistergraden i København.
Et par år senere blev han slotspræst på Frederiksborg Slot. Om
det har noget at gøre med, at en søster, Anne, var gift med
biskop Peder Hegelund og en anden med lægen Chr. Bording, og at
hans faster Karine var biskop Povl Madsens tredje kone, melder
historien ikke noget om.
Vindinge-Qvislemark
Da kaldet i Vindinge-Kvislemark blev ledigt i 1622, var der
flere ansøgere. Sagen blev afgjort ved lodtrækning. Klyne vandt.
Det var i hans embedstid, at præstegården blev flyttet fra
Vindinge til Kvislemark. Provsten begyndte som den første at
føre kirkebog for begge sogne. De er desværre gået tabt.
På den tid var troen på djævle, hekse og meget andet stor.
Frederik Klyne var ingen undtagelse herfra. Således hørte
Frederik Klyne og hans broder en nat i Fyrendals Skov "Satan
tale lydeligen i Skoven". Det fortæller Carl Bruun i "Kjøbenhavn",
som udkom hos Thiele i slutningen af 1800-tallet.
Efterkommere
Frederik Klyne var gift to gange. Første gang med Margrethe
Pedersdatter Munk i 1618. Hun døde 1621, mens han endnu var
slotspræst.
I ægteskabet med Lisbeth Andersdatter, som døde i 1650, fik han
sønnen Anders Klyne ca. 1625. Han blev dimitteret fra
Herlufsholm 1646. Den 1. oktober 1655 blev han ordineret som
medhjælper hos faren med successionsret. Det betød, at han fik
ret til at efterfølge faren. 1657 blev han sognepræst i
Kvislemark - Vindinge sogne.
Anders Klyne døde allerede i 1686. Den ældste søn, Frederik, var
født 1668 og dermed for ung til at afløse faren. Han blev først
student året efter og cand. theol. 1690. Han opholdt sig i
London 1697 og 1698 og blev derefter hører i Helsingør, hvor han
endnu boede i 1706. Hans tre yngre søskende fik pastor Didrik
Grubbe som lavværge.
To døtre blev gift med sognepræster i nabolaget. Margrethe med
sognepræsten i Førslev og Karen Marie med sognepræsten i
Hyllested-Venslev.
I Fyrendal Kirke ses den dag i dag et imponerende epitafium over provst Frederik Klyne. Det er bekostet af sønnen Anders. Træværket menes udført på Abel Schrøders værksted i Næstved. Maleriet i epitafiet midte viser provsten, hans to hustruer, tre sønner og fire døtre. På rammens sider er figurer af Moses og Johannes Døberen. Foroven er der et felt med dette skriftsted fra Jakobs brev:. "Salig er den mand, som holder prøvelse ud; thi når han har bestået prøve, skal han få livets krans, som Herre har forjættet dem, der elske ham".
Fuirendals ladelænge
Skrevet af Jens KampPå herregården Fuirendal var der indtil for nogle år tilbage en meget gammel ladelænge. Den skulle efter sagnet tillige med gården være bygget af en berømt udenlandsk mester.
Da bygningen var færdig, sagde mesteren, at hvis der nu manglede så meget som et søm eller en nagle i hele bygningen, så forlangte han intet for arbejdet.
Ved nøje eftersyn fandtes da, at der ingen nagle var i rygningen af de to yderste sparretræer i den østre ende af laden. Nogle mente, at herremanden selv havde ladet naglen trække ud for at narre bygmesteren sin løn fra.
Da bygmesteren så det, blev han så forbitret, at han sprang op for at sønderhugge tømmeret, men da tog han sig i sin vrede ikke i vare, men faldt ned og slog sig fordærvet, så laden fik lov til at blive stående.
Historien kan læses i "Danske Folkeminder, Æventyr, Folkesagn, Gaader, Rim og Folketro. Samlede fra Folkemunder af Jens Kamp. Odense. R. Nielsens Forlag. 1877". Det fremgår af bogen, at kilden til dette sagn er højskoleforstander A. Jørgensen, Hindholm Højskole. Nogle elever havde fortalt ham dette sagn.
Tornemark By
Navnet Tornemark forklarer Dr. phil. Henrik Ussing i "Aarbog for Historisk Samfund for Sorø Amt" 1915 som en Sammensætning af Torne eller Tjørne og Mark, og betydningen skulle være "den tornebegroede Mark". Cand. mag. Gunnar Knudsen mener derimod, at forleddet er personnavnet Tor, og at "n" eller "ne" er en senere tilføjelse, og denne antagelse synes de ældste navneformer at bekræfte.
I de ældste danske skrifter findes byen nævnt flere gange. Pether Deene pantsætter 1398 en gård i "Tormarche" til bisp Peder af Roskilde, hvem han skylder 100 Mark Lybsk og 10 Mark Sølv. I året 1399 giver Peder Svendsen Pantebrev for 12 Mark Sølv på en gård i "Toremarck" til Peder Lange. Peder Deene giver 1400 Pantebrev "till the spedalsche forstandere j Oderup" på en gård i "Tornemarck" for 10 Mark Sølv. Ovennævnte bisp Peder giver 1403 Anders Jacobsen på Egede pantebrev på en gård i "Toremark" for 30 Mark Sølv - måske den gård, der omtales 1398. I året 1417 oplader Anders Jepsen Lunge Biskop Jens af Roskilde en gård i "Toremarck".
Herregården Fyrendal hed oprindeligt på den tid Vindingegård og bestod udover hovedgården af en kirke, 7 - 9 bøndergårde og nogle huse. I starten af 1600-tallet har Vindingegård udvidet hovedgårdsjorden på bekostning af bøndergårdene. Samtidigt fandt der en udflytning sted mod sydøst til Tornemark, hvor der fra 1609-1612 blev opført flere nye gårde og huse.
Landsbyen Vindinge blev nedlagt og herregården fik 13. marts 1677 navnet Fuirendal. - Kun i 37 år var herregården i den slægts eje, der for de efterfølgende århundreder ændrede navnet både på herregården, kirken og sognet.
Bøndergårdene i Tornemark var placeret omkring Møllevej, som en "rækkelandsby" med vejen som akse. Byen blev udbygget i det følgende århundrede. - Møllevej var dengang landevejsforbindelsen mellem Næstved og Skælskør, som var et vigtigt overfartssted over Store Bælt. Den gamle landevej igennem Tornemark blev ca. år 1900 erstattet af den nye vej, der forløber ca. 1½ km. syd for Tornemark.
Udskiftningen af jorden og ophævelsen af landsbyfællesskabet er i Tornemark sket ca. 1791, som en stjerneudstykning, hvilket tydeligt kan ses på kortene i dag. Denne udstykningsform nødvendiggjorde ikke, at der samtidig skete en udflytning af gårdene, men dette er i årenes løb sket for en del af gårdene, bl.a. Ørebjerggård, Skumgård, Bakkegård, Guldhøjgård, Palmegård og Højvang.
Tornemark bys udvikling kan illustreres af sognets befolkningsudvikling, som dog skal sammenlignes med den generelle udvikling i landdistrikterne:
- År 1801 668 indbyggere
- År 1850 902 indbyggere
- År 1901 1.108 indbyggere
- År 1930 1.084 indbyggere
- År 1950 1.008 indbyggere
- År 1986 754 indbyggere
Bydelen langs Hovedgaden er væsentlig nyere end den gamle landbrugsby langs Møllevej, idet denne bydel bærer præg af "stationsbebyggelse", selv om Tornemark aldrig fik jernbane. Bebyggelsen er hovedsageligt opført i perioden 1870 - 1920, og det var her landsbyens nye funktioner med købmandshandel, slagter, en række mindre håndværksvirksomheder og Hotel Harmonien var placeret. I samme periode blev missionshuset opført på Møllevej (1906).
Sidst er kvarteret omkring Byvænget kommet til. Ved en kommunesammenlægning i 1966 gik Holsteinborg, Venslev, Ørslev og Sdr. Bjerge samt Kvislemark og Fyrendal sogne sammen og dannede Holsteinborg kommune. - Tornemark var den oprindelige hoved- og handelsby i området, og det var vel blandt andet derfor naturligt for den nye kommune at tænke i byudvikling omkring Tornemark, og i sidste halvdel af 1960'erne blev kvarteret omkring Byvænget udstykket og udbygget. - Anlægget ved Byvænget blev anlagt i den tidligere grusgrav til det gamle mørtelværk i den sydlige ende af Hovegaden, og her blev den kommunale legeplads også placeret.
Efter indstilling fra Kommunalreformkommissionen besluttede Indenrigs-ministeren, at den nydannede Holsteinborg Kommune 1970 igen skulle opdeles, så Holsteinborg, Venslev, Ørslev og Sdr. Bjerge sogne blev sammenlagt med Skælskør Kommune, mens Kvislemark og Fyrendal sogne blev sammenlagt med Fuglebjerg Kommune.
1720 indrettede greven på Holsteinborg, Ulrik Adolf Holstein som et af de første steder i landet skolestue i et Gadehuse i Tornemark. Skolestuen var lille og mørk, væggene var kalkede råsten og gulvet var af stampet ler. Midt i Stuen var et bord; og på hver side af det stod en bænk, der hvilede på pæle, som var nedrammet i gulvet. Drenge og piger sad på hver sin side af bordet, adskilt ved et tralværk (Gitter). 1805 opførtes en ny skolebygning på Fyrendalvej, Frederiksminde.
I 1887 startede en Pogeskole i "Harmonien" i Tornemark med Frøken Hansine Boesen som lærerinde. Hun var født her og var ueksamineret, og hun døde 1899 og efterfulgtes af Frøken Møen. Den nybyggede Pogeskole på Møllevej blev indviet den 4. november 1900.
I 1943 blev den store centralskole ved Hovedgaden taget i brug og her blev børnene fra Frederiksminde og Forskolen på Møllevej samlet.
I den historiske sammenhæng var Lungen en væsentlig forudsætning for den lokale brændselsforsyning. - Stedet, hvor man hentede brændsel og skar tørv. - Ved udskiftningen og i den forbindelse udflytningen omkring 1800'tallet blev Lungen derfor ikke udmatrikuleret til en enkelt ejendom men blev bevaret som fælles og opdelt i mange parceller, hvor hver gård i Tornemark fik sin del af Lungen. Igennem tiden er der her blevet gravet tørv og i forbindelse med første og anden verdenskrig var tørvegravningen omfattende. - Tørvegravningen og ikke mindst opdelingen i de mange smalle parceller er vel den væsentligste grund til, at Lungen i dag ligger hen som mose, præget af skovfald og forsømt skov. - Uden for de bebyggede parceller bærer Lungen prædikatet "fredskov". - Der er stier, som fører ind i skoven; men i store dele af året er området nærmest lukket på grund af udbredte vådområder. - Og manglen på et sammenhængende stisystem betyder, at man hurtigt opgiver at bevæge sig videre.
Tornemark har oprindeligt haft to store vindmøller, henholdsvis Lille Møllen og Store Møllen. Lille Møllen lå nord for byen ved indkørslen til Tornemark ad Hovedgaden. Lille Møllen brændte i 1917 men blev genopført ved køb af mølle i Aarshøj ved Køge. Denne mølle blev pillet ned og genopført i Tornemark, hvor den gamle mølle havde ligget. - Møllen havde et vindfang på 26 alen med selvkrøjer og selvsvikker, og der arbejdedes med 25 hk. motor "Tuxham", der blev installeret i 1926. Med møllerens sygdom gik mølleriet i stå, og Lille Møllen forsvandt fra landskabet omkring 1943. - Det tilknyttede møllebageri flyttede i midten af 1920'erne til ejendommen Hovedgaden 32, men blev i 1939 helt nedlagt. - Af store Møllen på Møllevej er en del af møllehuset endnu bevaret.
Der har i tidens løb været 2 mejerier i Tornemark. For enden af den indgravede vej - Syvhøjvej - lå i mange år Tornemark Andelsmejeri, som eksisterede fra 1886 til 1968. Mejeriet blev senere solgt til et lysestøberi, der på grund af brand flyttede til Dalmose. Efter at have fabrikeret lys her i to-tre år brændte også denne fabrik og intet er senere opført på den grund.
I udkanten af byen ved Hovedgaden lå Skumtofte Mejeri. - Mejeribestyrerens datter Karen Nielsen fortæller om mejeriet:
Min far kom til Tornemark - først som mejerist, senere som bestyrer. - Mor var mejerske og rejste til et lille mejeri i Vester Hornum som bestyrer men kom tilbage til Tornemark som mejerske og senere som mejeribestyrerens kone. Hun arbejdede i mejeriet i flere år.
Boligen var oven på mejeriet, og den var meget lille til en familie på 5. Oprindeligt var der til mejeriet en stor hestestald. Hestene skulle have deres foder såvel som menneskene senere ha' deres. Det var da skik, at mælkekuskene skulle ha' en stue, hvor de kunne spise deres frokost, og der skulle kunne købes brændevin, hvilket mor fik afskaffes. - Senere da mejeriet blev bygget om, blev både mælkekuskestuen og hestestalden overflødig, da det gik hurtige med aflæsning og udvejning af mælken.
Julemorgen var det skik, at der begyndtes en time før, og så skulle alle kuskene ha' nybagt kringle og chokolade. - En julemorgen, det var snestorm, sagde én af mændene: "Hvis Grundtvig havde været mælkekusk, havde han ikke kunnet skrive "Julemorgen vær mit himmerig".
En af vinterens store begivenheder var, når der gik bud ud til andelshaverne, at der skulle køres is til ishuset. Det var spændende for os børn med elle de mange vogne og heste, og vores kaffekande var i sving den ganske dag. - Isen skulle opbevares i et "ishus" med tykke, isolerede vægge i nærheden af smørkælderen. - Senere blev der installeret køleapparatur, og så kunne mejeriet sælge "isblokke" fra mælkehandlernes vogne.
I begyndelsen af 1900'tallet var der i den sydlige ende af Tornemark et mørtelværk med udskibning af mørtel via Bisserup havn, og erhvervslivet udviklede sig efterhånden med 2 slagterier, dødkogeri, bryggeri, smed, møbelfabrik, flere vognmandsforretninger og en brødfabrik med en større personalegruppe samt bødker, tømrer og snedker.
Byen havde frysehus og et rigt handelsliv, og når jeg kigger tilbage i arkivets samling af aviser og lignende, kan jeg se, at der har været 3 købmænd, 1 gartnerforretning med frugt, grønt og blomster, manufakturforretning, konfektionsforretning, skotøjshandler og træskomand, barber, damefrisør, vaskeri, 2 cykelsmede og en benzintank. - Og så sent som i 1989 kan jeg af velkomstannonce ved Haarslev Sparekasses tilflytning til byen se, at der da var 12 forretninger i byen.
- Købmanden og Slagteren lukkede som de sidste i 2005 og 2006, og kun Forsamlingshuset eksisterer endnu!