-
Historier fra Bursø
Bursø
| Sogn | Bursø |
| Herred | Fuglse |
| Amt (i 1970) | Maribo |
| Pastorat | Holeby-Bursø |
| Provsti | Maribo Domprovsti |
| Stift | Lolland-Falsters |
| Kommune | Lolland |
| Region | Sjælland |
| Stednavne i sognet | Bursø, Hestehave, Holtegård, Lilleø, , Mallehøj, Søholtvej |
| Indbyggere | ukendt |
Banevogteren ved overkørslen ved Søholtvej
Fortalt af et familiemedlem til banevogterenDette er en historie, jeg har fået fortalt af et familiemedlem af
banevogteren og hans familie, der har boet i huset ved overkørslen. Jeg
selv er tilflytter og har boet i den tidligere tjenestebolig siden 1996.
Huset er opført i år 1900 af det tidligere "Lolland/Falsters
Jernbaneselskab". Hvor længe der tidligere har været overkørsel på dette
sted er der foreløbig ingen historier om. Jernbanen fra Maribo til Rødby
blev jo bygget og indviet i 1874. Senere blev den videreført til
Rødbyhavn.
Denne banevogterfamilie historien handler om flyttede ind i
huset i 1916. På husets ene side ud mod sporet var der bygget et
lille apsis, hvor der på taget var monteret en stor og tung
bronzeklokke. Når denne klokke gav lyd fra sig, den var
fjernstyret fra stationen i Maribo, var det tegn til
banevogteren at leddene skulle lukkes så toget kunne passere
vejen uden ulykker. Det var sjovt, som lille dreng at få denne
svingtur da leddene blev lukket, og at man fik dampen i hovedet
og på benene da damplokomotivet kom forbi.
Der var etableret et trinbræt som toget standsede ved. Selvet
huset er ikke mere end på små 70 kvm boligareal, indrettet med
en dagligstue og køkken ud i et og et brændekomfur som man også
varmede sig ved. Et soveværelse, og et lille forrådskammer som
senere er blevet ombygget til toilet. Der var en hønsestige til
et værelse ovenpå, hvor banevogterparrets børn havde
sovepladser. Parret fik 6 børn.
Græsplæne var skam ikke noget man havde i haven, det var ikke plads til den slags luksus. Hver en plet og hjørne var opdyrket med køkkenhave. I det ene hjørne af den 803 m2 grund var der et træskur med gammeldags das. Det blev så tømt ud over afgrøderne.. rent genbrug. Kloakafløb blev først etableret meget senere. Der var grøfter langs vejen med afløb fra køkkenvasken. Banevogterfamilien boede i huset til 1952.
Da jernbaneselskabet blev lukket og gendannet til Lollandsbanen og overkørslen blev automatiseret, forsvandt banevogterfunktionen og huset blev solgt til privatpersoner.
Indkøb til husholdning gjorde man hos de forbipasserende købmænd, slagtere og bagere etc. Dengang var vognene hestetrukne, og hestene var så kendt med deres salgsruter, at de vidste hvor og hvornår der skulle stoppes og der skulle handles.