-
Historier fra Grove
-
Relevante Links
Sem Sogn Mariagerfjord Kommune Kronjyder - Privat side Turist information Regional vejrudsigt
Grove
| Sogn | Sem |
| Herred | Onsild |
| Amt (i 1970) | Randers |
| Pastorat | Hem-Sem-Vester Tørslev-Svenstrup |
| Provsti | Hobro-Mariager |
| Stift | Århus |
| Kommune | Mariagerfjord |
| Region | Nordjylland |
| Stednavne i sognet | Edderup, Grove, Sem, Nørresem |
| Indbyggere | ukendt |
Han røg egeblade
Fortalt af Julius MøllerDen gamle Hans Lindskov var gift to gange. Da hans første kone døde, blev han bestyrer på en gård i Dalbyover hos sin søster. Hans anden kone hed Mariane. Hun stammede fra Annexgaarden i Sem. Hendes Far, Hans Jensen, blev i daglig tale kaldt Soffy Hans - Sophies Hans. Han havde 24 børn.
Hans Lindskov boede i en gammel, stråtækt gård i Grove, som nærmeste nabo til skolen. Det efterår, han købte gården, var usædvanligt vådt. Roerne sad endnu i jorden i oktober måned, fordi det ikke var muligt at køre i markerne for vand. Det kneb med at få foder til dyrene, så om vinteren måtte man som så ofte før fodre med lyngris fra heden. Høsten havde ellers været god det år, men heller ikke den var blevet reddet ind i tide.
Familien havde det i begyndelsen meget småt. Hans måtte supplere indtjeningen. En tid gik han til Stangerum og tærskede. Han fik 11 øre om dagen. Nogle somre boede og arbejdede han en hel måned hos sin søster og svoger i Tørring i høhøsten. Når arbejdet var slut, blev han kørt hjem på det læs Hø, der var hans løn.
Hans og Mariane boede på ejendommen indtil hendes død i 1922. Sønnen, Jens, der lige var blevet gift med Else Andersen fra Maagaard i Sem, købte gården. En tid boede Hans hos Jens og Else. Else følte imidlertid, det var vanskeligt, fordi hun, der var nygift kone, blev betragtet som ung pige i huset. Hans tog konsekvensen og købte en ejendom på Havndalvej i Edderup af Rosenkilde (senere Victor Christensens ejendom).
Sønnen, Hans, og datteren, Marie, arbejdede en overgang på Fyn. Det var her Marie lærte sin senere mand, Hans Rasmussen, at kende. Han havde fast arbejde på Stevnstrup Teglværk, og det var der parrets første tre børn: Gudrun, Alfred og Magda blev født.
Hans Lindskov kaldte datteren, Marie, og hendes mand, Hans Rasmussen, hjem fra Fyn. Han havde svært ved at klare arbejdet på ejendommen nu han var alene. De flyttede ind på ejendommen og boede de sammen med Hans, indtil han mageskiftede med Peter Fuur, der boede i den lille ejendom, Semmøgelbo, øst for Semmøgelhøj.
En del af ejendommens jord op mod skoven var blevet tilkøbt omkring århundredeskiftet. Johnsen Winter, der ejede Maagaard i Sem, solgte ud af jorden, inden han rejste fra Sem.
Under 2. verdenskrig havde Hans Lindskov det, som andre rygere, meget svært. Tobak var som alt andet rationeret. Man måtte klare sig, som man bedst kunne, så Hans røg kirsebær-, kartoffel- rabarber- og kastanieblade, hvis han da ikke var så heldig at få lidt af den hjemmedyrkede tobak, som mange dyrkede i haven. En enkelt gang forsøgte han at ryge tørrede egeblade i sin lange pibe, men det var dog for stærkt.
Hans Lindskov boede til sin død i marts 1949 hos Hans Rasmussen og Marie. De havde overtaget ejendommen, da han gik på aftægt.
Tre med samme navn!
Fortalt af Christian R.Så længe Bedstefar kunne holde til det, var det hans arbejde at passe køerne, fordi min far jo som regel kørte mælketur. Bedstefar trak de 4-6 køer op på marken, hvis der var græs nok. Undertiden kom der en og anden forbi, så han kunne få sig en lille snak.
Bedstefar var meget glad for børn, så når skolebørnene var på vej hjem, drillede han dem og lod, som om han ville fange dem med stokken.
Hvis græsset ved højen slap op i løbet af sommeren, måtte han trække køerne ned i kjared, Sem Mose. Ved den lille gravhøj, som vi kaldte Ilderhøj, lagde han sig i læ og røg på sin lange pibe, indtil det hen mod aften blev tid at trække køerne hjem igen.
I 1930 fik han sig et ekstra arbejde. Da min søster Mariane var tre år, opdagede min far og mor en morgen, at hun ikke kunne støtte på sit højre ben. Hun havde fået børnelammelse. Det var ikke nogen ualmindelig sygdom den gang. Den dukkede gerne op om efteråret, og det var gerne børn og unge, der blev syge. Resten af sit liv måtte Mariane gå med en stiv jernskinne på begge sider af benet som støtte.
Bedstefar fik et helt specielt forhold til Mariane. Det blev ham, der passede hende, da hun var lille. Far kørte mælketuren, og Mor havde rigeligt at se. Når Far ikke var hjemme, blev det hende, der ud over arbejdet med børn og hus måtte stå for arbejdet på ejendommen.
Hans blev altid kaldt: Den gamle Hans Lindskov. Han var nemlig ikke ene om navnet. Sønnen, der boede i naboejendommen, Skolely, hed som sin far Hans Lindskov, og da han fulgte gammel skik og opkaldte sin ældste søn efter sin far, var der en overgang hele tre i Grove, som hed Hans Lindskov.