Bistrup


Sogn Fodby
Herred Øster Flakkebjerg
Amt (i 1970) Sorø
Pastorat Karrebæk-Fodby
Provsti Næstved
Stift Roskilde
Kommune Næstved
Region Sjælland
Stednavne i sognet Bistrup, Bistrup Huse, Bistrup, Lb., Borgnakke Skov, Bøssevænge, Bøssevænge Huset, Dyves Bro, Evegrøft, Fodby, Fodby Old, Fodby, Lb., Fodbygård, Fodbygård, Hgd., Gammelhavehus, Mellemhave Huset, Møllevænge, Møllevænget, Møllevængethuset, Saltø Skov, Saltø Skovfogedhus, Saltø Skovridderbolig, Skraverup, Skraverup, Lb., Stenbæksholm, Stenbæksholm, Lb., Ydernæs Gården, Ydernæs, Halvø, Ålestokshuse, Øverste Have
Indbyggere ukendt

Torvedagene

Fortalt af Lars Peder Poulsen

Torvedage i BistrupNår Bistrups Bønder tog til Næstved på Torvedagene Onsdag og Lørdag, var de sammen med bønder fra Fodby, Vallensved og Karrebæk sogne. På en ganske almindelig Torvedag var der fra tidlig formiddag til sen aften fuldt på alle beværtninger rundt om i byen.

Det kunne være hos Søllegaaed der lå i Vinhusgade, og Jens Bar (Bagger), her samledes bønderne om Tevandsknægtene, eller det kunne være på de lidt finere steder så som Skandinavien (Akselhus).  En Tevandsknægt er en kop te med rom i, man betalte 60 øre for en potte te, romflasken stod hele tiden på bordet til fri afbenyttelse.
Det betød ikke noget at man kun fyldte koppen halvt med te. Bønderne fra disse sogne, var efter nutidens begreb slemme til druk, det hørte til deres normale tilværelse, det var der ikke noget forkert i.
Foruden tevandsknægtene røg der også en snaps eller to ned til en portion smørebrød, der altid solgtes i portioner.

Hen på eftermiddagen kunne de herre godt blive lidt røde i hovederne og meget højrøstede. På Skandinavien blev der spillet om penge, det var i kort eller kegler. I kort var det Hasard (Lanse), men spilerne rørte ikke selv kortene, en udenforstående “lagde op”  og alt som kortene faldt, skiftede sedlerne fra hånd til hånd.
I keglespillet var det også en udenforstående der brugte kuglen, altid en ekspert, der kunne vælte alle kegler. Man sad så ved små borde, for enden af hver bane. Så vædede man om han nu kunne vælte de otte kegler eller ej. Man talte ikke sammen, kun kuglens rullen kunne man hører.

Desværre røg der altid en del penge på disse torve dage, og mange havde ikke ret meget i forvejen. De havde kun lige til dagen og vejen.

En gang om året var der Mikkels Marked i September, så stod hele bondelandet og byen på den anden ende. Fra en mil  uden for Næstved og ind til bygrænsen kørte vognene i en tæt række og i hovedgaderne ind mod Akseltorv blev man klemt frem af de mange mennesker.

På torvet var der Gøgl og der var mange telte fra de handlerne, som solgte alt lige fra sukkerstænger til levende gæs.

Landsbydrengene opholdt sig på torvet så længe de havde noget at købe for. De spiste basser eller suttede på sukkerstænger. Næstved-drengene grinede af dem, puffede til dem og kalde dem Bondefjols, Grøvvom eller Flæskeprins.

Slagsmål kunne man ikke komme af sted med på torvet så blev man stoppet. Når pengene var brugt op, gik man ud hvor trængslen var mindre til Østergade, Ringstedgade, og op omkring St. Mortens Kirke. Det var her man for alvor sloges med Næstved-drengene.
Til hverdag lå  Bistrup-drengene og Karrebæk-drengene i evig krig med hinanden, men i Næstved holdt vi sammen og sloges mod drengene fra Næstved.
Landsbydrengene fik altid tæsk da drengene fra Næstved havde mere mod. Det endte altid med atLars Peder Poulsen landsbydrengene flygtede i vild flugt ned til de store Købmandsgårde, hvor køretøjerne holdt til hjemturen. Gårdskarlen holdt også med landsbydrengene, han lod ikke nogen bydrenge slippe ind.

Den person der fortæller om torvedagene er Lars Peder Poulsen. Han er født 2. juni 1866. Hans forældre var Lars Poulsen og Ane Marie Larsen. Han boede på Theaslyst, matrikel 10d på Møllevænget.
Men alt dette er før det hed Theaslyst, gården er nemlig opkaldt efter den næste ejers kone. Denne var Peter V. Hansen og hans kone Ane Kristine Dorthea Hansen.

Indsendt 2. juli, 2009 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Savværket

Fortalt af Conny Larsen

SavværketDet nye savværk på matrikel 7f, blev bygget i løbet af 30'erne og i begyndelsen af 40'erne. Jorden, i alt 3tdr. land blev købt i 1932 af Otto Julius Pedersen for kr. 6.000 af Enkefru Marie Jacobsen, der boede på matrikel 7a, Bistrupgade 9. Det er hendes søn Emil Jacobsen der har fået fuldmagt af sin moder, til at sælge jorden fra.

Otto Pedersen boede ellers på Bistrupvej 4, og havde sit virke der, og i løbet af 30'erne bygger han så savværket op lidt efter lidt. Det sidste han bygger er det ny stuehus, de havde jo et sted at bo, så det var ikke så vigtig at få bygget. Jorden blev brugt til at opbevare træstammer og tømmer i en del år. Savværket står helt færdig i 1943, hvor Gerner køber tømmerværkstedet og Otto med familie flytter ind i det nye stuehus. Hos sig bor Otto Pedersens moder Karen Marie Nielsen. Hun dør i 1941. Dette er noget Erna Pedersen fortæller, datter på Savværket.

Otto PedersenOtto Pedersen dør 1946, og når kun kort at bo i det nye stuehus.   Otto Pedersen er født i Rejnstrup Ølsmose, Gunderslev sogn, den 24. juli 1895. Hans forældre var Husmand Niels Pedersen og Karen Marie Nielsen, Rejnstrup. Han bliver gift den 10. december 1922, med Elna Marie Pedersen, fra Vallensved sogn, født 15. August 1899. Elna Marie PedersenHendes forældre var Husejer Niels Jakob Pedersen og Bothilde Kristensen.

I Elnas skudsmålsbog står der, at hun blev konfirmeret i Førslev den 5. oktober 1913. Kort tid efter, fra November måned og til Maj 1915 er hun på Højbjerg hos Peter Hansen, Førslev sogn. Bistrupvej 4Derefter rejser hun til Gunderslev sogn, til Jens Frederik Jensen, Rejnstrup i Maj 1915. Hun møder Otto Pedersen i forsamlingshuset.

EEfter at de er blevet gift, slår de sig formodentlig ned, i Bistrup på Bistrupvej 4, tømreren. Her bor og arbejder de, indtil de køber og bygger savværket i 1932-33. I 1924 får de sønnen Kaj Pedersen og i 1926 får de Erna Petersen, begge født i Bistrup.

Indsendt 2. juli, 2009 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Mere om familien Larsen

Fortalt af Conny Larsen

Far havde 2 forskellige motorcykler. En NSU og en DKV. Han kørte på arbejde på dem. Mor og Far kørte også til dørtræk i Karrebæksminde, hvor de så Morian køre ræs. Mor og far fik en plads lige i et sving, så de blev snavsede og oversprøjtet af at stå der. De havde haft det dejligt, og jeg husker at jeg en gang spurgte mor hvorfor hun dog gad det. Hun svarede at det var rart og godt ind i mellem kun at være de to sammen.

De tog også til fodbold. De kørte til Odense en gang på motorcykel for at se Næstved spille. Far var glad for sin motorcykel. Senere skiftede han motorcyklen ud med en bil. En Morris varevogn. Det var mere praktisk at have bil, når man havde så mange børn.Morfar og mormor foran huset i Hyllinge

En gang vi havde været oppe i Hyllinge at besøge morfar og mormor, havde vi æbler med hjem og på vejen hjem, løb der en dreng over vejen i Tåstrup. Far bremsede og æbler og unger røg rundt i vognen. Ingen kom til skade hverken bil eller nogle af børnene. Vi kørte ellers på cykel til Hyllinge for at besøge mormor og morfar, og drengene blev altid klippet i Hyllinge, mens vi var hos morfar.

Morfar havde nogle dejlige stikkelsbær nede bag i haven store og saftige. Jeg husker også morfars brændestak. Den var rund og var helt sikkert Hyllinges flotteste stak, den stod altid snor lige. Der var ikke et stykke brænde der lå forkert.

Om vinteren var vi ovre på Hyllinge gadekær og løbe på isen, når vi besøgte morfar. Sammen med de andre børn fra Hyllinge. Mormor var ofte syg, hun var slidt op af at arbejde. Jeg husker at i køkkenet havde hun nogle hvide broderede stykker stof, syet med blå korssting og de hang ved komfuret og på vægen. De var altid sne hvide, strøget og stivede. De havde nogle stole med rødt plys på husker jeg, en divan og på vægen hang der et vægtæppe. De havde også en gyngestol, Huset i Hyllingesom jeg altid syntes var den bedste at sidde i.

Op af morfars hus voksede der vinranker som morfar omhyggeligt passede, og klippede ned hver år. Han blev altid kaldt Peter Svendsen i Hyllinge, hvad han også bliver kaldt i folketællingerne. Han havde et velplejet overskæg. Da han en dag havde barberet det af, kunne ingen i byen kende han igen.

Indsendt 2. juli, 2009 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Min barndom i Bistrup

FFortalt af Lars Peder Poulsen

Lars Peder PoulsenLars Peder Poulsens far, som også hed Lars Poulsen, kom fra gården matrikel 2, Bistrupgade 38. Hans far var Poul Larsen gift med Ane Marie Knudsdatter. Lars Peder Poulsens moder var Anne Marie Larsdatter, hun kom fra matrikel 10 a. Det er en af gårdene ude ved skoven, men de lå lidt anderledes dengang, så det er lidt svært at sige hvilken. Hendes forældre var Lars Larsen og Maren Pedersdatter.

De slog sig ned på Theaslyst, ude ved skoven, men det er før det hedder Theaslyst. De fik ca. 11 børn hvoraf en var Lars Peder Poulsen. Hjemmet var meget fattigt, korn og græs stod tyndt på marken. Kvægbesætningen var lille, de var altid de sidste til at anlægge nye metoder og de brugte ikke kunstgødning. De dyrkede heller ikke roer, der var ikke penge til det.

De fattige kår bevirkede at de ældste børn måtte arbejde hårdt. Lars husker at han allerede i 14-15 års alderen måtte pløje de tungeste jorde. Desuden gik han mellem sin far og karlen og mejede i høstens tid. De dyrkede også hør, men det var meget dyrt i forhold til de priser lærredet kunne sælges for. Hørren skulle ruskes, knevles, brydes, skættes, og hegles og ved disse behandlinger var der flere personer i involverede. Efter heglingen kom det største arbejde, at spinde det til garn. Hos Lars Poulsen var det hans moder og en pige. Det var væveren Hans Larsen på Møllevænget, der vævede det til lærred. Han boede i nr. 19, og hans vederlag har sikkert været meget beskedent. Det var kornet som hans far solgte, de fik lidt penge på, ved at køre til magasinet i Karrebæksminde med nogle tønder. Så havde man lidt penge til tøj og fodtøj til vinteren./p>

På gården var der en ringe besætning af svin og kvæg, en griseso, 3-4 fedesvin og 7-8 malkekøer. De var så fattige at malkekvæget var holdt i en kummerlig foderstald med halm, hø og en ubetydelig smule kærne. Mælkeydelsen var ringe, sådan har det nok været hos en del af Bistrups husmænd. Lars Peder Poulsen fortæller at om sommeren var der ingen fritid, han stod op kl. 5-6 og gik så ned i stalden for at muge under hestene.
Han fortæller videre at på de 3 ugentlige skoledage kunne han ikke nå mere, og gik så ind og lavede en let omklædning, og spiste morgenmad (rugbrøds stumper med kogt mælk) og en kop kaffe med kandissukker. Desuden brugte han sukkerspyt til at få håret til at side pænt.

Påklædningen var en blåstribet lærredsbluse, inden for vesten, ingen trøje om sommeren, blå lærredsbukser og træsko. De var altid hele og rene det sørgede hans moder for. På de dage de gik i skole blev de vasket på hænder og i ansigtet, de andre dage blev de ikke vasket. Hans søstre blev vasket hver dag, sådan i dagens løb når hans moder havde tid. De skulle jo have hjælp med håret.
Der var aldrig tale om bad, hverken for børn over småbørnsstadiet eller for voksne. Mænd og kvinder vaskede aldrig deres krop, så længe de levede. Han fortæller at der dog var en undtagelse det var når man skulle på session. Drengene plaskede gerne i mergelgrave og tørvemoser på hede sommerdage.

På de dage han ikke gik i skole var der arbejde fra morgen kl. 5 til 8-9 om aftenen. Hans vigtigste arbejde var at passe kreaturerne, de skulle flyttes og vandes. I mellem det samlede han sten sammen eller huggede pindebrænde.Theaslyst som det så ud dengang Det var deres brændsel til vinteren, sammen med nogle læs tørv. Sidst i August til slutningen af Oktober gik køerne løse på marken, og han fortæller videre at det var gode dage for vejret var milt. Når det så regnede krøb de i ly under buskene i volden og stegte æbler. Men da han blev ældre slap han med at vogte kvæg, det blev de mindre søskende sat til. Han skulle lave en karls arbejde pløjning, harvning eller arbejdskørsel.

Turene til Magasinet i Karrebæksminde

Tærskningen foregik med plejl, så man nåede et stykke hen på Efteråret, før det første læs kom af sted, det gav kontanter til diverse fornødenheder. Næste sending måtte være i orden til december, når der var termin og således til hen af foråret hvor der var færdig tærsket.

Undertiden fik Lars Peder Poulsen lov til at komme med når hans far skulle til Karrebæksminde med korn. Det var en meget kold tur, for han sad på kornsækkene indpakket i et hestedækken. Overfrakke kendte han ikke til, og når kulden blev for slem og han græd af kulde, kommanderede hans far ham ned for at løbe så han kunne blive varm. Det havde også en dårlig side, for hans fjedersko var for små og klemte. Han gik normalt i træsko så hans pæne sko kunne holde i årevis.
Kornet blev efter at være afleveret på Magasinet lastet i sejlskibe. Efter aflæsningen, gik man på kroen, hvor kornhandleren betalte og gav en varm rødvinstoddy til Lars Poulsen, og en stærkere varm drik kaldet f and half; til hans far.

Hjemturen foregik i mørke, det var uhyggelig spændende, for de skulle igennem skovstrædetstykket af landevejen mellem Saltøskoven og Borgnakkeskov, her spøgede det nemlig. Der var nogle kæmpehøje med sørøvere og alskens trolderi. Der kunne også være rigtig levende røvere. Man hørte af og til om røveriske overfald på denne vejstrækning. Selv om Lars Poulsen frøs og var bange på turen ville han med næste gang også.

Lars fortæller om skolen

Lars fortæller at han, gik i skole i 3 dage om ugen fra kl. ca. 8 til 15. Klokkeslettet gik man ikke så nøje op i. og fortæller videre at det var læren der bestemte tid og lejlighed. De mødte altid længe før tid for ikke at komme for sent, for det var utænkelig at komme for sent. Disciplinen var skolens stærke side, det var en selvfølge og de følte de ikke som noget pres.

Når læren kom ind rejste de sig op og stod stille, mens lærer Schøndorph gik tavs nogle minutter frem og tilbage foran de lange skoleborde. Så gik han op på forhøjningen ved katederet og læste fadervor, hvorefter de satte sig ned, og lektiehøringen begyndte. Lektier det var altid lærebog og bibelhistorie, remset ordret op. I de ældste klasser havde de en gang om ugen katekisation over noget udspekuleret teologi, som de ikke forstod, men lærte uden ad ved at indterpe det i kor da de ikke havde nogen lærebog om de.
Lektiehøringen var en alvorlig sag og den gik aldrig uden en lussing her og der. Det skete også at spanskrøret kom i brug. Schøndorph var meget hidsig, men fortrød altid når skolen var overstået.

Lars Poulsen fortæller at læreren var god til at fortælle bibelhistorie, og derfor lyttede de med spænding til historien. Efter et frikvarter af ubestemt længde havde de skrivning, så sad læreren ved katedret og læste Berlingske Tidende og røg en lang pibe. Det var gode timer husker Lars Poulsen, de sad stille og skrev skønskrift.
Efter Skrivning gik de over til regning, mens læreren fortsatte avislæsningen. Hans indsats bestod i at sige om stykkerne var rigtige eller forkerte. Børnene rejste sig og nævnte de resultater de havde nået frem til, hvorefter han sagde om det var rigtig eller forkert. Han forklarede aldrig hvordan de skulle nå frem til dette resultat. Det måtte de selv finde ud af.

De havde en times frikvarter til middag. Man legede ude på vejen eller blev i klassen. Skolegården der måtte man ikke lege for det lå lige ved lærerens private lejlighed. På gymnastikpladsen stod der hesteomgangen til lærerens tærskemaskine så der kunne man ikke gøre gymnastik. Der var et wc, og der var en regel om at pigerne skulle først, men varede det for længe med dem, brød drengene ind og smed dem ud. Om eftermiddagen var læsning, retskrivning og historie eller geografi. Sang og gymnastik kendte de ikke til.
Historietimerne var lige så spændende som bibelhistorie, læreren var meget god til at fortælle historie. I Geografi havde de to vægkort , et Europa og et Danmarkskort. De lærte om baronier og grevskaber, ikke noget om natur, folkeliv osv. Ligeså lærte man ikke om fremmede verdensdele.

Bistrup skole i 60erneFor drengenes vedkommende kunne de nu og da blive kaldt ud både formiddag og eftermiddag i lærerens landbrug. Enten i marken eller i stalden, ved tærskningen var der brug for alle drengene. Pigerne fik lov til at blive i skolestuen og skrev og regnede. De skulle kun feje skolestuen om lørdagen. Skolen var delt op i 2 klasser “den store og den lille” med 3 ½ års skolegang i hver.

Lærer Schøndorph

Han var født i Sønderjylland, havde taget eksamen på Tønder Seminarium. Han var en “fordreven” Slesviger. Lars Poulsen fortæller at han på mange måder var en dygtig lærer, men at han havde den ulyksalige ide at dem der ikke kunne lære, skulle!.

Den manglende evne til at lære kunne bringe ham til raseri, og så brugte han spanskrøret. Han fortrød altid bagefter, og havde derfor mange triste eftermiddage, efter endt skole.

Efter en tid kom han på fjendtlig fod med næsten alle i skoledistriktet. Han havde kontroverser med forældrene, og han blev uvenner med skovrideren om jagtretten, fordi han satte slyngesnare op. Desuden lagde han sig ud med den gamle præst Pastor Mackeprang. Præsten var lidt distræt, og begik fejl under gudstjenesten. Han glemte sommetider nogle af bønnerne i Fadervor og lignende.

Der blev lagt sag an mod læreren mange gange og læreren selv lagde også sag an. Man må sige at han var en modig mand. I 1890 blev han afskediget fra sit embede “på grund af ufordragelighed” og med pension.

Han lå ikke uvirksom hen fordi han havde fået pension, nej han havde en del penge og købte sig en proprietærgård. Noget tid efter brænde gården og han blev sat i fængsel. Der sad han et par år. Hvorefter han blev frikendt ved højesteret. Retten udtalte misbilligelse ved den behandling han havde fået.

Lærer Schøndorph fik arbejde på et sagførerkontor, senere blev han pengeudlåner i København og førte en del processer og blev ofte omtalt i bladene. Han blev en gammel mand og døde i København i 1921.

Lars Poulsen fortæller at han syntes han var en stærk mand, en personlighed der, gav ham Danmarkshistorien i sammenhæng og bibelhistorie levende fortalt. Når han så havde fået Ill. Tidende viste han dem billederne og forklarede om disse.

Han var heller ikke sen til at dele ud af sin rige frugthave, selv om hans skæbne blev trist.

Tilføjelse af skriveren

Den brand som Lars Poulsen taler om, var en brand på Lille Ladegård ved Sorø, den gård som Schøndorph købte. Gården brændte i 1891 og han sad 22 måneder i varetægtsfængsel, og fik derefter en dom på 2x5 dage på vand og brød. Tiltalt for brandstiftelse, assurancesvig, og falsk forklaring.
Han blev gift med Marie Eleonora Lund den 7 jul. 1870. De fik 6 børn inden Marie Lund dør 58 år gammel den 18. maj 1908. Mathias dør i København i en alder af 79 år den 18. aug. 1921.

Indsendt 2. juli, 2009 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Bent Madsen fortæller videre

Fortalt af Bent Madsen

Bendt fortæller at han kan huske Marius og Line, han var vejmand og de havde en søn der hed Arne. De boede oppe i Bistrupgade 4, Line havde en mor der hed Stine. Hun boede lige ved siden af i Bistrupvej 5, som dengang var et dobbelthus. I den anden ende af huset boede Peter Olsen, og for øvrigt købte Otto Pedersen huset en gang i 40erne.

Overfor på Bistrupvej 2 boede Jutta, Hendes mand var uddeler i Brugsen, og hed Hans Peter Olsen. Han var ølkusk og mødte sin kone i Karrebæk, hvor hendes far var fisker. Hun havde en Søn, Lars Valentin Villy Olsen, der senere blev gift med Anna og de boede ude på Bistrupvej 20. Han var uddeler i Spjellerup Brugs.

Ved siden af boede Otto Pedersen med sit Tømmerværksted, Bistrupvej 4, indtil han flyttede ned i savværket.

Der vor vejen blev rettet ud, oppe på bakken ved Bistrupvej 4 og 5 boede Kristine og Karl, de var søskende. Førhen boede en Møllersvend som arbejde i Bistrup mølle, ude på Møllevænget.

Bent fortæller at i Bistrupgade 9 boede Emil Jakobsen, Han var sygekasseformand en lang årrække, man skulle dengang have nogle sygesedler når man skulle til lægen. Men at de flyttede, da Karen Margrethe deres datter var lige omkring 6 år, har aldrig gået i Bistrup skole, hun kom til at gå i Hyllinge skole.

I Bistrupgade 16 boede et ældre Ægtepar, Hans Peter Olsen og Fanny M. Olsen og fortæller at han lige så tydelig kan se dem for sig.

På vadestedsgården boede Hansen og husker at det var ham der lærte ham at sige “Kunstgødning”.

Nede i den anden ende boede Anna Øksnebjerg og hendes mand, de boede i det hus, man senere kaldte Martasminde eller Gavehuset, Bistrupgade 60.   Bent fortæller videre at til nytår gik de altid derop, for Anna gav sodavand til alle børnene og fortæller videre at hr. Øksnebjerg var skovarbejder i Saltø skov og at de havde skovelever på kost. Når så Slagteren kom købte Anna et helt kohoved og så lavede hun Frikasse’ af det til Eleverne.

Længere henne boede den gnavne Julius, han var altid sjov at drille for børnene. Dette er Bistrupgade 54, det hørte til Merritzhøj, Bistrupgade 35. På Merritshøj boede Niels Christoffersen. Hans kone cyklede meget, dengang var en bil ikke hver mands eje. Bent husker at når fru Christoffersen kom cyklene så det lidt pudsigt ud. Hun trådte en hel masse gange og så rejste hun sig og så trådte hun igen og rejste sig. Årsagen var at sadlen sad skråt nedad så hun gled ned hele tiden. Han fortæller videre at Niels Christoffersen var meget syg til sidst og kunne næsten ikke tale. Han havde et eller andet med halsen.

I nr. 52 boede Sofie “Hans Lauesen” Idas bedstemoder.

Så falder talen på Viggo Petersen og hans Skolebillede, og Bent undrer sig over at det er Lærer Høgsvig der er på Billedet, for Viggo har fortalt at han havde Niels Sørensen som lærer. Men vi bliver enige om, at skolen må have skiftet lærer midt i Viggos skoletid.

Bent fortæller, at Viggo har fortalt at skolelæren selv drev jorden og han havde køer. Viggo spiste frokost hjemme, og når der var et eller andet de skulle have efter frokost, som han ikke havde læst på, trak han pælene op på køerne og sagde til Niels Sørensen at hans køer gik løse. Så blev de sendt ud for at fange køer og så gik den tid jo.

Det tidsrum Bent Madsen fortæller om er i 1930-erne.

Indsendt 2. juli, 2009 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Husmand Peter Poulsen - Søndervej 34

Fortalt af Conny Larsen

Peter Poulsen er født i København, og var døbt i Helligåndskirken.  Hans fader var Arbejdsmand Peter Poulsen og hustru Caroline Christiansen, han er født 20 april 1842.

Han bliver konfirmeret i 1856, og aftjener sin værnepligt da han er omkring 20 år, Efter sin værnepligt møder han Bent Christian Mogens Aarøe.

Kaptajn Aarøe havde været med i 3 års krigen, og var en mand der havde en glødende fædrelandskærlighed, og taler varmt om oprettelse af et Strejfkorps, hvis der bliver krig igen.

Der blev krig i 1864 og alle der havde mødt og talt med Aarøe meldte sig frivillig til hans kops.
Hans korps havde til opgave at rekognoscere og slå til bag fjendens linjer, og blev opfattet som en partisanbande. De havde fået stillet Postdampskibet “Jylland” til rådighed, hvorfra de kunne gå i land bag fjendens linjer.

Peter Poulsen meldte sig også sammen med 200 andre mænd. Nogle af de opgaver de nåede at lave inden våbenhvilen 12 maj var:
Ekspedition til Kalvø den 5 April.
Landgang ved Orøsund Færgegård natten mellem den 8 og 9 April.
Overfaldene ved Løjt Kirkeby den 10 April.
Strandvagten i Halk den 14 April.
Sønderballe og Hoptrup den 17 April.

Så bliver der våbenhvile, og efter den bliver Als taget og Aarøe må bruge skibet til at overføre tropper og materiel til Fyn fra Als. De når dog endnu et par landgange inden freden bryder ud. Landgang ved Grenå den 6 juli. Ved Palisgaard pynt den 8 juli. Ved Moesgaard syd for Århus den 11 juli.

I August måned Stiller de op til parade for sidste gang og bliver så sendt hjem. Peter Poulsen rejser til Amerika efter krigen og er der i 4 år.

Da han kommer hjem slår han sig ned i Bistrup, på Søndervej 34 som Rentier og husmand. Han gifter sig med Bodil Abrahamsen, hun er født 1844 i Bistrup. Hendes forældre var Abraham Jensen Husmand og hustru Sidse Pedersdatter.
De havde et stykke jord lige ved siden af Søndervej 34 matrikel 6c, Peter Poulsen overtog dette og slår det sammen med sin egen jord så det hele er under Søndervej 34.

De får ikke nogen børn, men har nogle Plejebørn Hansine Dorte Jørgensen, og Jens Peter Poulsen.

Bodil Poulsen født Abrahamsen dør i 14 august 1893, 49 år gammel.   Peter Poulsen gifter sig igen, den 9 Februar 1894 med Ellen Sofie Andersen. Hun er født i Vallensved den 9 Februar 1854, hendes forældre var Boelsmand Anders Pedersen og hustru Marie Kirstine Rasmusdatter. Hun boede med sine forældre på Bistrup Mark som Søndervej kaldes.

Peter Poulsen var en hjælpsom mand over for sine naboer, og da han bliver 80 år bliver han fejret af sine naboer.

Peter Poulsen dør som en 90 år gammel mand, den 13 juni 1932. Hvornår Ellen Sofie Poulsen født Andersen dør ved jeg ikke.

Indsendt 30. marts, 2009 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Skovarbejder Lars Hansen og Hustru

Fortalt af Conny Larsen

Lars Hansen er født i Kyse den 10 Februar 1842, som søn af Husmand Hans Christiansen og hustru Lisbeth Hansdatter bgge fra Kyse. Han var gift med Karen Sørensen, født i Skraverup den 19 December 1847, datter af indsidder Søren Madsen og hustru Maren Hansdatter.

De bliver gift 28 April 1872, og i 1922 fejrede de guldbryllup, dette blev dog holdt i stilhed da de lige havde mistet en svigersøn, nemlig Peter Hansen Fodby Mark.

Lars Hansen har i mange år boet i Skyttehuset ude ved skoven på Møllevænget. Han havde været i  Saltø skov i 26 år, og arbejdet  sammen med den samme makker i alle årene. Hans nærmeste arbejdsgiver var Skovridder Hegner

I 1907 holder han op i skoven og begynder at arbejde for Rasmus Andersen og senere hos hans enke, de havde gården Merritzshøj Bistrupgade 35.

I 1917 holder han op med at gå på arbejde og trækker sig tilbage. Han er nu blevet 75 år gammel. Han er stadig rask og rørig, og går jævnlig til Næstved en tur på 2 mil.
De har 2 døtre bosiddende her på egnen og en søn bosiddende i Sønderjylland.

Lars Hansen dør 5-5 1924, og hans hustru flytter til Fodby hos datteren, og dør her i 1929 den 30 juni.

Indsendt 18. januar, 2009 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Bistrup brugsforening

Fortalt af Conny Larsen

Bistrup brugsforeningBistrup brugs er formentlig bygget i 1887- 1888, det er her den første brugsuddeler er opført i personer, der har aktier i brugsen. Han hedder Jens Kristiansen  36 år og er født i Vallensved sogn han er gift med Marie Sofie Kristiansen 31år, hun kommer fra Karrebæk sogn.

Man oprettede brugsen for at i fællesskab at indkøbe vare til salg, med større eller mindre fortjeneste, blandt brugsens medlemmer. Varerne blev forhandlet til dagspris og overskuddet fordeles blandt medlemmer i forhold til det de købte i brugsen. Jens Peter  Kristiansen havde 3 børn i 1890:
Peter Emil Kristiansen 10 år
Eline Johanne Kristiansen 3år
Anne Martha Kristiansen under 1 år.
De har et tyende Georgine Marie Jakobsen 12 år.

Jens Peter Kristiansen er uddeler fra 1888- til 1896, hvorefter Jens Peter Hansen overtager brugsen. Han kommer fra Gumperup hvor hans far var husmand Hans Jensen.  Hans kone hedder Christiane Frederikke Hansen, livet er åbenbart svært for Hans Peter Jensen, så i 1903 dør han for egen hånd og hans hustru må føre brugsen videre alene. Hun har samtidig 4 børn at tage vare på:
Hans Peter Hansen født 28-2 1894
Valdemar Fredrik Hansen født 12-7 1898
Ana Dortea Margrete Hansen født 6-9 1899
Marie Sofie Hansen  født 12-10 1901
Den eneste hjælp hun har er Tjenestepige Ana Charlotte Jørgensen født 26-12 1888.

I 1905 ser bestyrelsen således ud:
Formand var H. B. Jensen.
Resten af bestyrelsen var:
Handelsmand N. Andersen.
Staldkarl Chr. Sørensen.
Tømrer Hans Nicolaj Jensen
Slagter Ole Olsen

Et sted mellem 1913 og 1916 kommer der ny uddeler Hans Peder Olsen fra Køng sogn, født 22 Marts 1882 og hustru Jutta Sofie Olsen der kommer fra Karrebæk, født 13 august 1882. Hans Peder Olsen var ølkusk og kom på dette tidspunkt fra Næstved og hans forældre var husmand Lars Olsen og Ane Larsen fra Køng sogn. Han bliver gift med Jutta Sofie Olsen fra Karrebæk. Hendes fader var Fisker Peder Vallentin Olsen og moderen Alvilda Jensen, den 19 november 1913.
Hans Peder Olsen er brugsuddeler i en lang årrække, i 1917 får de et barn Lars Vallentin Villy Olsen, født 5 december.
Han bliver konfirmeret i 1936 den 20 marts og der er hans fader stadig brugsuddeler og begge hans forældre er 54 år gamle. I 1938 har brugsen 50 års jubilæum og nu hedder uddeleren Valdemar Pedersen gift med Gerda Petersen og på dette tidspunkt har de sønnen Ole.

50 års jubilæum

Bistrup brugsforening - 50 års jubilæum

Personer fra venstre:
1: Øksenebjerg
2: Karl Nielsen
3: Maurus Petersen
4: Hans P. Jensen, formand
5: Marius Nielsen
6: Hans Larsen
7: Gerda Pedersen, gift med Valdemar Pedersen (8)
8: Valdemar Pedersen, uddeler med sønnen Ole
9: Else Teglman, medhjælp i brugsen

Bistrup brugsforenings bestyrelse med koner

Bistrup brugsforenings bestyrelse med koner

Stående bagerste række, fra venstre:
1: Fru ?
2: Valdemar Pedersen, uddeler
3: Øksnebjerg
4: Karl Nielsen
5: Fru Øksnebjerg, gift med Øksnebjerg (3)
6: Hans P. Jensen, formand
7: Kathrine Pedersen, gift med Marius Pedersen (9)
8: ?
9: Maurus Pedersen
10: Marius Nielsen
11: Hans Larsen
Siddende forrest fra venstre:
1: Gerda Petersen, gift med Valdemar Pedersen (2), med sønnen Ole
2: ?
3: Sofie Larsen gift med Hans Larsen (11)
4: Else teglmand, medhjælp.

Bistrup brugsforening - Valdemar og GerdaValdemar Pedersen var brugsuddeler da jeg var barn, han havde af børn, Ole og Birgit.
Det var en lille butik der havde det meste inklusive de cowboybukser som os unger skulle bruge. Jeg husker især den store kaffemølle som duftede helt vidunderligt, når der var malet kaffe på den og man kom ind i butikken.
Til jul havde Gerda altid pyntet det ene vindue men et nisselandskab, med en kælkebakke, huse, grantræer alt hvad et nisselandskab behøvede. Desuden var der mange forskellige nisser, nogle kælkede, løb på ski osv. Vi unger elskede at stå at kikke på det og finde nye opdagelser i landskabet.
De havde næsten alt inklusiv foderstoffer, og hvis de ikke havde det, kunne man bestille det, så blev det hentet hjem. På et tidspunkt blev der også sat en benzinstander op, så man kunne købe benzin. Jo de fulgte med tiden.
Valdemar havde butikken lige til han døde og Gerda førte den videre til hun var en ældre dame, og ikke syntes at tiden og Bistrup havde brug for en butik mere og flyttede så til Grimstrup.

Ida Sørensen overtog brugsen og drev den i nogle år, hvorefter den lukkede og blev solgt.

Indsendt 18. januar, 2009 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Rasmus Rasmussen

Fortalt af Conny Larsen

Rasmussen er født i Saltøby, den 8 september 1837. Hans forældre var Rasmus Rasmussen født i Gunderslev og Mette Marie Hansdatter født i Everdrup. De flytter fra Saltøby og til Bistrup hvor Rasmus Rasmussen vokser op og bliver konfirmeret.

Efter sin konfirmation i 1852, er han på en gård i Tåstrup, hos Hans Hansen og Anna Hansdatter. Han er nu blevet 14 år gammel. Han rejser til Enø 1 maj 1855. Her er han nogle år indtil 1 maj 1858, hvor han rejser til Ladby.

Han er nu blevet 21 år, og rejser til Bistrup i 1860 hvor han er hos Ludvig Lassen matrikel 9a. Man kan så følge ham til Fodbygård hvor han er i 1863. Her bliver han indkaldt, han er nu blevet 26 år.

Han bliver soldat i det 18de infanteri-regiment 6te compani menig nr. 168. Han bliver sendt til Sønderjylland og må kæmpe der. Han døde den 29 juni 1864, det foregik således.

Tyskerne er ved at indtage Als, det foregår kl. 02.00 om natten, den 29 juni, de har allerede indtaget Dybbøl og sejler over Als sund.
Danskerne på Als, åbner ild mod den indtrængende Tyske hær, men tyskerne kommer over alligevel. Danskerne har 12000 mand på Als  men Tyskerne har en stab på 24000 mand og 600 både klar til angreb.
Danskerne må trække sig tilbage over Als under en heftig kamp. De trækker sig tilbage til Kegnæs, hvorfra de bliver overført til Fyn.
Det bliver en drøj tur over Als da det regner, og løbegravene er fulde af vand og mudder. Kl. 3  den 1. juli om eftermiddagen var alle evakueret.

Danmark mistede 3148 mand på Als, tyskerne 372 mand.  Det siger lidt om at Tyskland og Østrig var større og bedre udrustet. Rasmus Rasmussen dør på Als og er begravet i en fællesgrav dernede som så mange andre unge mennesker fra Danmark.

Her fra Sognet er der i denne krig også død: Peter Christiansen Fodby 16de infanteri regiment 1ste compani underkorporal nr. 93 død den 16 April 1864, forældre Gårdmand Christian Petersen og hustru Lisbeth Rasmussen.
Præstens søn Thomas Heinrich Petersen Schmidt, død den 19 April på Augustenborg lazaret. Begravet på Fodby kirkegård. Søn af pastor Johan Petersen Schmidt og hustru Christiane Marie,  hendes far var skolelærer i Bistrup.

Indsendt 18. januar, 2009 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Valdemar og hans bænk

Fortalt af Conny Larsen

Valdemar Christian Petersen er født 3. mar 1888 af Inves Maria Natalie, med efternavnet Johansen, efter sine plejeforældre. Hun har ikke nogle forældre ifølge Stokholms dåbsbog.

Valdemar er vokset op i Bistrup sammen med 5 andre søskende:
- Aksel Marius Petersen, født 31. maj 1890
- Frederik Vilhelm Petersen, født 30. jul 1898
- Svend Georg Petersen, født 31. aug 1900
- Helga Natalie Petersen, født 5. jan 1901
- Tolvha Marie Petersen, født 23. jan 1905

Valdemars far var husbestyrer Peter Petersen. Valdemar bliver gift i 1913 den 13. juni med Maren Sofie Larsen, datter af husmand Peter Larsen fra Snesere torp, Sneslev sogn. Hendes moder var Maren Kirstine Petersen. Maren Sofie Larsen er født 24 september 1889.

Valdemar havde en vognmandsforretning på Møllevænget, der senere blev udvidet til også at omfatte markarbejde. Han var en kraftig mand med et livvidde på 1.50- 2.00 m. Han blev kaldt Striboldt, fordi han lignede en skuespiller der på dette tidspunkt hed sådan. Bendt Madsen fortæller at han endnu kan se ham for sig når han sad for bordenden med sine hunde og kaldte på Sofie og bad om at få 2 tynde stykker rugbrød.

Valdemar havde en bænk stående ude ved vejen lige i svinget, så han kunne sidde og se op mod Bistrup. Når man så kom forbi blev man indfanget af hans stok og blev sat på bænken ved siden af, til en sludder.
Han fortalte gerne alle drengene at når de blev store og fik kørekort blev de ansat hos ham, og fik så og så meget i løn. Samtidig fik han jo landsbyens nyheder.
Han havde mange ansatte, 16- 17 karle og når de fik løn blev der gerne spillet kort, hvorved de ansatte tabte lønnen igen, men de fik nu altid deres løn tilbage, det sørgede Sofie for og Valdemar havde haft det dejligt.

De havde nogle slagtegrise til privat brug, og de vejede ca. 200 kg stykket. Når de blev slagtet, var de meget ondskabsfulde. De slagtere der kom der var meget bange for dem. Desuden blev de altid så forfærdelige fulde når de slagtede ude hos Valdemar.

Alle børn elskede  at lege hos Valdemar og Sofie for der skete jo altid noget, enten på værkstedet eller i køkkenet. Til tider fik man lov til at kører med i en ladvogn eller på en traktor. Valdemar og Sofie fik af børn, Hedvig Petersen født 3. maj 1914 og Peter Viggo Petersen født 9. mar 1921.

Indsendt 23. oktober, 2008 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Ulrik og Karen Marie Larsen

Fortalt af Conny Larsen

Mat. 4a. Langhøjgård

Aftægtsaftale med Hans Peter Jensen
Ulrik Larsen født i Fodby sogn i 1837 og hans hustru er født i Karrebæk sogn den 20-1 1834.
Ulrik Larsen overtager mat. 4a december 1866 i en 50-års forpagtningsaftale, der udløber 1 maj 1916, men som 60 åring i 1877 laver han en aftægtsaftale med hans Peter Jensen, fra Gumperup. Han er på daværende tidspunkt ungkarl.
Aftægtsaftalen er indgået med godsforvalterens samtykke og er på den tid der er tilbage af forpagtningen.

Aftægtsaftalen i store træk
Fri bolig med kakkelovn, i en anvist stue i gårdens bygninger, det fornødne brændsel, samt frit underhold vask og rengøring, lægehjælp og medicin i sygdomstilfælde, samt årligt 50 kr., derved den enes død blev til 25 kr.

Hvis aftægtsfolkene ønsker at aftalen ophøre, da erstattes de 50 kr. med 300 kr., der betales med halvdelen 1 maj og 1 november hver år. Hvis den ene dør udbetales 150 kr. årligt.

Ved dette mener man at hvis man var fult forsørget med alt, går over til at blive selvforsynende for man 300 kr. i stedet for 50 kr. Desuden får de et stykke havejord og øvrige ydelser af brænde vask, medicin, lægehjælp, bibeholdes.

H. P. Jensen overtager alle forpligtelser og alt gæld samt forpagtningsafgiften på 400 kr., samt lønnen til gårdens folk 200 kr. Til gengæld overdrager Ulrik Larsen til Hans Peter Jensen gården  med alt tilhørende, besætning, udlægsæd, redskaber, ud og indbo, foder og gødning. Kun møbler til en stue, senge, klæder, samt personlige gangklæder, der efter deres død tilfalder H. P. Jensen.

Ved den ene af aftægtsfolkenes død bortfalder de 300 kr. og bliver til 150 kr. årligt.

H. P. Jensen forpligter sig ved aftægtsfolkenes død at begrave dem på passende måde.

Indsendt 21. september, 2008 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Bøvingslyst matrikel 8a

Fortalt af Conny Larsen

Gården har lå oprindelig nede ved gadekæret, matrikel 8b er er det gamle stuehus til gården, dog er huset meget renoveret siden. Så der er ikke meget tilbage af de lerklinede væge. Det var også en firlænget gård dengang. Hvornår den er flyttet op på marken ved jeg ikke, men det er en gang i 1840-50erne. Det er forvalter Bøving er har opført gården deraf navnet.

Det var i sin tid fæstegård under Saltø og det er sandsynligvis dengang den lå hernede.

I 1819-20 er det Niels Larsen der har gården her nede ved gadekæret, og alt tyder på at han havde den i 1806 også, men jeg er ikke sikker, han dør 9 december 1820. Han var gift med Anne Larsdatter, hans enke gifter sig med Peder Mikkelsen,  den 29 Juni 1821, et halvt år efter dens førstes mands død og han fører gården videre.

Af børn er der i 1834 dette efter Peder Mikkelsens død:
- Lars Nielsen 16 år, fra ægteskabet med Niels Larsen
- Anne Kirstine Pedersdatter 12 år født 16 Maj 1822
- Niels Pedersen 11 år

De har 4 tjenestefolk:
- Hans Michalsen 29 år
- Søren Kristoffersen 28 år
- Sophia Jonsdatter 18 år
- Ingeborg Hansdatter 19 år

I 1822 har Saltø følgende beskrivelse af gård og marker:

  • Bygningens tilstand: 4 længer, 49 fag, er gamle, holdt godt mådelige med nyt tag.
  • Kreaturerne deres slags og antal: 6 heste, 7 køer, 2 kvier, 2 stude, 2 kalve, 5 svin, 13 får, 1 væder, 1 buk.
  • Jorderne og deres drift: Høstet mådelig, sået i brak 3t. Hvede og 3 ½ t rug, temmelig godt behandlet.
  • Kløver sæd og staldfodring: Sået kløver i det samme udlægges stalfodring, 4 heste til skt. Hansdag.
  • Tørvemoser og deres behandling: Ingen tørveskær.
  • Gårdens og avlsredskaber: 3 beslagene vogne, 1 jern plov, 1 jern harve, 1 træ harve, 1 tromle.
  • Anmærkninger om haverne og markernes behandling: Begynder at behandle marken godt har temmelig gode urter i haven.

I 1833 indtræffer der en begivenhed i Bistrup der påkræver herredsfogedens opmærksomhed.

Dette er beskrevet således i kirkebogen: Død 9 marts, begravet 15 marts 1933 Peder Mikkelsen gårdmand i Bistrup. I anledning af dennes dødsfald modtages gennem herredsfogedens fra Karrebæk følgende skrivelse:

Sorø Amt ..... har den 11 d.m. tilskrevet mig således: På grund af de oplysninger som indeholdes i det med hd herredsfogeds befaling skrivelse af 11 dm fulgte forhør som er optaget i anledning af gårdmand Peder Mikkelsen af Bistrup natten mellem den 9 og 10. dm. I et raseri ..... har kastet sig selv i en brønd hvorved han er druknet, tilmeldt tjenstligt til fornøden efterretning og vidner bekendtgørelse for rekommanderet at det afsjælede legeme efter de oplyste omstændigheder som begraves med de sædvanlige ceremonier. Hvilket hermed kommunikeres sognefoged Ole Paulsen i Fodby tils ..... muligt vidner bekendtgørelse for .....
Førslev den 11 marts 1833
Leuning
Under anmærkninger: Har i raseri kastet sig i en brønd, hvorved han druknede.

Dette er hvad der står i kirkebogen prikker er ord der ikke er tydet. Alt tyder på at han i et anfald af et eller andet er havnet i en brønd og druknet.

Der går nu ca. 3 år så gifter hun sig den 25 marts 1836, med Peder Pedersen, født i Fodby den 6 juni 1809, dette er hendes 3 mand. Hun er i 1840, 54 år og han er 31 år.

Af hjemmeboende børn har de:
- Ane Kirstine Pedersdatter 18 år
- Niels Pedersen 17 år

Tjenestefolk på gården:
- Søren Jensen 24 år
- Maren Hansdatter 21 år
- Christoffer Hansen 16 år.

De har tilsyneladende ikke flere børn hjemmeboende i 1845 men har 4 tjenestefolk:
- Poul Sørensen 29 år
- Kristoffer Hansen 21 år
- Karen Hansdatter 25 år
- Peder Mathisen 11 år

1850 har de stadig ingen hjemmeboende børn, men 4 tjenestefolk:
- Jens Jensen 19 år
- Anders Hansen 30 år
- Ane Pedersdatter 25 år
- Stine Henningsdatter 23 år.

I 1855 har de udvidet forholdende, med en plejedatter og 5 tjenestefolk:
- Plejedatter Karen Hansen 10 år

Tjenestefolk:
- Ole Jensen 18 år
- Peder Ottesen 36 år
- Peder Mathiasen 21 år
- Karen Marie Rasmusdatter 26 år
- Ane Rasmusdatter 15 år

I 1860 har de stadig plejedatteren og 4 tjenestefolk:
- Hanne Rasmussen 22 år
- Ole Nielsen 21 år
- M. Jensen 24 år
- Karen Nielsen 16 år

Så sker det at Ane Larsdatter dør, den 6 maj 1864, og Peder Petersen er nu 55 år og gifter sig igen et ½ år efter at hans første kone er død, den 25 november 1864. Han gifter sig med Maren Jensen fra Stenbæksholm født 28 september 1835, og er på daværende tidspunkt 28 år. Hendes forældre er Jens Christian Nielsen og hustru Maren Jensdatter. I 1867 får de en datter Anna Jensine Christiane Petersen  født 16 november, dette er Peder Pedersens anden barn. Han har i 1865 fået et dødfødt drengebarn. I 1868 får han Hansine Kirstine Petersen den 20 december 1868. Så i 1876 dør Peder Pedersen 67 år gammel, og hun får en bestyrer der hedder Niels Jensen fra Fodby sogn.

I 1880 er husstanden således:
- Maren Pedersen 44 år, enke
- Anna Petersen 13 år
- Hansine Kirstine Petersen 11 år
- Hendes Moder, Maren Jensdatter 74 år, enke
- Niels Jensen 41 år gårdbestyrer
- Jens Bertelsen 21 år fra Vallensved, tjenestekarl.

Så i 1886 bliver hendes datter gift med Christian Peder Larsen, han er født i Gunderslev sogn og han er gårdbestyrer hos svigermoderen på dette tidspunkt. 7 juli 1886 får de en søn Peder Sigfred Larsen, året efter får de endnu en dreng født 16 november 1887 Marinus Christian Larsen.

Så i 1890 ser deres husstand således ud:
- Maren Jensen 53 år, enke, gårdejer
- Christian Peter Larsen 29 år, gårdbestyrer
- Anna Jensine Christiane Petersen 22 år, hans kone
- Peter Sigfred Larsen 3 år, deres barn
- Marinus Christian Larsen  2 år, deres barn
- En nyfødt pige ikke døbt endnu.

De har 3 tjenestefolk:
- Anders Peter Larsen 24 år
- Anders Christian Larsen 18 år
- Jensine Rasmine Henriette 25 år

Til gården var der en hel del mose og en høj som hedder Rævehøj, oppe ved rævehøj lå rævemosen, Længere ude lå rævehøjsmosen. Midt på stykket nede ved gæret, hvor der altid er så fugtig lå Eskemosen. I 1896 køber Rasmus Rasmussen den, født 15-1 1872, han er gift med Ane Kirstine Rasmussen født 19-10 1872.

De har 3 børn:
- H. P. Valdemar Rasmussen født 23-6 1897
- Enborg Marie Rasmussen født 26-5 1900
- Karl Rasmussen født 31-3 1901

De har også 2 tjenestefolk:
- Frands Themsen født 31-3 1885
- Nora Kristoffersen født 2-3 1885

Den 1 juni 1906 overtager sognerådsformand Jens Hansen den, født i Øverup den 20 oktober 1880 og er gift med Magdalene Regitze Rasmussen født i Skamby på Fyn den 6 september 1886.

De har 4 børn:
- Knud Hansen født 5-5 1907
- Erik Hansen født 18-11 1908
- Edith Hansen født 5-4 1910
- Karen Margrethe Hansen født 14-1 1912

De har også 4 tjenestefolk:
- Hans Petersen født 4-12 1892
- Kurt Olsen født 8-5 1900
- Valdemar Rasnussen født 4-3 1887
- Margrethe Olsen født 28 11 1900

Derefter er det formodentlig Bernhard Nielsen der overtager gården.

Indsendt 21. september, 2008 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Mads Emanuel Madsen skovarbejder og teglværksarbejder

Fortalt af Conny Larsen

Mads Emanuel Madsen var født 10 maj 1903. Hans moder og fader var bosat i Holløse og var Husmand Lars Nicolai Marinus Madsen og hustru Petrine Emilie Petersen. De blev viet i Vallensved kirke den 2 april 1898. Lars Marius Madsen var søn af  en gårdejer i Lund, Mads Jensen der var sognerådsformand og hans hustru hed Ane Margrethe Larsdatter.

Emanuels moder var Petrine Emilie Petersen, hun var datter af ugifte Anne Marie Petersen, som senere blev gift med Husmand Kristian Hansen Hyllinge, i Vallensved den 2 april 1889. Hun er født den 1 december 1868 i Fyrendal og konfirmeret i Marvede, udlagt barnefader er Hans Nielsen Skafterup.

Emanuel arbejdede om sommeren på Ladby Teglværk og om vinteren i Saltø skov. Han boede i Mange år i en af de tilhørende huse til skoven, på Møllevænget.

Emanuel var gift med Karen Kirstine Johansen, født den 18 oktober 1906. Hendes forældre var Ole Johansen og hustru Else Marie Nielsen. De blev viet i Vester Egesborg kirke den 3 maj 1898, Ole Johansen var for øvrigt med til at bygge Ladby  stubmølle. Else Marie Nielsen blev født 21 december 1869. Hendes far var Hans Nielsen, han var tømmer og levede af dette, hendes moder hed Nicoline Fransine Jensen hun kom fra Ruds Vedby i Holbæk amt.

Hun havde 5 søskende:
- Jens Christian Nielsen
- Niels Peder Nielsen
- Christiane Vilhelmine Nielsen
- Nicoline Nielsine Nielsen
- Magdalene Kirstine Nielsen

Hendes bedsteforældre var væver Niels Christiansen og Maren Hansdatter,  alle er fra Vester Egesborg.

Karen, Emanuels kone døde i 1939 og Alma flytter ind, i ægteskabet med Karen har han en søn, Bent Ove Madsen, født 1930 den 25 maj i Bistrupgade 29. Til husmandsstedet var der 4 tønder land, og de havde køer, heste og grise, som blev passet samtidig med at man gik på arbejde.

Indsendt 21. september, 2008 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Christen Nielsen Mat. 5a

Fortalt af Conny Larsen

Christen Nielsen overtager mat. 5 a i fæste 13 december 1852. Han er da 22 år. Han er født i Jenstrup 9 april 1830. Hans forældre var gårdmand Niels Olsen og hustru Karen Jørgensdatter. De flytter senere til Bistrup hvor Christen Nielsen vokser op. Hans kone var Ane Margrethe Poulsen født i Karrebæk sogn i 1836, datter af gårdmand Poul Larsen og hustru Anne Marie Knudsdatter, de flytter også til Bistrup, hvor hun vokser op.

I 1860 har de to børn og et plejebarn:
- Karen Nielsine Christensen
- Niels Knud Christensen
- Hans Julius Haupt, plejebarn fra Marvede sogn.

De har 3 tjenestefolk:
- Lars Hansen kom fra Vallensved sogn
- Ane Kirstine fra Fodby sogn
- Marie Sørensdatter fra Hyllinge sogn.

I 1906 laver han en aftægtsaftale med Saltø gods, han er på dette tidspunkt 76 år gammel og havde således tjent godset i 54 år. Aftægtsaftalen er indgået mellem forvalter Classen  og Christen Nielsen og underskrevet den 18 juni 1906. Han fratræder samme dag fæstet af gården med tilbehør, det vil sige med jord, bygninger, besætning og inventar, samt så og fødesæd, alt i den tilstand de hele er i på dette tidspunkt. Han og hans hustru har altså ingen rettigheder over gården med tilbehør, men godset skal til gengæld udøve en livrentesum.

Godset overtog fæstet i den tilstand den forefindes og forsage sig en hver ret til at kræve nogen erstatning på noget, til gengæld kunne Chresten Nielsen heller ikke kræve erstatning, hvis det modsatte skulle være tilfældet.

De får til gengæld fri boglig på fæstegården, der vil blive anvist dem en stue og køkken eller adgang til et. Til gengæld skulle aftægtsfolkene rette sig efter de kommende forhold.

De får ret til at benytte et stykke  jord som er dem anvist til have, og fra Saltø skov får de 2 rummeter tørt brænde. Så længe de lever får de 300 kr. årligt udbetalt hver med  1/12-del hver måned. Hvis en af dem dør får den længst levende han eller hun 200 kr. årligt.

Hvis Christen Nielsen og hustru skulle bortflytte udbetales der kun den kontante pengesum og ydelsen bortfalder ved deres død. Sammen med fæsteforholdet overdrager han rettighederne som andelshaver i Fodby Mejeri, men får dog beløbet af den leverede mælk og overskuddet.

Han blev fritaget for at svare nogen afgift eller anden ydelse af gården og     blev eftergivet en restante på 5 kr. samt skat på 67 kr. Hvis han på nogen måde fortrød aftalen kunne han fortsætte med fæsteforholdet som hidtil.

Christen Nielsen dør den 20 juni 1908 og bliver begravet på Fodby kirkegård. Ane Margrethe Poulsen dør 20 maj 1910 og bliver også begravet på Fodby kirkegård.

Indsendt 21. september, 2008 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Olga og Otto Larsen

Fortalt af Conny Larsen

Far er født i Fodby hvor forældrene var forsamlingshusværter og passede telefoncentralen. Faderen var desuden ringer og graver.. Faderen var Hans Peter Larsen født 29 december 1874 i Saltøby og Moderen var Maren Kirstine Marie Larsen født i Stenbæksholm den 18 november 1887.

Far havde almindelig skolegang og er konfirmeret 7 oktober 1934. I sin skoletid havde han det ikke let han var ordblind og havde svært ved at følge med og lavede derfor en del skarnsstreger. Det kostede han en del eftersidninger og bank med spanskrør.

Han fortalte om en gang til nytår hvor de var nogle drenge ude og lave halløj. De skilte en hestevogn ad og bar den op på gårdejerens ladetag, og samlede den igen. Næste dag stod der en hestevogn på taget hel og samlet. Problemet var bare at gårdmanden havde set hvem der gjorde det så, farmor blev underrettet, og så måtte de op på taget og få den ned igen.

Efter konfirmationen kom han ud at tjene hos en gårdmand i Øllerup, men en dag  han sov til middag, blev han vækket af en kraftig brand og han var ved at indebrænde. De beskylde ham for at sætte ild til gården, men dette var dog ikke sandt for som far sagde hvorfor skulle han dog lægge sig til at sove hvis han viste at han skulle indebrænde. Far rejste samme dag ville ikke være der, han havde mistet alt under branden.

Derefter kom han til Tåstrup og var hos Julius Petersen, indtil han blev soldat. Han var hos husarerne i København, hvor de den 9 april blev sendt til Nordsjælland, hvor de så Tyskerne komme uden at måtte gøre noget. Han blev hjemsendt og senere genindkald i efteråret 1940. Før han bliver soldat møder han mor i Fodby forsamlingshus, hvor der var dans.

Mor Olga Svensson er født 8 maj 1921 i Vedskylle og døbt i Tjæreby. Mormor og morfar flytter så til Saltø hvor mor kommer ud at tjene på Møllegården i Saltø, hun er da 13 år og længtes forfærdelig hjem, skønt hun kan se hjemmet fra sit værelse. Hun er der i 3 år, og kom så til Stubberup hos gårdejer Per Larsen og havde rengøring hos sønnen Kres. Der var hun i 1`½ år, indtil hun flytter hjem til forældrene Saltø på grund af graviditet. Mor sagde “det var et guds under jeg måtte komme hjem” citat slut. Per Svensson var meget ærekær og konservativ, det var kun fordi mors broder Svend Holger Svensson skrev hjem og sagde at han ville sørge for hende, hvis de ikke ville, at det kunne lade sig gøre, at hun kom hjem.

Morfar ville have at de skulle giftes med det samme, med det ville hverken mor eller far de syntes de var for unge (17-18 år). Far kom der under hele forløbet og har ikke på noget tidspunkt svigtet mor. De blev forlovet 23 december 1940 og min ældste broder er født 28 marts 1939 hos mormor og morfar, og lad mig lige sige at min ældste broder var alle dage mormor og morfars øjesten.

Far bliver indkaldt igen i 1941 til militæret, mor er hos forældrene og da far kommer hjem i maj 1942 bliver de gift den 13 juni 1942 i Vallensved kirke. De var hos mormor og morfar indtil 1948 hvor de flytter ind i Bistrupgade 44-46. Far arbejder i skoven og malker hos Holger Poulsen, Han gik i skoven under krigen og har været med til at fælde træer med faldskærme i. Han har ellers arbejdet på banen og hos tømmer Gerner Larsen Bistrup. I November 1948 flytter de ind i Bistrupgade 29 og her bliver de og får 8 børn hvoraf 2 er syge af muskelsvind og døde tidligt. I starten af 50 kommer far på Maglemølle og er der til han bliver pensioneret som 60 åring.

Livet var svært økonomisk med 8 børn og deraf 2 syge, men tros alle sorger og modgang har de haft et godt liv sammen, hvor de har støttet hinanden i gode og dårlige tider.

Far dør 67 år gammel slidt op og meget syg. Mor dør som 83-årig efter at have været pensionær hos sin søn og datter.

Indsendt 21. september, 2008 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Anders og Ingeborg

Fortalt af Conny Larsen

Anders og Ingeborg var vores naboer da jeg var barn i en hel del år. Anders var gammel naver og Ingeborg var hans husbestyrerinde. Anders var en lidt svær mand, der altid gik rundt med en gammel murerkasket og seler. Hvor de kom fra ved jeg ikke, men Anders havde altid et væld af historier på lager når vi børn blev passet der ovre. Vi blev altid sendt der over når mor eller far skulle til lægen eller på sygehus med et af de andre børn. Han elskede at fortælle historier og i særdeleshed skræmme os lidt. Vi elskede det, og var samtidig skrækslagne, en gang fortalte han at der hang en død mand ude i skoven og hver gang han blev skåret ned, hang han der næste morgen. Dette resulterede i at mine brødre cyklede over Fodby for at komme om til forskolen i Saltø Skovvænge i et par dage. En anden gang fortalte han at der var en løve ude i skoven, de viste sig senere at det var en papkasse som var smidt der ude.

Hans historier var ellers om elverpiger, mosens ånder, trolde og hekse og deslige.

En af de historier han kunne fortælle var om troldfolkets oprindelse. En dag vilde Eva vaske sine børn ved en kilde. Da kalde Vorherre på hende hun blev forskrækket og skjulte de børn som endnu ikke var vasket. Vorherre spurgte om alle hendes børn var tilstede, og Eva svarede ja fordi alle ikke var vaskede og for at undgå hans vrede. Men Vorherre sagde at alt hvad hun skjulte for han også skulle være skjult for menneskerne - og i samme stund forsvandt de urene børn og skjultes af bjergene og fra dem nedstammer alle de underjordiske.

En anden historie er om varulve: Det er jo en kendt sag at varulvens kendetegn er at øjenbrynene er sammenvokset, over næsen. ( vi børn så efter øjenbryn der var sammen vokset) I gamle dage var der en varulv i skoven, han huggede tænderne i pigernes forklæder og slæbte af sted med dem. Det var en nat, at der kom nogle piger på vej hjem efter at have været til gilde. De mødte varulven, men den forreste pige havde løst sit forklædebånd op, for hun viste hvor at varulven vilde angribe dem. Varulven huggede tænderne i forklædet, med da forklædet var løst, løb han med forklædet og ikke pigen. Pigerne gik hjem og i seng. Da pigen med forklædet om morgenen skulle ind til davre, kom karlen også ind og spiste, da så hun hvem der var varulv for resterne af forklædet hang i hans tænder.

Vi holdt meget af Anders og Ingeborg  og det var dem der fik mig til at holde op, med at bruge sut, for Anders sagde at jeg var alt for stor til at bruge sut, og det så grimt ud at sådan en stor pige brugte sut.

Indsendt 21. september, 2008 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Fortællinger omkring et humlekar

Fortalt af Conny Larsen

I oktober blev der samlet humle og man sad i køkkenet nogle aftner omkring et bryggerkar og plukkede de lande ranker. Det var sådanne aftner der blev sunget og fortalt historier.

Store pigen Marie fortæller: “Jeg havde forleden været på besøg hos skovfogedens Sofie og hun og broderen fulgte mig et stykke på vej.  Ligesom de havde sagt godnat, bemærkede jeg pludselig en skikkelse på den anden side af vejen. Jeg blev så underlig til mode og tænkte et øjeblik på at løbe tilbage til Sofie og Erik, men jeg syntes det var flovt. De kunne måske finde på at tro, det var et påskud til at få følgeskab. Nu havde jeg altså følgeskab, når jeg gik til gik skikkelsen også hurtigt. Når jeg holdt igen sagtnede skikkelsen også sine skridt. Hvorfra den endelig var kommet og haltede den ikke lidt, jovist haltede den, det var tydelig nok“. “havde den horn i panden “ spurgte tjenestedrengen. “Det ved jeg ikke, for jeg ture ikke dreje hovedet. Skikkelsen var der og jeg var voldsomt angst. Kunne der dog bare komme en vogn. Det var temmelig mørkt og himmelen var overtrukket, men jeg kunne dog tydelig se buskene på den anden side af vejen. Bestandig hørte jeg de haltende skridt, og hjertet sad oppe i halsen på mig.

Da jeg var kommet forbi bommen ser jeg et lyn slå ned foran mine føder og fare hen over vejen. Herren min skreg jeg og løb alt hvad jeg kunne, så det susede og hamrede i mig. Heldigvis var der kun et lille stykke tilbage, så var jeg ude af skoven, og så ikke skikkelsen mere.” “hvor var den blevet af “ spurgte drengen. “Det kan du da nok forstå “sagde karlen Peder “ den var fulgt med til det varmeste sted og hvor skidne knægte kommer hen.”

Så er det assistenten Ernst der fortæller: En måneskindsaften kommer jeg fra Skraverup gennem skoven og da jeg når stien, vil jeg slå ind på den, da der står et hvidt dyr, en hind lige foran mig på stien. Jeg slå med stokken for at få den til at løbe men den rører sig ikke ud af pletten, kun hørte jeg et dybt suk fra busken og en raslen. “Hvad er dog dette” tænkte jeg og blev både kold og varm i det jeg standsede. Skulle jeg virkelig gå tilbage, nej, nej frem måtte jeg. Et øjeblik og hinden blev til en jomfru, i det samme for et opskræmt dyr fra busken lige gennem jomfruen og nu så jeg klart. Det var måneskindet og et birketræ, der havde spillet mig et pus.

Så var der historien om den Svenske karl der var blevet en varulv og havde tjent under den forrige skovrider, men den historie kender jeg ikke.

Så er der en rigtig jægerhistorie: En jæger gik i skoven en dag og så en gammel kone samle brænde, pludselig forsvandt konen og i stedet var der en harer jægeren fulgte efter  og haren førte jægeren vild i skoven. Hvorefter den igen blev til en gammel kone , der møjsommelig slæbte sig af sted mod Stenbæksholm. Det var også her historien om skytten Lange blev fortalt men desværre kender jeg den ikke.

Derimod kender jeg historien om slattenpaten: Slattenpatten var en troldkvinde som boede i skoven, hvor hun traskede rundt efter urter og andet troldstads. Unge mænd skulle passe på med at tage sig en lur eller sove i skoven om natten. Hun kunne nemlig godt lide unge mænd, og tit vågnede de unge mænd fortumlet op og kunne mærke at de havde delt leje men hende. Hun kunne dog også være behjælpelig med gode råd og lægeurter mod betaling. Hun havde også så lange bryster at hun kunne slå dem over skulderne og så kunne børn gå og sutte på dem.

Indsendt 21. september, 2008 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Høhøsten ved Saltø å

Fortalt af Conny Larsen

Høhøsten indtraf i den varmeste tid af året. Man kørte gennem skoven ned til engen. Høstfolkene var de samme hvert år, karlen Peder og pigerne og assistenten hans lund, Per Jensen som var i 60-erne og skråede voldsomt og havde skårede tænder og betændte gummer, han var fader til 7-8 børn. Så var der Chr. Dragon det blev han kaldt fordi han en gang havde tjent som dragon, han var i 30-erne og ungkarl. Han ejede et hus tæt ved skovfogdens med jord til og han havde en hest og 2 køer. Han var en senet og stærkt bygget, og havde lidt trætte bevægelser over sig. Der var noget forslidt over ham og hans sorte øjne lå dybt inde under hans sorte øjenbryn. Trækkene var regelmæssige og når han smilede var der 32 hvide tænder. Han var meget rynket, og i hans sorte hår var der enkelte stænk i tindingerne. Både børn og kvinder elskede ham da han altid havde et varsomt tag på disse.

Under arbejdet gik karlen forrest, så per Jensen dernæst Chr. Dragon of til sidst hans Lund, der altid sakkede bagud og hvis skår var mindst. Der var også kvindfolk med, gamle Sidse nystrøget i tøjet, hun var omkring de 70 og hun og børnene tog det letteste tag med riven, så var der Karsen Marie en kone på omkring de 50, som også hjalp til ved vask og hoved rengøring, endvidere var storpigen Marie med.

Undertiden mødte en af jomfruerne ved mellemmads tiderne og havde æbleskiver med. Pigerne var gerne lidt pyntede med fint forklæde og et let hovedtøj der kunne skærme for solen og havde også løst bundne ærmer på for at skærme for solen.

Husmændenes dragt var enkel et par blå lærreds bukser og en skjorte og blå bluse bundet sammen i halsen, de havde tykke bomulsstrømper på og træsko. Når der var arbejdet et par timer spiste man skårne mellem madder ved en af stakkene og fik øl og brændevin og snakken og sladren gik lystig i engen under frokosten og det var karlen der gav signal til at arbejdet skulle gå i gang igen.

Åen vrimlede med liv dengang, skaller med røde finder, stimer af småfisk som løjter og grundlinger og så bundfisken smerling der havde en torn på gællelåget, der var også muslinger.

Græsset var blevet slået nogle dage forinden og så revet sammen i lange rækker. Derefter blev det slæbt sammen til bunker med læssetræet. Til hammeltøjet blev læssetræet fastgjort med en løkke i hver ende. Desuden havde karlen foruden tømmerne også et langt reb fra hammeltøjet op i hånden og ned under læssetræet og så op til hånden igen.

Hestene begyndte fra en ende af en række  og så sprang karlen op på læssetræet og høet bunkede sig op foran ham. Stakken blev lavet af kvinderne og det krævede god øvelse, en stak var lidt over mandshøjde, og for at stakken ikke skulde flyve for meget i vind og vejr snoede man noget hø sammen og lagde det over toppen af stakken.

Arbejdet forsatte lige til duggen begyndte at falde og hjortedrengene på den anden side af åen begyndte at lulle til hinanden, det var sådan man kaldte de skiftene toner, mellem høje og lave,  de fremkaldte, når de gik hjemad. Når man kom hjem fik man mælkebrød eller mælkegrød go det var mørkt inden man kom i seng.

Efter nogle dage skulle høet køres hjem man lejede skovfogeden og hans køretøj til hjælp. Der blev altså benyttet 2 spands heste og 3 vogne. Tidligt om morgnen kørte man hjemmefra endnu menes duggen lå der endnu. De var karlen assistenten, storpigen og fortælleren. På engen stak karlen hø op til pigen på vognen mens assistenten samlede det hø der var fløjet bort  sammen igen, det krævede stor øvelse at lægge et læs rigtig. Blev det skævt kunne det vælte på vej hjem. Det  blev bundet sammen med hjælp fra læssetræet der blev lagt på toppen og stukket ned fortil. Der var mandskab 2 steder på engen og hjemme. Den ene vogn afløste den anden og det blev til 13-14 stykker om dagen i et par dage. Det var så lidt om høhøsten.

Indsendt 21. september, 2008 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Dagligdagen i køkkenet

Fortalt af Conny Larsen

Den gamle skovrider stod altid tidlig op og vækkede folkene, i sommertiden var de oppe ved 4-5 tiden. Når der var malket fik folkene davren i folkestuen, altid anrettet i et lerfad, det bestod af kogt mælk med rugbrødsterninger , vi andre fik the, rugbrød og sigtebrød.

I sommertiden fik man smørebrød med øl og dram, og til aftensmand var det den sædvanlige landlige kost, stegeflæsk med kartofler eller grønsager, klipfisk med vandsennep. Folkene fik samme kost som herskabet, men de måtte spise af et fad og med træskeer. Karlen og drengen slikkede deres skeer rene og satte dem tilbage i en fals i vindueskarmen. Jerngafler blev derimod pudset  på et knivsbræt med sand.

Efter frokost sov folkene til middag, men det var ikke altid pigerne havde tid til at sove, der skulle først vaskes op og andre småting. Kl. 13.30 var der kaffe med brunt sukker og så gik man i gang med arbejdet igen. Efter kaffetid fik pigerne tid til at nette sig, de havde et lille lerfad, grøn sæbe og duftpromenade. Så flette de håret bag på hovedet og tog en fløjelshue på og flade sko. For nu var de færdige med alt de grove arbejde også at skylle rendestenen, der ellers kom til at lugte.

Kl. 16 fik man en mellemmad og et krus øl i folkestuen. Hvorefter der blev samlet æg og fodret grise, man skulle også træffe forberedelse til aftensmanden kl. 18. Man hentede også vand der stod 2 spande fyldte på en bænk ved komfuret og der hang en metaløse til at bruge. Kl 20 spiste folkene deres nadver det var enten mælkebrød eller mælkegrød.

Undertiden måtte pigerne dog også luge haven eller skuffe gangene, men for det meste gjorde skovrideren det selv.

Kælderen under rulestuen var fyldt med mælkebøtter malede røde indvendig og grønne udvendig . Man skummede mælken morgen og aften med en flad træske og kom det i flødespanden som stod midt i kælderen. Man kværnede smør 2 gange om ugen, dette foregik i bryggerset i baggården, med håndkraft. Af skummemælken lavede man ost, der blev hældt kalveløbe i så blev mælken varmet op så den begyndte at kogolerer. Så hælde man valen fra og osten kom i træforme med huller i. Der blev så lagt en vægt oven på, hvorefter man opbevarede  det på hylder i et kammer ved siden af bryggerset, af valen lavede man myseost. Dette var lidt om pigernes dagligdag .

Storepigen var ofte med i høhøsten i engen ved Saltø å, men mere om det senere.

Indsendt 21. september, 2008 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Skovrider

Fortalt af Conny Larsen

En skovriders arbejde bestod ved århundredeskiftet i administration og regnskab, over lønninger og indtægter af salg og han skulle føre tilsyn med fældede træer, at det blev opmålt rigtigt af skovfogderne . En del af skovriderens løn bestod i at dyrke jorden til den gård han boede i. Han var alsidig uddannet og teorien fik han på landbohøjskolen. Han skulle helst være en dygtig kortspiller og vide besked med alt der foregik på egnen, samt ligge inde med en del gode historier. Så kunne han være en nyttig person for godsejeren, og selvfølgelig skulle han kunne alt med hensyn af takt og tone. Skovrideren på Saltø var i en længere periode i 1860 - 70- og 80-erne en  Kann af samme slægt.  Niels Jørgen Kann var skovridder i 1863 da denne historie fortælles, han var enkemand,  og det var hans datter Birgitte Sofie Kann der bestyrede huset.

Johan Miskow
Johan Miskow født i 1862 i Kerteminde, hans far var manufakturhandler indtil 1869, så kom han til København som kontorassistent. Johan Miskow kom på ferie på Saltø Skovridergård som 10 åring, fordi hans helbred var dårligt. Det er han der fortæller om skovridergården til Dank folkemindesamling.

Skovridergårdens udsende
Den gamle hovedbygning var lav, den havde to skorstene og var med stråtag. Facaden vente mod syd, med en rummelig gårdsplads. I forstuen stod nogle skabe og et lille bord under et spejl. Gulvet var hvidskuret med sand. Man gik derfor til daglig gennem køkkenet for ankomme ind, for at skåne rengøringen.

I gangen var der en dør indtil dagligstuen, der havde 3 fag lave vinduer. For det midterste vindue stod et blomsterbord af naturtræ, grankogler og mos. På kakkelovnen stod en udstoppet kongeørn, spisebordet var rundt og på vægen over sofaen hang billeder af herskabet. Der var den gamle skovrider, to tvillingedøtre Marie og Birgitte og Birgitte var forlovet med forstasistenten fætter Ernst. De blev også gift, men Ernst havde tuberkulose  og døde efter 7 mdr. Birgitte kom hjem på gården , med sin lille dreng og blev til faderen døde. Hvor efter søstrene åbnede en brodeributik i Næstved. Foruden de to døtre var der en gammel faster Rikke, som ofte var på besøg hos familien. Hun boede i gæsteværelset når hun var hjemme. Døtrenes værelse vente ud mod gården og blev af folkene kaldt jomfruburet, fordi folkene på gården altid benævnte de unge piger jomfruer.

Det var i gæsteværelset de spøgte, det kunne bankbog knalde hårdt i møblerne, nogle gik hen over gulvet og flyttede om på møblerne, men om morgenen var alt som det plejede at være. Det var ikke bare en person, der havde oplevet dette, det var en hel del.

Havestuen havde 2 fags vinduer og en dobbelt glasdør, endvidere var der skovriderens værelse og folkestuen. Det var i folkestuen pigernes seng stod sammen med deres skabe og kister.

Karlen og drengen sov i den vestlige længe der4 var adskilt fra stuehuset. Her var en port ud til møddingen, hvor der om sommeren vrimlede med snoge. Her var også hestestald og selekammer, og så var der et smalt foderkammer.

Fadeburet vente ud mod gården, køkkenet havde indgang fra smøgen og i baggården var den store ladebygning og brændeskuret. Så var der bryggerset der også rummede kontor til assistenten som også sov her, med sine protokoller dette  hus blev også benyttet som gæstehus om sommeren, og mælkestue om vinteren. Adskilt fra bryggerset med en væg var hughuset med høvlbænk, sav, økse også videre.

I baggården var der et lille hus til 4 svin de gik 2 og 2 sammen og havde en indhegning udendørs. Sydligst havde de kostalden med plads til 11 kreaturer der vente hovederne mod hinanden med en smal fodergang i midten.

Mod øst var der en laden og loen på den anden side af loen var vognporten hvor charabancen og fjedervognen stod. Arbejdsvognen stod i laden.

Haven var på ca. 3 tdr. land, der var bøgehæk langs skoven og langs markvejen mod nord, uden om var der et flettet risgære. I den første del af haven var der blomsterbede indrammet af vinca. Der var også en græsplæne med en spejlglaskule på miden. I miden var der frugttræer og frugtbuske, og så var der en tørreplads og bagerst humlehaven og urtehaven. Der var også en dan med et risgære omkring midt i haven. Gangene var snor lige og græsplænen firkantet.

Til gården hørte 14 tønder land agerjord og 9 tønder eng på den anden side af skoven.

Indsendt 21. september, 2008 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Johannes Høgsvig

Fortalt af Conny Larsen

Han var sjællænder af fødsel, hans mor var vestjyde og hans far sjællænder. De fleste år af sit liv har han tilbragt som landsbylærer i Bistrup, det blev til 33 år fra 1931 til 1964. Han er uddannet på KFUM's seminarium i København, efter at have været ved landbruget nogle år.

Hans første lærergerning var i Stenløse i Nordsjælland, hvor han var et år. Derefter gik det til Søndersted ved Holbæk hvor han var i 4½ år og her giftede han sig med Marie. Med Marie fik han sønnen Jørgen og datteren Marie-Louise. Men fordi deres lejlighed var så dårlig søgte han stillingen i Bistrup.

Lærer Høgsvig var den person der gjorde mest for børnene og ungdommen i byen og sognet. Han startede skolebibloteket på skolen, han kunne ikke få penge til det af sognet, så han satte en del af sine egne bøger til udlån, og sagde til børnene at hvis de havde nogle hjemme som de havde læst kunne de glæde deres kammerater ved at forære dem til udlåndsbiblioteket. På den måde fik han 150 bøger til rådighed til udlån.

Han tog også ud til byens og sognets mange gravhøje og oldtidsminder med børnene. De nød det og kom ofte i skole med mange flinteøkser og lignende som de forærede skolen. Han købte også en del udstoppede fugle og fik nogle foræret. På den måde fik han en god samling af materiale til at undervise med.

Mindst en gang om året tog han med børnene til Bornholm eller Jylland, det var gerne en 3 dages udflugt som alle nød. Han havde også en del jobs uden for undervisningen, aftenskole, studiekreds, ungdomsforening osv. særligt ungdomsforeningen havde han glæde af, det var tidligere elever der mødtes hver 3 uge til sang, foredrag, kaffe og kage, og hver 3 møde var for hele skoledristriktes beboere, og det var meget populært. Der kunne engang være 120 personer til et foredrag.

Der blev hver vinter holdt dilettant i skolen, senere nogle gange i forsamlingshuset. Dette var for alle sognets beboere, foruden dilettanten opførte man hver sommer friluftsspil i Borgnakke skov ude ved Margrethehøjen. Her spillede man eventyr på fodrejsen eller deslige.

Han var også med i offentlige gøremål såsom menighedsrådet, sognerådet. Grunden til at han gik ind i sognerådet var den, at der skulle besluttes om der skulle bygges en ny centralskole eller om de 2 skoledistrikter skulle udbygges. De valgte centralskolen, den blev færdig i 1962.

Da han havde nået sit mål med at sikre sognet en centralskole, trak han sig tilbage fra skolearbejdet, men fortsatte nogle år endnu i sogneråret indtil det blev sammenlagt med Næstved. Efter nogle år her, rejser ægteparet til Jylland, til Gellerup ved Århus hvor de havde en af deres børn og børnebørn.

Indsendt 20. maj, 2008 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Den ny skole i Bistrup

Fortalt af Conny Larsen

Den ny skole i Bistrup er bygget i 1838 ifølge papirene, efter en 20 år lang strid mellem beboerne i Skraverup og Bistrup. Det var en strid om hvor nøjagtig den ny skole skulle ligge, og først i 1838 blev man enige om hvor den skulle ligge, nemlig midt i mellem de to byer.

Skolen mindede om et lille husmandssted, idyllisk beliggende nær skoven. Her var et stort, lavloftet skolelokale med en forgang til børnene, hvor træsko og overtøj kunne være. Gymnattiksal var der ikke, man brugte gårdspladsen om sommeren, den vendte ud til sognevejen. Gang, løb og stående øvelser gik udmærket på pladsen, og ved liggende øvelser lå man på opskåret gødningssække, for ikke at snavse tøjet til.
Der var en rummelig lærerbolig med 5 værelser forneden og 2 på loftet, desuden var der en have på over 1 td. land.
I 1931 regnede børnene endnu på tavler og skrev med grifel, men til skønskrivning og skriftlig Dansk brugte børnene dog skrivebøger, pen og blæk. Det første Johanes Høsvig indførte var blyanter og regnehæfter.
Bistrup skole var opdelt i en for- og hovedskole. Der var en skov og ca. 1 km afstand imellem dem. Forskolen havde de 3 første årgange i 2 klasser. Herude ved skoven gik 4-5-6-7 klasse. Børnene gik i skole hver anden dag, 6 timer, i alt 18 timer om ugen, det blev til 36 timer for læreren.
Hovedfagene var dansk, regning, skrivning og religion , foruden historie, geografi, naturhistorie, fysik, sang og tegning. Elevtallet var omkring 10 - 20 stykker pr klasse.

Marinus Brenhars Frey var den sidste skoleholder i den Plessenkse skole og den første i den ny skole. Han blev afløst af Jacob Albert Schiøtt, som var der fra 1860 til 1868, den næste var Mathias Schøndorph født i Branderup i Sønderjylland. Han blev gift i 1870 med Marie Eleonora Lund fra Fodby.
Schøndorph var lidt upopulær blandt beboerne i Bistrup, fordi han satte slyngesnarer i skolens havehegn og fangede derved rådyr, der kom fra skoven på den modsatte side af vejen. Dette var ikke ulovligt, med det pådrog ham megen uvilje, navnlig fra egnens herregård. Han lå også i strid med sognets præst der ikke mente at han egnede sig til lærergerningen. Han fik sin afsked uden ansøgning, men med pension.
Niels Sørensen kom til Bistrup i 1890 og var gift med Margrethe Kirstine Markussen født i 1866 og død i 1920. Niels sørensen er født 8 febuar 1865 i Hjørring ved Skanderborg og stammer fra en gammel Nørre og sønderjysk bondeslægt. Han var uddannet fra Skaapri seminarium og kom som sagt til Bistrup i 1890 i en fastansætteles. Han udførte sin skolegerning med stor flid og interesse.
Han var forgangsmand på mange områder, og havde en bedrift og et jordtilliggende der hørte til skolen og embedet. Han havde en besætning af jersykvæg og racehøns, han var biavler og havde også frøavl.
Han var forgangsmand inden for sognet og havde adskillige poster, såsom medlem af sognerådet, formand for Fodby sogns understøttelsesforening og en overgang formand for Fodby mejeri, foruden regnskabsfører i Bistrup brugsforening, endvidere var han formand for Bistrups skoledristrikts lærerforening.
Han var en af egnens foregangsmænd inden for jersykvæg. Niels Sørensen sluttede sin gerning i 1930, som Johannes Høsvig overtog.

Indsendt 20. maj, 2008 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Hans Olsen

Fortalt af Conny Larsen

Hans Olsen var stedsøn af gårdmand Lars Olsen fra Bistrup. Hans forældre var Ole Nielsen og Mette Hansdatter fra Appernæs. Han er født den 28. september 1828. Mette Hansdatter blev senere gift med Lars Olsen, der boede på matr. 5a, Bryllingsgård. Gården brændte en gang før 1822, og Lars Olsen byggede den op igen, under svære forhold. Gården blev revet ned da vejen oppe på bakken skulle rettes ud. Hvornår den er bygget ude på marken ved jeg ikke.

Hans Olsen gik i Bistrup skole, og den 29. marts 1843 blev han udskrevet og antaget til konfirmation. Han var en dygtig, flittig og opmærksom elev, står der i hans skudsmålsbog.

Han blev udskrevet med følgende karakterer:

  • Relegion - Godt
  • Bibelhistorie - Godt
  • Salmer - Godt
  • Boglæsning - Godt
  • Skriftlæsning - Godt
  • Tavleregning - Godt
  • Hvoedregning - Godt+
  • Skrivning - Godt
  • Opførsel - Godt

Hans Olsen bliver gift med Birthe Marie Hansdatter, og de får en dreng, Lars Olsen, født 22. december 1859, og en pige, Mette Kirstine Olsen, født 12. august 1867.

De har i mange generationer heddet Hans og Lars Olsen. Den sidste Bulow Olsen i Bistrup var Hans Bulow Olsen gift med Ingeborg Larsen, datter af husmand H. C. Larsen fra Bistrup, de blev gift 2. juledag 1924.

Indsendt 26. marts, 2008 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Barndomsglimt fra Bent Madsen

Fortalt af Conny Larsen

Bent Ove madsen er født i Bistrup i 1930 den 25 maj, han er født i Bistrupgade 29, hans forældre var Emanuel Madsen og Karen Madsen født Johansen. De flyttede senere til Bistrupgade 19 og derfra til Møllevænget 13, hvor de boede det meste af hans barndom. Både Emanuel og Karen kom fra Holløse, hvor Emanuels forældre var Nikolaj Madsen og Petrine Emilie Madsen, Karen Madsen født Johansens forældre var Ole Johansen og Marie Johansen. Ole Johansen var med til at bygge Ladby mølle.

Emanuel arbejdede på Ladby Teglværk om sommeren og i skoven om vinteren, han var i skoven i 40 år. Bent mistede sin mor i 1939, hvorefter Alma flyttede ind. Bent gik i skolen ude ved skoven, og havde Høgsvig som lærer. Bent husker skolen som en tid med mange øretæver, og eftersidninger. De gik ofte i skoven i frikvarterene og kom for sent tilbage til timerne, hvorefter de fik en ørefigen og en eftersidning. En gang han sad efter og skrev- jeg må ikke- så og så mange gange, kom Rasmine, hun gjore rent i skolen og spurgte om han ikke skulle hjem, " nej jeg sider efter og skal skrive dette her" svarede han. Efter et stykke tid siger Rasmine, "nu kommer Emanuel og han ser meget vred ud", for Bent skulle nemlig møde sin far ude i skoven, for at klippe gran til sin mors grav. Den dag fik Høgsvig læst tæksten, for han havde nemlig glemt drengen. Ellers blev frikvarterne brugt til at besøge hans tante og farbror, de boede lige over for skolen. Desuden husker Bent at når de kom med hue på, bad Høgsvig dem altid om at tage den af og viste dem hvordan man tager en hat af og bukker.

Fritiden blev bruge over hos Valdemar og Sofie, der skete nemlig altid noget. Valdemar Christian Petersen født 3 marts 1888 hjemmedøbt den 11 marts af lærer Schøendof og i kirke den 19 oktober, hans forældre var Peter Petersen og Inves Maria Natalia. Hun havde ikke noget efternavn da hendes forældre var ukendte (iflg. dåbsbog i Stockholm).

Valdemar havde mange Ladbiler som kørte diverse ting så som træ og kævler fra skoven, desuden havde han flere tærskeværker, og der skulle altid to mand til at betjene disse.

Sofie og Valdemar havde omkring 16 - 17 karle, sådan husker Bent det og de fleste på kost. De boede på loftet, det var et stort rum med køjesenge og der sad et rør ud gennem loftet, ned til tagranden det blev brugt til at tisse ud så var man fri for at gå ned. Bent fortæller videre, at han syntes det var noget af et gedemarked når Sofie skulle lave mad til alle de menesker, Valdemar selv sad i sofaen og skulle bare have et par stykker tynde rugbrød.

Videre husker Bent at de fik lov til at kører traktorerne når Viggo havde været ude aftenen før, for så kunne han side og sove på den ene skærm med fødderne oppe på den anden skærm, de var altid med når Valdemar havde været i Næstved. De sad på forsædet der op og på ladet hjem, for Valdemar skulle jo sidde i førehuset. Det var meget koldt, men med ville de.

Foruden Valdemar husker Bent svinemanden, som boede i rytterskolen. Han blev kaldt svinemanden fordi han passede grisene på Saltø gods. Oppe ved siden af svinemanden, på bakken, boede vejmanden og på gården Jens Nielsen, som var kusk på saltø. Han flyttede så op på gården Bistrupgade 8. Desuden husker han at vejen oppe på bakken blev rettet ud, der lå ellers et lille husmandssted, de havde køer, men ikke noget jord til, de havde nogle små lodder ude på den anden side af Saltø å og trak hver dag køerne der ud for at græsse. Samtidig med at vejen oppe i byen blev rettet ud, blev vejen ude ved skovridderen også rettet ud.

Bent rejste hjemmefra i 1944.

Indsendt 13. januar, 2008 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Fodbys sogns konfirmations og brudeudstyrslegat

Fortalt af Conny Larsen

Dette legat er stiftet af Peder Didrich Henriksen og hustru Karen Nielsine Henriksen født Christensen. De er begge født i Bistrup, Peder Didrich Henriksen er født 30. juni 1849 døbt 3. august i kirken. Hans forældre var gårdmand Henrik Hansen og Ane Katrine Didrich. Karen Nielsine Christensen født 21. september 1857 og er hjemedøbt den 12. oktober og fremstillet i kirken den 30. oktober. Forældrene er gårdmand Svend Christen Nielsen og Ane Margrethe Poulsen.

Peder Didrich Henriksen rejste som ung til Amerika, hvor han købte et stykke jord og efterhånden blev det til en større farm. I 1902 kom han hjem som en holden mand og giftede sig med sin hustru. De byggede huset walla-walla i Roskilde.

Legatet blev stiftet den 29. marts 1922, og var på 100.000 kr. sat i 3% statsobligationer, således at konfirmander fik 250 kr. og brude 500 kr. Men der var betingelser der skulle være opfyldt, nemlig at de skulle være bosat i sognet og forældrene skulle også var bosat i sognet. Hvis der var penge tilovers skulle resten uddeles til værdigt trængende enker som havde bopæl og bosiddende i fodby sogn. Baggrunden for legatets opførelse kender jeg ikke ret meget til, men da jeg selv har fået legatet, mener jeg at kunne huske at der blev sagt at det var fordi at han selv var blevet konfirmeret i træsko, og han ikke ønksede at nogle skulle opleve dette.

Indsendt 6. januar, 2008 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Da Niels Larsens karl lavede ravage i skolen

Fortalt af Conny Larsen

Af andre lærere i rytterskolen var der Lorent Reistrup, han var lærer fra 1813 til 1833. Han var boghandler og hørte til den Københavnske skribentkreds. Han var gift og havde en søn og en datter. Datteren var gift med pastor Schmidt i Fodby. Dette vil sige at tilsynet med skolen var i svigersønnens tjeneste.

I 1815 klager bønderne over Reistrups embedsførelse, men da man ikke fandt nogle beviser for deres påstande, idømte man de klagende, en bøde for deres ubeviste påstande. Dette var imidlertid benzin til bålet, for man blev ikke venligere stemt over Reistrup og da Niels Larsens karl hande det svært i skolen, blev det en dag ham for meget, så han raserede skolen og smed katekismus i møddingen, desuden kom han til at sige en masse ukvemsord.

Naturligvis blev han straffet for dette, så bølgerne gik igen højt i Bistrup, og i 1816 fik Reistrup en irettesættelse af skolekomitionen, der påtalte ham hans pligter, men han var efterhånden blevet en gammel mand, som gjorde hvad han kunne for at tilpasse sig sine pligter.

Indsendt 3. januar, 2008 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Livets gang i skolen

Fortalt af Conny Larsen

I Bistrup har vi en gammel rytterskole fra 1731, bygget af Carl adolf Plessen. Han var optaget af den pietistiske bevægelse (vækkelsesretning inden for den lutherske kirke), så han lod opføre en skoler til bønderbørns undervisning, så de kunne blive gode kristne. Skolerne var gratis for bønderne, men et frivilligt bidrag var altid velkommen. Præsten besøgte skolen 4 gange årligt og greven kom som regel til eksamen. Men det var ikke let at få bønderbørnene i skole, forældrene skulle bruge børnene hjemme til at arbejde i marken eller køkkenet.

En af lærene var Christian Carl Steenlosius. Han blev født i 1721, blev student i 1743, og blev lærer i Bistrup i 1763. De første år som lærer i Bistrup forløber godt, men i 1782 bliver han gift med Christiane Marie Bast, i Vallensved. Hun er stiftsprovsten Bast' søster, og så starter proplemerne for alvor. I 1790 klager bønderne over skolens tilstand til præsten, og tilstanden er ynkelig, men præsten kunne ikke afgøre om det var skoleholderens skyld eller om det var bøndernes, der lod børnene forsømme skolen, og præsten ville ikke lade den stakkels mand blive brødløs i sin alderdom. Den virkelige årsag var at bønderne var bange for, og utilfredse med Christiane Bast, der havde været lidt småtosset. Hun var forstyrret og larmede i skolen, dette gav bønderne en god undskyldning til at holde børnene hjemme. Præsten havde også store vanskeligheder med bønderkarlene der ikke ville møde til katekisation i kirken, og de larmede og svarede igen med uartige grovheder.

Bølgerne gik så højt i Bistrup at dragon og pensionist Johan Frederik Hansen åbnede en privatskole. Præsten skrev til biskoppen, som måtte løse problemet, han fik stiftprovsten til at tage sig af søsteren og bønderne til at lade deres børn søge skole og Steenlosius til at undervise. Klagen over karlene måtte til amtmanden, den gejstelige ret strakte sig kun til gejstelige personers embede, liv og levnet og ikke til bønderkarlene. Præsten nægtede at påtegne Johan Fredrik Hansen pension medmindre han ophørte med at holde skole. Hansen klagede til kanceliget, der pålagde præsten at påtegne pensionen og forbød Hansen at holde skole. Efter dette blev Steenlosius en gammel og vranten mand og han fik en adjunk, til hjælp, så der igen kunne herske udenadslærer i Bistrup. Steenlosius døde på marke ved Saltø i 1801.

Indsendt 26. december, 2007 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Familien Larsen

Fortalt af Conny Larsen

Hans Larsens far, Lars Larsen, vores oldefar, er født i Bistrup. Hans far, Lars jonasen, er vokset op i Hyllinge hos forældrene, Jonas Jensen og Ellen Hansdatter. Hos dem boede også hans bedstefar. Han er konfirmeret i Hyllinge kirke med karaktererne god og god.

Derefter kom han ud at tjene, der møder han Lisbeth Andersdatter der kommer fra Køng sogn, født 27. december 1807, og konfirmeret i Sværborg i 1822 med karakterene god, meget god. De gifter sig og bosætter sig i Bistrup hvor de får to børn. Derefter flytter de til Tåstrup hvor han bliver gårdbestyrer for Tolderlund, med to ansatte, Lars Nielsen og Ane Andersdatter.

Han er på dette tidspunkt 33 år gammel, og i 1834 flytter han så tilbage til Bistrup, af ukendte årsager. han er nu husmand, daglejer og indsidder. Han får yderligere 4 børn, hvor Lars Larsen er vores oldefar.

De får 6 børn hvoraf 2 dør en dreng på 2 og en pige på 4 år. Men tiderne er ikke gunstige for Lars Jonasen, der dør i Bistrup 42 år gammel. Efter hans død lever Lisbeth Andersdatter som almisselem i Bistrup. Hun kæmper for tilværelsen og må gå tiggergang, tage alt forfalden arbejde der byder sig og må ofte gå sulten i seng, så hendes børn får lidt mad, de ældste må ud at tjene. I 1850 giver hun op og flytter i Fodby fattighus.

Hun er almisselem i 9 år, indtil hun møder enkemand og husmand, daglejer Jens Pedersen. De gifter sig i 1852 og bosætter sig i Fodby, indtil Lisbeth Andersdatter dør 5 april 1876 af brystsyge. Jens Pedersen flytter så ind hos sin stedsøn Lars Larsen, der på dette tidspunkt bor i Fodby.

Lars Larsen kom ud at tjene i 1854 i Vallensved, hvor han møder Bodil Marie Hansdatter, født og vokset op i Saltøby. Hun var den ældste af 5 børn født 4 maj 1845, konfirmeret 11 april 1859 med karaktererne god, meget god. Hendes forældre var husmand og indsidder Hans Jesper Mortensen og Ane Olsdatter.

Lars Larsen og Bodil Marie Hansdatter bosætter sig i Saltøby og får 2 børn der. Hans Peder Larsen og Elesabeth Ane Larsen. De flytter til Fodby et årstid før Lars Larsens moder dør og får endnu et barn som dør et halvt år gammel. Lars Larsen dør som 70 årig den 4. juli 1909 og Bodil Marie Hansdatter som 80 årig i 1926.

De boede i Fodby hele livet kun med den korte afstikker til Saltøby.

Indsendt 12. december, 2007 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (1)

Hans Nielsen tækkemand og skovarbejder

Fortalt af Conny Larsen

Hans Nielsen og hans hustru Stine var gift i mere end 50 år, de blev gift i Vallensved kirke. Hans Nielsen var født i Sneslev og hans hustru i kyse. De kom tidligt ud at tjene, og da de var af den gamle trofaste type, har de kun haft et par pladser.

Efter deres giftermål boede de først i Kyse overdrev og senere i Lund. I efteråret 1891 flyttede de så til Bistrup, ind i det gamle hus i udkanten af Saltø skov, med et jordtilliggende på 4 tdr. Det lå lige over for Bistrup skole. Huset var opført af gamle materialer fra en nedbrændt gård i Saltøby. Selv om det havde 130 år på bagen var det velholdt, da Hans Nielsen flittigt vedligeholdt det. Det havde et hyggeligt præg og ved sin idylliske beliggenhed i skovkanten har hundredårige ege og bøgetræer kastet deres skygge over det. Det har da også været adskillige maleres fortrukne motiv adskillige gange.

I dette hus levede de i mere end 42 år, de var et afholdt ægtepar der levede arbejdsomt og lykkeligt. Hans Nielsen lærte ved sin ankomst til Bistrup til tækkemand og arbejdede så om sommeren som tækkemand og om vinteren som skovarbejder, og han var efter sigende lige dygtig til begge dele. Det var hustruen Stine der passede bedriften hjemme.

De var begge raske og rørige i en høj alder, men efter et fald fra toppen af et hus (han var omkring de 80 år på de tidspunkt) satte en stopper for Hans Nielsens tækkearbejde, da han kom ret slemt til skade. Følgerne af dette fald blev bedre med tiden og da parret holdt guldbryllup blev der samlet ind blandt sognet beboere til en gave, for derved at vise parret at de gennem deres lange liv har erhvervet sig sognets agtelse og hengivenhed. De fik 5 børn og et utal af børnebørn.

Indsendt 26. november, 2007 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Hans Hansen - en opkøber

Fortalt af Conny Larsen

Hvem var Hans Hansen så?

Han er født og opvokset i Bistrup og i sine unge dage arbejdede han der også, lige indtil en gammel handelsmand kom til byen og måtte indstille forretningen - en høker og hønsekræmmer forretning. Hans Hansen overtog den med små midler, men da det i begyndelsen kneb med driftskapitalen, gik han til købmand Niels Hansen i Næstved, der havde tillid til den unge mand og han blev da heller ikke skuffet.

Hjemme havde han god hjælp af hustruen, til at styre sagerne, når han var ude og opkøbe smør, flæsk og æg eller når han var inde og torvede på Københavns gammeltorv.

Efter 15 års forløb købte han en gård i Bistrup, Vadestedsgården. Den blev genopbygget efter en brand i 1804, den var meget veldreven og velholdt i Hans Hansens tid.

I 1904 indstillede han sin opkøberforretning og afstod sin småhandel i Bistrup, (brugsforeningen blev bygget på den tid) for at kaste sig over sit landbrug og samtidig beskæftige sig mere med sognerådet, skolekommissionen, dommer ved dyrskuer og meget mere.

Hans Hansen havde en klar mening om enhver foreliggende sag og var heller ikke bange for at have den. Han var forgangsmand i mange tilfælde og har ydet en stor indsats i sognet. Han fik 6 børn, en overtog gården, en anden var mejeribestyrer i fodby, og alle hans børn var velsete og dygtige.

Indsendt 25. november, 2007 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (0)

Det muntre liv i Bistrup

Fortalt af Conny Larsen

Høstskikkene levede langt op i det 18-århundrede men er nu gået i glemmebogen, kun betegnelsen for det sidste neg og for de sidste koner og piger der bandt dem er bevaret, nemlig havrenakke, hvedefritte og rugkælling. Hans Hansen Bistrup, 77 år gammel, fortæller i 1939 til dansk folkemindesamling at den person der bandt dem også blev kaldt det, endvidere fortæller han at det sidste neg fik 2-3 bånd og blomster i toppen. Så holdt man en glad aften den dag der var indhøstet med æbleskiver og punch. Det store høstgilde holdt man Mikkelsdag og Novemberdag, her var der dans og musik.

Mikkelsdag falder den 29. september. Det skyldtes angiveligt at den første romerske kirke blev indviget på denne dato, desuden var det langt op i tiden skiftedag. St Mikael var ham der i det ny testamente kæmpede mod dragen og hans engle og fik dem smidt ud af himlen.

Novemberdag var når man havde slagtet og havde rigeligt med kød i huset. Det var fast skik at alle der på nogen måde hørte gården til eller blot havde været med 2 eller 3 dage i høsten blev indbudt. Der var mad, fest og dans.

Senere fulgte tiendegilderne, dette blev holdt i fastelavnsugen. De red fastelavn med ca. 30 ryttere i 1870, de red fastelavns mandag, fra gård til gård og samlede ind til gildet som ungdommen skulle holde om aftenen. I optoget var der kongen, dronningen, rideknægt, forriddere, en skorstensfejer og en klovn. Dronningen var en pæn ung karl der lignede en rigtig prinsesse, kongen var en hjemvendt amerikaner, desværre blev han om aftenen alt for tidligt fuld. Gildet blev holdt på omgang i gårdene, hele sognets ungdom var med og tit slog man katten af tønden også efter 1880.

Tiendegilder blev, som ovenfor nævnt, holdt i fastelavnsugen og fastelavn retter sig efter påsken, tidligst 1. febuar og senest 7. marts. Baggrunden for fastelavn er ikke kun at vinteren nærmer sig sin afslutning, men også grundet den gamle bestemmelse om fastetiden på 40 dage. Det var derfor sidste cance for at feste, spise og danse. Når man havde en fest for gårdmænd og en for husmænd er det fordi, de var i hver sit lav, hvert lav hjalp hinanden inden for lavet, de var afhængige af hinanden.

Hans Hansen fortæller videre at, at når det passede musikken, holdtes der i fastelavnsugen tiendegilde, ved dette gilde blev der indsamlet kongetiende af en vis mand, der som regel var sognefogden. gårdmændene havde deres gilde og husmændene deres, Hans Hansen havde både gård og hus så han kom til begge gilder. Kun de ældre kom til disse gilder, hvor man spiste først på aftenen, når man kom og så natten i gennem nød adskillige "knægte" og ellers morede de sig med dans og kortspil til kl. 3-4 om morgenen. Gårdmændene gav 1kr til deres gilde og husmændene 2 mark til deres. Da kongetiende blev afløst omkring år 1900 kaldtes gildet kun omgangsgilde.

Noget ornelav kan Hans Hansen ikke mindes at der var i Bistrup, han har kun været til et ornegilde, det var med spisning og holdes om efteråret. Endvidere fortæller han at hvis det var vejr til det i påsken skulle ungdommen gerne i en eller anden stakkels have og spille boldt i påskedagene.

Kristi himmelfartsdag aften skulle ungdommen i skoven og pille maj, det vil sige at plukke liljekonvaller, der var også sang, spil og dans og ud på de små timer vendte de hjem med bøgekviste og grene i hænderne. Skt. Hans aften var der bål hvor heksene red til Bloksbjerg, desuden majede man hørren. Til jul skulle der lægges en laks i hønseædet, hvorfor melder historien ikke noget om.

Skt. Hans. er mellen den 23. og 24. juni, så var bondens værste travlhed overstået. Man brændte bål, dansede om bålet, drengene løb tæt til bålet eller sprang igenem det. At man majede høren vil det sige at man stak udsprunget løv i hvert hjørne af marken fordi, lige så høje grenene var, lige så høj blev hørren.

At pille maj vil sige at man gik i skoven og plukkede blomster og bøgegrene, dansede og sang, og når man kom hjem stak man grenene ind i stråtaget over porten eller døren. På denne måde håbede man på et frugtbart år.

Ungdommens største fornøjelse var at komme til marked i Næstved, det var ikke værtshusene der trak, men visesælgeren, der solgte viser som "fra Bergen ud i Norge" og lignende viser der blev brugt under malkningen.

Indsendt 13. november, 2007 af Conny Larsen | Kommentér - kommentarer (2)