-
Historier fra Nørreby
-
Relevante Links
Femø Sogn Lolland Kommune Turist information Regional vejrudsigt
Nørreby
| Sogn | Femø |
| Herred | Fuglse |
| Amt (i 1970) | Maribo |
| Pastorat | Birket-Femø |
| Provsti | Lolland Vestre |
| Stift | Lolland-Falsters |
| Kommune | Lolland |
| Region | Sjælland |
| Stednavne i sognet | Andemose Nakke, Barkmose, Darrehøj Flak, Femø, Issemose, Issemose Bjerg, Kallemose, Langemose, Nørreby, Skellerev, Sletteren, Stenøre Nakke, Sønderby, Vesternakke, Vindnæs Horn, Østmose |
| Indbyggere | ukendt |
Omkring grødfadet på Femø
Fortalt af Mie LobedanzNår nutidens mennesker læser og hører om gamle dage, hvor f.eks. alle
gårdens folk spiste af samme grødfad, gyser det i os.
Mange steder havde man stadig den skik i 20’erne i Danmark. Således også
hos gårdejer Jørgen (Frandsen) Grymer på Femø.
Nu var der sket det, at gårdens datter, Anna Marie, havde forlovet sig
med en skolelærer, og det passede muligvis ikke den velstående gårdejer.
Og så blev der dyppet
Skolelærer Robert Krauch blev dog høfligt anmodet om at spise
med ved bordet, da han besøgte sin forlovedes hjem. Ind kom det
varme grødfad med en stor smørklat i midten. Husbond, pigerog
karle tog deres ske, som altid hang under bordet i en krog, og
alle rakte til samme fad og dyppede ihærdigt og uafbrudt deres
ske i smørklatten i midten af grødfadet.
En smule utilpas
Skolelæreren, der åbenbart var uvant med at spise grød på den
måde, satte sig en smule utilpas på den anviste stol. Men
skolelæreren fandt på råd. Han gravede en kanal fra smørret ned
til sin side af grødfadet, således, at han slap for at dyppe i
smørklatten, som de andre dyppede i. Men gårdejeren havde ikke
til sinds at lade sådan en nymodens skolelærer slippe så let.
Han tog en klat grød og lagde tværs over skolelærerens kanal, så
smørstrømmen blev bremset.
Men de blev gift
”Her i huset dypper alle i samme smørklat”, lød det gnavent fra
gårdejeren. Smørklat eller ej — skolelærer Krauch og
gårdejerdatteren fra Femø blev gift, og Krauch fik embede som
skolelærer på Askø, hvor familien blev forøget med fem børn.