-
Historier fra Fabjerg
Fabjerg
| Sogn | Fabjerg |
| Herred | Skodborg |
| Amt (i 1970) | Ringkøbing |
| Pastorat | Gudum-Fabjerg |
| Provsti | Lemvig |
| Stift | Viborg |
| Kommune | Lemvig |
| Region | Midtjylland |
| Stednavne i sognet | Agergård, Agergårdhus, Annexhede, Balletoft, Bjerg, Bloksgård, Bloksgårdhus, Brunshede, Bugisboel, Børring, Degneboligen, Engelund, Fabjerg, Fabjerg Kirke, Fabjergbol, Fabjergdahl, Fabjergdahlhus, Fattighuset, Fristoft, Fruerboel, Fruerboelhus, Gudumlund, Hede, Hedevang, Hollands, Hollandshus, Hvirgeltoft, Hyldgård, Højgård, Ildshøj, Kjærgård, Kjærgårdhus, Kjærmark, Kjærmarkshus, Klosterhede Plantage, Kogisboel, Korslund, Korslundhus, Lille Vestergård, Lissumkjær, Lundsby, Marieboel, Marieboelhus, Mellem Børring, Munkesgård, Nygård, Nørre Boel, Nørre Børring, Nørre Engelund, Nørre Engelundhus, Nørre Skole, Pindsboel, Pindsboelhus, Pixborg, Prebensgård, Prebensgårdhus, Qvisgård, Qvisgårdhus, Rattrup, Rattruphus, Rishøje, Rottesgård, Rævehøj, Saugmandshus, Skolehuset, Skou, Skoushus, Solvang, Store Vestergård, Store Vestergårdhus, Svendsgård, Søgård, Søgårdhus, Sønder Børring, Sønder Engelund, Sønder Engelundhus, Sønder Kjær, Sønder Lyngholm, Sønder Prebensgård, Sønderby, Tinggård, Tinggårdhus, Toft, Toftesløs, Vester Haurballe, Vester Mølle, Vester Nørgård, Vester Nørgårshus, Vintersgård, Ørvejle, Øster Haurballe, Øster Mølle, Øster Nørgård, Øster Nørgårdhus |
| Indbyggere | ukendt |
Gårdbrand i Fabjerg
Fortalt af Bent Bjerre BachBertel Jepsen er født i Vestergaard i Fabjerg omkring 1733. Han var søn af
Jep Vestergaard, efter hvem han overtog fæstet på gården. I 1767 - samme år
som faderen døde - blev han den 22. april viet i Fabjerg kirke til den
20'årige Kiersten Katrine Povelsdatter, der var datter af Poul Madsen i
Hyldgaard og hans kone Kirsten Maltesen.
Underskriverne af forlovelsesattesten i kirkebogen er svigerfaderen, Poul
Madsen Hyldgaard og Søren Mortensen i Pindsboel.
De første år hører vi ikke noget til familien i St. Vestergaard, så vi må
formode, at livet har udfoldet sig for dem som for andre familier i
landsbyfællesskabet i Fabjerg med barnefødsler, slid og slæb for at holde
sulten fra døren.
Den 8. januar 1777 brænder gården. Bertel må gå den tunge gang til
herredsretten i et forsøg på at få et par års skattefrihed, så han kan få
råd til at genopbygge gården.
En katastrofe for Bertel, men vi, hans efterkommere, får pludselig mulighed
for at løfte lille en flig af glemselens slør, og få et lille indblik i de
barske vilkår Fabjergboerne levede under i 1700-tallet.
For Retten fremstod Bertel Jepsen, Fæste Bonde af Store Vestergaard i
Fabjerg Sogn under Skodborg Herred, Beufling Amt, som beklagelig Anmeldte i
Retten, at Mandagen d: 8 January næstafvigte om eftermiddagen, noget over
Middag opkom Vaade Jld udj bem.te hans paaboende Gaard som uanseet
tilkommende Naboers hielp saaledes tog Overhaand formedelst daværende stærk
Stormveyr, at det hele Stue Huus længe og dertil tilstødende høelade ialt 19
Fag vel bebygt huus med Kub eller Halvtag i begge Ender aldeles af Ilden
blev fortæret og lagt i Aske, saa deraf ej blev det mindste tilovers fra
ildens Lue, som kunde anvendes til nogen Nytte hvorved tillige største
Deelen af hans Indboe blev opbrændt saavel som en 14 læs høe med noget mere
hvoriblandt hans aftærskede Korn, som laa paa Loftet, hvorved han er sat i
ynkelige og beklagelige Omstændigheder, trængende til Kongens Naade, og Med
Christnes hielp, til hvilken Eed og for at ansøge Hans Majestæt om De Kongel:
Contributioners eftergivelse, Bertel Jepsen var begeærende at hans Naboer og
flere, som ved ilds Vaaden har været tilstæde, maatte tillades deres
Eedelige Vidnesbyrd for-inden Retten at aflægge og hannem derefter et
louligt Tings Vidne desangl: maatte blive meddelt, i hvis følge han
fremstillede Søren Laursen af Lille Vestergaard, Laurs Christensen Vinte
sgaard, Peder Nielsen Svensensgaard, Christen Nielsen Bloksg, Søren Pedersen
af Bloksgaard Huus og David Lauritsen af Hyldgaard, alle af Fadbjerg Sogn,
som han begiærede i Eed tages og stedes til Forhør.
Retten fremkaldte berørte 6 Vidners Persohner, forelæste og betydede dem
Lovens Eed, og formanede dem til Sandheds Udsigende, som de og enhver
belovede og derpaa med oprakte Fingre giorde Lovens Eed, og derefter paa
Rettens tilspørgende qvestering forklarede: at det udi alle Maader forholdt
sig saal: med den ilds Vaade, som Bertel Jepsen foran for Retten forklaret
haver, meml: at Stuehuuset med høe laden aldeles blev lagt i Aske, og ikke
det mindste deraf blev reddet fra ildens lue, og at største deelen af
indboen, kornet paa Loftet og Høet i Laden ligel. Af ilden blev fortæret,
saasom ilden tog saa kraftig og stærk overhaand, at det næppe varede en halv
Time, fra ilden først saaes, og til det alt sammen var i Aske. - Vidnerne
forklarede d: at ingen af dem vidste nogen Aarsager til ildens Opkomst,
Ligesom det ogsaa var dem bekiendt, at der den dag ei var brugt brygning ell:
bagning i Bertel Jepsens huus, hvoraf saasom ilds Vaade kunne opkomme, og
desuden tændte ilden først an i vester ende af huuset, hvor hverken Ofn,
Kycks eller Skorsteen var. Endnu forklarede Vid-nerne: at berørte Store
Vestergaard staar i matriculen for hartkorn 9 td. 7 skp. 1 alb. Som stodhe i
Deres Minde tid har været under en Beboer, og da Vidnerne paa nye efter op
Læsning havde tilstaaet Deres Vidnesbyrds rigtige Tilførelse og aflæggelse
blev de fra Retten dimitterede, da dert passerede efter Bertel Jepsens
begiering hannem i Tings Vidnes form blev bevilget.- Da ingen efter Rettens
Paaraab meldte sig med noget videre blev Retten udlyst og ophørt (Sk.-V.
hrd's Tb 25.01,1776, s. 3b).
Man må formode, at Bertel Jepsen, som det var kutyme, fik eftergivet skatter
og afgifter 2 eller 3 år, så han kunne genopbygge gården og indsætte en ny
besætning for derefter igen at blive en af Hans Majestæts gode, stabile
skatteborgere.
Det nåede han nu ikke. Måske har branden knækket han. I alle tilfælde døde
han året efter 1777 og blev den 13. februar begravet på Fabjerg kirkegård 44
år gammel. Man kunne ellers have undt den stakkels plagede Bertel at opleve
jubelåret, 1788, året, hvor kongen ved lov ophævede vornedskabet.
Det var en ung enke, der sad tilbage med ansvaret for gården. Men, på en
gård skal der være såvel husbond som madmor, så allerede den 12. november
1777, var der bryllup i St. Vestergaard. Kirstens nye mand var Christen
Lauritsen Trans med hvem hun fik to børn.
Den 31. marts 1822 døde Kirsten. Hun var 75 år, da hun blev begravet på
Fabjerg kirkegård.