• Landsbyindeks

  A	B	C	D	E	F
  G	H	I	J	K	L
  M	N	O	P	Q	R
  S	T	U	V	W	X
  Y	Z	Æ	Ø	Å

• Relevante Links

  Fodby Sogn Næstved Kommune Turist information Regional vejrudsigt

• Sponsorer

  • Sponsoroversigt

• Historier fra Fodby

  • Oversognet og nedensognet i 1880
  • Lidt om Sognerådet
  • Præster og Kapellaner i Fodby
  • Fodby - Lov og vedtægter fra ca. 1650
  • Fodby gymnastikforening
  • Evensgaard
  • Høsten på Dyremosegaard
  • Jens Jensen - Dyremosegaard
  • Sognerådet 1929
  • Fodby kommune 1929
  • Fodby sogns husmandsforenings stiftelse
  • Magdalene på Nordgården Fodby
  • Uddeler Chresten Jørgensen
  • Hans og Anna Madsen Langebjerggård
  • Fr. Meisler fortæller
  • Et forsamlingshus bliver bygget
  • Hans Larsen og Marie Larsen

Fodby

Sogn	Fodby
Herred	Øster Flakkebjerg
Amt (i 1970)	Sorø
Pastorat	Karrebæk-Fodby
Provsti	Næstved
Stift	Roskilde
Kommune	Næstved
Region	Sjælland
Stednavne i sognet	Bistrup, Bistrup Huse, Bistrup, Lb., Borgnakke Skov, Bøssevænge, Bøssevænge Huset, Dyves Bro, Evegrøft, Fodby, Fodby Old, Fodby, Lb., Fodbygård, Fodbygård, Hgd., Gammelhavehus, Mellemhave Huset, Møllevænge, Møllevænget, Møllevængethuset, Saltø Skov, Saltø Skovfogedhus, Saltø Skovridderbolig, Skraverup, Skraverup, Lb., Stenbæksholm, Stenbæksholm, Lb., Ydernæs Gården, Ydernæs, Halvø, Ålestokshuse, Øverste Have
Indbyggere	ukendt

Oversognet og nedensognet i 1880

Skrevet af Marie Christiansen

Sognet var skilt i to dele, der var oversognet der var Fodby, og nedensognet som var Bistrup, Skraverup og Stenbæksholm. Grunden til at man brugte denne betegnelse i 1870 og 1880-erne, var at man betragtede Fodby som den fine ende. Det var bøndergårde og gode mindre hjem, samt her lå kirken.

I nedensognet havde gårdmændene det vanskeligt, og det hændte at nogle måtte gå fra hus og hjem. Der gik også rygter, i nedensognet om at Fodby var Danmarks rigeste landsby.

De to dele af sognet havde heller ikke meget omgang men hinanden. Skete det at en Fodbyer have forvildet sig ind i et Bistrupselskab , ja så stod der en respektfuld stilhed og andagt omkring ham, og han brød som regel tidligere op end de andre.

De var heller ikke så flittige kirkegængere i nedensognet, i hvert slet ikke når det var dårligt vejr.  De var ikke kirkelig interesseret, ofte måtte de kirkelige handlinger aflyses, på grund af manglende tilslutning.  Naturligvis var man ærbødig og retskaffen, det lå i opdragelsen, men det optog ikke sindene. De religiøse bevægelser var på Karrebæk egnen og hen af Skælskør til.

Man talte kun om kirken når det gjaldt offer, kirke - og præstetiende, man talte tit om hvordan man ved disse ydelser havde taget den gamle Pastor Mackespang og tidligere Schmidt ved næsen. Præsten viste man Ærbødighed, når han var tilstede, men ellers var han genstand for grin og nedrakning.

Mackespang var en gammel skikkelig mand, der var stillet noget i skyggen af nabosognets præster, Vallensved, Karrebæk og Marvede. Det kunne ske at præsten ved festlige lejligheder blev indbudt til gilde i de finere hjem. Så manglede der ikke ærbødighed, men der stod en mystik omkring ham.

Når han talte lyttede man, og der var stilhed i stuen når han tav. Hvis der var nogen der ville tale uden om præsten, blev vedkommende hurtigt bragt til tavshed. Ligeledes hvis præsten et øjeblik kikkede ind i øverstestuen, hvor dansen gik, så forsatte man nok dansen men man undlod trampe takten, som ellers var sædvane.

Det skete også at Pastor Mackespang kom på visit, og folkene på stedet de viste ikke hvilke ben de skulle stå på. Børnene flygtede ud i køkkenet, og turde knap nok trække vejret, indtil han var gået igen.

Respekten for overklassen var solidt indgroet. Det var med rædsel at man gik ned til Saltø Godskontor med  arveafgiften, eller på Fodbygård med kirketiende. Man stod på strømpesokker og bankede på døren , svagt og forknyt, med lange mellemrum. Når man endelig kom ind og slap af med pengene, og vel ud igen, så følte man sig lykkelig og befriet. Man var sluppet for at blive til grin og eller at have fået skældt huden fuld.

Lidt om Sognerådet

Skrevet af Marie Christiansen

Det var kun gårdmændene der kom i sognerådet og det var genstand for stor omtale at den belæste Væver Hans Larsen ude på Møllevænget kom ind i sognerådet. Han var meget betænkelig ved sådan at komme ind i gårdmændenes lag. Ved det første møde var han meget nervøs og ulykkelig, skønt han var mere kvalificeret end de andre.

Sognefogeden boede naturligvis i Fodby, og han var den rigeste af dem alle, Jens Pæ’esen hed han. Han var en lille rundrygget mand , med et glat ,rødt ansigt, sammenknebet mund og små livlige øjne. Hele han væsen var præget af mild jævnhed og urokkelig fasthed. Han havde stor respekt hos alle.

Sognerådsformanden var også en fra Fodby, men senere blev det en fra nedensognet. Det var gårdmand Chr. Hansen fra Stenbæksholm, han kunne kun skrive sit navn. Men han havde en søn, Hans Chr. Hansen som lige var kommet hjem fra Hindholm Højskole. Han var en dygtig bonde, god til at tale og forholdsvis belæst, og så havde han en god håndskrift, der gik ry om i hele sognet.

På hans kvalifikationer blev faderen sognerådsformand. Senere blev det jo Peder Jensen i samme by. Han blev i en årrække en af sognets mest fremtrædende. Han var kendt i vide kredse og flere gange opstillet til folketinget.

Sognerådsmøderne blev holdt på omgang hos medlemmerne. Der var altid en vis spænding hos alle på gården, mens de syv vise holdt råd, om sognets ve og vel. Møderne blev altid holdt i Sovekammeret, det var dengang de fleste hjems stadsstue. Sengen var dækket af et blåternet lærredstæppe og i den øvrige del af stuen stod sofaen et bord og en enkelt stol.

Fik man gæster hed det værsgo at gå op i sovekammeret. I øverstestuen havde ingen siddepladser kun skabe og kister langs væggene, den blev kun brugt til sammenkomster og dans.

Hans Chr. Hansen førte protokols, og der blev drukket mange Thevandsknækte ved disse sognerådsmøder. Forhandlingerne blev af den grund noget højrøstet, og man kunne ikke undgå at hører hvad der foregik bag den lukkede dør. De fik ikke noget at spise kun en gang om året når ligningen fandt sted blev der sammenskudsgilde på mødestedet.

Præster og Kapellaner i Fodby

Fortalt af Conny Larsen

Fodby kirke er fra slutningen af 1100-tallet, og begyndelsen af 1200-tallet. Den havde sin egen præst indtil 1555, hvor den i et klemmebrev blev anneks til St. Peders Sognekirke i Næstved. Det passede dog ikke sognets beboere så de gjorde så mange indsigelser at det lykkedes i 1583 at få sognekapellanen ved St. Peders kirke skulle bo i sognet.

Men det præstetiende sognet betalte var imidlertid blevet tillagt St. Peders kirke, så der var ikke nogen indtægt derfra. Det vil sige at kapellanen havde forfalden gård, hvor der ikke havde boet nogen i lang tid, og et jordtilliggende som var lejet ud til en bonde. Ja så var det forståeligt at det undertiden var meget knappe kår i præstegården. I hen ved 200 år var sognet anneks til Næstved, og betjentes af sognekapellaner.

Midt imellem Fodby og Skraverup viste bønderne et sted kaldet Teglovneagerne dette skete i 1755. Her skulde grundstenen til den første kirke være lagt, her oppløjede man munkesten. Men hvad man havde bygget om dagen faldt ned om natten og man rejste bygningen på sin nuværende plads. Man antager nu at de oppløjede sten er fra en gammel teglovn, der af teglovnsagre.

Lidt øst for Fodby hvor vejen til Fodbygård går over i Lildebakken har ligget en hellig kilde. Hellig Daas eller Hellig Kors Kilde, den blev fyldt i 1820-erne, men gravet op i 1863. Kildeblokken flyttede man til Fodby gadekær. Hvordan kilden har de i dag ved jeg ikke, og kildeblokken ja den stor i hvert tilfælde ikke mere ved Fodby gadekær. Kildeblokken var den man lagde penge på.

I 1610 hed præsten Christen Jensen andet ved jeg ikke om han. En anden var Hans Christopher Falstring, var her fra 1622 til 1635, som siden blev præst i Fensmark i 1635.

I 1635 var det Christen Mickelsen han kom fra Ålborg, han døde i 1653 og den efterfølgende kapellan Mogens Nielsen giftede sig med Enken Inger Hendrichsdattet. Hun bliver igen enke i 1663, for anden gang, men får lov til at blive i præstegården, fordi hendes datter Jytte Christensdatter bliver gift med den nye sognekapellan Morten Nielsen Brysting. Han var kapellan i Fodby i 45 år indtil han død 25 september 1708.

Morten brystning lå i evig strid med Ydernæs gårdens forpagter, for gården hørte under Fodby kirke sogn, og beboerne skulle således have kirkegang i Fodby, og betale kirke tiende til Fodby kirke. Manden på gården hed Hans Brunsvig og var ikke begejstret for at søge Fodby kirke. Der blev lagt proces mod han, som fastslog at han skule søge Fodby kirke og give præsten offer. Da gården kommer i Knud Thotts besiddelse og præsten må undvære sit tiende her fra.

Den næste sognekapellan var Rasmus Nielsen Christensen Perlestikker som blev kapellan efter Morten Brysting i 1708.

Næste i rækken er Peder Christensen Aggerup kom her til i 1739.

Så i 1748 blev Jacob Hvid kaldet til Fodby af C.A. Plessen hvor fra han forflyttes til Kvislemark i 1756 Født i Gimlinge i 1713 ved Slagelse. Han far var sognepræst i Gimlinge og hed Jens Pedersen moderen var født Smidt og hed Margrethe. Kom som 12 årig på Herlufsholm Kostskole, hvor fra han dimitteredes i 1729. Efter at have levet i mange år i København som manuduktør, kom han til Fodby. Han var gift med maren Wulff.

I 1756 kom Frans Brysting til Fodby, men om han var i familie med Morten Brysting ved jeg ikke. Han var der kun et par år.

1758 var det Laurits Nielsen Blicher og ja han var i familie med den berømte Blicher, men var nogle generationer ældre end den berømte Blicher.

Carl Frederik Andersen Barfoed kom i 1759, og blev kaldt her til af Elisabeth von Thiesen, der var enke efter Mogens Scheel Von Plessen. Han var gift med i 1760 med Charlotte Bang. I 1762 flyttes han til Vallensved og er der i 13 år de fik 5 døtre.

I 1762 kom Christen Højstrup, men blev siden flyttet til Førslev i 1766.

Johan Christoffer Kaulved kom i 1766, men dette er dog usikkert.

Fra Lundforlund kom i 1775 Henrik Frederiksen Hobroe. Han var skoleholder i Arløse Førslev sogn. Bliver i en alder af 54 år gift med ukendt kvinde Det er begges første ægteskab. Henrik Hobroe dør i Fodby i 1780. Præstens ældste datter bliver gift med efterfølgeren Federich Henrich Larsen Martner. Han bliver præst her i 1780.

Herefter, Christian Frederik Jacobsen, født 29. august 1755 på Beldringegård, død 7. april 1833. Gift med Erikke Kirstine Faber, født 2. Januar 1758 og død 1. Februar 1866.

Niels Hee, født 1765, gift med Juliane Marie Andersen Balle, født 1771. Han bliver senere præst i Skelby.

Johannes Nyboe, sognekapellan fra 1799 i Fodby, hans far hed Morten Alexander Nyboe og han moder Mette Iversdatter Quistgård. Født 13 November 1763. Bliver så sognepræst i 1803 Han var gift med Gruner Sofie Hedvig i 1779. Hun var født 23 oktober 1766. Datter af Laurits Eliasen Gruner og Catrine Becher Pederdatter Windings. Han skildres som en yderst mådelig person og i mange år forfalden, præstegården var i ussel tilstand. Han var næsten blind, derfor var der i mange år en hjælpepræst knyttet til embedet. Han dør i 1844.

I 1845 kommer Johan Petersen Schmidt, født 2. oktober 1797 i Unvad ved Flensborg. Forældrene var landmand Thomas Petersen og Cathrine Johannsen. Gift med Henriette Christiane Marie Reistrup hvis forældre var Lorentz Reistrup og Sophie Elisabeth Lassen. Hendes fader var skolelærer i Ryttetskolen Bistrup. Hans prædikener beskrives som tørre og kedelige og til tider monotont, med meget Tysk accent. Hade en søn der faldt i krigen 1864 på dansk side.

År 1868 er det Edvard Emil Hippolyt Mackeprang, født 16. Februar 1817 i Damsholte. Hvor hans far var Konsistorialråd Hans Jørgen Mackeprang, han moder hed Ester Ida Elisa Sophie Kalisch. Mackesprang var gift med Marie Jensen født 16 august, 1816 død Fodby 29 april 1887. Han blev student i 1834, og var sognepræst indtil 15 november 1898. Mackeprang lå i evig strid med skolelærer Schøndorph Bistrup (se under Lars Peter Poulsen og Den ny skole). Som syntes at han ikke var korrekt nok i sine prækner. Han var ellers altid med når der var gilde hos bønderne. Han havde en godmodig og drilende facon og på sin vis afholdt. Han dør i København 30 november 1905.

I 1896 til 1907 er det Hans Peter Meinertsen, født 28. Februar 1865 i Østrup. Forældre var gårdejer Lars Meinertsen og Johanne Marie Petersen. Gift 24 August 1894 Slagelse med Anna Frederikke Cæcilie jensen, født 27 Februar 1865,i Kyringe.

En af hans sønner fortæller om sin fader:
Min fader kunne lide at fortælle. I Fodby kom ofte pastor Møller Marvede på besøg. Og pastor Møller fortalte engang om en skovtur. De havde aftalt, at forpagteren skulle komme for døren kl. 12 og Møller satte sig ud i vognen, hvor han sad og ventede 1 ½ time. Det blev en ganske storartet skovtur. 14 dage efter spurgte pastor Møller, “sig mig hvorfor tog det så lang tid forleden” Fruen i huset svarede “ det skal jeg sige dig, du ved vi er så fattige at vi kun har en kjole til hver af pigerne.” “Jo desværre” svarede Møller “Der skete det at Lille Kirsten faldt i en vandpyt med sin nye sommerkjole. Vi måtte vaske , tørre og stryge den.

Sønnen fortæller videre:
Pastor Møller var kun en lille mand og fru Møller var stor og kraftig. En gang de var på besøg i Fodby, spurgte min broder fru Møller. “Hvorfor har du fået sådan en lille mand” Da hr. og fru Møller var høflige mennesker, sagde fru Møller “De var ikke større den gang “.
Da fader blev præst i Fodby sagde min bedstefader til fader “har du hørt at de har en særlig tro i det sogn “ det havde min fader ikke. Det første min fader gjorde var at besøge alle hjem i sognet. Min far blev klar over at der var to historier om Fodby tro.

Gårdene var i sognet på 80-90 td. Og mange slægtsgårde, gårdejerne var velhavende. I Fodby havde man - forstand og tro på penge - Den anden historie stammede fra en husmand nede ved Næstved - Slagelse landevej. En aften bankede det på døren. Men det sker så ofte sagde husmanden. Jeg lukker ikke op, men spurgte “Hvem er det og hvad vil du” “Ja der er noget i stykker på seletøjet. “ men jeg sagde ”gå om på Gl. Fodbygård- der kan du bedre få det ændret. Men så blev han gal der uden for og sagde “Hvad for en tro har du” Husmanden svarede “tro og tro - ja - jeg har vel samme tro som dem oppe i Fodby.

Mor og fra var meget glade for Fodby-tiden. Fodbyerne og hele sognet var trofaste og gæstfrie. Kirkegangen var god, og der kom også folk fra andre sogne særligt fra Næstved, og fra Sørbymagle og Havdrup.

I 1808 kom Christen Fjord Christensen, født 24. februar 1867 i Hee. Forældrene var Folketingsmand Jens Jørgensen og Jørgine Marie Fjord. Gift med Agnes Marie Feerup den 3. juni 1899, hun er født 29. marts 1866 Bandholm. Hendes forældre var toldforvalter i Grenå Carl Thorsen og Julie Marie Clausen.

Ernst Blang, født 6. November 1892 i Barup sogn søn af fabrikschef og modeltegner Hans Jørgen Bastrup og hustru Christine Caroline Clemens Jensen. I Bøgerne står der at han kommer januar 1934 til Fodby sogn.

I 1935 kommer der ny præst, han hedder Hans Peter Nielsen Lykke, er født 14. oktober 1889 i Blistrup. Forældrene var gårdmand Jens Peter Nielsen Lykke og Ane Kirstine Nielsen. Bliver gift med Karla Petra Julie Holm 12. maj 1916, født i Gentofte af Arbejdsmand Peter Holm og Marie Hansen.

Pastor Lykke kom fra Ansager i Jylland hvor han var fast hjælpepræst. Hans tid i Fodby strakte sig over 22 år fra 1935 til 57. Han var en afholdt præst der med sit milde væsen formåede at glæde alle der var i berøring med ham.

Da han tog sin afsked var det med en fuld kirke og forsamlingshus hvor der blev holdt afskedsfest. Hvor der blev holdt mange taler af sognets fremtrædende skikkelser. Pastor Lykke rejste til København hvor han forrettede vakance gudstjeneste indtil sin død, det vil sige at henholdt gudtjenste der hvor der var sygdom. Han opretholdt dog forbindelsen til sognet indtil sin død.

Viggo Jørgensen kom efter Lykke og var her i ca. 25 år hvorefter han tog sin afsked, og blev pastor emeritus. Han var en afholdt præst der havde 2 kirker, Fodby og Vallensved. Der blev afholdt afskedsfest som de to menighedsråd holdt sammen i Fodby forsamlingshus.

Medlemmer af Fodby menighedsråd i begyndelsen af 1930-erne

• Ernst Blang, Sognepræst
• Chr. Ludvig Hansen, Postbud, født 13. marts 80 i Herlufmagle. Søn af husmand Chr. Hansen og hustru Signe Pedersen.
• Knud Christen Jensen, gårdejer, født 8. December 1873 i Fyrendal sogn. Søn af gårdmand Jens Jensen og hustru Kirsten Knudsdatter, gift 20. Juli Ane Jensine Petersen, født 20. juli 1887 i Fodby sogn.
• Sofie Karoline Larsen født Hekkel, født 16. november 1875 i Næstved. Datter af snedker Karl Johannes Nikolaj Larsen født i Tåstrup.
• Hans Lund, gårdejer, født 14. november 1871 i Fodby, søn af gårdmand Knud Lund og hustru Maren Jensen. Gift den 5. januar 1897 med Jensigne Jensen, født 29. januar 1873 i Tjustrup.
• Søren Nicolaisen, gårdejer, født 5. Oktober 1869 i Stenbæksholm. Søn af Søren Nicolaisen og hustru Ane Katrine Hansdatter. Gift 1908 den 12. Januar.
• Marie Pedersen født Jørgensen, født 29. Maj 1872 i Fodby Sogn. Datter af husmand Peter Jørgensen og hustru Johanne Jacobsen. Gift 4. November 1892 med Rasmus Pedersen, født 31. Juli 1868 i Vester Egesborg.

Fodby - Lov og vedtægter fra ca. 1650

Fortalt af Conny Larsen

Hvornår denne lov er skrevet ved jeg ikke, men i en landsby hvor man var fælles om markarbejdet og mange andre ting var det nødvendigt at have visse love at rette sig efter. 75% af befolkningen arbejdede ved landbruget. Folk blev ikke så gamle, da der ikke fandtes medicin, og man var ikke klar over at det var vigtigt at vaske sig og at gøre rent, for at undgå smittefare. Mange blev kun 30-35 år gamle, man giftede sig ikke af kærlighed, men af nødvendighed.

I landsbylovene var der meddelelser om hvordan man skulle opfører sig og hvornår man skulle istandsætte gære for at kreaturerne ikke skulle bryde i gennem. De fleste poster i lovene angår markfreden, det hændte at en nabo stjal fra en anden. Uoverensstemmelser mand og mand imellem var almindelig i landsbyerne. Leddene skulle også være lukket, til bestemte tider, ellers skulle man betale bøder. Det gjorde man hver gang man overtrådte nogle af lovene.

Når fattige mennesker døde skulle alle bymændene hjælpe dem i jorden ellers fik man også en bøde. En anden bestemmelse var at man en gang om året skulle gå rundt og tjekke hvert hus' ildsted for at godkende det. Var det ikke godt nok faldt en bøde.

I byen var også en bestemmelse om at hvis en mand var syg, skulle man i fællesskab udføre det manglende arbejde.

Alt dette og meget mere skulle oldermanden og hans hjælpere, (granerne) holde rede i. De holdt bystævner vedtog og gav besked angående fællesarbejder, landsbyens love og hvor stor en bøde man skulle betale for overtrædelse.

Det vil være for omfattende at omsætte hele loven til nudansk, men her er første afsnit.

Fodbys lov og vedtægter, som samtlige bymænd skal efterkomme og hvis nogen herefter ikke efterlever nedenstående, skal de af oldermanden og hans folk straffes og pantes. Gud og æren.

Om gudsfrygt, sværgen, banden og gudsbespottelse.
Først og fremmest for at alting kan begynde lykkeligt og fuldendes, skal alle søge guds hus eller kirken. Både husbonden, hustruen, deres børn og tjenestefolk, så vi flittigt af guds ord kan lære hvorledes vi i liv og levned kristeligt bedst skal forholde os. Hvis nogen ikke har søgt sin rette sognekirke i 3 søndage uden af have været forhindret af sygdom, eller at have været i sin husbonds ærinde. Ej heller må der være unødigt sværgen og banden iblandt os selv eller vores børn og tyende. Ikke af helidagens gerning, ikke af modvillighed imod øvrigheden eller andre der haver at befale over os. Hvis dette ikke overholdes, gives bøde her for 1 rdr., 3 mark til de fattige og andre 3 mark til byen, desuden tiltales de efter hvad de har gjort.

Fodby gymnastikforening

Fortalt af Conny Larsen

Tanken om en gymnastikforening i Fodby Sogn, havde længe været drøfter blandt nogle af sognets mænd. Det var Lærer Niels Andreasen, Emil Bøhm, Valdemar Albrechtsen, Christian Eriksen og Ludvig Clausen. Men der var ikke noget egnet lokale til at bruge, så det blev først til noget da Fodby Forsamlingshus blev byget. Noget tyder på at foreningen hed Sang og gymnastikforeningen.

Foreningen blev oprettet ved et møde i Fodby skole den 23. oktober 1905. Det var de ovennævnte personer der var i den første bestyrelse. I årenes løb har foreningen arbejdet med gymnastik, håndbold, fodbold og badminton. Tilslutningen har i årenes løb været noget svingende, og mange gange har bestyrelsen været på randen til at nedlægge foreningen. Men den er der i nu, 104 år gammel i år 2009.

Niels Andreasen var den første formand for foreningen, han var en meget populær mand i Fodby. Født 7. april 1850 i Ring Hammer sogn - død 13. august 1934 i Næstved. Han er uddannet på Blaagaards seminarium i 1880. Var enelærer og kirkesanger i Fodby, og tog sin afsked i 1920.

Han var formand i sang og gymnastikforeningen, formand for sygekassen, regnskabsfører i brugsforeningen, revisor i mejeriet og forsamlingshuset og medlem af menighedsrådet.

Der har i årenes løb været en del formænd, blandt dem var Frederik Hansen på Vadestedsgården. Han var formand fra 1919 til 1931, og han gik meget op i gymnastik. Han var den, der var med til at skaffe penge til foreningens fane, der nu er opbevaret på muset, med ret til at låne den. Det var foreningens gymnaster 1929-30 der skænkede fanen, og enkelte andre i alt 88 personer. Fra Fodby, Bistrup, Ladby, Guderup, Klinteby, Skraverup, Stenbæksholm, (har alle navnene vis nogen ønsker disse). Der blev samlet 203 kr. ind, men da fanen kostede 250 kr. blev der taget 50 kr. fra kassen.

Frederik Hansen fik også en pengegave til foreningen på 100 kr. han fik den på en meget utraditionel måde, nemlig i en kuvert bundet fast på en af hans mælkejunger som stod i gården. Der var ikke navn ved så man prøvede længe at finde ud af hvem der havde givet pengene.

Foreningen har på alle mulige måder prøvet at skaffe penge, til den altid slunkne kasse. De har holdt Andespil med 10 ænder, 1 gås, 2 fasaner, dilettant ledet af uddeler Petersen Bistrup, med bal efter. Foruden at man havde kontingent for deltagerne. Man søgte også kommunen om hjælp til opvarmning af gymnastiksal.
Man havde også et forsøg på at ride sommer i by, det forgik søndag den 23. maj 1956. En gøglerdag blev også forsøgt, for at skaffe penge. Mange af tingene blev lavet i samarbejde med husmandsforeningen.

Foreningens 25 års jubilæum
Det blev fejret i Fodby Forsamlingshus i 1930. Festlighederne blev indledt med at foreningens 3 gymnastikhold, et dame, et herre og et småpigehold, under ledelse af Ernhardt Nielsen, udførte et række øvelser, der høstede stort bifald.

Derefter indviede man foreningens nye fane, lærer Olsen Fodby, holdt en kort tale om flaget og derefter faldt “dækket” for den smukke fane.

Efter faneindvielsen var der fælles kaffebord, hvor formanden Frederik Hansen, Bistrup fortalte træk fra foreningens historie. Derefter overbragte Gdr. P. Nielsen Toksværd en hilsen fra P.A.G.

Endvidere talte Grd. Bang Petersen Fodby, om gymnastikkens betydning. Der blev sunget flere sange i løbet af jubilæet deraf 2 der var skrevet til lejligheden. Der blev sluttet med en svingom.

Foreningen bliver 50 år
I 1955 blev de så 50 år, der havde de 60 til at spille håndbold, 120 gymnaster. Jubilæumsfesten begyndte kl. 13 med gymnastikopvisning, hvor formanden Niels Kristiansen, bød velkommen. Under ledelse af forpagter Poul Jensen Fodby, der fremførte et drengehold.

Fru Grethe Christensen, Tåstrupgård, Hyllinge ledede et småpigehold. Fru Forvalter Olsen Fodbygård fremførte et hold unge piger, og Pclst. Peter Nielsen Ladby Overdrev et karle hold, samt et hold motionsherre.

Til aftenfesten samledes man til kaffebord, hvor formanden igen bød velkommen, specielt til de mange indbudte gæster. Der blev holdt en række taler, følgende havde ordet:

• Grd. Jens Aage Larsen Ebbeskov
• Grd. Frede Lund Fodby
• Sognerådsformand Lærer Høgsvig Bistrup
• Grd. Frederik Hansen Bistrup.
• Grd. Gerner Christensen Vallensved
• Smedemester Christiansen Bistrup
• Grd. Bang Petersen Fodby

Æresmedlem blev Grd. Niels Larsen Skovgaard Brandelev, der ledede foreningens første karle hold. Forpagter Poul Jensen Fodby og frk. Bodil Christiansen Bistrup overrakte lederne gaver.
Foreningen modtog i dagens anledning en del blomster og gaver blandt andet 4 dirigentklokker.
I løbet af aftenen spillede organist Andreas Larsen fra Herlufsholm, og aftnen sluttede med dans til Knud Larsens orkester.

Foreningen bliver 75 år
Foreningen er nu blevet 75 år i 1980 og har 345 aktive medlemmer, heraf dyrker 150 gymnastik, mens de øvrige dyrker fodbold, håndbold og badminton.

Jubilæet blev fejret af 2 gange. Først ved en reception torsdag den 23. oktober fra 19 til 22 og så en jubilæumsfest Lørdag den 25 oktober fra kl. 18.30. Begge dele i Fodby forsamlingshus.

Der var musik med Top Swingers fra kl. 21. Menuen bestod af: Sherry sild og Beuf Bearnaise. Pris pr couvert kr. 55 indcl. baltegn.

Bestyrelsen bestod af: Formand Kurt Forstlund Carlo Nielsen Jytte Kristoffersen Annelise Andersen Elly Schohr Verner Spangsdal Kasserer Olav Køhler.

Evensgaard

Fortalt af Conny Larsen

Evensgaard har sit navn efter det lille vandløb Even, som løber øst for gården. Den ligger ca. 1 til 2 km. fra Fodby, og jorden er let kuperet. I 1798 blev den købt til arvefæste under Fodbygaard.

Ole Mikkelsen havde gården indtil hans svigersøn, Hans Pedersen overtog den. Ole Mikkelsen kom fra Karrebæk sogn, og var gift med Ane Dorthea Mentzel, men hun dør 19 juli 1844 og han gifter sig igen med Karen Hansdatter. Hun kommer fra Vallensved sogn.

De har i 1850 5 børn, og en af dem er Ane Dorthe Olsen som bliver gift med Hans Petersen, der kommer fra Grimstrup, de har 3 tjenestefolk på gården i 1850. Ole Mikkelsen dør 10 år efter den 29 December 1860 og derefter driver Karen Hansdatter den videre, indtil Svigersønnen overtager den.

I 1880 bor Karen Hansdatter dog stadig på gården og står under betegnelsen bestyrer og bedstemoder. Hun er på dette tidspunkt bedstemoder for 4 børn på gården. Der er 4 tjenestefolk på gården.

Hans Pedersen solgte gården i 1888 til August Andersen, som er gift med sognefoged Johan Frederik Hansens datter, Betty Frederikke Hansen, født 18 marts 1863. Hendes moder hedder Maren Kirstine Nielsdatter. August Andersen er født i Frederiksborg amt den 1-10 1859. Hans forældre var Anders Pedersen og Maren Pedersen der kom fra Bornholm.
I 1901 har de 6 børn boende, 1 hushjælp, 1 pige til agerbrug, 1 sygeplejerske 2 karle og 1 fodermester. Men det er en af børnene jeg vil fortælle om. Han hed Aksel Frederik Andersen født 10-2 1891. Han blev professor dr. Phil. Efter almindelig skolegang tog han eksamen fra Sorø Akademi i 1909 og begyndte at studere på Københavns universitet.

Han blev cand. mag i 1915. Det var Matematik han studerede og fra 1912 til 1934 var han lærer på Skt. Jørgens Gymnasium. Afbrudt af en studierejse til Paris i 1921. Han var også assistent ved polyteknisk læreanstalt fra 1916. 1922 er han så blevet dr. Phil., og i 1923 lektor i matematik sammesteds. I 1925 er han docent i matematik på landbohøjskolen og samme år bliver han professor på tekniks højskole.

Han var med i diverse bestyrelser og matematiske foreninger og har skrevet flere lærebøger i matematik. Han har arbejdet sammen med Niels Bohr og Mollerup.

August Andersen solgte gården i 1906 til Søren Knud Nikolaisen. Han købte gården i 1 December 1906. Gården bliver ren ejendom i 1913, som man kalder det, det vil sige at man er fri for nogen forpligtigelser over for Fodbygaard.

Søren Knud Nicolaisen kom fra Stenbæksholm, født 5-10 1871, hans forældre var Indsiddere Søren Nicolaisen og Ane Cathrine Hansen. Han var gift med Christine Andersen født 12-1 1876. Hun kom fra Søborg sogn og født 12-1 1876. Hendes forældre var Gårdmand Niels Peter Andersen og Martha Christine Andersen.

De havde af børn i 1916 Svend Åge Nicolaisen og Ellen Margrethe Nicolaisen. Hvordan Svend Åge Nicolaisens skolegang var ved jeg ikke, men da han var ung begyndte han som omrejsende musiker. Han spillede violin rundt om i Danmark. Dette gjorde han indtil 1932 hvor han blev engageret som kapelmester i Nykøbing Falster. Derefter gik turen til København, hvor han under besættelsen var leder på forlystelsesstederne Zigeunerhallen, Valencia og Montmartre. I 1947 blev han årets kunstner, valgt af Radiobladets læsere.

Hvem husker ikke de legendariske middagskoncerter på program 1 om lørdagen. Han benyttede hammondorglet i stor stil, og drog rundt i landet med sit orkester og forskellige sangsolister.

Han dør 20. februar 1991, og hans søster dør september 1937 hun var gift med hans pianist der hed Thomsen. Hun dør efter en operation på Frederiksberg Hospital.

I 1949 overtog Harald Otto Bach gården gift med Fodbys legendariske Else Bach som blev over 100 år gammel. Harald Bach havde fedekreaturer og grise.

Høsten på Dyremosegaard

Fortalt af Hans Jensen

Hans Jensen er søn af Jens Jensen og Anne Margrethe Jensen på Dyremosegaard, og overtog i 1921 Kirkebjerggård. Han blev gift med Karen Marie Andersen fra Bistrup, hendes far og mor havde Merrizhøj, og hed Mads Rasmus Andersen og Anne Kirstine Jørgensen.

Hans Jensen har lavet en beretning til Dansk Folkemindesamling, om hvordan livet var under høsten på og i Fodby, omkring slutningen af det 1800 århundrede. Han er født på Dyremosegaard d. 19. januar 1885, som nr. 5 i en børneflok på 9. De måtte tidligt lære at tage fat på arbejdet, især i høsten.

Der var 2 karle på gården hele året, de gik slog kornet. De begyndte altid med rugen. Den blev slået “imod” for den var så lang at den ikke var til at meje fra og lægge på skår. De samme metoder blev anvendt til hveden og havren.
Børnene gik og tog sæden fra og lavede negene. Pigerne og hans far bandt dem. Den der bandt det sidste rugneg på marken, blev kaldt “Rugstodder” og den der bandt det sidste hvedeneg blev kaldt for “Hvedefrit“. Dernæst hed det “Bygkælling” og “Havrenak”. Dette er hvad enten det er en mand eller kvinde, der blev sidst færdig med sit skår.
Det sidste neg af hver sædart, blev pyntet i toppen med blomster og 3 bånd ,og skulle så sættes så højt, at alle naboerne kunne se det. Når der så var høstgilde på gården, skulle Rugstodderen altid åbne ballet med et af de andre øgenavne.

Det var gammel skik på Dyremosegård at det var en pige der lukkede ladeporten efter det sidste læs, for så fik vi mange kviekalve året efter. Jens Jensen var meget overtroisk og der blev aldrig startet noget nyt på en mandag, og der blev aldrig mejet fra rugen på en lørdag. Der blev heller aldrig begyndt på at kører neg hjem, på en mandag.

De havde kun en tærskemaskine og det foregik med heste og den ikke kunne rense sæden. Derfor måtte de rense den på en kastemaskine dagen efter, de var færdig med at tærske. Det tog gerne et par dage om vinteren, og rensemaskinen den var med håndkraft.
De havde også en stubmølle, der stod på den ene længe. Den malede de kornet på.

Omkring 1890 begyndte græsslåmaskinerne at komme frem, og det lettede høstarbejdet meget. Det gav karlene tid til at binde negene sammen med pigerne. Det neg der var bundet i hånden var hurtigere til at tørre, en de neg der var bundet med selvbinder. Den første blev købt af gamle Poulsen på Nodregården. Den havde 4 vinger, en blå, en rød og en gul og grøn. Det var en syn især for børnene når alle fire vinger drejede rundt.

Jens Jensen sprang det led i udviklingen over og købte en selvbinder i 1901. I 1901 var Hans Jensen blevet anden karl på gården og så slap han for leen. Derimod skiftedes han med forkarlen til at kører selvbinderen, som der var 3 Frederiksborg heste for.

Hans Jensen bliver i 1922, den 23. maj gift med Karen Marie Andersen, men forinden, har han købt Kirkebjerggård i 1921 af sin slægtning Oline Olsen.

Jens Jensen - Dyremosegaard

Fortalt af Conny Larsen

Jens Jensen var født i Holsted, Herlufsholm sogn, den 28. Februar 1842. Hans fader var gårdmand Jens Nielsen og hans moder var Maren Jensdatter. Jens Jensen aftjener sin værnepligt i Århus ved rytteriet, hvorefter han overtager sin hustrus fødegård, Dyremosegaard, den 1. Maj 1878.
Han var gift med Anne Margrethe Jensen, født 9. April 1952, på gården, det var hendes fader Jens Sørensen der havde gården. Hendes moder var Karen Jacobsdatter.

Gården ligger ca. 1 km fra Fodby, og ligger omtrent midt på sine bølgeformede jorde nord for Fodby. Har været arvefæste under Fodbygård siden 1795, men de nuværende bygninger er opført i 1886-87.

Jens Jensen havde en besætning på, 20 køer, 10 stk. ungkvæg og kalve, 1 tyr af racen rød dansk malkekvæg. Desuden havde han 6 heste, 5 plage og føl samt 2 får. Hestebesætningen var højt præmierede avlsdyr. Han var en af egnens fremmeligste landmænd, men var samtidig en god familiefader. Dog har han taget del i det offentlige liv ved blandt andet at have været i sognerådet, mejeriledelsen, og i brugsforeningen. Men det var som praktisk landmand han huskes på Fodby egnen.

Han havde 9 børn, hvoraf en af sønnerne var overretssagfører Chr. Jensen, Næstved, og en anden overtog Kirkebjerggaard.

Sognerådet 1929

Fortalt af Conny Larsen

Carl Jessenius Classen
Født 18. februar 1873 på Vennerslund i Stadager sogn. Søn af godsindspektør på Hardenberg, Paul Eckardt Classen og hustru Thora Emilie, født Shur. Carl J. Classen bliver gift den 12. maj 1910 med Marie Julie Cloos, datter af fiskeeksportør Carl Sophus Cloos og hustru Ida Camilla, født Jensen.
I 1893 bliver han Akademisk jurist og fra 1889 til 91 er han ansat på Hardenberg godskontor. I 1893-94 er han på Sæby købstads og Droningelunds Herredskontor. Han bliver Sagførerfuldmægtig i Sæby fra 1894-96, derefter godsforvalter på Saltø og Harrested i år 1900. Han er tillige skovbestyrer i 1918. Formand for Karrebæk sogneråd 1907-17. Medlem i 1921-22. Revisor i Næstved diskontobank 1921. Medlem af Fodby sogneråd 1925, Sognerådsformand i 1927. Han havde bopæl på Saltø godsforvalterbolig.

Hans Christian Hansen
Født den 31. oktober 1875 i Fodby. Søn af gårdejer Mads Larsen og hustru Stine, født Knudsen.
Uddannet ved Landvæsnet, elev på Sorø Højskole i 1893-94. Bestyrer af Borgnakkegård 1901-04 og ejer i 1904. Forhenværende ejendomsskyldvuderingmand. Medlem af planteavlsudvalget for landboforeningen for Næstved og omegn i 1910-16 Medlem af skolekommissionen. Landvæsenskommissær 1926. Medlem af bestyrelsen for Næstved Diskontobank 1927. Formand for de to sydsjællandske landboforeninger regnskabsudvalg 1929. Medlem af sogneråd 1909- 25 og igen i 1929, formand i 1917-25. Hans bopæl var Borgnakkegård Skraverup.

Hans Christian Hansen
Født 16. Januar 1893 i Tjustrup. Søn af Bager Carl Ludvig Hansen og Hustru Caroline, født Frederiksen. Gift 1. april 1918 med Karen Kristine Hansen, datter af Tømrer Hans Søren Hansen og hustru Anna Larsine, født Jensen.
Uddannet ved landvæsnet. Husmand 1918 og formand for Husmandsforeningen i Fodby 1925-27. Sogneformand for spareforeningen Egne Midler til egne hjem 1927. Medlem af sognerådet 1925. Medlem af vejudvalget og skolekommissionen. Han havde bopæl i Bistrup.

Jens Chresten Jensen
Født 15. maj 1873 i Fodby. Søn af Gårdejer Christian Jensen og hustru Bodil, født Hansen. Gift 15. maj 1900 med Thora Julie Jensen, født Hansen. Datter af Lars Hansen og Hustru Margrethe, født Hansen.
Uddannet ved landvæsnet. Bestyrer af Tværhavegård 1889-1900. Ejer i 1900. Medlem af statshingstekommisionen. Medlem af sognerådet 1909-12, 1913-17, og 1925. Formand 1909-12 og i 1925-27. Medlem af kasse og regnskabsudvalget. Formand for vejudvalget og skoleudvalget. Han havde bopæl på Tværhavegård Skraverup - Fodby.

Niels Bernhardt Larsen
Født 20. august 1887 i Hyllinge. Søn af landarbejder Ole Larsen og Hustru Marie Elisabeth, født Nielsen. Gift 29. September med Katrine Sofie Larsen, datter af landarbejder Fredrik Hansen og hustru Laurentze.
Uddannet ved landvæsnet. Støberiarbejder ved de forenede Jernstøberier i Næstved 1916. Medlem af Bestyrelsen for den socialdemokratiske forening. Regnskabsfører for Stenbæksholm-Grimstrup brugsforening 1921. Medlem af sognerådet 1921-27, på ny i 1929. Medlem af skoleudvalget og fattigudvalget. Havde bopæl på Stenbæksholm.

Hans Lund
Født 14. november 1871 i Fodby. Søn af gårdejer Knud Lund og hustru Maren, født Jensen. Gift 5. januar 1897 med Jensine Lund, født Jensen, datter af sognefoged Fredrik Jensen Tjustrup og Hustru Karoline, født Clausen.
Uddannet ved landvæsnet. Gårdejer 1897-1912 i Herlufmagle. På Sandagergård i 1912. Formand for foderstofforeningen 1915. Medlem af menighedsrådet. I bestyrelsen for Andelsmejeriet 1922. Ejendomsskyldvurderingsmand i 1924. Medlem af sognerådet 1925. Medlem af vejudvalget, fattigudvalget og skolekommissionen. Bopæl var Sandagergård, Fodby.

Hans Peter Olsen
Født 22. marts 1922 i Køng. Søn af landbruger og Stenhugger Lars Olsen og hustru Ane Kathrine, født Hansdatter. Gift 19. December 1913 med Jutta Sofie Olsen, datter af Peter Olsen og hustru Laurine Alvilda, født Jensen.
Uddannet ved landvæsnet. Bryggeriarbejder på Bryggeriet Karrebæk 1904-13. På Phoenix 1913-16. Uddeler 1916. Formand og kasserer for den statsanerkendte sygekasse i Fodby 1919-22 og på ny i 1927. Medlem af sognerådet 1229. Medlem af skoleudvalget. Næstformand for vælgerrådet. Bopæl i Bistrup.

Fodby kommune 1929

Fortalt af Conny Larsen

I 1925-29 var arealet 2186 ha, og det opdyrkede areal var 1694 ha. Der var 29 ha Skov, 262 ha moser samt 6 ha vandarealer.

Befolkningen var 5. november 1925 i alt 890, heraf 448 mænd og 442 kvinder. Der var 340 heste, 1742 hornkvæg, heraf 955 køer, 2302 svin, 6 får, 18 geder og 10219 høns.

Der var 145 ejendomme til en værdi af 3.925.000 kr. med en grundværdi på 2.190.000 kr. Der var 402,3 tdr. hartkorn, heraf 2 skove, samlet vurdering 246.000 kr. og en grundværdi på 123.000 kr.
91 landbrugsejendomme med en samlet vurdering på 3.425.000 kr. og en grundværdi på 2.015.000 kr. i alt 381,4 tdr.hart.
Der var en gård på over 12 tdr.hart. Vurdering 279.000 kr. og en grundværdi på 167.000 kr. Den var på 30,6 tdr.hart.
Der var 50 gårde fra 1 til 12 tdr.hart. med en samlet vurdering på 2.792.000 kr. og en grundværdi på 1.721.200 kr. i alt 324,5 tdr.hart.

Herudover, 40 huse under 1 tdr.hart, med en vurdering på 354.000 kr. og en grundværdi på 126.000 kr. i alt 263 tdr.hart.

Ved folkevalget i 1929 var der 394 vælgere, afgivne stemmer 307, der fordelte sig således: Retsforbumdet 1, konservertive 31, radikale 30, socialdemokrater 94, venstre 151.

Fodby sogns husmandsforenings stiftelse

Fortalt af Conny Larsen

Foreningen er blevet stiftet 19 april 1902 af:

• Niels Sørensen, lærer i Bistrup
• Fredrik Nielsen, Husmand i Bistrup
• Rasmus Petersen, Husmand Stenbæksholm
• Jens Kr. Jørgensen, Husmand Fodby
• Vilhelm Hansen, Skomager Fodby
• Rasmus Petersen, Husmand Fodby Old.

Foreningen havde til formål at fremme kendskabet til landbrug og havebrug, for sognets beboere, husmænd, håndværkere og landarbejdere. Det kunne være kendskab til indkøb af redskaber, at dyrke rasionelt husmandsbrug, indførsel af sædefrø og sædskifte. Dyrkning af handelsplanter, køkken og haveurter, samt frøavl.

Man brugte medlemsbridraget og foreningens andre indtægter til gaver, tilskud og lignende. Man kunne blive medlem som 16 årig, senere blev det når man var fyldt 20 år. Det årlige medlemsbidrag var 2 kr. for husmænd og ugifte, og for jordløse håndværkere og landarbejdere 1 kr. det blev opkrævet halvårligt. Regnskabet blev afsluttet hver den 31. december og fremlagdes i januar til generalforsamlingen.

Bestyrelsen bestod af 7 mand, der vælges på generalforsamlingen. Her vælgers der også 2 revisorer der afgår skiftevis ved lodtrækning og næste gang med 4 mand. Alle valg gælder for 2 år, og er ulønnede, dog får man porto og rejseudgifter betalt, alle havde pligt til at modtage valg. Beslutningerne blev vedtaget ved simpel stemmeflertal, en af de måder man varetog opgaverne på kunne være at holde markvandring.

16 juli 1926 var der markvandring i Bistrup hvor deltagerne skulle samles kl. 15.30 hos Chr. hansen, hvorefter man tog rundt og så forskellige markbrug. derefter samledes man hos skovfoged Gabrielsen her spiste man medbragt mad, og holdt foredrag, som regel af redaktør Nerup.

Det var som regel skovarbejder Carl Nielsen der uddelte øl og Cigarer samt leverede kogende vand til kaffe for et vederlag på 10 kr. Man fik penge ind ved at holde baller hvor hver især skulle medbringe en pakke, pakkerne blev så solgt, så havde man indtægterne fra entreen når udgifterne var trukket fra. Man holdt også andespil, hvor gevinsterne enten var købt eller fået, det kunne være levende høns og deslige.

Sommerudflugterne var ren social samvær hvor man tog til Gisenfeldt, Bregentved, Holmegård, Møns Klint, Gavnø, Mogenstrup. Ind i mellem anbefalede man også en husmand til et lån gennem husmandsforeningen, dette kunne være et lån til en ko, hest eller andet. Pengene i husmandsforeningen brugte man på oplysende foredrag eller indkøb af bærbuske, frugttræer, der blev bortlodet blandt medlemmerne.

Husmandsforeninhen uddelte fra 1914 og frem til en gang i 20-erne træer og frugtbuske ved lodtrækning. Frugtbuskene var indkøbte og træerne var overskud fra skovens planstskole.

Fra 1923 og frem til slutningen af 20-erne blev der afholdt maskerade i Fodby forsamlingshus, dette blev afholdt i samarbejde med socialdemokratisk forening.

Den første maskerade blev afholdt mandag den 12. februar 1923 og det var for begge foreningers medlemmer. Alle skulle bære masker og masken skulle falde kl. 21. Man uddelte 4 præmier, til de 2 smukkeste damer og til de 2 mest komiske herrer. Det var de 2 formænd der i fællesskab skulle købe præmierne som måtte koste 6 kr. og 4 kr. Man havde fællesspisning med medbragt madkurv.

Dette var afløseren for det årlige tilbagevendende fastelavnsridt i Bistrup.

Senere afholdt man dilettant, med forskelige forestillinger, den første dilettant var i 1946 og den sidste i 1964. Nu er man igen begyndt på dilettant i en ny forening.

Magdalene på Nordgården Fodby

Fortalt af Conny Larsen

I 1942 ejede Frk. Magdalene Rasmussen 78 år Nordgården i Fodby. Hun havde en bestyrer der hed Emil Marker som på daværende tidspunkt var ca. 40 år. Frk. Magdalene havde arvet gården af en onkel og havde en søster boende, hun hed Petra. De kom begge fra København, hvor de havde en ejendom, søsteren Petra var pensioneret lærerinde.

På gården var der 2 karle, Frede og Emil, desuden var der en pige der hed Elly. De havde 16 køer, 1 tyr, 6 kvier, 9 kalve, 3 søer, 6 fedesvin, 6 ungsvin, 30 høns og 30 hønniker. Desuden var der 3 belgiske følhopper, 2 oldenborgere og en frederiksborg-plag. Der var også en islænder med ponyvogn, som blev brugt til at kører i marken med, når der var gæster. Islænderen var købt for at Petra selv skulle kunne kører. Magdalene tog ofte toget til næstved fra stationen i Fodby og blev kørt af en af de store heste spændt for charebancen.

Mælken blev kørt til Fodby mejeri og kornet til Vallensved Mølle. Når der blev malket foregik det ude på marken, de stod nemlig i tøjer, og man kørte ud på marken i en fjedervogn for at malke og flytte køerne.
Når man høstede foregik det med selvbinder og de var først færdig med høsten i oktober, hvorefter der blev harvet, pløjet og sået. Valdemar Petersen, Bistrup, kom med en generatorfyret traktor fyret med bøgebrænde. Han havde en stor harve på og det kostede 300 kr. Så tog man roer op, det blev gjort med hånden, og det blev som regel til 200 læs at man kørte ind.

Dette var lidt om Nordgården og de to søstre.

Uddeler Chresten Jørgensen

Fortalt af Conny Larsen

Chresten Jørgensen kom fra Ladby, han kom ud og tjene som 8 årig knægt. Han var den tjenstedreng, som altid var den første oppe og den sidste i seng om aftenen.

Skolegang havde han ikke meget af, og om sommeren slet ingen. Det var hårdt for en lille dreng, men da han altid havde været videbegærlig, så læste han flittigt i diverse bøger, når han havde mulighed for det. Han har været ansat som karl hos Knud Lund og daglejer hos gårdejer Hans Jacob Jensen.

Da han giftede sig, bosatte han sig i det hus, som han senere erhvervede sig til ejendom.

I 1904 skulle man have ny brugsuddeler i Fodby og Chresten Jørgensen blev opfordret til at søge stillingen, hvilken han gjorde og fik pladsen, han var uddeler i 26 år.

Brugsforeningen fik han drevet frem fra en beskeden omsætning til en anselig landbrugsforening, i 1930 trak han sig tilbage, for at flytte ind i sit hus ved brugsen, men desværre døde hans hustru kort tid efter indflytningen.

Foruden brugsen har han beklædt adskillige poster som regnskabsfører og revisor i en række foreninger og også som kommunal revisor.

Han fik 3 døtre, en er død, en anden var gift med Pedersen i Toksværd og så en med Ejner Hansen Ølstykke bys brugsforening.

Hans og Anna Madsen Langebjerggård

Fortalt af Conny Larsen

Hans og Anna madsen flyttede ind på Langebjergård da de fejrede deres bryllup. De overtog gården fra hans far Ole Madsen, gården ligger mellem Fodby og Bistrup.

Hans Madsen er født 22. april i 1865 og Anna Madsen er født 22. august 1875, som datter af gårdmand Jens Johansen Ellemosegård i Øllerup. De var begge flittige og dygtige til at passe gården, både ude og inde.

Hans Madsen havde også et liv uden for hjemmet, bla. var han formand for Fodby forsamlingshus, medlem af Fodby sogneråd, var vuderingsmand for den alm.brandforsikring for landbygninger. Hans hustru var altid med i arbejdet ude og inde. De var begge meget politisk interesserede og ingen var i tvivl om deres ståsted.

Anna og hans Madsen fik 5 piger og 4 drenge.

Døtrene:

• Fru Mejeribestyrer Hansen, Fodby
• Fru Dyrlæge Bischof, Sneslev ved Haslev
• Fru Købmand I.V. Hansen, Vinhusgade Næstved
• Fru Mejerist Harald Rasmussen
• Fru Tømmermester Gerner Larsen, Bistrup

Sønnerne:

• Gårdbystyrer Peter Madsen der overtog gården
• Inspektør Folmer Madsen, Store Frideriksund ved Slagelse
• Bestryrer Christian Madsen der var leder af en lystgård i Nordsjælland
• Tømrermester P. E. Madsen, Fodby

På gården er Hans Madsen vokset op med 3 søstre. En blev gift med gårdmand Bertel Nielsen Karebækstorp. Den anden med A.J. Hansen Bispebjerg, der var bryggeriejer. Mens den tredje blev gift med Hans jocobsen, Abbernæs.

Til deres guldbryllup blev en sønnesøn døbt i Herlufholm kirke og fik sin farfars navn.

Fr. Meisler fortæller

Fortalt af Conny Larsen

I 1821 kom vi til Fodby, jeg boede hos min farbroder som var lærer og ungkarl, han havde ellers været bagersvend men havde svage lunger. Ved vores ankomst til Fodby skole spiste vi i vores befordringsmands simple hjem. Vi fik kartofler med meldyppelse, hvorefter vi klatrede over et stengærde, ind i vor egen have og derfra ind i vort tilkommende hjem, en lav lerklinet hytte med småbitte blyindfattede vinduer. En stue, et lille køkken og spisekammer med respektive gulve af ler og brosten og i skolen og stuen, 2 af de små bilæggere fra fritzøs jernværk. Huset var fuld af snavs fra øverst til nederst. Vores hovednæringsmiddel var havresager og kødet af nyfødte kalve, som kostede 1 Sk. pr. pd. Hvis vi var heldige fik vi oksekød, så vankede der suppe i 8 dage. Smør kostede 12 Sk. pr. pd., kartofler 6 Sk. pr. skp., og en køretur til næstved 2 Mk. Og gamle Ane gik bud til Næstved for 4 Sk. og en tynd kop kaffe.

Markedsdagene i Næstved var festdage, hos Ole Sipperup på torvet nød man gåsesteg med brød og øl til 12 Sk. pr. potion. Min farbroder var en kundskabsrig mand med mange bøger. Han skrev smukt og usævandlig korrekt. Han var en dygtig lærer og ville ikke indføre indbyrdes undervisning, men han var den fuldendte prylemester, jeg mindes ham med tårer i øjnene.

Min farbroder tog sin afsked i 1828 på grund af svagelighed og døde et par år efter og jeg blev sendt på opfostringehuset.

Lidt om skolen.
Fodby skole blev bygget i 1724 og til skolen hørte en degnebolig. I 1829 blev der 2 gange afholdt auktion over denne, men det højeste bud blev kun på 155 Rbd., og blev ikke antaget.

Men i stormen, natten mellem den 3-4 april 1830, blæste en af længerne omkuld og stuehuset blev så medtaget at det ikke kunne bruges til beboelse. Den blev revet ned og en ny skole blev bygget, den blev indviget den 29. okt 1831. den gamle skole købte Saltø, som overlod den til fattigvæsnet, og i 1850 boede der således 20 fattiglemmer.

Et forsamlingshus bliver bygget

Fortalt af Conny Larsen

Fodby forsamlingshus blev indviet 9. november 1905. Men allerede i 1878 stiftede man Fodby byggeforening som et aktieselskab med det formål at skaffe en forsamlingssal og lokaler til en forbrugsforening.

Salen indrettedes oprindelig hvor Fodby brugsforening havde butikslokaler, og efter regnskaberne at dømme blev den benyttet meget flittigt. Der holdtes en del foredrag og møder, samt selskabelig sammenkomster. Men det var under meget trange forhold især for forbrugsforeningens vedkommende.

En bestyrelse vedtog på et bestyrelsesmøde den 2. juni 1905 at modtage et tilbud på opførelsen af et forsamlingshus til 6220 kr. Kørsel af byggematerialer blev foretaget af sognets beboere, og allerede i november stod huset færdigt til at blive taget i brug.

Som vært i forsamlingshuset antoges møllersvend Lars Jensen, Tappernøje. Siden indvielsen har huset gennemgået forskellige forbedringer og udvidelser. I dag er det et såkaldt nøglehus som medlemmer kan leje sig ind i, med plads til ca. 150 personer.

Hans Larsen og Marie Larsen

Fortalt af Conny Larsen

Hans Larsen og Marie Larsen var værter i Fodby forsamlingshus i mere end 38 år. Hans Larsen var født i Saltøby, hans forældre var Lars Larsen og Bodil Hansdatter. Lars Larsen er født i Bistrup, og hans mor Bodil Hansdatter i Saltøby. Marie Larsen, født Hansen, er født i Stenbæksholm som ældste i en børneflok på 7. Forældre er Hans Peder Hansen fra Stenbæksholm og Karen Marie Hansen fra Marvede.

Foruden forsamlingshuset passede Hans Larsen også Bregnebjerg telefoncentral, som var indrettet i forsamlingshuset. Desuden var han ringer og graver ved kirken, samt udførte en del dræningsarbejder, og han kalkede i årevis mange gårde til pinse. Han udførte alt med omhu og stor flid. Når Hans Larsen var optaget andre steder, var det Marie Larsen der sørgede for hjemmet og telefoncentralen.

Marie Larsen har aldrig boet uden for Fodby sogn, dog var der en enkelt afstikker og var altid meget flittig. Da hun blev gift som 18 årig var hun tjenestepige hos Knud Lund.

De blev begge æresmedlemmer af forsamlingshuset, da det havde 50 års jubilæum i 1955.